I. International Skibsfartsstatistik. Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene 1850_—86. Udgivet af det statistiske Centralbureau. Kristiania, i Kommission hos H. Aschehoug & Co. 1887. (XIV + 74 S.)

1 Henhold til et Hverv, som det norske statistiske Bureau i Aaret 1869 modtog af den internationale statistiske Kongres i Haag, har det nævnte Bureau, under Ledelse af sin Chef, Hr. A. N. Kiær, i længere Tid beskæftiget sig med Studier vedkommende internationale Skibsfartsforhold. Eesultatet heraf foreligger i tre paa Fransk affattede Hefter, med fælles Titel »Navigation maritime« (udkomne i Aarene 1876, 1881 og 1887). Det vigtigste Indhold af disse Hefter findes nu gengivet i ovennævnte Værk, som vi herved henleder Opmærksomheden paa, samtidigt med at vi leverer et lille Uddrag af det.

Evropa, Amerika og de evropæiske Besiddelser i de øvrige Verdensdele havde d. 1. Jan. 1886 et samlet Antal af 104,000 Fartøjer, drægtige 20,₅ Mill. Tons. Deraf var 16,000 Dampskibe paa 7,₇ Mill. Tons og 88,000 Sejlskibe paa 12,₈ Mill. Tons.

I Virkeligheden er Flaaderne noget større, da Opgaverne
fra enkelte Lande ikke er ganske fuldstændige.

Foruden de evropæiske Besiddelser i Afrika, Asien og
Avstralien er der i disse Verdensdele forskellige uafhængige

Lande, der tilsammentagne besidder en ikke übetydelig Tonnage. Først og fremmest maa her nævnes Kina, hvis hovedsagelig af Djunker bestaaende Sejlskibsflaade siges at være »umaadelig stor«, og som ogsaa har endel Dampskibe. Dernæst Japan, hvis Handelsflaade i Begyndelsen af 1885 ifølge officielle Opgivelser udgjorde over 17,000 Fartøjer, dr. 375,000 Tons, deraf lidt over 400 Dampskibe (52,000 Tons), 400 Sejlskibe af evropæisk Form (45,000 Tons) og endel over 16,000 Sejlskibe af japanesisk Form (278,000 Tons). Da Kinas Handelsflaade antagelig er flere Gange saa stor som Japans, vil det ses, at disse og de øvrige ikke medtagne Lande tilsammen repræsenterer et ikke ringe Tillæg til den ovenfor angivne Tonnage; men der er rigtignoki disse Lande forholdsvis faa Skibe, der tager Del i den internationale Skibsfart.

Antal og Drægtighed af søgaaende Fartøjer paa 20
Tons og derover i Evropa, Amerika og de evropæiske Besiddelser
i andre Verdensdele var:

Naar hver Dampskibston regnes lig 3 Sejlskibston, fremkommer for samtlige Fartøjer en beregnet Tonnage af 27,₈ Mill. i 1879 og 35,₇ Mill. i 1886. Dampskibenes beregnede Tonnage udgjorde i 1879 48 pCt. og i 1886 godt og vel 64 pCt. af den hele, hvoraf det ses, at i vore Dage foregaar omtrent de to Tredjedele af «al Søtransport med Damp, medens dette i 1879 kun var Tilfældet med omtrent Halvparten og i 1871 med en Tredjedel.

Holder ti os til Skibe paa £0 Tons og derover, havde samtlige Handelsflaader d. 1. Jan. 1879 en beregnet Tonnage af 26,₉ Mill. Tons (nemlig 13,₃ Mill. Damp og 13,₆ Mill. Sejl), — d. 1. Jan. 1886 derimod 34,₇ Mill. (22,8 Mill. Damp, 11,₉ Mill. Sejl), — altsaa i kun syv Aar en Fremgang paa 7,₈ Mill. (9,₅ Mill. Damp -=- 1,₇ Sejl). Fordelt mellem de enkelte Lande faas følgende Tal:

Det vil ses, at Sejlskibsflaaden i alle Lande — alene med Undtagelse af Britisk Avstralien — undergik Formindskelse i de syv Aar, og at Dampskibsflaaden omvendttog til, i nogle Lande endog i en særdeles betydelig Grad. Den samlede beregnede Tonnage tog en Smule af i Brit. Amerika, Brit. Asien og Finland, ,— i alle andre Lande tog den til. Af den samlede Forøgelse, knap 7,₈

Mill. Tons, faldt 4,8 Hill, alene paa Storbritannien, saa at
der blev knap 3 Mill. at fordele mellem alle de øvrige
Lande.

