Danmarks Skibsfart Danmarks Statistik. Statistisk Tabelværk. 4. E. Litra D. Nr. 10, a. Kongerigets Handelsflaade og Skibsfart i Aaret 1886. Udgivet af det statistiske Bureau. København, 1887.

xYf Skibe i »almindelig udenlandsk Fart« ind- og udgik
der i 1886 til og fra danske Havne:

Danmarks Vare-Omsætning med Udlandet ad
Søvejen ved Skibe i »almindelig Fart« (o: den udenlandske
Skibsfart excl. Havarister og klarerede Forbisejlere*))

---

*) De ind- og udgaaede Havaristers Tal var i 1886 127, dr. 33,500,_'bestuvede med noget over 4000 Tons; — de foregaaende Aar havde betydeligt større Tal. De klarerede Forbisejleres Tal var c. 3000, bestuvede med noget over 80,000 Tons.

løb altsaa i 1886 op til indgaaede 1,₅₄₇ Mill. -j- udgaaede O,₄₄₅ Mill. == 1,₉₉₃ Mill. Tons. Men dette Tal betegner en Nedgang: indtil 1885 havde vor Vareomsætning med Udlandet ad Søvejen ved Skibe i almindelig Fart været i Opgang, i 1885 og 1886 er der derimod indtraadt en ikke saa ganske übetydelig Nedgang, som følgende Tal udviser:

Den samlede Bestuvning af ind- og udgaaede Skibe i
udenrigsk Fart udgjorde:

Tallet paa ind- og udgaaende Sejlskibe er jo i de senere Aar betydeligt aftaget: i 1886 ind- og udgik kun ca. 24,000 Sejlskibe med knap l,_t Mill. Tons og bestuvede med 0,₇ Mill. Tons; men i de fire nærmest foregaaende Aar var der ind- og udgaaet 31^—34,000 Sejlskibe, dr. 1,₆ å 1,₈ Mill. Tons, bestuvede med 0,₈ å 0,₉ Mill. Tons. Af Dampskibe ind- og udgik der i 1886 noget over 18,000, dr. 4,6 Mill. Tons, bestuvede med 1,₈ Mill. Tons. Disse Tal for Dampskibene er noget højere end de tilsvarende Gennemsnitstal for 1882^—86, men de er lidt lavere end Tallene for 1885.

Om Gennemsnits-Tonnagen af ind- og udgaaede Skibe i almindelig udenlandsk Fart, og om hvormeget der gennemsnitligt er bestuvet, giver følgende Tabel Oplysning:

De udgaaede Skibes ringe Bestuvning er iøjnefaldende, og de indgaaede Dampskibes Bestuvning kan da heller ikke siges at være stor; derimod er de indgaaede Sejlskibe godt bestuvede. løjnefaldende er ogsaa den stadige Stigning i Dampskibenes Gennemsnitstonnage.

Ser man hen til, hvorledes Danmarks udenlandskeSkibsfart fordeler sig mellem de enkelteLande, vil det bemærkes, at omtrent Halvdelen af samtlige Skibsexpeditioner falder paa Sverig; derefter følger Tyskland, medens paa Storbritannien ikke engang en Ellevtedelaf Skibsexpeditionernes samlede Tal faldt. Til Gengæld er de Skibe, der farer mellem Danmark og Storbritannien, naturligvis mange Gange større end de, der farer mellem Danmark og Sverig: Af ca. 49,000 Skibsexpeditioner, som Gennemsnit af Aarene 1882^—86, faldt paa Sverig og paa Storbritannien henholdsvis næsten 24,000 og ca. 4400; men disse 4400 repræsenterede tilsammen en Tonnage af 173 Mill. Tons, medens hine 24,000 tilsammen kun repræsenteredelidt mere, nemlig knap l4l⁴/₅ Mill. Tons. Dog endnu større bliver Forskellen, naar man ser hen til Bestuvningen:de 24,000 Skibe paa Sverig med omtrent 1,₈ Mill. Tons havde en Bestuvning paa 418,000 Tons; — men de 4400 Skibe paa Storbritannien med 1,₃ Mill. Tons

havde en Bestuvning, der var betydeligt mere end det
Dobbelte, nemlig 964,000 Tons.

