Religion og Livsstilling.

1 det af Direktøren for det sachsiske Statistiske
Bureau, Gehejmeraad Dr. Y. Böhmer! udgivne »Zeitschrift

des k. sächsischen statistischen Bureaus«, Aargang 1387, har Regeringsraad Dr. A. von Studnitz offenligg'jort en statistisk Undersøgelse under Titlen »Religion und Bernt*, af hvilken vi her meddeler nogle Hovedpunkter.

Medens vel omtrent ethvert Religionssamfund erkender, at Arbejde bringer Velsignelse og at enhver Livsstilling, der er nyttig for Samfundet, i og for sig er hæderlig, sau ses det dog overalt, at Tilhængerne af de forskellige Religioner foretrækker visse Arbejder og kun med ringe Tilbøjelighed helliger sig andre. Dette har aabenbart sin Grund deri, at, med mange Undtagelser og i Tidernes Løb mere og mere udvisket, Religions-Forskelligheder i tidligere Tider gik Haand i Haand med Race-Forskelligheder eller i alt Fald med Forskelligheder i den sociale Stilling.

Ved Folketællingen d. 1. Decbr. ] 885 taltes i Kongeriget Sachsen, 3,₂ Mill. Indb., hvoraf 96,_;i pCt. Evangelisk- Lutherske, 2,₇ pCt. Romersk-Katholske, 0,₂₄ pCt. Jøder og 0,₇ pCt. Tilhængere af andre Bekendelser. I Sammenligning med tidligere Tider er Jøderne, Katholikerne og de andre Dissenter tagne til procentvis. Lutheranerne derimod forholdsvis tagne af. Ved Folketællingen i nedennævnte Aar var nemlig Forholdene saaledes:

De absolute Tal var

Undersøgelsen hviler forøvrigt paa dot Materiale, der indvandtes ved den saakaldte »Berufszählung« af 5. Juni 1882. Denne omfattede imidlertid ikke hele Befolkningen, men kun de »im Hauptberuf erwerbstätigen Personen«, derunder medregnet Tjenestetyender og »Selbstständige ohne Beruf«. For de enten slet ikke eller kun »nebensächlich« erhvervende Familjemedlemmer oplystes Beligionsforholdet enten ikke eller Oplysningerne blev ikke bearbejdede. Derfor lader en Sammenligning med de ovennieddelte Tal sig ikke anstille. Endvidere blev ved Erhvervstællingen de Evangelisk-Lutherske slaaede sammen med Ganimellutheranerne og Reformerte under Fællesbcnævnelsen »Evangeliske«. Ved Erhvervstællingen taltes saaledes l,_t Mill. erhvervende Personer, hvoraf I_m6 Mill. Evangeliske (96,₀₆ pCt.), 47,000 Rom. Katholiker (3,₃, pCt.), 3016 Jøder (0,22 Pct-) °§ henved 5000 Andre (0,₃₅ pCt.).

I det Følgende holder vi os udelukkende til de Evangeliske, Katholikerne og Jøderne, og ser bort fra Tilhængerne af andre Konfessioner og fra Personer, hvis Religionsforhold ikke er oplyst.

Af 100 erhverv ende Evangeliske, Katholiker og Jøder
faldt den 5. Juni 1882 paa

Vi undlader at angive Forholdstallene for den hele erhvervende Befolkning: disse Forholdstal er nemlig, som man vil forstaa, paa det Nærmeste lig Forholdstallene for den første Gruppe, den store Gruppe Evangeliske.

Af Jøderne arbejder altsaa over Halvdelen i Handlen.

Derimod indlader de sig sa;i godt som slet ikke paa Landbrug, og¹ i Tyendeforhold staar de langt sjeldnere end de Kristne. Medens, som sagt. over Halvdelen af Jøderne driver Handel, befatter af den kristne Befolkning kim en Tyvendedel sig med dette Erhverv. For den kristne Befolkning i Sachsen er Industrien Hovederhvervet. At Katholikerne er interesserede med et större Forholdstal i Industrien end de Evangeliske, skyldes Indvandring af katholske Arbejdere, böhniiske Glaspustere, rhinske JemvaM'ksarbejdere, italienske Murere, Jenibanearbejdere osv.

Den Undersøgelse, hvoraf vi her meddeler nogle Hovedpunkter, opløser de ovennævnte Hovedgrupper af Erhverv i deres enkelte Bestanddele. Pladsen forbyder her at meddele meget deraf; et enkelt Exempel skal dog gives: Handelsnæringen opløses saaledes.

Af 100 erhvervende Evangeliske, Katholiker og Jøder
arbejdede i

I Vare- og Produkthandlen arbejdede forholdsvis ti
Gange flere Jøder end Kristne, i Penge- og Kredithandlen
endog to og tyve Gange flere.

Med Journalistik, Literatur og Musik befattede af
Jøderne 1,72, af den hele Befolkning kun 0,35 pCt. sig.

I Industrien arbejder Jøderne i det Hele langt mindre end de Kristne. Der er dog ét Fag, hvor de forholdsvis spiller en større Rolle. Af Jøderne var nemlig 9,_]8 pCt. beskæftigede med »Bekleidungs- und Reinigungsgewerbe«, af den samlede Befolkning kun 8,₆ pCt. Forklaringen søges deri, at adskillige jødiske Ekviperingshandlere angive sig som Forfærdigere af Klæder eller maaske ogsaa faktisk tildels er gaaede over til at blive det.

En Tabel fordeler den erhvervende Befolkning¹ som »Selvstændige« og »Uselvstændige« mellem de forskellige Fag. Hovedresultatet var, at af de Evangeliske var 37 l>Ct. Selvstændige, 63 pCt. Uselvstændige. Ugunstigere stillede Forholdet sig, som man kan tænke, for Katholikerne: knap 30 pCt. Selvstændige, lidt over 70 pCt. Uselvstændige. Men af Jøderne var 69 pCt. Selvstændige og kun 31 pCt. Uselvstændige.

Et Par Tabeller, der behandler Erhvervsforholdene specielt for Sachscns tre største Byer, Dresden, Leipzig og Chemnitz, maa vi forbigaa; derimod hidsætter vi et Par Notitser vedrørende Preussen og Bayern. Af 100 erhvervende Personer faldt i Preussen, Bayern og Sachsen paa

Medens altsaa i Sachsen Industrien sysselsætter over
Halvdelen og Landbruget kun en Femtedel af Befolkningen,
er Forholdet netop det omvendte i Bayern.

Af 100 erhvervende Evangeliske, Katholiker og Jøder
faldt i Preussen paa

Og i Bayern

I alle tre Stater helliger altsaa over Halvdelen af Jøderne sig- Handlen, medens i Bayern og Preussen kun 3 a 4 pCt. af de Evangeliske, ja endog kun 2V₂ å 3 pCt. af Katholikerne befatter sig med Handel. I alle tre Stater staar kun faa Jøder i Tyendeforhold, og kun i Bayern og lidt i Preussen indlader de sig paa Landbrug.

De absolute Tal er

I Sachsen

Gruppen »Tyende« bestaar af to Underafdelinger, der lier er slaaede sammen, da de i Virkeligheden flyder over i hinanden, nemlig 1) »häusliche Dienstleistung und Lohnarbeit wechselnder Art« og 2) »im Haushalt ihrer Herrschaft wohnende häusliche Dienstboten«. Den sidste Afdeling er i Almindelighed 3 å 4 Gange talrigere end den første.