C. W. Kambli, die sozialen Parteien und unsere Stellung zu denselben. St. Gallen, Verl. v. Huber & Co. (E. Fehr). 1887. (508 S.) (7 M)

»Vor« Stilling til de sociale Partier, — staar der paa Titelbladet. Hvis Stilling? Forf. forklarer derom følgende: Paa et religiøst Møde i Murten i 1884 havde han, der er Præst i Schweiz, St. Gallen, indledet en Diskussion om »den liberale Kristendoms Stilling til de sociale Partier.« Efter Mødet tog han fat paa den skriftlige Udarbejdelse af sit Foredrag; men den tog Tid, og alt medens han arbejdede herpaa, voxede det oprindelige Foredrag op til en hel, tyk Bog. Det forekom ham nu, og med Rette, at det vilde være for anmassende og overhovedet ikke hensigtsmæssigt at give Bogen en Titel som »den liberale Kristendoms Stilling til de sociale Partier« : mange af den »liberale Kristendoms« Tilhængere kan have afvigende Meninger om de sociale Partier, og omvendt kan Folk, der staar udenfor denne religiøse Retning, i Meget være enige med Forf. Saa foretrak han da den ovenanførte, noget uklare Titel.

Naar Bogen nu er voxet op til over 500 Sider, ligger Grunden hovedsagelig deri, at Hr. K. har fyldt den med alenlangeCitater af en Mængde Forfattere. De mange, lange Citater gør Læsningen trættende. En anden Fejl er Uensartethedeni Behandlingsmaaden, undertiden en meget udtværet,

tværet,undertiden en altfor knap Fremstilling. Förf. er øjensynlig ikke Fagmand, ikke Nationaløkonom, heller ikke nogen skarp Tænker. Han er en frisindet protestantisk Præst, — og i denne Egenskab vender han sig særligt mod de anti-kirkelige Partier til den ene, og de reaktionære kirkelige Partier til den anden Side. Naar han ivrer mod Socialdemokraternes Ugudelighed, har det ikke saa megen Interesse; det or et altfor fortærsket Omraade; — naar han ivrer mod den indre Mission, forlener hans præstelige Værdighed altid denne Polemik nogen Interesse. Trods alle Mangler vil Bogen nok kunne hjælpe det større Publikummed at finde sig tilrette mellem Manchesterpartiet, den religiøse Socialkonservatismes Parti, Socialdemokratiet, Statssocialismen, de Kristeligt-Sociale i Tyskland og i Englandog hvad nu de forskellige »sociale Partier« hedder. Han opregner Punkt for Punkt baade det »Berettigede, Fortjenstlige, Rigtige«, og det »Fordærvelige og Forkastelige«ved de respektive Partier, lader, som antydet, skønt Præst, helst Andre tale, men griber dog ogsaa selv Ordet.