Handelsfladernes Pr o cent for hold ses af følgende

Der mangler altsaa ikke meget i, at Storbritannien besidder Halvdelen af samtlige Handelsfiaaders Tonnage; de Forenede Stater har 11,₄ pCt. deraf, og Tyskland, Frankrigog Norge hver 5 å 6 pCt. — To Tredjedele — 65,₅ pCt. — af den hele beregnede Tonnage er beregnet Dampskibstonnage; men i Storbritannien, Spanien og Frankrig falder endog adskilligt over tre Fjerdedele (76 å 79 pCt.) paa den tredoblede Dampskibstonnage. Belgiens lille

Flaade bestaar saagodtsom udelukkende af Dampskibe; —
omvendt er over fire Femtedele (8O,9 pCt.) af den store
norske Handelsflaade endnu Sejl.

Spørges om Tallet paa Skibe og deres Tonnage
(ikke »beregnet«), faas for d. 1. Jan. 1886 følgende:

Over Halvdelen af disse Dampskibe for under britisk Flag (nemlig 8351 Skibe med 4,₇ Mill. Tons); af Sejlskibene for 28,646 med 4,₉ Mill. Tons under britisk Flag; af Sejlflaaden er altsaa mellem en Tredje- og en Fjerdedel britisk.

Næst det britiske Flag kommer de Forenede Staters. De Forenede Staters Dampflaade talte (d. 30. Juni 1885) 3075 Skibe med 686,000 Tons, deres Sejlflaade 15,210 Skibe med henved 2 Mill. Tons.

Betydelige Dampskibsflaader har endvidere:

I ingen anden Stat naar Dampflaadens Drægtighed
100,000 Tons. Rigtignok har Sverig flere Dampskibe end

nogen af de her nævnte sex Stater, nemlig den 1. Jan. 1885 690; men de er kun smaa, og deres samlede Drægtighedløber kun op til 97,000 Tons. Omtrent samme "Drægtighed har den danske Dampflaade: ca. 90,000 Tons og 280 Skibe. Derefter følger Rusland, med et større Antal Skibe, 347, og 88,000 Tons, saa Østrig og derefter Belgien med et lille Antal Skibe, kun 53, men næsten 80,000 Tons.

Blandt Sejlflaaderne er næst den britiske og den nordamerikanske den norske den største: 7,154 Skibe, næsten 1,₅ Mm. Tons. Den italienske Sejlflaade tæller næsten ligesaa mange Skibe, 7,111, men Drægtigheden er langt mindre, 829,000 Tons. Den tyske Sejlflaades Drægtighed er lidt større, 862,000 Tons, men Skibstallet betydeligt mindre, 3471 Sejlskibe. I Frankrig, Eusland, Grækenland, Spanien, Danmark og Sverig er Sejlskibstallet lidt over eller lidt under 3000 (i det førstnævnte Land 3388, i det sidstnævnte 2729); men medens de franske Sejlskibe tilsammen har 403,000 Tons, har de danske kun 180,000. Den danske Sejlflaade har ikke engang saa stor en Drægtighed som den hollandske (189,000 Tons), uagtet dennes Skibe (634) knap i Tal udgør en Fjerdedel af de danske Sejlskibes Tal.

Udenfor Evropa og de Forenede Stater er det navnlig Canada, der har en større Handelsflaade: af Dampskibe 509, rigtignok smaa, da deres Drægtighed knap naar 70,000 Tons; af Sejlskibe 5182 med 973,000 Tons.

