i- ra den blot theoretiske Anerkendelse af Kvindens Ret til Adgang til de højeste akademiske Læreanstalter er man for flere eller færre Aar siden baade i adskilligeevropæiske Lande, deriblandt Danmark, og i Amerikas Forenede Stater gaat til den praktiske G-erning:at aabne Universiteternes Døre for Kvinderne. Men medens man paa nogle Steder uden videre har givet Kvinderne en sideordnet Plads med Mændene paa de Anstalter, hvorfra de tidligere var spærrede ude, har man paa andre Steder kun aabnet dem en paa den ene eller den anden Maade begrænset Adgang, og atter andre Steder har man vel erkendt, at de har en lige saa god Ret som Mændene til Adgang til den højeste Oplysnings Anstalter, men man har anset det for det Retteste, at der bestod særlige Akademier for hvert af de to Køn, og ved Siden af de alt bestaaende Højskoler for Mænd har man da oprettet tilsvarende for Kvinder. I Amerikas Forenede Stater har man prøvet alle Former: man har dér Højskoler, hvor Kvinder og Mænd

er faldt ligeberettigede, — andre, til hvilke Kvinderne nok har Adgang, men kun med visse Indskrænkninger, — og atter andre, der er monopoliserede for Mændene, men som har deres Sidestykker i Højskoler for Kvinder alene. I Amerikas Forenede Stater har man overhovedeti saa lange Tider, i et saadant Omfang og i saa mange Retninger indsamlet Erfaringer vedrørende Kvindernes Universitets-Studium, at man intet andet Sted vil finde et saa rigt Erfaringsmateriale som der.

I de Beretninger, der aarligt udgives af den amerikanske »Commissioner of Education«, findes en Mængde Oplysninger vedrørende det hele Undervisningsvæseni de Forenede Stater; — men der er Vanskelighederforbundne med Benyttelsen af den der givne Statistik; den er paa mange Punkter uklar, og Uklarhedenhidrører bl. a. ogsaa derfra, at forskellige Ting ofte betegnes med de samme Benævnelser og omvendt. I de forskellige evropæiske Stater har de samme akademiskeTitler og Udtryk som bekendt ofte en meget forskellig Betydning; men Forskellen imellem de enkelteamerikanske Stater eller Stæder indbyrdes er ikke mindre, snarest større end den, der bestaar mellem de evropæiske Stater indbyrdes. Allerede paa det elementæreSpørgsmaal: »hvormange Universiteter bestaar der i de Forenede Stater?« er det umuligt at give noget nøjagtigt Svar. Man kan naturligvis faa oplyst, hvilke Institutioner der kalder sig selv »University«, og hvilke der nøjer sig med den beskednere Titel »College«; men det kan godt være, at adskillige af de første kun har en meget fjern Lighed med, hvad man i Evropa forstaar ved »Universitet«, og omvendt findes der blandt de Institutioner, der kalder sig »College«,

nogle af Amerikas allerførste akademiske Anstalter, — Anstalter, hvis akademiske Rang faktisk er højere end den, som adskillige saakaldte »Universities« kan hævde.*} Og af den her nævnte Vanskelighed, der ikke er til at klare med Sikkerhed, flyder selvfølgelig andre.

I den »Statistics of Universities and Colleges«, som »the Commissioner of Education« har meddelt i sin Beretning for 1884—85, nævner han ialt 365 »Universitiesand Colleges« ide Forenede Stater. Hvormange kvindelige Studerende der fandtes ved dem, kan ikke siges med Sikkerhed; men Tallet paa dem løber i alt Fald op til nogle Tusinde. len Statistik, der kun er nogle faa Aar ældre, — den gælder for Aaret 1880^— 81 — har C. F. Thwing**) noget reduceret Undervisnings-KommissærensTal. Thwing bemærker***): »Vanskeligheden ved blandt de fem- eller sexhundrede Institutioner, der fører Navnet »College« [og »University«],at udskille dem, hvis Fortjenester berettiger dem til at benævnes saaledes, er meget stor, og det tør ikke haabes, at man har ydet fuld Retfærdighed. Man har i Almindelighed fulgt Mr. Eaton's [o: Undervisnings- Kommissærens] Ordning. Dog har man udeladt de Institutioner, der ikke opgiver at have Studerende i »the collegiate departments«. Saaledes begrænset omfatterListen nu [o: 1880—81] 312 Colleges, af hvilke fire Femtedele er forbundne med »preparatory departments.Af dette Tal antager 171 begge Køn paa

---

*) Om Forskellen mellem »University« og »College« se: Report of the Commissioner of Education for the year 1884—85 p. CLXXIV.

