Dr. G. Adler, die Geschichte der ersten socialpolitisclien Arbeiterbewegung in Deutschland, mit besonderer Rücksicht auf die einwirkenden Theorien. Ein Beitrag zur Entwicklungsgeschichte sozialen Frage. Breslau 1885, Verl. v. Edvard Trewendt. S.) (9 M.)

De Arbejderbevægelser, der i Dr. Georg Adler har fundet en meget dygtig Historieskriver, er de Bevægelser i Tyskland og Schweiz, der begyndte saa smaat i Trediverne og endnu i Halvtredserne havde nogle svage Efterdønninger, men hvis Bølger dog egenlig kun i Fyrrerne slog højt. »Den sociale Arbejderbevægelses Historie formede sig«, skriver Forfatteren i sit Forord, »i det Store og Hele til en historisk Fremstilling af den socialistiske Bevægelse.«Ja,det der ikke noget forbavsende i! Hvor Arbejderneoptræderselvstændigt, de tager Del i Diskussionenomoffenlige hvor de i sociale

Spørgsmaal søger at kaste deres Lod i Vægtskaalen, gør de det sædvanligvis — som Socialister, omend Udtryksmaadenofteer De Arbejdere, der i offenlige Anliggender ikke optræder socialistisk, plejer at være dem

Mcd Alderen bliver Menneskene fejge, egennyttigt beregnende,demoraiiseresoverhovedet. de socialistiske Arbejderedemest saa er Socialismens Mænd ogsaa gennemgaaende i moralsk Henseende Nationens Blomst, — fordi de er de unge. Alligevel skal enten Socialismen være »Bedrageri« eller dens ledende Mænd være »Bedragere!« Ja, efter den Behandling, de mndt omkring har været Genstand for, skulde man jo rigtignoktro,at baade er Bedragere og Tyve og Banditter. Adler gør opmærksom paa, at i den af ham behandlede Periode forfulgte alle tyske og schweiziske Kegeringer — uden Hensyn til Partifarve, uden Hensyn til, om de var monarkiske eller republikanske — Socialdemokraterne med lige Skarphed. Mente en enkelt Regering ikke tilstrækkeligtatkunne sig med de bestaaende Love, der dog naturligvis meget sindrigt »fortolkedes«, lavedes strax en særlig Undtagelseslov: den første mod den extreme SocialismerettedeUndtagelseslov fra en Eepublik (Zürich). »Trier'sche Zeitung« skrev derom (1846): »Bourgeoisiet har ved denne Lov sanktioneret sit Herredømme ad legal Vej og ved konsekvent Anvendelse af Loven gjort enhver social Forbedring umulig, ja endog Ønsket derom strafbart. Ved denne Lov har man opnaaet til Undertrykkelse af ildeseteAnskuelserat Presse- og Foreningsretten, den fri Ytring og Udvikling af Tanken, — uden at maatte krænke Formen. Tilhængerne af det Bestaaende beholder jo Friheden übeskaaren. Men denne Frihed findes ogsaa i de allermest despotiske Stater; dér undertrykker man jo ogsaa kündet Ildesete, hvad der gaar det Bestaaende imod, Oppositionen kort sagt. Men et Samfund, der ikke er i Stand til at taale nogen Opposition, skulde billigvis ikke prale af sin fri Forfatning.« I Henhold til af Magthaverne fortolkede Love dømtes Magthavernes Modstandere, — eller endnu bedre, i Henhold til Love, som Magthaverne lod fabrikeremeddet Motiv at komme Opponenterne tillivs. En herlig Maade at pleje Betten paa! Og disse Opponenter dømtes som Tyve og Bedragere ind i Tugthuset

eller joges ud af Landet; deres økonomiske og sociale Existens ; de, deres Hustruer og Børn prisgaves til Elendigheden. Hvad havde de gjort? Gaaende ud fra, at den store producerende Masse ikke af Samfundet faar kvivalent hvad den yder Samfundet, medens de Faa oppe paa Samfundsstigens øverste Trin ikke blot faar de af dem ydede Tjenester godtgjorte, men endog uden nogen tilstrækkelig inkasserer af Andre producerede Værdier, havde de med Overbevisningens Varme, med Troens Ild, hævdet den Opfattelse, at denne Samfundsordning er uretfærdig, og at Retfærdigheden forlanger, at de producerede udleveres til Producenterne. Dette var deres Brøde, — og i deres Øjne, som vilde tabe ved en ndring den bestaaende sociale Ordning, af alle tænkelige Synder den mest utilgivelige. Adler, der er en meget moderat Mand. skriver: »Hundreder og atter Hundreder styrtedes i Elendighed! Hvad de end i det enkelte kan have syndet, hvor store end deres Illusioner og Vildfarelser kan have været, hvor ofte end den ved Forfølgelserne fremkaldte i Sindet kan have ledet dem i Stedet for den rene Hensyntagen til det almindelige Bedste, og kan have ført dem paa Afveje, — i det store og hele har de dog stridt og lidt for det hele Samfunds Vel, for Forestillingen en bedre Fremtid for det tyske Folk.«

Det har været overordenligt vanskeligt at samle Materialet denne Bog, og det maa have været drøjt at pløje alle de gamle Aviser og Brochurer gennem. Forf. kan da desmere glæde sig over det smukke Udbytte af Arbejdet. optrædende Hovedpersoner og deres Theorier helliger han indgaaende Opmærksomhed 5 men i Forbigaaende stifter Læseren ogsaa Bekendtskab med en meget stor Mængde Bipersoner.