Tabelværket giver ogsaa Oplysning om de vigtigste
Søhavnes Handelsflaader. I Spidsen for alle Søhavne i hele
Verden staar Liverpool, London og Glasgow:

De britiske Havme, der følger efter disse tre, er Newcastle, Sunderland og Hull; men mellem Glasgow og Newcastle er der et stort Stykke: Newcastle har 371 Dampskibe, 243,000 Tons, og 137 Sejlskibe, 29,000 Tons. Hvad der overrasker ved de ovennævnte tre kolossale Havne, er ikke blot Skibenes Mængde, men ogsaa deres Størrelse. Sætter vi f. Ex. de liverpoolske Sejlskibe vod Siden ad de danske, ser vi, at Danmarks Handelsflaade tæller 2881 Sejlskibe, Liverpools derimod 1681, — men disse 1681 bar tilsammen en Drægtighed af over 1 Million Tons, — gennemsnitlig pr. Skib omtrent 600 Tons — hine 2881 derimod kun 180,000 Tons, — gennemsnitligt pr. Skib kun lidt over 60 Tons. Ogsaa Dampskibenes Drægtighed er paafald ende stor, — omtrent 1060 Tons pr. Skib gennemsnitligt.

Næst de britiske Havne kommer New-York med 1028 Dampskibe, 270,000 Tons, og 2437 Sejlskibe, 493,000 Tons. Tallet paa Skibe, især Sejlskibe, er altsaa her paafaldende stort, den gennemsnitlige Drægtighed derimod betydeligt mindre end de liverpoolske, londonske og glasgo wske Skibes.

I Evropa hører næst de britiske Hamborg og Bremen
til de Havne, der har de største Flaader:

I Frankrig har Marseille en Dampfiaade, der er adskilligt større end Hamborgs, — men Sejlflaaden er betydeligt mindre. Havres Flaade naar langtfra Hamborgs; men dens Dampfiaade er noget større end Bremens; til Gengæld er dens Sejlflaade betydeligt lavere.

De større Havne i Spanien (Bilbao og Barcelona), i Italien (Genua og Palermo), i Østrig (Triest) og i Rusland (Odessa) naar langt fra Bremen med Hensyn til Flaadernes Størrelse.

I de tre nordiske Riger har følgende Havne de
største Flaader:

Ved København er der særligt det Mærkelige, at medens den københavnske Sejlflaade kun omtrent repræsenterer en Tiendedel af hele den danske, omslutter København over Halvdelen af samtlige danske Dampskibe, ja endog 80 pCt. af den hele danske Dampskibs-Drægtighed.

Men spiller Københavns Havn en dominerende Rolle i Danmark, gør Antwerpens Havn det dog endnu mere i Belgien: Af Belgiens 53 Dampskibe (79,500 Tons) findes de 52 (78,800 Tons) i Antwerpen; og af de 11 belgiske Sejlskibe (5100 Tons) findes de 7 (4800 Tons) i Antwerpen.

I Nabostaten Holland er der dog to Havne, der nogenlunde
ligeligt deler den hollandske Handelsflaade — eller i
alt Fald Dampflaaden — mellem sig:

Medens flere af de her anførte Havne mere udmærker sig ved deres Damp- end ved deres Sejlflaader — i en ganske særligt paafaldende Grad gælder dette ikke blot om Antwerpen, men f. Ex. ogsaa om den britiske Havn West Hartlepool, der har 198 store Dampskibe (201,000 Tons),

men kun 9 smaa Sejlskibe (tilsammen 1400 Tons), — kan som Kuriosum nævnes den italienske Havn Camogli: den har 376 Sejlskibe, og det er ikke Smaaskibe; de har tværtimod en lige saa stor Drægtighed som samtlige 2880 danske Sejlskibe, nemlig 180,000 Tons, altsaa en Gennemsnitsdrægtighedaf ca. 500 Tons; — men af Dampskibe havde den nævnte Havn den 1. Januar 1886 kun ét.

