Fondsbørsen.

JL/a det allerede er 3 Aar siden, at der udkom en dansk Aktie- og Obligationskalender, og der jo uafbrudt foregaar Forandringer med Fonds og Aktier, kan det vistnok ikke være uden Interesse at se, hvorledes Forholdet stiller sig nu mod den Gang. Jeg har derfor udarbejdet nedenstaaende Statistik:

Af denne Oversigt fremgaar det, at Massen af Fonds er bleven forøget med ca. 58 Millioner og af Aktier med ca. 22 Millioner, tilsammen c. 80 Millioner. Medtages 1886, i hvilket Aar Summen af Kreditforenings - og Landmandsbank-Hypothekobligationer er bleven væsenlig udvidet, vil Forøgelsen altsaa blive langt større.

Det Antal af Aktieselskaber, som beskreves i »Danske Fonds og Aktier af 1883«, udgjorde 178. Ovennævnte Sum af Kr. 228,930,000 fordeler sig paa 228 Aktieselskaber.

Deraf er imidlertid 8 ældre, om hvilke jeg først har
faaet Opgave i 1885, nemlig:

Der er tilkommen 52 nye Aktieselskaber:

Til Summen af Aktieselskabernes Kapital maa iøvrigt lægges ca. 12 å 14 Millioner, der ejes af endel mere private Aktieselskaber, om hvilke Oplysninger delvis eller aldeles nægtes.

Antallet af de Effekter, der omsættes ved selve Kursnoteringen paa Københavns Børs, er omtrent uforandret,som i 1883, altsaa ca. 140, medens der paa Fondsbørsen, da den for ca. 50 Aar siden modtog den Indretning, som den nu har, kun opraabtes 11 Effekter, og medens hele Fondsbørsen dengang kun bestod af et Par Personer, bestaar den nu af ca. 80. Ikke destomindreforegaar Kursnoteringen endnu paa samme Maade som dengang. Methoden er nærmest at betegne som en Slags daglig Avktion. Jeg har imidlertid tidligerebeskreven den i »Danske Fonds og Aktier af 1883« (jvfr. ogsaa en udførlig Omtale af den i Tidsskriftet»Tilskueren« af Hr. Ernst Brandes), og jeg skal derfor ikke her komme vidtløftig ind paa den, men kun fremhæve, at den selvfølgelig ikke længere svarer til Behovet og at den i nogenlunde travle Tider nærmestmaa kaldes »sejgpinende«, ligesom den altid er meget anstrængende for Loderen, der stadig maa sidde og huske paa, hvem der har meldt sig først som Køber og Sælger, hvem der kommer derefter, hvem der er Nr. 3n- >aa fremdeles, idet det ved Køb og Salg gaar paa

Tur. Som bekendt er Omsætningen som Regel kun Kr. 2000 for hver Gang en Køber og en Sælger komme overens eller hvis det er Aktier, der noteres pr. Styk, f. Ex. Telegraf- eller Københavns Sporvejs-Aktier, da 10 Stykker.

For at købe eller sælge 10,000 Kroner, skal der altsaa gøres ikke mindre end 5 Forretninger. Drejer det sig om 100,000 Kr., som jo kun er en ringe Sum paa en Fondsbørs, hvis Materiale omfatter mange hundrede Millioner Kroner, da maa 50 Forretninger komme istand, for at denne Sum kan blive omsat, og er Børsen travl — omsættes der f. Ex. blot l/₂ Million, da sker dette i ikke mindre end 250 Gange.

Paa de fremmede Fondsbørser gaar det helt anderledes til. Jeg ved ikke, om man udenlands kan finde en Methode, som man burde adoptere her; det kan være tvivlsomt nok, da der kan være Mangler ved dem alle; men det kan dog være ganske interessant at gøre sig bekendt med dem. Jeg skal i korte Træk fremsætte Berliner-Methoden, der vistnok iøvrigt har særdeles meget tilfælles med andre store Fondsbørsers Maade at gøre Forretningerne paa; Berliner Fondsbørsen tiltrækker sig særlig Opmærksomhed derved, at den i den sidste halve Snes Aar har taget et mægtigt Opsving, saa at der daglig strømmer Tusender af Ordrer til den fra alle Verdens Hjørner og Kanter.

Man skelner paa Berlins Fondsbørs, ligesom paa de andre store — man kan gærne sige normale — Fondsbørser imellem Kassa-Kurser og Ultimo-Kurser. Enkelte Børser have ogsaa Medio-Kurser.

Paa alle Effekter noteres der hver Dag Kassa-turs,
medens det kun er paa de mest fremtrædende Papirer,

dem, i hvilke de største daglige Forretninger finde Sted, paa hvilke der tillige noteres Ultimo-Kurser. Der noteresdaglig Kassakurs paa ca. 1000 Effekter, medens kun 30 deraf tillige ere Genstand for Notering af Ultimo-Kurser.

