II. Fælles-Universiteter.

V jlJi man end paa det Bene med, at Kvinden har Ret til at forlange Adgang til de højeste akademiske Læreanstalter,saa kan man dog godt være mindre sikker paa, om enten særlige Kvinde-Universiteter eller Fælles- Universiteter er at foretrække. For Fælles-Universiteternekan i alt Fald anføres det økonomiske, det meget vægtige økonomiske Moment: kun meget faa Steder vilde man have Raad til ved Siden af Universiteterne for Mænd at oprette lige saa rigt udstyrede Læreanstalterfor Kvinder. Selv i det rige Amerika, selv i det Land, hvor man er villig til at ofre saa enestaaende høje Summer til Undervisnings-Formaal, selv der har det hidtil ikke været muligt at udstyre Kvinde-Kollegiernesaa rigt som de gode Universiteter der er udstyrede;— thi hvormegen Agtelse Vassar-, Smith- og Wellesley-Kollegierne end maa indgyde, saa er det dog klart, at de, naar Talen er om Udstyrelsen med Lærerkræfterog videnskabeligt Apparat, langt fra naar

f. Ex. Harvard-, Tale- og Columbia-Kollegierne. Selv der har de økonomiske Vanskeligheder hidtil været for store; hvor uoverkommelige maa de da ikke være andensteds!

Det økonomiske Moment taler øjensynligt overordenligt stærkt for Fælles-Universiteterne; — det kunde jo imidlertid tænkes, at andre Omstændigheder taler imod dem. Yi skal nu se, hvilke Erfaringer man har gjort i Amerika med Hensyn til Fælles-Undervisningen paa Universiteter og Kollegier.

De amerikanske Erfaringer rækker mere end et halvt hundrede Aar tilbage i Tiden. I Oberlin, i Staten Ohio, aabnede man i 1834 et Kollegium for begge Køn. Nu er Oberlin en lille Stad med omtrent 4000 Indbyggere; men det er hovedsagelig Kollegiet, der har hidlokket denne Befolkning; ved Kollegiets Grundlæggelse existerede der knap nogen Landsby dér. Dér, ude i det fjerne Yesten, mellem en ung Befolkning, der ikke var bunden af gamle Yane-Hensyn, en ung, livlig driftig, arbejdsom, fremadskridende Befolkning, gjorde man først Forsøget. Nu, halvtredsindstyve Aar senere, florerer Fælles-Studiet ved henved et Par hundrede amerikanske Universiteter og Kollegier. De fleste af dem er ganske vist smaa og übetydelige og fører kun med tvivlsom Ret en høj videnskabelig Titel, — men adskillige, som Universiteterne i Michigan, Wisconsin og Boston, Cornell og "Wesleyan Universities, Oberlin College, har en højere Rang, og deres Erfaringer har det sin Interesse at betragte.*)

---

*) Vi benytte de anførte Højskolers Aarsberetninger, endvidere: W. Le Conte Stevens, tlie Admission of Wornen to Universi- ties. New York, 1883. Dette Skrift offenliggjordes paa Foranledning af »the Association for Promoting the Higher Education of Women in New York«. Denne Forening havde navnlig sit Blik rettet paa at faa det New York'ske Columbia College's Døre aabnede for Kvinder.

Præsidenterne for adskillige amerikanske Fælles-
Universiteter blev for faa Aar siden anmodede om at
besvare følgende Spørgsmaal*):

1. H>ormange Studerende er der ialt ved det
paagældende Universitet?

2. Hvormange kvindelige Studerende?

3. Hvormange Aar har Fælles-Undervisning bestaaet
ved Universitetet?

4. Hvormange Mænd er i den Tid blevne graduerede
(»number of male graduates«)?

5. Hvormange »female graduates«?

6. I hvilken Alder er de mandlige Studerende
gennemsnitligt blevne optagne?

7. I hvilken Alder er de kvindelige Studerende
gennemsnitligt blevne optagne?

8. Hvilke Virkninger af Fælles-Undervisningen
kan paavises med Hensyn til

a. Undervisningens Standpunkt,

b. de to Køns Opførsel og Sæder,

c. de kvindelige Studerendes Sundhed.

9. Har Fælles-Undervisningen haft skadelige Følger,
idet den

a. har afholdt de unge Mænd fra at søge Op-

tagelse paa Universitetet,

b. har svækket de Studerendes esprit de corps?