**) American colleges. Second Ed. New York, 1883.

***) 1. c. p. 201.

lige Betingelser; 133 antager kun Mænd og 5 udelukkendeKvinder. Det hele Tal af Studerende er 29,101, af hvilke en Sjettedel, saa nøje man kan skønne, er Kvinder.« Selvfølgelig er disse Højskoler meget ulige fordelte mellem de enkelte Stater: i det anførte Aar fandtes de især i Ohio, Pennsylvania, Illinois og New York, — i hver af disse Stater nemlig henholdsvis 28, 27, 24 og 24, — og de største Antal Studerende fandtes i New York (2827), Ohio (2524), Pennsylvania (2370), Massachusetts (2344 — fordelte mellem 9 Colleges), Missouri (1799 — paa 13 Colleges) og Illinois (1702). Dette er Maximumstallene; — Minimumstallene gaar omtrent saa langt ned som muligt.

Med Hensyn til Højskolernes Alder, anfører vi. at Harvard College (Cambridge, Massachusetts) skriver sig fra 1636 (1638?), Yale College (New Haven, Connecticut)fra 1701. Dette er ikke blot Amerikas to berømteste,men ogsaa dets to ældste Universiteter; — kun 24 af samtlige Højskoler er ældre end dette Aarhundrede,og over Halvdelen af samtlige Højskoler skriver sig fra dette Aarhundredes sidste Halvdel. De to nysnævnte Universiteter er ikke blot de berømteste og ældste, men hører ogsaa blandt dem, der har det største Tal af Studenter og Professorer (Harvard's og Yale's Professortal var i 1881_—82 henholdsvis 56 og 41)*). Det samtlige Tal af Studerende ved Yale Collegeer for Tidsrummet 1702—1882 9625**) (hvoraf 4392 nu levende, 5233 døde), ved Harvard for Tidsrummet1642—1880 9526 (3574 levende, 5952 døde);

---

*) 1. c. p. 202 fg.

**) Eeport of the Comm. of Ed. 1884-85, p. CLXXXVL

— derefter følger Columbia College (New York) for Tidsrummet 1754—1882 7287 (6020 levende, 1267 døde), Union College (Sehenectady, New York) i Tidsrummet1797—1884 6694 (4167 levende, 2527 døde), TJniversity of Michigan (Ann Arbor, Mich.) i 1844^—80 6662 (6384 levende, 278 døde), Darmouth College (Hannover,New Hampshire) i 1771—80 6010 (3220 levende, 2790 døde), College of New Jersey (Princeton, New Jersey) 1748—1881 5439 (3190 levende, 2249 døde). De øvrige har langt minde Tal at opvise.*)

Som ovenfor anført opfører Thwing blandt sine 312 »Colleges & Universities« kun 5, der er udelukkendetilgængelige for Kvinder**). Disse 5 er følgende:Smith College (Northampton, Mass.), Wellesley College (Wellesley, Mass.), Wells College (Aurora, New York), Elmira Female College (Elmira, New York) og Vassar College (Poughkeepsie, New York). En nyere, tilsvarende Højskole er Bryn Mawr College (Bryn Mawr, Pennsylvania). Endvidere kan føjes dertil: »the HarvardAnnex«, en for Kvinder aabnet Afdeling ved Harvard College. Om Wells College og Elmira Eemale

---

*) Man kan for de samme Aar ofte se forskellige Tal opgivne, idet nogle Beregninger medtager, andre udelukker de Studerende i »the preparatory department«. Thwing har ved sin Opgørelsesmaade betydeligt reduceret Undervisnings-Kommissærens

**) Den »Statistics of Institutions for the Superior Instruction of Women«. som Undervisnings-Kommissæren meddeler i sin Beretning for 1884—85, tæller 227 saadanne lustituter (foruden 22 Instituter, som han mangler Oplysning om). Disse Instituter kalder sig oftest »Colleges«, føver ogsaa undertiden Titel af »Academy«, men kan trods deres fordringsfulde Titler ikke stilles sammen med den Art Højskoler, vi her har at gøre med.

College, Som Ti i det følgende ikke nærmere kommer til at berøre, anfører vi her blot, at de begge er presbyterianske,at de skriver sig fra henholdsvis 1868 og 1855, og at de ifølge Undervisnings-Kommissærens Oplysningervar besøgte af resp. 61 og 228 Elever (henholdsvisi Tidsrummene 1869—83 og 1859-80).

