The first Annual Report of the Commissioner of Labor. March, 1886. lndustrial Depressions. Washington: Government Printing Office. 1886. (496 S.)

Under 27. Juni 1884 stadfæstede den nordamerikanske
Præsident en Kongresakt, ved hvilken Oprettelsen af et
»Bureau of Labor«, omfattende den hele nordamerikanske
Union, besluttedes. I Spidsen for dette sattes i 1885
under Titel af »Commissioner of Labor« den fra sin mangeaarige
af Bureauet for Arbejdsstatistik i Massachusetts
ansete Carroll D. Wright. Med megen Sans
for, hvad der i Øjeblikket interesserer, valgte den nævnte
Statistiker som det ny Bureaus første Opgave det meget
omdebatterede Tidsspørgsmaal om »de daarlige Tider«, —
depressions«. Eigtignok et Spørgsmaal, der
ikke ligger særligt for Statistiken! Fern Agenter udsendtes
til Storbritannien, Frankrig, Belgien, Tyskland, Schweiz og
Italien; femten Agenter berejste de Forenede Stater. De
skulde indsamle Oplysninger, og det lykkedes dem ogsaa
at indsamle et betydeligt Materiale. Huller er der rigtignok
det, da adskillige Industridrivende nægtede deres
Medvirken: er Tabellerne over Arbejdsløn og Produktionsomkostninger
saa bærer de Industridrivende
selv Skylden. Alligevel lykkedes det Bureauet at bygge
et meget værdifuldt Værk paa det indsamlede Materiale.

Først gives en Oversigt over »industrial depressions« i det halve Aarhundrede 1837_—86 i Storbritannien, Frankrig, Belgien og Tyskland og i de Forenede Stater 1837_—78. Det er en kort Oversigt (ca. et halvthundrede

Sider), der ikke bringer ukendte Fakta, men som dog kan være adskillige Læsere ganske velkommen. Des udførligere er Redegørelsen for de trykkede økonomiske Tilstande i de Forenede Stater i 1882^—86 (tre- å firehundrede Sider).

Først og fremmest maa det komme an paa at bestemme Trykkets Omfang. Det er tydeligt nok, at der virkelig hviler et Tryk paa Industrien, — men det er vanskeligt at angive dets Dimensioner. Man kan være vis paa, at saa store som Publikum, navnlig det industridrivende, angiver at være, er de ikke! I den Slags Sager overdriver altid. I Beretningens Indledning anføres et Par pudsige Exempler paa. hvorledes man i gamle Dage gjorde sig unødige Sorger, hvorledes man malede Skyerne paa den økonomiske Himmel aldeles urimeligt sorte, — men denne Tilbøjelighed til at male sort florerer i vore Dage ligesaa stærkt som blandt vore Forældre, Bedste- og Oldeforældre, og akkurat de samme Jeremiader, som man hører nu, hørte man ogsaa dengang. Under det økonomiske Tryk, der ogsaa i 1878 føltes, hed det sig i Amerika i Almindelighed, og blev ogsaa almindeligt troet, at 3 Millioner (»mechanics«) var arbejdsløse i de Forenede Stater, og i Massachusetts alene endog 300,000. Enhver, der blot havde den yderst elementære statistiske Viden at kende Tallet paa Massachusetts Folkemængde, og som vilde gøre sig den Ulejlighed at tænke sig om, vilde kunne sige sig selv, at »300,000« var en Absurditet: det Tal af Arbejdere, der overhovedet regelmæssigt beskæftigedes »the mechanical indus'tries« i Massachusetts, løb ikke op til mere end 318,000, — og en Optælling af de Arbejdsløse, der foretages først i Juni, og dernæst gentoges i November 1878, kom ikke højere op end til 29,000. Den ene Fjer blev til en hel Hønsegaard; de 29,000 blev til 300,000.

Saadan gaar det altid: det er ikke saa slemt, som Folk siger det at være; — men slemt nok er det dog. Bureauet antager, at i 1885, da Trykket var haardest, gik der i de Forenede Stater 1 Million arbejdløse Arbejdere,