10. Har de kvindelige Studerende i det Hele taget
vist nogen særlig Tilbøjelighed for en eller anden Yidenskal)?Har

---

*) Vi benytte de anførte Højskolers Aarsberetninger, endvidere: W. Le Conte Stevens, tlie Admission of Wornen to Universi- ties. New York, 1883. Dette Skrift offenliggjordes paa Foranledning af »the Association for Promoting the Higher Education of Women in New York«. Denne Forening havde navnlig sit Blik rettet paa at faa det New York'ske Columbia College's Døre aabnede for Kvinder.

*) Le Conte Stevens 1. c. p. 5.

skal)?HarErfaringen overhovedet bekræftet den almindeligeAntagelse om Kønnets Indflydelse paa den aandelige Organisation, den almindelige Antagelse, at der er en kvindelig Art af Forstand?

11. Hvorledes lever de kvindelige Studerende? Sørger Universitetet for Bolig for sine Studerende? I bekræftende Fald bor de mandlige og de kvindelige Studerende i samme Hus? Omgaas de uden Tvang ved Maaltiderne og i deres Fritid? — —

Lad os blandt den store Mængde af Højskoler udvælge nogle mærkeligere, fra hvilke der foreligger Oplysninger, som indeholder Svar paa enten alle eller dog nogle af disse Spørgsmaal:

Ober lin College er ikke blot mærkeligt derved, at det brød Banen, men ogsaa derved, at det i de enkelte Aar har været besøgt af et saa stort Tal af Kvinder: i 1885 studerede her 1302 Personer, hvoraf kun 615 Mænd, men 687 — altsaa adskilligt over Halvdelen — Kvinder. Udskiller man det theologiske »Department« (hvori ingen Kvinder) og Musik-Konservatoriet samt Kunst Afdelingen (hvori aldeles overvejende Kvinder), bliver der dog mere end et Par Hundrede kvindelige Studerende tilbage i de andre Afdelinger.

I dette Kollegiums Professor-Stab spiller det theologiske Element en meget fremtrædende Rolle: mellem Halvdelen og en Tredjedel af Kollegiets mandligeProfessorer(og næsten alle Professorerne er Mænd) er Theologer; det har et særligt godt udstyret »DepartmentofTheology«, og det har lige siden sin Stiftelse(ogda især i sine første Aar) lagt stærkt Eftertryk paa Religionen: »Dets første Aar var helt igennem

prægede af Christian influences, og den Aand, der beherskededetsStiftere, betegnes ved Indskriften paa et Banner, der vajede fra en Flagstang i den lille Landsby:Holinessunto the Lord.« Er de religiøse Tendenserendi vor Tid blevne svækkede ogsaa ved Oberlin,saaer det dog fremdeles Skik ved dette Kollegium saal:des som det altid har været det, kun at ansætte som Lærere Personer, der give evidence qf Clirittian character, og som om saamange Kollegier i Vesten saaledesgælderdet ganske særligt om Oberlin, at > Opvækkelsesbestræbelserne«indfindersig der omtrent med samme Regelmæssighed som Vinteren, og var dets Studenterikkealt ved Indtrædelsen Kristne, saa bliver de, eller dog en stor Del af dem, det sikkert under de fire Aar, Studiet varer; — det fortæller i alt Fald Thwing.*) Det forlanges da ogsaa, at de Studerende to Gange hver Søndag skal gaa i Kirke; de kan vælge, hvilken Kirke de vil — i den lille By findes kongregationalistiske, methodistiske, episkopale og baptistiske Kirker — men

---

*) Thwing 1. c. p. 59, 60, 65.

erne—iet Antal af 50 — faar hver overladt et møbleretVærelsegratis.

