G. Wermert, neuere sozialpolitische Anschauungen im Katholicismus innerhalb Deutschlands. Jena. Verlag von Gustav Fischer. 1885. (114 S.) (2 M.)

Forf. er opfyldt af ungdommelig Iver og ungdommelig Selvsikkerhed, og derfor er det ganske naturligt, at hans Bestræbelser for at »holde sine egne Anskuelser saa meget som muligt tilbage« og for at referere rent objektivt ikke altid lykkes. Trods al formentlig >Objektivitet« kan hans

Skrift betegnes som et temmelig lidenskabeligt Udfald imod de katholsk-sociale Bestræbelser. Det er imidlertid lykkedes ham at samle et ikke übetydeligt Stof til Belysning af disse Bestræbelser. Disse Bestræbelsers Udgangspunkt i den nyere Tid ser han i Biskop v. Kettelers Skrift af 1864 om Arbejderspørgsmaalet og Kristendommen. Han giver et Omrids af disse Bestræbelsers »Theori«, opregner »den fcatholskeSocialismes Midler« og gennemgaar »det katholsk-sociale Foreningsvæsen i Tyskland«. I et Slutningsafsnit,hvor »objektive Fremstilling« særligt stærkt træder i Skygge, hævder han, at Pavedømmet vel ved mange Lejligheder har udtalt sin Fordømmelee af Socialismen,— at Pavedømmet, naar det taler haardt om Socialismen, kun mener den ikke-katholske. Det er de mere objektivt holdte Afsnit om den kathokke SocialismesTheori Midler og om Foreningsvæsnet, der giver Bogen dens Værd. Men en Prøve skal dog her anføres, af hvilken man kan danne sig en Forestilling om Fremstillingsmaaden,om Aand, der gaar gennem Bogen, og om Forfatterens uimodstaaelige Trang til flot at fremsættesine Anskuelser og til at udslynge nærgaaendeBeskyldninger, han lader forblive übeviste.

I Afsnittet om Foreningsvæsenet omtaler han en Snes forskellige Foreninger, deriblandt »Görresselskabet«, og dette affærdiges ved følgende Paastande, hvis Rigtighed Forf. ikke dokumenterer:

»Görresselskabet konstituerede sig i Koblenz den 25. Januar 1876*), altsaa paa en Tid, da Kulturkampen var hæftigst, imod hvilken der herved skulde skabes et kraftigt Modmiddel. Som Æresmedlemmer optages i Foreningen Videnskabsmænd, der har gjort sig fortjente af Katholicismen,saavelsom der betaler et stort Pengebidrag og en Gang for alle indbetaler 300 M. i Foreningens Kasse. Desforuden gives der to kvalitativt forskellige Arter af

---

*) Görres, elter nvem Selskabet er opkaldt, fødtes i Koblenz d. 25. Jan. 1776.

Medlemmer: Medlemmer, der betaler et Aarsbidrag af 10 M., og Medlemmer, der kun betaler 3M. Medlemmernes Værd maales her, som det synes, efter Bidragets Størrelse. Poreningen forfølger egenlig kun videnskabelige Tendenser. Den søger at paalægge den fri Forskning Lænker og bestræbersigfor tvinge Videnskaben ind i de katholske Dogmers Cadres for i sidste Instans fuldstændigt at katholisereden.Og Foreningen raader over betydelige Pengemidler,ogda er en Magt, der ikke maa undervurderes,enMagt, forbavsende Ting lader sig fuldbringe,saakan ventes, at adskilligt vil lykkes for den, og at den ofte vil kunne kaste en Sten i Vejen for nogle videnskabelige Discipliners rolige og stadige Udvikling. Skønt den ikke derved vil kunne holde Videnskaben tilbage i dens Sejrsløb, er det alligevel ikke umuligt, at VidenskabensFremadskridenvil forhales ved allehaande problematiske og dunkle Makinationer. Aarsindtægten varierer mellem 20 og 30,000 M. — Görreselskabet, der har erholdt Pavens Billigelse, vil, efter Domkapitular Haffner,væreet for de katholske Lærde »unter Hut und Schutz desPabstes.« Det bestræber sig endvidere for at understøtte Studerende, der vil drive højere Studier og habilitere sig som Privatdocenter ved Universiteterne, med Pengemidler indtil de rykker op i et Professorat. Det vil fremdeles støtte videnskabelige Foretagender, besørge Trykningen af større Værker, udgive et omfangsrigt katholsk Statslexikon og paavirke Folket ved populære Skrifter i romerskAand.For at naa sine Formaal har det delt sig i 4 Sektioner, en for Filosofi, en for Historie, en for Kunst og Literatur, en for Kets- og Socialvidenskab. — Paa Katholikforsamlingen i Amberg støttedes Selskabet ved Vedtagelsen af følgende Resolution: »Den 31. GeneralforsamlingafTysklands anbefaler Tilslutning til Görresselskabet til Pleje af Videnskaben i det katholske Tyskland«. — Foreningen vil altsaa presse »troende« Katholikeristort ind paa den akademiske Løbebane, og det er ogsaa allerede i flere Tilfælde lykkedes den at

faa saadanne Personer, uden meget Hensyn til deres Præstationer,opi ordenlige Professorers Rækker. Thi efteråt den paagældende Docent har doceret gennem en statelig Bække af Semestre, under hvilken Tid han har faat sine Existensmidler gennem Görresselskabet eller fra anden Side, virkes der gennem den offenlige Mening, som Kapellanpressenharbearbejdet, endog gennem parlamentariske Operationer fra Centruraspartiets Side ind paa de paagældendeMyndighederpaa saadan Maade, at den paagældende Videnskabsmand endelig sejler ind i Professoratets Havn, hvorved man mener at faa den fri Videnskab tvungen ind i den romerske Dogmetros Lænker. Lykkes dette, tør den kun bevæge sig under en pavelig Ufejlbarheds Tryk, saa vil den ganskeyist blive fuldstændig kneblet.«