I Handelsflaadernes Tilvæxt i den sidste Menneskealder kan der, som det ses af Tabelværkets forskellige Tabeller desangaaende, paavises en udpræget Vexling af Perioder med hurtigere og med langsommere Fremgang. Fra 1853 indtil Krise-Aaret 1857 voxede Handelsflaadernes effektive Tonnage med 7,₂ pCt. aarlig, og en lignende, om end ikke i samme Grad betydelig, Tilvæxt viser sig for Perioderne 1863—65, 1870—74 og 1881 — 84, hver med en aarlig Tilvæxtprocent af 4,₆ til 5,₆. I de mellemliggende Aar sank derimod Tilvæxten til 1,_2—22 ^—2,₅ pCt. pr. Aar, og det er en lignende svag Periode, som er indtraadt siden 1885 og endnu ikke er afsluttet. Hvad specielt Sejlskibstonnagen angaar, er den i hvert af Aarene siden 1878 taget af (fra xj₂ pCt. til næsten 3 pCt. aarlig), og i Tiaaret 1870^—79 havde dens Tilvæxt næsten været 0, nemlig kun 0,₀₃ pCt., medens dens Tilvæxt 1860_—69 heller ikke var stor, nemlig kun l,_t pCt. Hvad Dampskibstonnagen angaar, steg den i 1885 kun med l,₀ pCt., i 1884 med 6,₈ pCt., men i 1883, 1882, 3881, 1880, 1879 og 1878 med henholdsvis 12, 13, 9, 8, 70g7 pCt. Fra 1820^—85 havde Dampskibs- og Sejlskibstonnagen taget til, saaledes som nedenstaaende Procent-Tal udviser:

Om Forholdet mellem Tonnage og Bemanding gives forskellige Oplysninger. I England, Frankrig, Tyskland og Nbrgé vår¹ d. I. Jan. 1885 Genriemsnitsbemariding'en pr. Fartøj og pr. 100 Tons, som følger:

Forsaavidt angaar de store Skibe, er Bemandingen nu
endel mindre end tidligere; navnlig de Btoté Dampskibe

bemandes nu mindre stærkt end tidligere. Den samlede Bemanding paa de evropæiske (iberegnet Koloniernes) og amerikanske Handelsskibe over 20 Tons udgjorde saavel i 1879 som i" 1886 omtrent 700,000 Mand, medens den effektive Tonnage i disse Aar er voxet fra 2-7,₈ til 35,₇ Mili. beregnet Tons eller med omtrent 24 pCt.

I Storbritannien samt de britiske Besiddelser, de Forenede
Stater, de skandinaviske Lande, Tyskland, Holland,
Belgien, Frankrig, Italien og Østrig-Ungarn byggedes der

Værket dvæler særligt ved det norske Skibsbyggeri, og fremhæver den betydelige Tilbagegang, der baade absolutog i Forhold til de øvrige Landes Skibsbyggeri har været i det norske Skibsbyggeri — særligt Sejlskibsbyggeriet —i den sidste halve Snes Aar. I 1877 byggedes der i Norge 48,000 Sejlskibs-Tons; Aar for Aar sank dette Tal, saa at der i 1883 ikke engang byggedes 13,000 Tons; i 1884 og 1885 var der en lille, men kun en meget lille Fremgang; gennemsnitligt byggedes der i 1873^—76, 1877 —80 og 1881—85 henholdsvis 56,000, 33,000 og knap 16,000 Sejlskibs-Tons. I Dampskibsbyggeriet var der nok nogen Fremgang, idet der i de tre nævnte Perioder byggedeshenholdsvis 1900, 1300 og 4900 Dampskibs-Tons (gennemsnitligt); men det er kun en lille Begyndelse, som der ikke engang kan stoles paa (i 1886 gik Dampskibsbyggerietned til kun 1555 Tons), og som i ethvert Fald

ikke vejer stærkt ligeoverfor den store Sejlflaade. En Hovedaarsag til Nedgangen i det norske Skibsbyggeri ligger vistnok deri, at medens man før i Træsejlskibenes Dage havde godTilgang paa indenlandsk Materiale forSkibsbyggeriet, er man nu nødt til at indføre det i vore Dage mere anvendeligeSkibsbygningsmateriale, Jern og Staal. Imidlertid maa herved bemærkes, dels at Fragten for sidstnævnte Eaamaterialier stiller sig meget billigt, dels at der ogsaa i de senere Aar i stor Maalestok er blevet indkøbt Sejlskibe af Træ til Komplettering af den norske Handelsflaade.