Ingen optages definitivt ved dette Kollegium før efter et halvt Aars Prøvetid. Optagelsesalderen, for begge Køn, er mindst 16 Aar. Tobaksrøgning og Nydelsen af berusende Drikke er ikke tilladt. Ved Kollegiet tør der ikke dannes nogen hemmelig Forening. Derimod bestaar der fem literære Selskaber, tre for Mænd (Selskaberne »Phi Kappa Pi«, »Phi Delta« og Alpha Zeta«), og to for Kvinder (Selskaberne »the Ladies¹ Literary Society« og »the Æolian«). Selskabernes Medlemmer fremlægger Afhandlinger, holder Foredrag, debatterer og kritiserer. De fem Selskaber har i Forening et lille udsøgt Bibliothek og udgiver et Blad, »the Oberlin Beview«.*)

Med de unge Damer fører en Dame, >the Principal of the Ladies' Department«, Tilsyn. Efter Kl. Bom Aftenen i Foraars- og Sommermaanederne, og efter Kl. 6!/₂ i Efteraars- og Vintermaanederne skal de være i deres Værelser. Der holdes streng Justits paa dette Kollegium! Hver fjortende Dag skal de unge Damer præstere et Vidnesbyrd med Hensyn til Opførsel, udstedt af Husmoderen i den Familje, hos hvem de bor.

De unge Damer kan faa Kost og Logis i Kollegietsegne
Bygninger eller hos private Familjer, som de

---

*) Baade Foreningslivet og Journalistiken spiller en stor Bolle ved de amerikanske Kollegier. For Tiden udkommer der ved de amerikanske Kollegier ikke mindre end et Par Hundrede Tidsskrifter og Blade, der redigeres af Studenterne og særligt er helliget disses Interesser. Om de amerikanske Studenterforeninger og Studenterblade har Thwing et Par interessante Kapitler.

vil. De unge Mænd kan paa Kollegiet faa Kost, men ikke Logis. Til Kollegiet hører »the Ladies' Hall«, hvor der er møblerede Værelser for 100 unge Damer, og hvor baade de og de mandlige Studenter kan nyde deres Maaltider. Det er ikke tilladt Studenter af det ene Køn at modtage Besøg paa deres Værelser af Studenter af det andet Køn, undtagen med udtrykkeligt meddelt Tilladelse i Tilfælde af alvorlig Sygdom.

Oberlin College hører til de allerbilligste amerikanske Højskoler; man kan leve der for et Par Hundrede Dollars om Aaret. Økonomiske og arbejdsomme Studenter kan skaffe sig forskellig Indtægt, og kan tjene saa meget, at de kan dække alle deres Udgifter derved: Indtægt skaffer de sig ikke blot ved Meddelelse af Undervisning, ved literært og andet aandeligt Arbejde, men ogsaa ved manuelt Arbejde, Brændesavning, Pasning af Haver, Udførelsen af dagligt Husarbejde, af Haandværksarbejde osv.; — de amerikanske Studenter holder sig ikke for gode til at paatage sig den Slags Arbejde.

De almindelige Udtalelser, der foreligger om Kvinde- Studiet ved dette Kollegium, hvis Erfaringer rækker over et saa langt Aaremaal og overhovedet er saa omfattende, er i det Hele gunstige.*) De unge Damer har gennemgaaende været lige saa dygtige som deres mandlige Kolleger. De har heller ikke tabt noget af »Kvindelighed« ; de er blevne lige saa flinke Mødre som deres ikke-studerende Søstre, og de er efter en ikke mindre Maalestok end disse indtraadte i den hellige Ægtestand. Saa i den Henseende synes man at kunne berolige sig.

---

*) Thwing 1. c. p. 182 fg.

University of Michigan (i Ann Arbor, Mich., fra 1836) aabnede i 1870 sine Døre for Kvinder. Siden da har Universitetet hvert Aar været besøgt af mellem 1100 og 15 å 1600 Studenter. I det Universitets-A ar, der endte d. 30. Septbr. 1884, var der deriblandt 180 kvindelige, nemlig

Studenterne, baade de kvindelige og de mandlige, bor hos private Familjer. Universitetet befatter sig kun for saa vidt med de Studerendes Logis, som det gør sig Umage for at anvise de unge Damer ved deres Ankomst til Universitetet passende Hjem. Det kan hænde, at kvindelige og mandlige Studenter bor i de samme Huse og spiser ved samme Bord. Universitetet foreskriver dem intet med Hensyn til deres Opførsel i deres Fritid, kun gælder den almindelige Kegel, at deres Opførsel altid skal være »passende«. Man er, som man ser, her ikke saa strix som i Oberlin.