Saa nævner Thwing, som anført, 133 Højskoler, der udelukkende modtager Mænd. Blandt dem findes, for at nævne nogle af de mærkeligste, baade Yale og Harvard; men til Harvard er der i de seneste Aar blevet knyttet et Annex, der staar aabent for Kvinder og for Kvinder alene*). Yale staar ganske vist ikke aabent for Kvinder; men Universitetet har dog ladet en Kvinde tage en juridisk akademisk Grad. Johns Hopkins University (Baltimore, Md.), vel et af de yngste (fra 1867), men dog et af de mest ansete Universiteter, indrømmede for nogle Aar siden en Dame, der studeredehøjere Mathematik, Stipendier (Fellowship), og ColumbiaCollege, ogsaa en af de mest ansete Højskoler, lukker vel sine Avditorier for Kvinder, men tillader dem at tage Examiner ved Kollegiet, og har bl. a. tilstaaeten Dame, der studerede Statsvidenskaberne, den filosofiske Doktorgrad, hvilken G-rad ogsaa erhvervedes ifjor af en Dame, hvis Fag var Mathematik og Astronomi. Man ser altsaa: medens vi kender Universiteter, der tillod Damer at komme i Auditorierne, men nægtede at

---

*) The Society for the collegiatø instruction of women by professors and other instructors of Harvard College. Undervisvisningen ved dette »Annex« sige« at være »af samme Grad« som ved selve Harvard College; den meddeles i alt Fald af Kollegiets Professorer. Officielt anerkender Kollegiet ikke Annex'et; men det støtter det faktisk.

modtage dem ved Examensbordet, finder vi i Amerika Universiteter, hvor Forholdet netop er det omvendte; og medens vi kender Universiteter, der nu staar helt aabne for Kvinder, baade som Tilhørere og som Examenskandidater, men som nægter dem Adgang til Stipendier, er Forholdet f. Ex. ved Johns Hopkins University ganske modsat. — Princeton College, der ogsaa hører blandt dem, der er lukkede for Kvinder, agter at aabne et »Annex« for Kvinder, omtrent som ved Harvard.*) Saaledes formindskes i Virkeligheden Tallet paa de Højskoler, der synes at være uvillige lige overfor det andet Køn. Kun blandt de katholske Universiteter(ialt 37, efter Thwing) er Modstanden mod Kvindestudiet principiel.

Endelig er der den store Mængde af co-educationelle
Universiteter og Kollegier, —- adskilligt over Halvdelen
af det samlede Tal.

I. Kvinde-Kollegierne.**)

Der findes***) i de Forenede Stater 17 Statsuniversiteter,Universiteteroprettede
og underholdte af
Staten; og adskillige af de andre faar Statstilskud. Men

---

*) Meddelelse fra Mrs. Kate M. Cone, Bureau of Collegiate Information. Hartford, Vermont,

**) Oplysningerne om de fire store Kvinde-Kollegier, som vi i det følgende særligt dvæler ved, har vi — foruden af private Meddelelser fra Mrs. Cone — øst af; Twenty-second annual catalogue of the officers and students of Vassar College, 1886—87; — Smith College, 1886-87, Nr. 13 official circular; — Wellesley College, Calendar 1886; — Bryn Mawr College, Program 1886-87.

***) Thwing 1. c. p. 143.

langt mere end Staten har Private gjort for den højeste Oplysning i Amerika. Hvad Private har udrettet i de Forenede Stater for det højeste TJndervisningsvæsen, er overordenligt. De fleste af Højskolerne har ganske vist i deres unge Dage haft pekuniære Vanskeligheder at kæmpe med, — men hvad Private har ydet, især i de senere Aar, faar man en lille rorestilling om, naar man hører, at der alene i et enkelt Aar, 1884^—85, af Private ydedes til TJndervisningsformaal 9V₃ Mill. Dollars,hvorafover 5 Millioner tilfaldt Kollegier og Universiteter,1 /₃ Million forskellige højere UndervisningsanstalterforKvinder, adskilligt over 1 Million forskellige videnskabelige, theologiske, juridiske og medicinskeSkolerosv. osv. I andre Aar er der vel i Almindelighedblevetydet mindre, men der er ogsaa de Aar, i hvilke der er blevet skænket endnu mere, i 1873 saaledes 11¹/_4: Mill. Dollars.*) Gaverne er blevne ydede i alle Størrelser, fra nogle faa Dollars indtil adskillige Millioner: Johns Hopkins, en Købmand fra Baltimore, skænkede saaledes til det Universitet, der bærer hans Navn, tre Millioner Dollars (eller mere), vistnok det største Beløb, der af en Privatmand nogensinde er blevet ydet til en enkelt videnskabelig Institution.**) George Peabody gav omtrent 8 Millioner Dollars til velgørende Øjemed, hvoraf omtrent en Fjerdedel udgør »the Southern Educational Fund«. Til Yale gav han 150,000, til Harvard lige saa meget, til Washington College (Virginia) 60,000, til Kenyon (Ohio) 25,000, og til forskellige videnskabelige Institutioner 1V₂ Mill.,

---

*) Rep. of the Comm. af Ed.