De Lande, hvis søværts Handel med Danmark har
nogen større Betydning, er disse:

Derefter følger: Belgien, Holland og Island, hvert med lidt over 20,000 Tons, Frankrig 16,000, Ostindien— Kina—Sydhavet (tilsammen) 9000; paa de andre Lande falder der kun nogle ganske faa Tusinder af Tons.

Med Storbritannien var vor Omsætning i 1886 vel 1 pCt. større end den gennemsnitlige i 1882^—86; men med Norge, Sverig, Tyskland, Eusland og Amerikas Forenede Stater var vor søværts Omsætning i 1886 henholdsvis 27, over 13, henimod 13, 3 og 2 pCt. lavere end i 1882_—86 gennemsnitligt.

Omtrent Halvdelen af vor samlede Omsætning med Udlandet ad Søvejen sker regelmæssigt ved fremmede Skibe. Tager man Indførsel og Udførsel hver for sig, viser det sig, at af Indførselen sker ca. 45 pCt. under dansk, ca. 55 pCt. under fremmed Flag, medens af Udførselenca. 72 pCt. sker under dansk, ca. 28 pCt. under fremmed Flag. Tages Sejlskibsfart og Dampskibsfart hver for sig, ses det: at ved Sejlskib indførtes i Gennemsnit af Aarene 1882—86 17,₅ pCt. under dansk, 28,₇ pCt. under fremmed Flag, og udførtes 14,₆ pCt. under dansk og 9,₈ pCt. under fremmed Flag; — ved Dampskib indførtes2 7_?1 pCt. under dansk, 26,₇ pCt. under fremmed Flag, og udførtes 57,₇ pCt. under dansk og 17,₉ pCt.

uuder fremmed Flag. Vareomsætningen ved Dampskibe sker altsaa aldeles overvejende under dansk Flag, idet de danske Dampskibe ved Udførselen har en meget betydelig Overvægt over de fremmede og ved Indførselen omtrent holder dem Stangen. Vareomsætningen ved Sejlskib sker derimod overvejende under fremmed Flag: vel udføres der ved danske Sejlskibe adskilligt mere end ved fremmede; men til Gengæld har de fremmede Sejlskibe Overvægten ved Indførselen.

Gennemsnitstonnagen af danske og fremmede Sejlskibe i vor udenlandske Fart er omtrent den samme (50 å 60 Tons); derimod har de fremmede Dampskibe gennemsnitligt en betydeligt større Tonnage end de danske, — disse kun c. 220, hine derimod 305 Tons. Gennemsnitstonnagen for Dampskibene, baade de danske og de fremmede, er i stadig Stigen.

De fremmede Sejlskibe, der deltager i vor udenlandske Skibsfart, er aldeles overvejende svenske: af 424,000 Tons i 1886 tog de omtr. 200,000; derefter norske (c. 100,000) og tyske (c. 80,000); — engelske, hollandske, russiske og andre fremmede Sejlskibe spiller kun en meget ringe Bolle. Derimod staar blandt de fremmede Dampskibe, der besørger vor udenlandske Omsætning, de engelske i første Kække; ganske vist er Tallet paa svenske og tyske Skibe betydeligt større, men de er tillige betydeligt mindre end de engelske. Over Halvdelen af den ved fremmede Dampskibe besørgede udenlandske Vareomsætning besørges ved engelske Skibe (i 1886 af 563,000 Tons 331,000 Tons); derefter følger svenske (109,000 Tons) og tyske (c. 80,000 Tons); — norske, hollandske, russiske og andre fremmede Dampere træffes sammenlignelsesvis kun sjeldent.