Ogsaa ved dette Universitet er Kvinde-Besøget talrigt; thi et Tal af kvindelige Studerende paa 180 maa dog vel betegnes som betydeligt. Man har altsaa ogsaa her haft Lejlighed til at gøre omfattende Erfaringer, og Præsidentens almindelige Udtalelser om Kvinde-Studiet vejer endel. Han erklærer bl. a.*):

»Jeg kan ikke sige, at Fælles-Studiet har haft

---

*) Le Conte Stevens 1. c. p. 10 ig.

nogen Indflydelse paa Universitetets videnskabelige Standpunkt. — Tilstedeværelsen af Kvinder i Avditorierneharuden Tvivl fremmet Ro og Orden, da MændeneiKvinders Nærværelse viser den Høflighed, som alle dannede Mænd hertillands viser Kvinder. — Med Hensyn til Universitetslivets Indflydelse paa de unge Kvinders Helbred nærede jeg i Begyndelsen store Bekymringer.]STuog da er en Kvinde bleven optagen, der ikke havde Kræfter til at blive ved med Universitets-Arbejdet.Menvor Erfaring har ført os til den Slutning, at en Kvinde, der, naar hun begynder Studiet, er fuldstændig rask, og som viser en ringe Grad af Forsigtighed, uden Skade kan udføre det Arbejde, der paahviler hende. Levemaadens Regelmæssighed viser sig i Virkeligheden at have en god Indflydelse paa Helbreden, og de fleste Kvinder er stærkere ved deres Promotion end ved deres Optagelse. De Krav, Universitetslivetstillertil de unge Kvinders Kræfter, er tilvisse ikke saa store som de Krav, »Selskabet« stiller til mangen en Kvinde. Jeg tror, at man ikke let vilde finde et lige Antal unge Kvinder med bedre Helbred end de kvindelige Studenter ved Universitetet, — Det er vanskeligt at afgøre, om nogen ung Mand har ladet sig holde tilbage fra at komme her, fordi Kvinder antages. Jeg antager, at det kan have været Tilfældet i Begyndelsen,skøntjeg ikke positivt har hørt om noget saadantTilfælde.Jeg betvivler, at nu Nogen bliver borte af den Grund. — Tilstedeværelsen af Kvinder har ikke svækket den saakaldte »esprit de corps«, hvis vi tager dette Udtryk i en værdig Betydning.« — Sluttelig bemærkerPræsidenten,at Universitetets Professorer til deres Overraskelse kun har set en paafaldende liden

Forskel mellem de unge Kvinders og de unge Mænds
særlige Anlæg og Tilbøjeligheder med Hensyn til de
forskellige Studiegrene.

The Com el 1 University*), i Ithaca (Staten New York), er grundlagt af Ezra Cornell; men Staten har ogsaa ydet sit Bidrag. Den 2den Juli 1862 vedtogden amerikanske Kongres en Lov, der tilstod adskilligeStater offenlig Jord, naar de vilde sørge for Tilvejebringelsen af i det mindste ét Kollegium, hvis »ledende Forma al skulde være, uden at udelukke andre videnskabelige og klassiske Studier, og indbefattende militær Taktik, at docere saadanne Fag, der staar i Forbindelse med Agerbrug og Industri.« Hver Stat fik 30,000 Acres for hver af sine Senatorer og Repræsentanteri Kongressen, og Staten New Yorks Andel blev derefter 990,000 Acres. Den 27de April 1865 inkorporeredeNew Yorks lovgivende Forsamling »The Cornell University«, idet den tilstod det, hvad der maatte komme ind ved Salget af dette Stykke Land. Men som Betingelse**) opstilledes, at Ezra Cornell skulde give Universitetet 1j₂ Million Dollars. Ezra Cornell ikke blot gav den halve Million Dollars, men gav desforuden over 200 Acres Land, med Bygninger, der skulde benyttessom

---

*) Universitetet er »non-secterian«. I dets Fundats er det foreskrevet, at »aldrig skal et Flertal af dets »Board ofTrustees« høre til den samme religiøse Sekt eller til slet ingen religiøs Sekt.« Dette forstaas saaledes, at vel maa Universitetet aldrig staa under en bestemt Sekts Indflydelse, men det skal dog altid være »paa Kristendommens Side«.

