1. Proceedings of the National Convention of Chiefs and Commissioners State Bureaus of Statistics of Labor, held at Columbus, Ohio, Septbr. 26. 1883. Jefferson City, Mo. 1883. (45 S.) 2. National Convention of the State Labor Statistical Bureaus, held at St. Louis, June 9—ll, 1884. Columbus, Ohio, 1884. (23 S.) 3. Proceedings of the Third Annual Session of the National Convention of the various Bureaus of Statist, of Labor, held at Boston, June 29—30, and July 1. 1885. Boston, 1885. (143 S) 4. Proceedings of the Fourth Annual Session of the National Convention of etc., held at Trenton, New Jersey, June, 1, 2 and 3, 1886. Des Moines, Jowa 1886. (69 S.)

JL^er findes nu i femten af de Forenede Stater »Bureauer for Arbejdsstatistik«, enkelte af disse Bureauer dog med en noget anden Titel. Deres Organisation og Virkemaade er vel ikke ganske ens, og de Love, ved hvilke de er blevne oprettede, har forskellig Ordlyd, men en Hovedopgavefor alle er det dog: »at indsamle Oplysninger om Arbejderspørgsmaal, om Arbejdets Forhold til Kapitalen, om Arbejdstiden, om Arbejdernes Fortjeneste, om Midlerne til at fremme Arbejdernes materielle, sociale, intellektuelle og moralske Velfærd«; — med disse Ord betegner Loven Opgaven for det, den hele Union omfattende Bureau for Arbejdsstatistik, der blev oprettet i 1885. Det ældste Bureauer der blev oprettet i Massachusetts i 1869; i

1872 oprettedes det i Pennsylvania, i 1873 det i Connecticut(der opløstes i 1875, men retableredes i 1885), i 1877 det i Ohio, i 1878 det i New Jersey, i 1879 det i Missouri, det i Illinois og det i Indiana, i 1883 det i New York, det i California, det i Michigan og det i Wisconsin, i 1884 det i Jowa og det i Maryland og i 1885 det i Kansas. Dertil kommer saa, som det sextende, Unions-Bureauet i Washington. Dette Bureau indsamler ikke blot sit Materiale fra den hele Union, men det kan tillige komme til at virke i visse Retninger som et Bindeledmellem enkelte Staters Bureauer. Et Sammenknytningsmiddeler den »National Convention«, som Bureauerne er blevne enige ornat afholde en Gang hvert Aar. Her diskuteres Spørgsmaal af fælles Interesse for Bureauerne, Spørgsmaal om de bedste Methoder og om Ensartethed i Methoderne osv. De ovennævnte »Proceedings« indeholder Referat af Forhandlingerne. De meddeler tillige in extenso nogle lærerige Foredrag, der er blevne holdte ved disse aarlige Sammenkomster, saaledes om OpfindelsernesIndflydelse Civilisationen, om Forbrugsstatistik, om Canadas Industristatistik, om det ny Unions-Bureau, om Arbejderboliger, om Skoleundervisningen i Forhold til Arbejderspørgsmaalet,om i Kansas 1886 osv. De gengiver ogsaa Lovene angaaende Oprettelsen af Bureauer for Arbejdsstatistik i de forskellige Stater.

For en stor Del er Bureauerne henviste til at skaffe sig deres Materiale ved Udsendelsen af specielle Agenter, der har at henvende sig paa saadanne Steder, hvor der er Rimelighed for, at de ønskede Oplysninger kan faas fyldige og paalidelige. Er der Tale om at skaffe Oplysning om Arbejdsløn, f. Ex., er det klart, at det er umuligt at faa at vide, hvilken Arbejdsløn der udbetales i enhver Forretning,til enkelt Arbejder, paa hver enkelt Dag. Bureauernemaa sig med »repræsentative Fakta«, med Fakta, der kan antages at være gennemsnitlige. Disse Gennemsnit, saaledes som de er blevne konstaterede af Bureauerne, har været Genstand for adskillig Kritik; —

men Bureauerne forsvarer sig med, at Gennemsnit maa benyttes i Spørgsmaal som Spørgsmaal om Arbejdsløn: den samlede Sum af Arbejdsløn, der udbetales i hele Landet, er det umuligt at faa oplyst, og selv om den kunde faas oplyst, vilde Oplysningen ikke være til stor Nytte, hvorimodGennemsnitstallet være af stor Interesse. Saaledesforsvarer sig, — men den Kritik, som f. Ex, Eichmond Mayo Smith har udøvet ligeoverfor Massachusetts-BureauetsArbejdsløn-Bpregninger dog ikke dermedafkræftet.

En Hovedvanskelighed, som de fleste af Bureauerne har at kæmpe imod, er — utilstrækkelige Pengemidler. Nogle af Bureauerne kan kun disponere over nogle faa Tusinder af Kroner, — og dermed kan der naturligvis ikke udrettes store Sager. Bedst udstyret er (—(^— bortset fra Bureauet i Washington, der kan disponere over 25,000 Dollars aarligt —) Bureauet i Massachusetts, hvis Udgifter varierer mellem 10 og 15,000 Dollars. Bureauet i Michigan sine to øverste Embedsmænd henholdsvis 2000 og 1500 Dollars i aarlig Gage, og kan desforuden ofre indtil 5000 Dollars. Noget lignende er Forholdet i New Jersey, hvor Chefen faar 2500 Doll. i aarlig Gage, Sekretæren Dollars, og 3000 Dollars gaar til andre Udgifter; i New York. Men det er ogsaa de bedst udstyrede Bureauer; de fleste andre er kun tarveligt aflagte, og kan allerede af den Grund ikke præstere betydeligere Arbejder.

En anden Vanskelighed, der i Amerika kunde tænkes, er af politisk Art. Paa det »nationale Konvents« tredje Aarsmøde meddeltes det, at de tidligere Chefer for Bureauernei og Ohio ikke more kunde møde, fordi de havde maaltet vige deres Plads for andre af den Grund — at et andet politisk Parti var kommet til Magten i de respektiveStater. Vicepræsident udtalte, at fra intet Sted burde de politiske Indflydelser holdes mere borte end fra de statistiske Bureauer: deres Embedsmænd burde vælges i Kraft af deres statistiske Dygtighed, og

disse Embedsmænds personlige politiske Anskuelser burde være ganske ligegyldige; skulde der ogsaa i de statistiske Bureauer drives Partipolitik, vilde deres Eolle være udspildt.Eigtigheden denne Betragtning synes de fleste andre Stater dog ogsaa at være tilbøjelige til at anerkende; i alt Fald har hidtil de fleste andre Chefer hævdet deres Pladser, uanset deres politiske Standpunkt.