**) Twing 1. c. p. 148

hvoraf de to Tredjedele til Institutet i Baltimore. Naar det Offenlige ikke skyder det Eornødne til, maa Privategøredet; thi af sine Indtægter i UndervisningsogExamens-Pengekan en høj videnskabelig Anstalt ikke leve.

Ogsaa Kvinderne og deres Kollegier har det private Initiativ overordenligt meget at takke for. De fire første Rangs Kollegier, vi her dvæler ved, er alle meget kostbare Anlæg.

Vassar College stiftedes i 1861 af Matthew Vassar, der overlod det Grunde og Bygninger til en Værdi af over l/₂ Million Dollars og Kapitaler til et Beløb af over af % Mill. Doll. Den egenlige Kollegie- Bygning er en meget udstrakt, slotagtig Bygning paa 4 å 5 Etager, omgiven af Have- og Park-Anlæg; men desforuden findes der en særlig Laboratorie-Bygning, en særlig Museums-Bygning, et astronomisk Observatoriumosv. Det var Stifterens Hensigt »at grundlægge og vedligeholde en Institution, der for de unge Kvinder skulde udrette, hvad vore Kollegier udretter for de unge Mænd.« Vassar College blev det første »thoroughlyequipped« Kollegium for Kvinder. Det har tilstaaet over 700 unge Kvinder Graden A. B. (Artium Baccalaureus); men desforuden har mange andre besøgt det, har gennemgaaet særlige Kursus ved det, har besøgtdets Maler- og dets Musik-Skole. I 1886 var Elevantallet 312. Kollegiet ligger tæt ved Poughkeepsie, midt imellem Albany og New York. Eleverne modtagerikke blot Undervisning; de bor der, modtager Kost og Logis. Kollegiet har et Bibliothek paa 15,000 Bind, en Læsesal, hvor der — foruden Dag- og Ugeblade— fremlægges 60 videnskabelige og literære

Tidsskrifter, et kemisk Laboratorium, et naturhistorisk Museum, et astronomisk Observatorium, — Alt rigt udstyret,Alt private Gaver. Hvem der ønsker at optages i Kollegiet, maa være mindst 16 Aar gammel*) og desforudengodtgøre at være i Besiddelse af de fornødne Forkundskaber. De Fag, der doceres, er navnlig Latin, Græsk, Tysk, Fransk, Engelsk, Veltalenhed, Mathematik, Naturhistorie, forskellige naturvidenskabelige Fag, Fysiologi,Historie, Kunsthistorie, Filosofi, Nationaløkonomi m. m. Desforuden særlig Undervisning i Musik, Malning,forskellige specielle Fag. Endel af Fagene er foreskrevne, andre kan frit vælges. Et fuldstændigt Kursus er ved dette som ved de andre første Rangs Kollegier beregnet til 4 Aar. Betalingen er 400 Dollars om Aaret, for Undervisning (100 Dollars) og Pension (300 Dollars). Kollegiet er udstyret med ikke übetydeligeStipendiefond, Fripladser o. lgn.

Smith College aabnet 1875, stiftedes af Miss Sofie Smith, af Hatfield, Mass., der testamenterede de fornødne Midler, fastsatte Institutets Formaalog almindeligePlan, udnævnte Bestyrelsen, og valgte det smukt beliggende Northampton i Massachusetts til KollegietsSæde. Dets Formaal er det samme som Vassar College's. Der er blevet givet Kollegiet Ret til »at til— staa alle saadanne Grader og Diplomer som noget Universitet,Kollegium eller Seminar tilstaar i de Forenede Stater.« »Kollegiet tilsigter ikke at uddanne Kvinder til nogen særlig Profession; men det vil udvikle hendes

---

*) 16 Aar plejer at være den yngste Alder, i hvilken Kvinderne optages ved disse Kollegier; kun faa af Eleverne er dog under 18 Aar gamle; 18^—22 Aar er den sædvanligste Alder for Kvinde-Kollegiernes Elever; men ikke saa faa er ældre.

Forstand ved de bedste Methoder, som Filosofi og Erfaringanbefaler, saa at hun kan være bedre i Stand til at udføre sit Arbejde i Livet, hvilket Arbejde det saa maatte blive. Det er et Kvinde-Kollegium, der tilsigter ikke blot at meddele den bedste og højeste intellektuelle Dannelse, men tillige at bevare og fuldkommengøre alt hvad der er karakteristisk for sand Kvindelighed.« Det bestaar af tre Kursus, hvert paa 4 Aar. »The ClassicalCourse« fører til Graden »Bachelor of Arts«; »the Scientific Cours.« til Graden »Bachelor of Science«; og »the Literary Course« til Graden »Bachelor of Literature«.I særlige Tilfælde, naar de Studerende ønsker at ofre Kunst og Musik mere Tid eller at studere flere af de frivillige Fag, kan Kursus'et udvides til 5 Aar. Før Optagelsen i et Kursus maa en Prøve bestaas. Fagene er omtrent de samme som ved Vassar, ogsaa her delte mellem obligatoriske og fakultative. Betalingener aarlig: for Undervisning 100 Dollars (foruden Extra-Betaling ved den særlige Kunst- og Musik-Skole), for Kost og Logis 250 Dollars. I Nærheden af Kollegietsforskellige akademiske Bygninger er der opført fem Beboelseshuse for de Studerende. Det eneste Husgerningsarbejde,der forlanges af Eleverne, er, at de reder deres Senge. Eleverne kan ogsaa, hvis de ønsker det, blive indlogerede hos private Familjer. Kollegiet er forsynet med Legatpladser. Det var i 1886 besøgt af 326 Elever.