**) Blandt andre Betingelser foreskreves, at Universitetet hvert Aar skulde modtage »without charge for tuition« 1 Student fra hver »assembly distriet«, hvis Antal er 512. Endvidere skal Universitetet selvfølgelig meddele den i Loven af 1862 nævnte Art Undervisning.

nyttessomAvlsgaard i Forbindelse med Universitetets Agerbrugs-Afdeling. Saaledes udrustet aabnedes Universitetetden 7de Oktober 1868. Men Ezra Cornells Exempel efterfulgtes af ikke faa andre, — deriblandt Henry W. Sage, til hvem særligt de kvindelige Studerendestaar i Gæld.

Siden 1872 modtager Universitetet kvindelige Studenter, — paa samme Betingelser som mandlige, dog med den Forskel, at medens Minimumsalderen for Mænd er 16 Aar, er den for Kvinderne sat til 17 Aar. Faktisk er de unge Mænd gennemsnitligt omtrent 18, de unge Kvinder omtrent 19 Aar ved Optagelsen. Examens-Fordringer og Studier er ens for begge Køn, — naar de militære Fag fraregnes.

Studenternes Tal i 1886 var omtrent 800, deraf
omtrent 80 Kvinder.

De mandlige Studenter maa selv sørge for Bolig; for de kvindelige bestaar der derimod ved Universitetet det saakaldte »the Sage College«. »The Sage College« (—(^— ikke, hvad Navnet kunde lade formode, nogen Skole —) er skænket Universitetet af Henry W. Sage, der derpaa ofrede omtrent 1/₃ Million Dollars. Det er en storartet Bygning, der kan give omtrent 100 kvindeligeStudenter Husly. Foruden Soveværelser, Dagligstuer,Spisesal, Gymnastiksal etc. indeholder den Laboratorier,Foredragssale, et Museum etc., — er overhovedet et af disse i Amerika saa talrige Vidnesbyrd om storartetGavmildhed. Her bor de allerfleste af Universitetetskvindelige Studerende; enkelte af dem har indlogeretsig hos private Familjer. I Maaltiderne i »the Sage College« deltager ogsaa endel Professorer med deres Hustruer, og nogle faa mandlige Studerende

liar ogsaa faat Adgang til dem. Forøvrigt omgaas de
kvindelige og de mandlige Studenter kun meget lidet.

Universitetets mangeaarige Præsident, Andrew D.
White, bemærker bl. a.*):

»Hvis Fælles-Studiet overhovedet har haft nogen Indflydelse paa Universitetets videnskabelige Standpunkt, saa har det hævet det. — Fælles-Studiet har forbedret baade Mantrer og Moral. Det Sprog, der saa ofte skæmmer Steder, hvor unge Mænd samles, bliver umuligt, naar der er kvindelige Studerende tilstede. — Indflydelsen paa Kvindernes Sundhedstilstand har i det Hele været gunstig.« Præsidenten indrømmer Muligheden af, at enkelte mandlige Studerende paa Grund af Tilstedeværelsen af Damer har ladet sig afholde fra at søge Optagelse paa Universitetet; men det maa være Studenter af ringe Beskaffenhed, som Universitetet helst ser sig forskaanet for. — Kollegie-Følelsen, l'esprit de corps, er ikke bleven svækket, aldeles ikke. — Heller ikke ved dette Universitet har man bemærket noget til de særlige kvindelige Anlæg. Præsidenten bemærker: »Det synes, at Kvinderne forlanger den samme Føde som Mændene for Aanden, ligesom de gør det for Legemet. Der lader sig ikke paavise nogen Eegel med Hensyn til de Studier, som de kvindelige Studenter foretrækker.«

The University of Wisconsin (Madison, Wis.) havde ifølge sin Beretning for 1886—87 ca. 500 Studenter, hvoraf omtr. 100 Kvinder. Der har været de Aar, hvor over en Fjerdedel af Studenterne ved dette Universitet har været Kvinder. For sine kvindelige

---

*) Le Conte Stevens 1. c. p. 7 flg.