Lloyds Universal Register for 1886 har nogle Oplysninger om Antallet af søgaaende i Registret medtagne Skibe paa 100 Tons (Brutto) og derover, byggede i de forskellige Lande og existerende i 1886. Vi anfører her nogle af disse Oplysninger, men bemærker dog, at i det Mindste for de "Forenede Staters Vedkommende er Antallet af de der byggede Dampskibe vistnok sat altfor lavt:

Af Dampskibe købte Norge i Udlandet i 1873—85
betydeligt flere, end det selv byggede: den nybyggede Tonnageforholdt

nageforholdtsig til den indkøbte omtrent som 1: 1,₆. I Danmark var Forholdet et lignende; jfr. nedenfor. Italien, Belgien og Holland købte efter et endnu stærkere Forhold Dampskibe i Udlandet; men de fleste øvrige søfarende Nationer benytter overvejende deres hjemlige Skibsbyggerier; i en meget udpræget Grad gælder dette f. Ex. om Sverig.

Hvad Sejlskibene angaar, købte Norge i 1873_—79 gennemsnitligt aarligt næsten 52,000 Tons og nybyggede selv kun lidt over 47,000; — men i 1880^—86 forværrede Forholdet sig betydeligt, idet Norge selv kun byggede 17,000, men købte næsten 50,000 Tons gennemsnitligt. I den førstnævnte Periode var Forholdet mellem nybyggede Sejlskibs-Tons i Norge og indkøbte i Udlandet som 1 : l5l;l_5l; men i den sidste Periode var Forholdet 1 :2,₉. I den Grad gik det tilbage for det norske Skibsbyggeri, at Norge næsten købte tre Gange mere, end det selv købte. Norge er Verdens stærkest sejlskibskøbende Land. Her nogle Exempler:

Intet af de anførte Lande har paa langt nær købt saa
mange Sejlskibe som Norge, og dette er sikkerligt heller
ikke Tilfældet med noget af de ikke nævnte Lande.

Til Slutning denne Oplysning: I Forhold til Tonnagen
af de i Aarets Løb existerende Fartøjer udgjorde den ved
Forlis tabte Tonnage i Gennemsnit:

II. Danmarks Statistik. Statistisk Tabelvterk 4. Række Litra D. Nr. 10, a. Kongerigets Handelsflaade og Skibsfart i Aaret 1886. Udgivet af det statistiske Bureau. København, 1887.

Efter udgivelsen af det ovenomtalte norske Yærte er det danske Tabelværk for 1886 udkommet. Det fører Oplysningerne om den danske Handelsflaade ned til den 31. December 1886, altsaa etAar længere frem end détnorske Værk. Den nævnte Dag bestod den danske Handelsflaade af følgende Skibe:

I den følgende Betragtning af den danske Handelsflaade
holder vi os udelukkende til »det egenlige Danmarks«.

I Løbet af 1886 blev Flaaden formindsket baade i Skibs-Antal og i Tonnage. Skibstallet formindskedes med 8 (7 Sejl- og 1 Dampskib), Tonnagen med lidt over 6000 Tons (noget over 4000 for Sejl-, c. 2000 for Dampskibenes Vedkommende). Tonnagen formindskedes saaledes med henimod 2V₂ pCt. At Sejlskibstonnagen formindskes, er

jo det sædvanlige: siden 1876 har der ikke været ét A ar, hvor Sejlskibstonnagen ikke er gaat nedad; — at ogsaa Dampskibstonnagen er tagen af, er derimod noget aldeles usædvanligt, næsten enestaaende: 1885 og 1886 er de eneste Aar, i hvilke Dampskibstonnagen er tagen af. Tilbagegangen var, vil man maaske sige, ikke meget stor, — d, 31. Bcbr. 1884, 1885 og 1886 var Dampskibstonnagenhenholdsvis 90,710, 89,807 og 87,781; men naar man tager i Betragtning, at Dampskibsflaaden ellers regelmæssigttog til med flere Tusende Tons aarligt, er Tilbagegangeni 1885 og 1886 dog karakteristisk nok.

