J. Garin, die Anarchisten. Eine historisch-kritische Studie. Autor. Uebertr. Leipzig, Verlag von Otto Wigand. 1887. (243 S.) (3 M.)

Det er med den Del af de sidste Aars franske Socialister, der kalder sig »Anarkister«, at Forf. hovedsagelig befatter sig; i alt Fald kommer han ikke meget udenfor Frankrig og det franske Schweiz, og kun med den franske Literatur er han bekendt. Han søger først historisk at fremstille, hvorledes det anarkistiske Parti har udviklet sig af de forudgaaende socialdemokratiske Bevægelser, af det gamle Internationale, af Kampen mellem Bakunin'ster og Marx'ister. Han fremstiller dernæst Anarkisternes Anskuelser om Eeligion, Familje, Ejendom og Stat, og kritiserer disse Anskuelser. Endelig vil den optimistiske Forf., der ikke udmærker sig ved megen Originalitet, bevise — og det er Hovedsagen for ham — den anarkistiske Læres Betydningsløshed. Den anarkistiske Lære vil efter hans Mening aldrig komme til at spille nogen Rolle i Verdenshistorien, dels fordi den i Et og Alt strider mod sund Fornuft, dels fordi de store materielle og immaterielle Fremskridt, vi ser, hvorhen vi saa vender Blikket, gør det umuligt for den at finde en Jord, den kunde slaa Eod i.