Det er imidlertid om Ultimo-Forretningerne, at saa godt som hele Interessen drejer sig. Paa forskellige Steder af Fondsbørsen er der oprejst Skranker og ved hver saadan Skranke finder der Handel om forskellige Papirer Sted, paa den Maade, at Deltagerne ved Tilraab købe og sælge til de Kurser, hvorom de blive enige. Ved én Skranke omsættes t. Ex. Bankaktier, ved en anden Dampskibs- og Jernbaneaktier o. s. v. Skrankerneere under hele Børstiden — fra Kl. 12 til 3 — tæt omringede af Folk; Omsætning finder, saa at sige, uafbrudt Sted og Kurserne ere i stadig Bevægelse. Ved Optegnelse af Kursen noteres imidlertid kun de højeste og laveste Punkter ved enhver op- eller nedadgaaende Bevægelse og desuden den Kurs, hvormed Børsen aabnedeog sluttede. Som Minimum for enhver Omsætninggælder 15,000 Mark, 25 Stykker osv.; men det anses ikke for at være kulant at gøre mindre Poster end det dobbelte heraf, og til Forretninger, som gaa derunder, tages der som Regel heller intet Hensyn ved Ansættelsen af Kurserne. Aabningskurserne falde Kl. 12 og Slutningskurserne Kl. 2. Ved de Skranker, hvor de vigtigste — saakaldte toneangivende — Effekter omsættes,samle Folk sig allerede en halv Snes Minutter før Kl. 12 og endnu forinden Klokkeslaget har tilkendegivetBørsens officielle Aabning ere Købs- og Salgstilbudfremkomne og Forretning kommen istand. KursernesKonstatering

ernesKonstateringsker ved edsvorne Mæglere under
Medvirkning af Børskommissærer.

Afviklingen af de pr. ultimo (Slutningen af Maaneden) gjorte Forretninger finder Sted paa de dertil af Børssyndikatet fastsatte Dage, der bestemmes og offenliggøres for et Aar ad Gangen, og til de Kurser — Likvidationskurser — der fastsættes af den samme Avtoritet. Disse Kurser fastsættes to Dage før Ultimo- Dagen og bestemmes efter de Kurser, hvortil den Dag gennemsnitlig den største Omsætning pr. ultimo har fundet Sted.

Forretningerne pr. Kassa sker ved en egen Skranke og Kassakurserne fastsættes ved Børsens Slutning ved Kompensering af de ved Kassaskranken indtil et vist Klokkeslet, med og uden Limitum, indleverede Købsog

Denne Maade siges imidlertid ofte at give Anledning
til Stridigheder og kan i visse givne Tilfælde ogsaa
bevirke uforholdsmæssige Kurssvingninger.

løvrigt er der ved Forretningerne pr. Kassa hverken fastsat noget Minimum eller Maximum for hver Forretning, man kan saaledes købe og sælge et hvilketsomhelst Beløb. For smaa Beløb betragtes de noterede Kurser dog, som Regel, ikke som gældende. De afgøres udenfor Noteringen til saa og saa] meget over eller under Kurs.

Afviklingen af de pr. Kassa gjorte Forretninger
foregaar, ligesom hos os, den følgende Dag inden et vist
Klokkeslet.

Denne Methode for Notering af Kassakurser vilde
det næppe være heldigt at indføre hos os; men en Forandringaf

andringafden nugældende Kursnoteringsmaade maa dog vistnok foretages og det henstilles om det ikke vilde være et væsenligt Fremskridt, dersom man bestemte Størrelsen af hver Omsætning til et højere Beløb end Tilfældet er nu, t. Ex. 10000 Kroner af visse Sorter Papirer og 6000 Kroner af andre Sorter og istedetfor 10 Stkr. Aktier ad Gangen, t. Ex. 25 Stkr. Derved vilde der opnaas den Fordel, at .»Noteringen« blev væsenlig forkortet og fremfor alt, at Kursen ikke blev paavirket af saa særdeles smaa Beløb, som nu er Tilfældet. Mindre Forretninger bleve da naturligt henviste til Afgørelse paa For- og Efterbørsen.

Foruden til en Forbedring af Kursnoteringsmaaden pr, Kassa og til Indførelsen af en TJltimo-Regulering, trænger Fondsbørsen til et større Lokale end det nuværende. Efter Forlydende beskæftiger Grosserer-Societetets Komité sig med dette Spørgsmaals Løsning og man tør vistnok derfra vente et godt Resultat. Ogsaa en rigeligere Forsyning med Depescher, end den ganske vist tarvelige, som Fondsbørsen nu maa nøjes med, vilde være at betegne som tidssvarende, idet de nu ankommende indskrænke sig til en eneste Hamburger-Depesche om Dagen og en enkelt Notering fra Paris.