D. 31. Marts 1866 omfattede Dampskibsflaaden i alt 65 Skibe og c. 6,400 Tons; altsaa en gennemsnitlig Størrelse pr. Skib af 98 Tons. D. 31. December 1884 var Tallet paa Skibe steget til 274 — lidt over det Firdobbelte af Tallet i 1866; men Tallet paa Tons var voxet til 91,000, hvilket er et fjorten Gange højere Tal, end Tallet fra 1866. Gennemsnitsstørrelsen af et dansk Dampskib var altsaa d. 31. Dcbr. 1884 331 Tons. Da Tallet paa Dampskibe tog lidt til i det følgende Aar, hvorimod, som fremhævet, Tonstallet tog noget af i 1885 og 1886, er Gennemsnitsstørrelsen nu sunken lidt, nemlig til 315.

Vender vi os til Sejlskibene, saa ser vi, at indtil 1876 tager deres Drægtighed stadig til, men med det følgende Aar indtræder der et Omslag: d. 31. Dcbr. 1877 havde vi 2,966 Sejlskibe med 207,000 Tons, altsaa en Gennemsnitsstørrelse pr. Skib af 70 Tons. I ethvert af de følgende Aar er der — uden nogen Undtagelse — en Nedgang i Tonnagen og en Aftagen af Gennemsnitsstørrelsen,saa at de 2,874 Sejlskibe d. 31. Dcbr. 1886 kun havde c. 176,000 Tons tilsammen eller 61 Tons pr. Skib. I Tiaaret 1877_—86 formindskedes saaledes SejlflaadensTonnage med 15 pCt., medens Dampflaadens samtidigtnæsten fordobledes (den steg med 95 pCt.). Overgangenfra Sejl til Damp er saaledes ogsaa for Danmarks Vedkommende tydelig nok. Og hvad Dampskibene angaar,

saa vi ovenfor, at de mindre Skibe efterhaanden erstattes
af større (—(— en Udvikling, der kun er bleven standset i
1885 og 1886).

I de fem Aar 1882—1886 har Tilgang og Afgang af
Dampskibe til den danske Handelsflaade været, som
følger:

Sejlskibenes Tilgang og Afgang har i de samme
Aar været saaledes:

Selvfølgelig kan Tonnagen ved Aarets Slutning ikke beregnes paa den Maade, at man til Tonnagen ved Aarets Begyndelse lægger, og henholdsvis derfra fradrager, den Tonnage-Tilgang og -Afgang, der ifølge omstaaende Tabeller har fundet Sted i Aarets Løb: der bliver jo nemlig altid desforuden i Aarets Løb ommaalt og ombygget endel Skibe, saaledes at deres Tonnage derved forandres. Men ejheller vil Tabelværkets Oplysninger om Tilgang og Afgang i Skibenes (specielt Sejlskibenes) Tal altid kunne bringes til at stemme med dets Angivelser af Skibenes Tal i de enkelte Aar.

En Betragtning af de to Tabeller vil forøvrigt vise, at Skibsbyggeriet i Danmark er langt tilbage: det Antal Dampskibe, vi selv bygger, er regelmæssigt meget lille; af Sejlskibe bygger vi vel ikke saa faa, men de er kun smaa, og de Sejlskibe, vi køber i Udlandet, er ganske anderledes betydelige Skibe. Ogsaa af disse Tabeller fremgaar det, hvor tarveligt et Aar 1886 var.