Studenter har Universitetet en »Ladies' Hall«, hvor omtrent 60 Studenter kan faa Logis og Kost. Præsident Basoom erklærer*), at Kvinderne paa Grund af Sygdom forsømmer forholdsvis mindre end Mændene. Hvis man vil forklare dette Forhold ved at henvise til Kvindernes større Samvittighedsfuldhed — Mændene tager det maaske ikke saa nøje med at angive Sygdom som Udeblivelsesgrund —, saa bemærker Præsidenten derimod, at de unge Mænd, der forsømmer Undervisningen og som angiver Sygdom som Undskyldning, altid udspørges om Sygdommes Beskaffenhed, hvorimod lignende Spørgsmaal ikke stilles til Kvinderne. Præsidenten bemærker endvidere, at de ældre kvindelige Studenter forsømmer mindre end de yngre, og det synes ham klart, »at en ung Kvinde, der trækker sig tilbage fra Selskabslivet og paa en forstandig Maade helliger sig Studierne, er langt bedre stillet med Hensyn til Sundhed end det store Flertal af hendes Køn.« Præsidenten udtaler sig overhovedet i alle Retninger paa den eftertrykkeligste Maade til Gunst for Fælles- Universiteterne.*)

Boston University, der siden 1873 modtager Kvinder, og som har et ret anseligt Tal af kvindelige Studerende, overlader til de Studerende, Kvinder som Mænd, selv at sørge for Logis og Kost, og stiller sig overhovedet ganske paa samme Maade ligeoverfor de to Køn. For faa Aar siden har dog »the Massachusetts Society for the University Education of Women« udnævnt en Komité, der skal hjælpe unge studerende

---

*) Thwing L c. p. 186 flg.

**) 1. c. p. 196 flg.

Kvinder, der som Fremmede kommer til Boston, med at finde passende Bolig osv. Præsident William F. Warren udtaler sig meget fordelagtigt om Fælles- Studiet.*) I alle Retninger har det gode Virkninger. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Kvindernes «særlige Anlæg« svarer han: »Naturligvis er de unge Kvinder her som overalt unge Kvinder, og de unge Mænd er unge Mænd. Naturligvis er der Forskel paa Smag og Evner, men man ser den ikke, naar der er Tale om at løse en Ligning eller give en korrekt Beskrivelse af et horatsisk Metrum. I ingen Studiegren hører de Udmærkede til et enkelt Køn. I de Fag, Studenterne kan vælge frit, — i disse Fag, de være lette eller vanskelige, kan Ingen forudsige, om Mændene eller Kvinderne vil udgøre Flertallet af dem, der dyrker dem.«

The University of California (Oakland Cal.) havde i 1883**) 223 Studenter, hvoraf 52 Kvinder. Fælles-Studiet har været drevet der siden 1870; selve Universitetet skriver sig fra 1868. Den tidligere Præsident,Prof. John Le Conte MD., støtter de andre Præsidenters Vidnesbyrd med Hensyn til, at Optagelsen af Kvinder ikke har nogen kendelig Indflydelse paa Videnskabeligheden, men at den gavner Opførsel og Moral. I Sundheds-Spørgsmaalet synes han noget tvivlende. Han tror, at Kvinderne har »Uvilje mod de mathematiske Studier«, mener overhovedet, at Erfaringernehar bekræftet Antagelsen om Kønnets Indflydelse paa de aandelige Anlæg. Paa dette Punkt afviger han

---

*) Le Conte Stevens 1. c. p. 14.

**) Le Conte Stevens 1. c. p. 8 flg.

noget fra de tidligere citerede Præsidenter. — Universitetetoverlader Studenterne af begge Køn selv at sørge for Bolig. Det anføres, at de to Køn kun forholdsvis sjædent mødes udenfor Undervisningstiden og udenfor Bibliotheket. »Mange af de unge Kvinder bliver aldrig fortroligt bekendte med deres mandlige Kammerater. Der synes ikke at herske nogen meget stærk Tilbøjelighedfor love-affairs; Fantasien stimuleres ikke ved Studierne. Som man kunde vente det, er nogle Ven skaber blevne sluttede mellem de to Køn paa Universitetet,— Venskaber, der senere har ført til Ægteskab. Men i intet Tilfælde har dette fundet Sted i Studenteraarene.«

Wesleyan University (i Middletovn, Connecticut) et af de smaa, men vel ansete Universiteter, havde ifølge sin Aarsberetning for 1886^—87 kun 194 Studerende, hvoriblandt 15 kvindelige. Kvinderne er her tilstede i et saa ringe Antal, at de ikke kan gøre sig bemærkede i nogen synderlig Grad; Universitetet har heller ikke gjort noget særligt for dem. Præsident John W. Beach bemærker*), at »de naturligvis behandles med en meget hensynsfuld Høflighed. De er lige saa velkomne som unge Mænd. Der bestaar ikke den mindste Fordom' imod deres Nærværelse. De bevæger sig lige saa frit og uhindret, som om de befandt sig i et kvindeligt Kollegium.« De er udmærkede Studenter, dygtige, forsømmer næsten aldrig, har et udmærket Helbred osv.