Wellesley College i Wellesley, Mass., femten
eng. Mil fra Boston, aabnedes 1875. En tysk Dame,

Marie von Bunsen, fortæller følgende om sit Besøg paa
dette >Kvinde-Universitet« *):

»De tunge Porte reves op, og i sin blodrøde, gyldne Efteraarspragt strakte den store Park sig forbi vore Øjne. Hurtigt førte Hestene os ad velplejede Veje for RhododendronbosquetsogBlomsteranlæg; her laa mørktblinkendeVandunder Siv og Søblomster, der aabnede en lys Udsigt sig, og hist og her mødte vi unge Piger, der i deres lyse Klæder, med en Bog i Haanden, eller en Veninde under Armen, spaserede ad de skyggefulde Veje. Mindede allerede Parken om England, saa syntes den kæmpemæssige røde Murstensbygning, med dens Taarne, Gavle og Karnaper, at være en engelsk StormandsSlotfra Dronning Elisabeths Tid. Under en stor Portal steg vi af Vognen og modtoges af den elskværdigeForstanderinde,en smuk Dame paa omtrent 26 Aar. Hun førte os ind i sit Modtagelsesværelse, et med Paneler, venetianske Lædertapeter, gammeltyske Skrin og orientalske, indlagte Skabe udsmykket Værelse. Eleverne ser her de bedste Prøver paa Kunstindustri. Nogle Statuer og Billeder gengav berømte Digterinders Skikkelser, og paa de dekorerede Glasruder var Shakespear'skeogTennyson'ske Heltinder afbildede. — Den store Hal, som vi nu traadte ind i, var rigt smykket med Palmer og andre Planter. Akvareller, Kobberstik, Fotografier osv. fandtes overalt. I denne Hal gives om Vinteren Selskaber, til hvilke Eleverne kan indbyde deres Bekendte, Herrer og Damer. Eleverne, de fleste i en Alder af 17^—22 Aar, nyder den største Frihed; det forlanges kun, at de skal melde sig, før de foretagerenUdflugt

---

*) I: >Die Frau im gemeinnützigen Leben«, 1886, S. 61 fg.

tagerenUdflugttil Boston, og at de ikke maa blive
borte fra Hjemmet om Natten uden Tilladelse. . . .
Læsesalene er store, luftige, smagfulde Værelser; Undervisningsmaterialeterfortræffeligt
og rigt. I det kemiske
Laboratorium kan 100 unge Piger arbejde samtidigt og
selvstændigt. Det astronomiske Observatorium er kostbartudstyret,Gymnastiksalen
forsynet med de allernyesteApparater.Malersalen
har et fortræffeligt Overlys.Idet
store Bibliothek*) sad ved bekvemt indrettede
Borde de unge Piger og gjorde deres Excerpter af
tykke, lærde Bøger . . . Sove- og Opholdsværelserne er
smaa koket indrettede Værelser, smykkede med Blomster,
Paafuglefjer, Fotografier, Vifter og Porceliænsnipsgenstande.Denstørste
Properhed findes overalt, og LæsesalenesAlvorbliver
paa den hyggeligste Maade suppleretafden
individuelle, ofte meget kunstneriske Smag,
der hersker i Beboelsesværelserne. De unge Piger skal
ikke blot lære; de skal ogsaa udvikles, dannes, og den
hele Atmosfære, i hvilken de skal tilbringe disse kritiske
Aar, øver her sin store Indflydelse. Men de skal ogsaa
opdrages til det praktiske Liv. Den store Anstalt beskæftigerkunmeget
faa Tjenestefolk, og disse kun i
Køkkenet og til det groveste Arbejde. De trehundrede
Elever**) maa da skiftevis besørge den hele øvrige Husgerning,VærelsernesRenholdelse,

---

*) Bibliotheket tæller 30.000 Bind; men desforuden findes der et specielt »scientific library«, der tæller 4500 mathematiske og naturvidenskabelige Bind, et theologisk Bibliothek, 3400 Bind, et Kunst-Bibliothek, et Musik Bibliothek osv. 95 Tidsskrifter holdes; 60 Dag-, Uge- og Maanedsblade fremlægges paa Læsestuen.