Betragter vißygningssummerne for Nybygninger her i Landet, viser 1886 sig at være ikke blot det sletteste af de fem Aar 1882_—86, men endog det sletteste i en endnu længere Aarrække. Og til Køb af Skibe fra Udlandet blev der just heller ikke udgivet store Summer. Der har endog lige siden 1868 ikke været noget Aar, hvor der udgaves saa lidt til Køb af Skibe i Udlandet som i 1885 og 1886. Alt i Alt er der saaledes i de to sidste Aar, og især i 1886, blevet knebet stærkt paa Pengene, naar Talen blev om Forøgelse af Flaaden. Dette udviser nedenstaaende Tal: Til Forøgelse og Fornyelse af Handelsflaaden i Ti-Aaret 1877_—86 er der ved Nybygning her i Landet og ved Køb fra Udlandet aarligt anvendt følgende Beløb :

Skiller vi Dampskibene ud fra Sejlskibene, viser det sig, at det særlig er Dampskibsbyggeriet, der i 1886 var saa tarveligt: i 1882, 1883, 1884 og 1885 havde Bygningssummen for nybyggede Dampskibe andraget resp. 1,₆, 2,₈ 2,₂ og 1,₂ Mill. Kr.; — i 1886 derimod kun 400,000 Kr. Og Købesummen for fra Udlandet indkøbte Dampskibe havde i 1882, 1883, 1884 og 1885 udgjort resp. 3,₅, 4,₄, 3,₅ og 0,₄ Mill. Kr.; — i 1886 derimod kun 284,000 Kr.

Tor Sejlskibenes Vedkommende var Forholdene i 1886 jo heller ikke glimrende; men Nedgangen her var dog ikke nær saa stor: Bygningssummen for nybyggede Sejlskibe udgjorde i 1882, 1883, 1884 og 1885 350,000, 560,000, 880,000 og 580,000 Kr.; — i 1886 425,000 Kr. Og Købesummen for fra Udlandet indkøbte Sejlskibe udgjorde i 1882, 1883, 1884 og 1885 450,000, 510,000, 227,000 og 115,000 Kr.; — i 1886 154,000 Kr.

Betragter man Tabellernes Oplysninger om Forlis, vil man se, hvor sjælden Dampskibs-Forlis plejer at være; det er aldeles overvejende paa Sejlskibene, at Forlisene falder; til Gengæld er det fortrinsvis temmelig smaa Sejlskibe, som forliser. Forlisene sker naturligvis overvejendeved Stranding; et mindre Tal forlades i rum Sø i synkefærdig Stand; og et endnu mindre Tal forsvinder sporløst: i de fem Aar 1882^—86 forsvandt ialt 38 danske Skibe sporløst med tilsammen 3773 Tons og med tilsammen205 Mands Besætning. Men ved Anmeldelse fra

Skibsejere haves desforuden Oplysning om, hvormange Mand, der forøvrigt omkom ved Skibes Forlis. Det samlede Tal for 1882_—86 af Mænd omkomne ved Forlis og mistede med de sporløst forsvundne Skibe er 316. Værst stillet var Aar 1882, i hvilket 10 Skibe (dr. 1014 Tons) sporløstforsvandt og ialt 91 Mand omkom paa den angivne Maade. De laveste Tal har 1886: 3 Skibe (dr. 378 Tons) sporløst forsvundne, 34 Mand omkomne. Men desforuden omkommer der naturligvis hvert Aar adskillige flere danske Sømænd ved andre Søulykker; — derom haves dog ingen Oplysning. — Det største Kapitaltab ved Forlis i de fem Aar 1882—86 falder paa 1883, — næsten 2 Mill. Kr.; det mindste falder paa 1886, nemlig 0,₇ Mill. Kr. For hele Femaaret tilsammen udgør Kapitaltabet 5,₆ Mill. Kr.

Hvad der indvandtes ved Salg til Udlandet, var
følgende Summer:

Dette er smaa Summer i Sammenligning med dem, vi lader tilflyde Udlandet for tilkøbte Skibe. Kun i 1885 fik vi lige saa meget fra Udlandet, som vi maatte betale det; i de andre Aar blev vi betydelige Summer skyldige. Det er hovedsagelig Norge og Sverig, som vi sælger til. —

Københavns Handelsflaade var ved Udgangen af
hvert af Aarene 1882—86 som følger:

Den københavnske Sejlflaade ses at være stadigt aftagende: den omfatter nu kun 23,000 Tons, — i 1874 derimod, da den var paa sit højeste, over 41,000, næsten det dobbelte. Og naar Hensyn tages til den Overvægt, København ellers har i økonomisk Henseende over det øvrige Land, kan den københavnske Sejlflaade ikke siges at udgøre nogen betydelig Brøk af det hele Lands.