De danske Byer, der i 1886 indtog de mest fremtrædende
Pladser i Landets Omsætning ad Søvejen med
Udlandet, var følgende:

København har saaledes godt og vel Halvdelen af hele Landets samlede udenlandske Skibsfart. Blandt de anførte Havne er der kun én — Esbjerg —, der havde mere Udførsel end Indførsel, — 2/_s Udførsel, 1/₃ Indførsel.

Vi vender os derefter til den indenlandske Skibsfart.

I »almindelig*) indenlandsk Skibsfart« ind- og udgik
i 1886:

---

*) Altsaa exelusive Havarister (27 ind- og udgaaede, dr. c. 4000 Tons, bestuvede c. 500 Tons) og klarerede Forbisejlere c. 10,000, bestuvede c. 90,000 Tons.

Ogsaa den indenlandske Skibsfart var i 1886 ringere end tidligere: den ad Søvejen i Indlandet omsatte Godsmængde var i 1886 for Indgaaende 11,₈ pCt. mindre end i 1885 og 9 pCt. mindre end Gennemsnittet af Aarene 1882^—86; for Udgaaende var den i 1886 henholdsvis 5,₅ og 3,₃ pCt. mindre end i 1885 og i 1882—86.

Man vil bemærke, at Antallet af Skibsexpeditioner i den indenlandske Fart omtrent er som i den udenlandske, men at Dampskibene spiller en noget mindre Bolle, og at Drægtigheden samt den omsatte Varemasse er langt mindre. I den indenlandske Skibsfart har Sejlskibene kun en Gennemsnitsdrægtighed af 24 Tons, Dampskibene kun af 108 Tons. Deres gennemsnitlige Størrelse er altsaa ikke engang den halve af de i den udenlandske Fart gaaende Skibes. Af Tonnagen for de indgaaede Sejlskibe og Dampskibe var i 1886 henholdsvis kun 54 og 21 pCt. bestuvede; — af Tonnagen for de udgaaede Sejl- og Dampskibe var henholdsvis 42 og 26 pCt. bestuvede. Dampskibene er altsaa nok betydeligt større, men de er til Gengæld langt svagere bestuvede end Sejlskibe.

I den indenlandske Skibsfart spiller fremmede Skibe kun en meget ringe Eolle: kun omtrent 1 pCt. af den indenlandske Omsætning sker under fremmed Flag; og dette Forhold gælder baade for Ind- og Udgaaende. De fremmede Skibe er især tyske, dernæst svenske; - norske, engelske, hollandske og russiske kan ogsaa træffes, men i Almindelighed kun ganske enkeltvis.

De danske Havne, der har den største Part af Landets
indenlandske Skibsfart, er nedennævnte:

Derefter følger Humlebæk, Stubbekøbing, Stege, Nakskov,
Rudkøbing, Frederikshavn, Vejle og Assens — med
fra 12—14,000 Tons.

Medens København af Vareomsætningen i den udenlandske Skibsfart tog omtrent Halvdelen, er Hovedstadens Overvægt i den indenlandske Skibsfart noget mindre udpræget: omtr. 42 pCt. af Vareomsætningen i den indenlandske Skibsfart er Københavns Part. Men selvfølgelig tager København en større Brøk af Dampskibsfarten: omtrent to Tredjedele af den søværts indenlandske Vareomsætning med København sker ved Dampskib.

Hvad endelig angaar danske Skibes Fragtfart mellem fremmede Havne, saa angives for 1886 det samlede Tal af Skibsexpeditioner (ind- og udgaaede) til c. 12,400 med en samlet Tonnage af 3,₉ Mill. Deraf var Skibe med Ladning henved 9000, dr. 2,₉ Mill. Tons, og Skibe uden Ladning c. 3500, dr. c. 1 Mill. Tons.

A. P.-St.