omtrent 7x7^x/₂ pCt. af hele Arbejderstyrken; — men det maa erindres, at sek i de saakaldte gode Aar er i Almindelighed2å2x ^x/₂ pCt. af Arbejderne uden Arbejde. 1 Million Arbejdsløse betyder en daglig Svækkelse af LandetsForbrugsevnepaa 1 Million Dollars, — adskilligtover300 Dollars i Aarets Løb. Dette er en saa betydelig Svækkelse, at Producenterne nok skal føle den; — alligevel viser det sig, at »the volume of bussiness«ikkeer svækket i samme Grad som Forbrugsevnen.Bureauetanfører Fallitstatistik, der ganske vist ikke stiller 1882^—85 i det bedste Lys. men dog i et langt bedre end 1872 — 78. Bureauet anfører ogsaa lidt Produktionsstatistik: Produktionen af Staal- og Jernskinner tog noget af i Aarene efter 1881, men Produktionen af Bessemer-Staal var i 1885 større end nogensinde. ProduktionenafJern i Firserne (især i 1882^—83) langt større end nogensinde tidligere; Priserne var rigtignok daarlige i Sammenligning med 1870_—73, men ganske gode i Sammenligning med 1877 og -78. Kulproduktionen var i 1885 nok lidt over 2 Mill. Tons lavere end i 1884, men den var ligesaa stor som i 1883 og 10 Mill. Tons større end i 1882 (i 1885 97 Mill., i 1882 87 Mill. Tons), —

siger, lyder gunstigt. Det er unægteligt, at Arbejderstanden har haft det iiaardt i de sidste Aar, og Overskudet til Producenter og Købmænd har ogsaa været knapt (undertidenNul),— Produktion og Ind- og Udførsel har ikke vist nogen tilsvarende Tilbagegang. Saadan er det i Amerika, •— og Amerika og Evropa er nu i økonomisk Henseende solidariske paa de fleste Punkter, hvad Beretningen ikke undlader at fremhæve.

Det er ikke nogen let Sag for Statistiken at angive Trykkets Omfang, — men det er endnu vanskeligere at angive A årsag. Bureauets Agenter spurgte rundt omkring hvad man antog for Aarsagen, og Beretningen giver en Oversigt over de givne Besvarelser. Der er nok at vælge imellem: der er noget for enhver Smag. De Industridrivende Aarsagerne i Overproduktion, Fabriklovgivningen, urimelige Fordringer, den socialdemokratiske — Arbejderne henviste til Fabrikanternes til at imødekomme Arbejderfordringerne; — Ikke-Kapitalister saa Grunden i Begunstigelser af Kapitalen, ringe Skat paa Kapitalen; •— Kapitalisterne svarede, at Kapitalen netop var for stærkt beskattet; — Handelsfolk henviste til Forhold vedrørende Omsætningsvæsenet; Skolemestrene klagede over Oplysningens Utilstrækkelighed — Præsterne kom med bibelske Argumenter, ligervis som hin veudsysselske Præst, der nylig søgte Aarsagen Oldenborre-Plagen i Vendelboernes Ugudelighed. Det, at Svaret som oftest er givet ved den Svarendes tilfældige gør det imidlertid noget mindre vægtigt for hvem, der ikke netop har samme Livsstilling. Den hyppigst anforte Grund er dog de lave Priser, de lave Priser, der trykker Arbejdslønnen, Renten og Driftsherregevinsten, lave Priser, der gør Producenterne bango og faar dem til at tro, at det aldrig har set saa galt ud for Landets økonomiske Velfærd som netop nu. Men naar der saa spørges om Aarsagerne til de lave Priser, er Uenigheden igen, — og vi er lige vidt.

Efter nogle Notitser om den kolossale Grad, i hvilken

Maskinerne har overflødiggjort menneskelig Arbejdskraft, følger en overordenlig lang Række af tabellarisk ordnede Detajloplysninger om Produktionsomkostningerne, Udgifter til Arbejdskraft, til Raastof, til Administration m. m. Oplysningernestammer 759 Forretninger, hvoraf 189 kun gav Oplysning om Arbejdsløn, 17 7 kun om Produktionsomkostningerne,og baade om Arbejdsløn og Produktionsomkostninger.Oplysningerne Arbejdsløn kom altsaa ialt fra 582 Forretninger med næsten 150.000 Arbejdere,eller pr. Forretning 256 Arbejdere. Disse Oplysninger om Arbejdsløn og Produktionsomkostninger udgør Beretningens Hovedbestanddel; de andre Forhold, der staar i Kausalforbindelse med den industrielle Situation, behandleskun

Beretningen giver ogsaa en Oversigt over de forskellige
der er blevne foreslaaede for at hjælpe paa
Trykket.

I et Tillæg meddeles der 82 Arbejder-Husholdningsbudgetter Italien, England, Belgien, Tyskland og Schweiz. — I et andet Tillæg angives Hovedbestemmelserne i Arbejderbeskyttelseslovgivningen hver enkelt af de amerikanske Forenede Stater, — et nyttigt Supplement til A. von Studnitz's og Cave Taits Fremstillinger heraf.