Hos Thwing**) kan man finde endnu flere Udtaleiser,foruden

---

•) 1. c. p. 12 flg.

**) Thwing 1. c. p. 178 flg.

eiser,forudende her exempelvis anførte, der alle saa godt som uden Forbehold fremhæver Fælles-Studiets gode Virkninger, — Udtalelser fra store og fra smaa Universiteter, fra Universiteter med stort og med ringe Kvinde-Besøg, fra Universiteter i Østen og i det fjærne Vesten. Præsidenten fra Un iversity of Kansas siger: »vi har haft sexten Aars radikalt Fælles-Studium ivithout even a whisper of scandal.« Præsidenten for Butler University, Indiana: »Lad mig forsikre Dem om. at det vilde være vanskeligtat linde bedre Studenter end vore. Foreningen af de to Køn har ved ingensomhelst Lejlighed gjort det nødvendigt at ty til disciplinære Forholdsregler. Vore Studenter er vakre og beskedne til den ene Side, høflige og forekommende til den anden; paa begge Sider opmærksomme, flittige, lydige.«

Dog — disse Vidnesbyrd maa være tilstrækkelige.Kun ét Punkt skal vi endnu dvæle et lille Øjeblik ved. Det er Spørgsmaalet om de kvindelige Studerendes Sundhedsforhold, — übetinget det vigtigste Punkt i den Sag, vi her har for. De andre Punkter vedrørende Kvindernes Universitets- Studium kan man maaske i Grunden betragte som tilstrækkeligt klare. Men om Universitets-Studiet har en skadelig eller ikke nogen skadelig Indflydelsepaa de unge Kvinders Sundhed, — derom kan

der strides endnu. De allerfleste amerikanske TJniversitets-Avtoriteterholder bestemt paa, at Universitets-Studieter enten ikke skadeligt eller endog positivtgavnligt for de kvindelige Studenters Sundhed; men enkelte Røster lyder dog lidt usikre, og hvor bestemteend de allerfleste Udtalelser er, kunde man dog nok ønske dem bestyrkede ved lidt Statistik. Nuvel, Berettigelsen af et saadant Ønske har man ogsaa erkendt i Amerika; ja mere end det: man har gjort et Forsøg paa at opfylde det. Man har forsøgt at producere en Sundheds-Statistik for de amerikanske kvindelige Studerende, — og hvor ufuldkommentdette Forsøg end maatte være, saa fortjenerdet dog i ethvert Fald at nævnes i denne Fremstilling.

Det var »the Association of Collegiate Alumnæ«, der gjorde Forsøget. Den nedsatte et Udvalg til Spørgsmaalets Undersøgelse, og dette Udvalg udsendtetil 1290 Damer, der vare blevne graduerede (indtil Aar 1882) ved de tre Kvinde-Kollegier Tassar, Wellesley og Smith samt 9 betydelige Fælles-Universiteter,et Forespørgsels-Skema, der indeholdt 40 Spørgsmaal: først Spørgsmaal vedrørende de AdspurgtesBarndom, dernæst Spørgsmaal om deres individuelle Helbredsforhold, om deres Forældres Helbred, om Forhold under Universitets-Aarene, om Forhold efter deres Promotion etc., — meget detaillerede og indgaaende Spørgsmål. Fra 705 sendtes Skemaerne tilbage i udfyldt Stand. Det saaledes indvundne Materiale blev bearbejdet og udgivetaf det massachusetts'ske Bureau for Arbejds-

Statistik*). Arbejdet indeholder mange interessante Enkeltheder, som vi ikke her har Plads til at referere, og vidner i Hovedsagen ikke ugunstigt for Kvindernes Universitets-Studium.

---

*) Health Statistics of Woinon College Graduates. Keport of a Special Committeo of the Association of Collegiate Alumnæ, Annie G. Howes, Chairman. Together with Statistical Tables collated by the Massachusetts Bureau of Statistics of Labor. Boston, 1885.