Dr. F. Berghoff-Ising, das staatliche Erbrecht und die Erbschaftssteuer. Leipzig, C. F. Winter'sche Verlagshandlung. 1885. (36 S.)

Forf. søger at vise, at det ikke gaar an at motivere

de Arveskatter, som Staten opkræver eller burde opkræve, ved en Henvisning til en »Medarveret«, som Staten skulde have. Har Staten en Medarveret, maa den ogsaa have en Medejendomsret; — meget rigtigt, men det er netop ogsaa det, den har. At »experimentere ved Arveretten er ikke uden stor Fare«, mener han; men hans Bevisførelse herfor er næppe afgørende. Det »farlige« bestaar deri, at Indrømmelsenaf Medarveret for Staten let kunde bringe de paa Besiddelsen misundelige Klasser til at tro, at de Formuende, der dog for Størstedelen har arvet deres Formue,"besidder med Urette. Paa den anden Side ser Forf. gerne, at de be&taaende Arveskatter betydeligt forøges.Kun de ikke motiveres ved nogen »Medarveret« for Staten; men Arveskatten skal opfattes som en Skat paa »ein einmaliges Einkommen«. TJdgaaende fra en saadanOpfattelse en stærk Forøgelse af Skatten ikke være »farlig«; tværtimod: den vilde i socialpolitisk Henseende »virke beroligende paa de store besiddelsesløse Masser.« Forf.s praktiske Resultat bliver altsaa dog, at Arveskatten skal udnyttes efter et stort Omfang; om dette Resultat naas ad den ene eller den anden Vej kan være af stor theoretisk Betydning, — men »de store besiddelsesløse Masser« vil dog vistnok mindre foruroliges eller beroliges af det theoretiske Udgangspunkt, naar blot Maalet naas. Os forekommer nu det Udgangspunkt, Forf. forkaster, at være mere plausibelt end det, han benytter, men den lille Afhandling er forøvrigt velskreven og interessant.