Johns Hopkins University Studies in Historical and Political Science. Herbert B. Adams, Editor. Baltimore, N. Murray, Publication

Siden 1883 udgaar fra Johns Hopkins University i Baltimore, blandt flere periodiske Publikationer, disse »Studies«. ver Aargang (»Serie«) omfatter tolv Numre, hvert indeholdende sin Afhandling. Aargangenes Størrelse har varieret mellem noget under 500 og noget over 600 Sider, og Prisen pr. Aargang er 3,50 å4 Dollars. Afhandlingerne til Genstand Institutioner og Forhold enten i den amerikanske Union som Helhed eller (og navnlig) i enkelte af dens Stater. Adskilligt heraf er af lokal Interesse eller vil udenfor Amerika i alt Fald kun interessere et ringe Tal af Specialister; men Adskilligt er ogsaa af almindelig Interesse.

I den første Serie (1883) fandtes bl. a. en almindelig Indledning til de amerikanske Institutioners Historie (ved E. A. Freemann), en Afhandling om Ny-Englands Towns Germaniske Oprindelse (ved H. B. Adams), Afhandlinger om den lokale Regering i Illinois, i Michigan osv. osv. — Den anden Serie (1884) aabnedes med en længere Afhandling om det historiske Studiums Methode, hvorunder bl. a. de tyske »Seminarieøvelser« og deres Efterlign ing ved J. H. Univ. i Baltimore fandt udførlig Omtale. Derefter følger en Afhandling om den politiske Økonomis »Past and Present« R. Ely), en Afhandling om Samuel Adams, »the man of the town-mreting«, en Mand, der nu rigtignok er næsten glemt, men »hvem dog Plutarch, hvis han blot havde levet sent nok. med Glæde vilde have indlemmet i sit Galleri af Stormænd, — en Mand, der i den amerikanske Revolutions Historie kun staar tilbage for Washington«; en Afhandling om Beskatningen i de Forenede Stater i Tidsrummet 1789 —1816; en meget pikant lille Afhandling om >institutionals beginnings« (for ikke stort mere end et halvthundrede Aar siden!) i en af Veststaterne (Jowa); en Afhandling om den ejendommelige Rolle »Indian money« (wampun!) har spillet for Ny-Englands Civilisation ligetil Begyndelsen af det 18.

Aarhundrede; en Afhandling om »Kudimentary Society araong Boys«: det rudimentære Drenge-Samfund, Forf. har for Øje. er en Landbrugsskole i Nærheden af Baltimore; Forf. gennemfører den originale Ide. — under stadig Jævnførelse Værker som Laveleye. de la propriété primitive, Maine, Early History of Institutions, Village Communities etc. — at skildre de forskellige Former, Ejendomsbegreberne. om Retsordningen etc. iførte sig blandt Drengene. — Tredje Serie (1885) er hovedsagelig optagen af Afhandlinger om lokale Institutioner i Maryland, Virginia, Jersey, Washington. Af mere almindelig Interesse navnlig en særdeles interessant Fremstilling af, hvorledes Forholdet mellem de tre Statsmagter (den lovgivende, udøvende, den dømmende) i Løbet af et Aarhundrede formet sig i de amerikanske Forfatninger. Interessant ogsaa Ely's Afhandling om »Eecent American Socialism«. Forf. henviser først til Amerikanernes praktiske intetsteds følger Praxis saa nær efter Theorien som i Amerika, og dette gælder ogsaa om de sociale bevægelser: hvor ungt Amerika end er, har det dog allerede i høj Grad været den praktiske Tumleplads foren Eække socialistiske Sværmerier, og med Hensyn til social Experiraentering Amerika langt forud for alle andre Lande. Han kaster her et flygtigt Tilbageblik paa de ældre socialistiske i Amerika, der nu nærmest har Kuriositetons Interesse. »Dog har denne tidlige amerikanske Kommunisme udrettet meget godt og kun gjort liden Skade. Dens Førere dreves af ædle Motiver, var ofte Mænd langt over deres Kammerater i Moral og Forstand, og ønskede kun at gavne Menneskeheden. Den vilde hæve Menneskene, og den arbejdede Fredens Veje. Dens Historie kan ikke læses uden eu vis trist Følelse, og vi forlader den med et mildt requiescat in pace!« Saa vender Forf. sig til den moderne Socialisme i Amerika. Han omtaler den overordenlige Indilydelse, George's noksom bekendte Værk har haft paa den. Det amerikanske Socialdemokrati er forøvrigt egentlig kun et Ekko af det tyske: ogsaa Førerne er for

Størstedelen Tyskere, og af de særdeles mange socialdemokratiske der udkommer i Amerika, skrives de fleste paaTysk. Naar den socialdemokratiske Bevægelse begyndte i Amerika, lader sig ikke sige med Bestemthed; sikkert er det, at den ikke skriver sig fra den ældre amerikanske Kommunisme, som den kun har meget lidet tilfælles med; i Treserne sporedes noget til den, og da Internationales Generalraad i 1872 forlagdes til New York, fik den et Stød fremad. Forf. skildrer udførligt dens to Hovedfremtrædelsesformer det anarkistiske Parti, Dynamit-Partiet, de »Røde«, der kalder sig •»International Workingmeri's Association«, og det mere moderate Parti, de »Blaa«, »Socialistic Labor Party«.. Han anser det førstnævnte Parti for det stærkeste, tror, at der fra det kan rejse sig mange Farer for det amerikanske Samfund. — I den fjerde Serie (1886) findes en værdifuld (181 Sider stor) »History of the Land Question« i de Forenede Stater, Afhandlinger om de Hollandske ved Hudson-Floden, og om den lokale Styrelse i forskellige nordamerikanske Stater og Stæder.