**) I 1885—86 var Elevantallet i Kollegiets fem Klasser 353; naar dertill ægges 11 Resident Graduates og 156 Non Candidates for Degrees, bliver det samme Elevtal ikke mindre end 520. Dertil kom 20 Non-resident Candidates for Masters' Degrees.

gerning,VærelsernesRenholdelse,Borddækning og OpvartningvedMaaltiderne, Husets Udsmykning med Blomster og Tilsynet med Linnedet ... Nu førte man os til de to afsondret beliggende »Slotte«, der atter vidnede om en ægte kunstnerisk Smag. Det ene var helliget Musiken og indeholdt 40 Værelser. I det andet modtages Damer, især Lærerinder, der vil lægge sig efter Specialstudier, og som her linder Ro, sunde og smukke Omgivelser, vækkende Omgang, og alle videnskabeligeHjælpemidler. . . Atter vandrer vi tilbage til den store Kollegie-Bygnings Hal: mellem Palmerne tilhøjreogtilvenstre staar der nu en Række unge Piger, nogle af dem i nydelige lyseblaa og hvide Dragter med sirlige lyseblaa Huer, de andre mørkerødt klædte med Guldtresser; de staar rankt i Række og Geled og i Haanden holder de en Aare opret. Det er to af Kollegiets talrige »Boot crews«; de vil nu føre os over Søen. De med de tilsvarende Farver malte Baade trækkes frem; alle Greb gøres paa Kommando med yderste Præcision. Vor »Captain« er en fin smuk Pige paa 38 Aar; hun lader sin »crew« synge flerstemmige Sange. I Takt flyver Aarerne op og ned; snart, altfor snart, er vi ved den sdvbevoxede Landgangsbro.«

De Illustrationer, hvormed Kollegiets »Calendar« er udstyret, bekræfter ganske den begejstrede Skildring. den tyske Dame har givet af Kollegiets Bygninger, Parkanlæg og maleriske Omgivelser. Det er en pragtfuld Institution, hvis Lige man forgæves vil søge udenfor det rige og offervillige Amerika.

En Ejendommelighed ved dette Kollegium er, at
de meget talrige Lærerposter saa godt som udelukkende
er beklædte af Kvinder: ved de andre Kvinde-Kollegier

findes Lærere og Lærerinder Side om Side med hverandre;ved Wellesley findes der ligeoverfor mere end et halvt hundrede kvindelige Lærere (Professors und Instractors) kun et Par Stykker mandlige.

Wellesley College er »by charter« blevet »bemyndiget til at meddele saadanne Hædersbeviser, Grader og D'plomer, som meddeles af noget Universitet, Kollegium eller videnskabeligt Seminarium i denne Stat; og de saaledes meddelte Diplomer skal give Ihændehaverne Adgang til alle de Goder og Forrettigheder, som Skik og Brug eller Lov tilstaar Ihændehaverne af lignende Diplomer fra noget Universitet, Kollegium ■eller videnskabeligt Seminarium i denne Stat.«

Studenterne bor enten i den store Kollegie-Bygning, der har Plads til 350, eller i Stone Hall med enkelte Værelser og fire Spisesale — Plads til 107 —, eller i mindre Oottages, hver med Plads til 35. Ældre Studenter kan ogsaa faa Lov til at bo i Landsbyen.

Et fuldstændigt Kursus varer 4 eller 5 Aar, —
»classical« eller »scientific course«.

Betalingen er 300 Dollars om Aaret, for Undervisvisning og Pension, foruden Extra-Betaling for Musikog Kunstundervisning. Til Kollegiet er knyttet henved 30 »Scholarships« (Stipendier), hvert paa 5000 Dollars. Desforuden bestaar der ved Kollegiet en Hjælpeforening for trængende Studenter.

Bryn Mawr College, i Bryn Mawr, Pennsylvania,faa Mile fra Filadelfia, stiftedes af Dr. Josef W. Taylor. I 1885 aabnedes Kollegiet med 44 Elever. Eleverne kan faa Kost og Logis ved Kollegiet, men er ikke forpligtede til at bo der. Den aarlige Betaling for Undervisning er 100 Dollars, for Kost og Logis 250 å