Anderledes med Dampflaaden. Over Halvdelen af hele Landets Dampflaade har København, — naar man holder sig til Skibenes Tal. Men da Provinsdamperne oftest er saa smaa — gennemsnitligt kun noget over 130 Tons pr. Damper —, medens de københavnske Dampskibe gennemsnitligt er tre eller fire Gange større — gennemsnitligt omtrent 470 Tons pr. Skib —, falder ikke mindre end fire Femtedele af Damptonnagen paa København. I 1885 og 1886 er den københavnske Dampflaade ganske vist taget noget af, medens den tidligere altid tog til. Nedgangen skyldes dog for en Del, at Dampskibe, som beskæftiges i den indenrigske Fart, er overførte fra København til det Provinstoldsted, som de hyppigst anløber; for en anden Del hidrører den fra, at et københavnsk Dampskibsselskab er opløst og dets Skibe tildels solgte til Udlandet. Af Hovedstadens Dampflaade ejede »Det forenede Dampskibsselskab« alene 62 Skibe med godt og vel 28,000 Tons. (lait ejede Selskabet 86 Skibe med 33,000 Tons.)

I Provinserne findes de største Dampflaader i Helsingør (8 Skibe, 2600 Tons), Korsør (11 Skibe, 2600 Tons), Aarhus (11 Skibe, 2700 Tons), Aalborg (8 Skibe, 1200 Tons) og Banders (6 Skibe, 1300 Tons).

De største Sejlflaader i Provinserne har Svendborg, Marstal og Fanø. Svendborgs Sejlflaade tæller 277 Skibe, altsaa omtrent som Københavns; men de er gennemsnitlig større end de københavnske, og Svendborgs Sejltonnage løber op til over 26,000 Tons. Marstals Sejlflaade er ikke meget mindre end Københavns: 255 Skibe, over 19,000 Tons. Fanø har næsten samlet hele Vestkystens Handelsflaade: over 92 pCt. af Tonnagen for hele Vestkystenssamlede

kystenssamledeHaudelsflaade falder paa Fanø: af Sejlskibehavde Fanø d. 31. Dcbr. 1886 128, efter danske Forhold betydelige Skike: deres Tonnage udgjorde næsten 19,000 Tons. I Dragør, Helsingør, Eønne, Faaborg, Odense, Rudkøbing og Aalborg findes der Sejlflaader paa mellem 4- og 7,000 Tons. De andre Havnes Sejlflaader er endnu mindre end de nysnævntes; og af Dampskibe har de enten slet intet eller kun nogle ganske faa, oftest smaa.

Fordeles Danmarks Skibe efter deres Størrelse, faas
følgende for 31. Dcbr. 1886:

Af de 68 Dampskibe paa over 500 Tons fandtes de
64 i København (2 i Helsingør, 1 i Svaneke og 1 i
Aarhus).

Af Dampflaaden var d. 31. D«br. 1886 214 Skrueskibe, dr. c. 82,000 Tons, 29 Hjulskibe, dr. c. 6000 Tons, og 36 aabne Skruebaade, dr. c. 300 Tons. Til Fragt- og Passagerfart benyttedes 190 Dampskibe, dr. 83,000 Tons, til Post- og Færgefart 20 Skibe, dr. 3,600 Tons, til Bugsering og Vandforsyning 61 Skibe, dr. 900 Tons, og til Bjergningsforetagender 8 Skibe, dr. 800 Tons.

Foruden den egentlige Handelsflaade har Danmark c. 11,000 Baade af 4 Tons og derunder. De var spredte mellem alle Havne, saaledes at København havde det højeste, men ikke særligt høje Tal: 614. Derefter fulgte Helsingør med 577, Svendborg med 484 og Thisted med 470.

A. P.-St.