"Board of Trade" og Arbejdsstatistiken i Storbritannien.

V) JL/en 2. Marts 1886 vedtog det britiske Underhus en Beslutning om. at »øjeblikkelige Skridt skulde tages i det Øjemed at sikre dette Land fuldstændig og nøjagtig Samling og Offenliggørelse af Arbejdsstatistik.«

Strax efter tog man fat paa Gennemførelsen af denne Beslutning, og i Avgust s. A. oplyste R. Giffen, Lederen af Board of Trades statistiske Afdeling, at foreløbig vilde Opmærksomheden navnlig blive rettet paa følgende Opgaver:

1. At samle og ordne al den Statistik angaaende Arbejdsløn, der er bleven offenliggjort i Parlamentets Blaa Bøger i de sidste 50 eller 60 Aar, med Tilføjelse af adskillig betydelig og avthentisk ikke-officiel Statistik, der fra Tid til anden er bleven offenliggjort, saa at der kan faas et nogenlunde fuldstændigt Billede af Landets Fremgang med Hensyn til Arbejderklassens Fortjeneste i det omhandlede Tidsafsnit.

2. At supplere denne Statistik med lignende Statistik
fra fremmede Lande.

3. At samle og ordne en Statistik vedrørende Arbejderklassens
økonomiske Kaar i Almindelighed, deres
Opspareiser, Priserne paa deres Forbrugsarfcikler osv.

4. Øjeblikkeligt at træffe Forholdsregler sigtende til herefter at fremskaffe fra Tid til anden en fuldstændigere Beretning om Arbejdsløn, med særlig Oplysning om Arbejdstidens Længde, om Forretningsflovhed eller stærk Efterspørgsel efter Arbejde, — en fuldstændigere Beretning herom end den man hidtil har haft. samt at sørge for at saadan Statistik fra Tid til anden samles og offenliggøres. — Board of Trade har i et længere Tidsrum hvert tredje Aar i Værket »Miscellaneous Statistics« meddelt statistiske Oplysninger om Arbejdslønnen i adskillige af de vigtigste Fag. Disse Oplysninger er i Reglen blevne erhvervede fra Handelskamrene i hvert Distrikt; dog har det ofte været nødvendigt at gøre direkte Henvendelser til Arbejdsgiverne. Hvad Board of Trade nu staar i Begreb med at gøre er: i stor Maalestok direkte at henvende sig til Arbejdsgiverne, fremdeles til Fabrikinspektørerne, til Fagforeningernes Repræsentanter osv. Beretningerne skulde saa, saa vidt muligt, offenliggøres hvert Aar.

5. At samle og offenliggøre statistiske Oplysninger om Priser, Produktionen osv., baade i Indlandet og i fremmede Lande. Efterhaanden som dette Arbejde skrider fremad, vil det findes hensigtsmæssigt at udsende ikke blot statistiske Tabelværker og Aarsberetninger, men ogsaa Artikler med Meddelelser af øjeblikkelig praktisk Nytte.

I Løbet af 1887 off enliggjorde Board of Trade to
Bind »Labour Statistics«, et meget omfangsrigt (437 S.
Folio) betitlet »Returns of Wages, published between

1830 and 1886«, og et mindre omfangsrigt om Fagforeningerne,som
vi i et særligt Stykke skal betragte lidt
nærmere.

Det første Bind, i hvilket de siden 1830 offenliggjorte officielle statistiske Notitser om Arbejdslønnen i de forskellige Fag i Storbritannien findes samlede, bestaar kun af Tabeller. Nogen komparativ Statistik er ikke forsøgt her; men Bindet skal fortsættes, og i Fortsættelses-Bindet vil Sammenligninger antagelig blive forsøgte.

Det andet Bind har foruden Tabeller en Text-Indledning. Dette andet Bind er for Størstedelen udarbejdet af Board of Trades ny Embedsmand, dets Konsulent i Arbejderspørgsmaal, dets saakaldte »Labour Correspondent«. »Arbejds-Korrespondentens« Navn er J. Bur nett, en tidligere fremragende Fagforenings- Mand.

Som bekendt har de engelske Fabrikinspektører Lov til i deres officielle Beretninger at sige deres Mening aabent, og som bekendt har de ofte benyttetsig af denne Frihed. Det samme gælder om Arbejds-Korrespondenten. I den fornemme Blaa-Bog, paa hvis Bind det engelske Vaaben pranger, og hvor det netop i dette Tilfælde meget passende engelske Motto »honny soit qui mal y pense« er at læse, — skriver Arbejds-Korrespondenten: »Jeg tillader mig paa Grund af min tidligere særlige Forbindelse med Fagforeningerne,at udtale min individuelle Mening uforbeholdent (»to speak with great freedom of individual opinion«), hvadenten dette nu strengt stemmer med officiel Etiquette eller ej. Det vilde, tror jeg, ikke passe sig for mig at skjule min personlige Sympathi med FagforeningernesForinaal,

foreningernesForinaal,eller at skrive paa anden Maade
end som en Repræsentant for Klassen.«

Saadanne Friheder kan en engelsk Embedsmand
tillade sig.

Vi gaar efter denne korte Forklaring over
til en nøjere Redegørelse for Værket om Fagforeningerne.