300 Dollars. Foruden 3 »Scholarships« å 200 Dollars bestaar der 5 »Fellowships«, 1 i Græsk, 1 i Engelsk, 1 i Mathematik, 1 i Historie og 1 i Biologi. Disse »Fellowships« tilstaas særligt udmærkede »graduate students«; Ihændehaveren faar fri Undervisning, et møbleret Værelse i Kollegie-Bygningen og 300 Dollars om Aaret. Desforuden bestaar der »the Bryn Mawr European Fellowship«, der aarligt tilstaas en fremragende Student fra Kollegiet. Den Paagældende faar fiOO Dollarsog skal studere et Aar ved et evropæisk Universitet.Saavidt det af Kollegiets Program kan skønnes, er den Undervisning, der her meddeles, grundig; men Forholdeneer endnu smaa; — Professorernes Tal er kun 16; — i Modsætning til Wellesley er Professorerne ved Bryn Mawr Mænd, med Undtagelse af en kvindelig Professor i Mathematik, to kvindelige Professorer i Sundhedslære og Fysiologi, og Lærerinden i Gymnastik.

Med Hensyn til Kvinde-Kollegiernes Forholdtil Religionen er at bemærke, at den store Mængde af Kollegier af lavere Rang er spredte mellem alle mulige religiøse denominations. Blandt de fire ovennævnte første Klasses Kollegier, betegner Vassar College sig som >distinctly Christian«, saaledes som dets Grundlægger vilde, at det skulde være; men det byder Studerende af alle kristne Retninger velkomne; det er altsaa »non-secterian«. Om Søndagen besørges Gudstjenesten af Præster af forskellige »denominations«; og hver Dag holdes Aftenbøn i Kapellet. De Studerendelæser, under Lærernes Vejledning, hver Søndag Morgen den hellige Skrift. Der bestaar ved Kollegiet en »Toung Women's Christian Association«. Religiøse Sammenkomster afholdes Torsdag og Søndag Aften for

dem, der ønsker at tage Del i dem. — Smith College stiftedes ikke i nogen religiøs Sekts Interesse, og det er »entirely undenominational in its management and instruction«.De Studerende har Lov til at slutte sig til den Kirke, som deres Værge maatte angive, og intet Forsøg gøres paa at forandre »denominational preferences.«Men Kollegiet ledes i den Overbevisning, at Kristendommen er den sande Kilde til den højeste Dannelse,og at, som Kollegiets Stifter sagde det: »all educationshould be for the glory of God«, og Kollegiet benytter alle tilladelige Midler til at udvikle et sandt kristeligt Liv hos dem, der er knyttede til det. Lærere og Studerende mødes dagligt for at dyrke Gud, og Biblen læres systematisk. — Om Wellesley College gælder ganske det Samme som om Smith College: »undenominational«, men udpræget kristeligt. Ogsaa ved dette Kollegium bestaar en »Christian Association«. — I Programmet for Bryn Mawr College hedder det: »Det var Stifterens Ønske, at Kollegiet skulde være gennemtrængt af en jævn og praktisk Kristelighed, og man vil bestræbe sig for at fremme dette Formaal. I Kollegiets Kærhed er der Kirker af forskellige Retninger. Der vil finde daglig Morgenandagt Sted i Kollegiet«. Kollegiet synes forøvrigt nærmest at gaa i Kvæker-Retning:dets tre »Scholarships« staar kun aabne for Medlemmeraf

Men dette Forhold til Religionen er ikke noget, der er ejendommeligt for Kvinde-Kollegierne; tværtimod staar de fleste amerikanske Højskoler i et lignende Forholdtil Religionen. De ældre Kollegier var endog ligefrem byggede paa Religionen. Harvard (stiftet 1636) havde et rent religiøst Udspring, og Tale (stiftet

1701) skulde indpode en endnu mere orthodox Kristendomend den, man antog Harvard repræsenterede. Pri&ceton(oprettet 1746) havde samme Udspring. Dartmouth (af 1769) og Bowdoin (af 1794) ligesaa. Amherst stiftedes i 1825 med den Hovedopgave at uddanne Missionærer.Næsten alle de ældre Kollegiers udpræget religiøse Karakter, ved deres Grundlæggelse, var af en saadan Beskaffenhed, at Præsident Witherspoon, ved Princeton, fandt sig beføjet til at sige: »Forbandetvære al Lærdom, der strider mod Kristi Kors; forbandet være al Lærdom, der ikke stemmer med Kristi Kors; forbandet være al Lærdom, der ikke tjener Kristi Kors.« Hele Administrationen, alle Forskrifter og Regulativer, hele Undervisningen bar Religionens Stempel. Daglig eller flere Gange daglig skulde enhver Student granske Skriften. Studiet af Hebraisk indtog en sideordnet Plads med Studiet af Latin og Græsk; det gamle Testamente,og det ny, i Originalsprogene, var de vigtigste Bøger i Sprogstudiet. Hovedbetingelsen for at opnaa den første Grad ved Harvard var Færdighed i at læse det gamle Testamente paa Hebraisk og det nye paa Latin. Endel af de yngre Studerende skulde ogsaa offenlig gengive Prækener, som de havde lært udenad.

