Dr. Julius Lehmann: Bidrag til Kundskab om Lungesvindsotens i Danmark, særligt i Byerne. Lehmann & Stages Forlag. Kbh. 1888. (103 Sider 8vo).

J remstillingen i nærværende Arbejde viser de samme gode Egenskaber som Forfatterens tidligere Skrift: »LungesvindsotensAarsager, og hygiejniske Behandling« (1880), saa at en Usagkyndig vil kunne læse det med Interesse, navnlig Uddragene af Medicinalberetningerne til Sundhedskollegiet fra Læger i forskellige Egne af Landet, med Hensyn til klimatiske, sociale og hygiejniske Forhold og deres Indvirkning paa Sundhedstilstanden. I videnskabeligHenseende dette Arbejde derimod ikke saa lidet tilbage at ønske, idet de statistiske Undersøgelser ere meget dilettantmæssigt udførte og derfor paa flere Punkter ere mere vildledende end vejledende. Dette gælder saaledes ikke mindst Tabellen Side 20_—21, der angiver den gennemsnitligeaarlige af Lungesvindsot blandt 100 Levende i hver enkelt By eller Handelsplads i Aarene 1876 —-83, hvorpaa hele den følgende Fremstilling af Dødelighedeni i det væsentlige er bygget. Det er alleredeen at man ikke kan jævnføre Kvotienterne med de absolute Tal, hvorved man vilde have faaet Midler i Hænde til at bedømme, for hvilke Byer Materialet er tilstrækkeligtstort, at man kan drage Slutninger derfra. At en By som Mariager, der kun kan give en Snes Dødsfaldaf

faldafLungesvindsot, ikke kan give noget statistisk Bidrag til Spørgsmaalets Løsning, er en Selvfølge, men for mange andre Byer vil man ved en nærmere Undersøgelse komme til det samme Resultat, og Forfatteren kunde have sparet megen Plads i sin Afhandling ved at udskyde disse Byer, eller sammenarbejde Tallene, hvor man ved Anvendelse af Statistikens Theori maatte komme til det Kesultat, at man ikke kunde bruge Kvotienterne enkeltvis. Forfatteren har vel haft en Følelse af, at Tallene paa mange Punkter vare for smaa, og har derfor søgt at bøde derpaa, ved at gaa ud fra Dødelighedskvotienterne for alle Aldersklasser ud der Et, i Stedet for at betragte de enkelte Aldersklasser hver for sig, men denne Methode er som bekendt, ganske übrugelig, naar man ikke stadig tager Hensyn til de forskellige Aarsager,som paavirke disse summariske Kvotienter. Det er saaledes bekendt, at Aldersfordelingen i Københavner forskellig fra den i Købstæderne, og den summariske Dødelighed kan derfor afvige meget betydelig, selv om Dødelighedsforholdene indenfor de enkelte Aldersklasserere ens i København og i Købstæderne. Man vil endogsaa som oftest ikke kunne nøjes med den Tredeling af Aldersklasserne, som Forfatteren anvender (O^—20 Aar, 20_—55 Aar, 55 og derover). Et Middel til at udskille Alderens Indflydelse uden dog at reducere Tallene altfor stærkt, ligger i »de beregnede Dødes Methode«, men denne synes at være Forfatteren übekendt, ligesom han overhovedet ikke synes at være synderlig hjemme i den statistiske Literatur,hvorom Ytringer vidne (jfr. saaledes Bemærkningenom mellem Dødeligheden hos Drenge og Piger, Side 18, hvormed f. Ex. kan sammenlignes den almindelig kendte og benyttede engelske Dødsaarsagsstatistik). Havde Forfatteren syslet mere med statistiske Opgaver, vilde han maaske ogsaa paa andre Punkter end med Hensyntil Indflydelse kunne have fordybet sig mere i Materialet, saaledes ved at benytte de foreliggende Erfaringerom Indflydelse paa Dødeligheden.