Montan, Om tullområdenas utvidgning. Föredrag i Nationalekonomiska föreningens sammenträde den 25de novbr. 1886. (23 S.)

Ogsaa en Frihandelsmand, der imidlertid med sin lidt
stive, tørre Stil og fornemme, kølige Tone danner en grel

Modsætning til Peschke-Køedt, hvis hele Fremstilling blusser af Varme og Liv. Montan er for overlegen i sine Betragtningertil at tænke sig Muligheden af, at Fejlen ved hele Evropas nuværende Beskyttelsestendenser skulde stikke i, at de gale Mennesker ikke kendte deres Cobden eller Bastiat. Han vurderer Frihandel og Beskyttelse som historiske Fænomener, der maa forstaas ud fra de vexlende Tidsforhold, og han tror vel paa Frihandelen som Hovedtendensen, der endelig vil sejre, men igennem en Form, hvorved den læmper sig en Tid lang i væsenlig Grad efter Beskyttelseskravene, nemlig gennem de store Toldforbund. Han henleder Opmærksomheden paa denne den moderne Toldpolitiks nyeste Fase, hvor man altsaa paa den ene Side søger at udvide Toldomraadet saa meget som muligt, paa den anden Side søger at afgrænse de saaledes udvidede Toldomraader saa skarpt som muligt overfor hverandre.Han refererer kortelig Schaff les, Molinaris og Kaufmanns Forslag til et større evropæisk Toldforbund og peger paa Muligheden af en skandinavisk Toldunion som en vigtig Övergångsform. At her er et naturligt Grundlag for et Kompromis mellem de to Systemer er ogsaa utvivlsomt,ligesom det næppe slaar fejl, at det er den Bane, Fremtidens Toldpolitik vil betræde.