Nu har Kollegiernes Religiøsitet en betydeligt svagere Farve; men helt udvisket er den ingenlunde: Religionen spiller tværtimod fremdeles en stor Rolle ved de fleste amerikanske Højskoler. Paa de fleste af dem forlanges det fremdeles af de yngre Studerende, at de om Søndagen to Gange skal deltage i Gudstjenestenog daglig være tilstede ved Bønnen i Kapellet;»men udover disse ligefremme Fordringer stiller Kollegierne i Almindelighed intet religiøst Krav

til sine Studerende.« Undervisningen har ogsaa tabt sin dybe religiøse Farve; Hebraisk er henvist til det theologiske Fakultet, og det eneste direkte Studium, der nu gøres af det ny Testamente, er en Gennemgaaenaf det, paa Græsk, der finder Sted strax ved Ugens Begyndelse. Men denne Skik, at hellige Ugens første Timer til Studiet af det ny Testamente paa Græsk begynder nu at gaa i Forfald. Hovedøjemedet med den er »at afholde de Studerende fra paa Sabbathenat studere Emner, der ikke passer sig for Sabbathen[»unsabbatarian subjects«]«; men begribeligvis er »dens Indflydelse i denne Henseende übetydelig, og den forsvinder derfor efterhaanden«.

Men, som sagt, paa Kollegierne, eller dog mange af dem (især de vestlige) er > den religiøse Idé« fremdeles»very prominent«, selv om det, de nu har at opviseaf religiøs Undervisning, religiøse Forskrifter etc. er Smaating i Sammenligning med, hvad de i tidligereTider kunde præstere paa dette Omraade. »Det gælder om det store Flertal af vore trehundrede Kollegier,at det religiøse Element, skønt det vejer lidet i Kollegiets lovordnede Ordning og videnskabelige Arbejde,har en meget vigtig Indflydelse paa det daglige Liv og paa Studenternes Karakter. Professorerne er, som Regel, Kristne. Skønt det er sjældent, at Ansættelsensom Lærer betinges af en religiøs Attest, tager faktisk det store Flertal af Fakultetets Medlemmer Del i det kirkelige Liv. Amherst Kollegium forlanger ikke af sine Professorer, at de skal bekende deres Tro, men Præsident Seeley bevidner: »at vi skulle lige saa lidt tænke paa at ansætte som Lærer en Vantro, lige saa lidt som en umoralsk Mand eller en Mand, der

ikke kendte noget til det Fag, han skulde docere.«« Om Brown University erklærer Præsident Robinson, at vel behøver Professorerne ikke at forpligte sig til noget i religiøs Henseende, men Universitetet »vilde ganske vist vægre sig ved at modtage som Professor en Atheist eller en erklæret Skeptiker.« Stats-Universiteteti Michigan stiller heller ingen Fordringer til sine Professorer; men dets Præsident, Angell, erklærer,at > faktisk har det store Flertal af Professorer altid været Kommunikanter.« Om Oberlin College skriver dets Præsident, at »saa længe Kollegiet har bestaaet,har det været Skik, at kun saadanne Mænd ansattessom Professorer, der giver Vidnesbyrd om kristelig Karakter, saaledes som dette Udtryk sædvanlig forstaas blandt evangeliske Troende.« Og saaledes ved de fleste Kollegier og Universiteter! Som med Professorerne,saaledes med Studenternes Flertal: mange af dem viser ikke blot deres Kristendom ved at deltage i Alterens Sakrament, men beskæftiger sig ogsaa aktivt med kristelige Opvækkelsesbestræbelser osv. Af de amerikanske Kollegier og Universiteter er omtrent de tre Fjerdedele »sekteriske« (deriblandt: 49 methodistiske, 37 baptistiske, 37 romersk-katholske, 33 presbyterianske, 15 congregationalistiske, 14 lutherske, 11 Christian, 9 episkopale, 7 af Brødremenigheden, 6 reformerte, 5 af Kvækerretning, 4 universalistiske, endvidere nogle af forskellige mindre Sekter), medens kun omtrent en Fjerdedel (77) betegnes som »ikke-sekteriske«. Dog maa Thwing tilføje, at naar de romersk-katholske Kollegierfraregnes, saa er de andre saakaldte sekteriske Højskoler i Virkeligheden saa lidet smittede af sekteriske Udskejelser, at Studenterne aarevis kan

leve ved det samme Universitet uden at erfare, om A eller B er Methodist eller Baptist; der hersker en almindelig kristelig Aand ved Højskolen, men den specielle Retning, som den Enkelte tilhører, har i Studenternes indbyrdes Samkvem ikke stort mere at sige end deres Fødested, om de er fødte i den eller i den Stat, i den eller i den By.