I.

-1 rofessor Falbe-Hansen har for nylig offentliggjort en Afhandling om »Den økonomiske Situation« i »Tilskueren«for og Marts d. A. Det skulde ikke undre mig, om mindre sagkyndige Læsere, der ikke have gjort noget særligt Studium af disse Spørgsmaal, opfatte denne Del af Afhandlingen som rettet imod min Artikel »Forretningsløsheden og Guldet«, og om de kom til det Resultat, at vore Opfattelser af den foreliggende økonomiske Situation og dens Aarsager staa i bestemt Modstrid med hinanden. Skulde dette blive Tilfældet — og den alt fremkomne offentlige Omtale af den tyder derpaa —, kan jeg ikke ganske frikende min ærede Ven og Kollega for nogen Skyld heri; thi han har ikke været tilstrækkelig betænkt paa at forebyggeen Misforstaaelse ved udtrykkelig at fremhæve,at af ham bekæmpede Doktrin om »Guldmangel«som til det stedfundne Prisfald paa ingen Maade er identisk med den af mig fremsatte

Forklaring af dettes Grund og Aarsager, og han har i det Hele: brugt Ordene og »Overproduktion«paa fra den gængse Benyttelse af disse Ord noget afvigende Maade og i alt Fald tillagt dem en væsentlig forskellig Betydning fra den, hvori jeg har brugt dem. Da jeg nu ikke skønner rettere, end at det er lidet heldigt, om det læsende Publikum faar den Forestilling, at der om saa vigtige Forhold som den nærværende Tids hele økonomiske Tilstand hersker fuldstændigmodsatte hos Nationaløkonomiens to officielle Repræsentanter hertillands, medens Forholdet i Virkeligheden er det, at der i Eealiteten — jeg kunde maaske sige: i Praxis — er en temmelig nær Overensstemmelsei Hovedbetragtning, medens det nærmest er i Opfattelsen af Enkeltheder saavel som af Udsigterne for den nærmeste Fremtid, at der er Divergens imellem os, anser jeg det for rettest bestemt at paapege, i hvilke Eetninger vor Opfattelse i det Væsentlige falder sammenog hvilke Punkter vi have indbyrdes afvigende Anskuelser om de Fænomener, det her gælder om at iagttage og forklare.

Først vil jeg da konstatere, at vor Opfattelse af selve Prisbevægelsen og dens Omfang ganske samstemmer.Jeg ikke anstillet selvstændige Undersøgelser herover, men kun benyttet de i Udlandet opstillede Tabeller,og Falbe-Hansens Undersøgelser om Forholdeneher Danmark bekræfte i alt Væsentligt disses Rigtighed. Ogsaa han konstaterer en opadgaaende Prisbevægelse indtil 1874, derefter en stadig Prisnedgang,der i Aarene 1880^—81 afbrydes af en kortvarigReaktion ganske saaledes som fremhævet i min Afhandling, der iøvrigt ikke havde sat sig til Opgave,

nøjere at bestemme Prisfaldets Omfang, men nærmest kun at paapege Bevægelsens Retning og større eller mindre Intensitet ide enkelte Perioder. Kun én Bemærkning skal jeg knytte til den af min Kollega givne Fremstilling,nemlig, det næppe gaar an at tage et Gennemsnitstalfor 1881_—84, naar det er notorisk, at der i disse Aar har fundet en stadig Prisnedgang Sted fra Aar til Aar; thi denne Bevægelse, som netop er det karakteristiske, bliver ikke oplyst, men tværtimod tilsløretved enkelt Gennemsnitstal, hvad en umiddelbarSammenstilling dette med Pristallet for 1885 klart vilde vise.

Dernæst er min Kollega — selvfølgelig — enig med mig i, at dette Prisfald er enstydigtmed, at Guldet er steget i Værdi i samme Forhold, som Priserne ere faldne; thi dette er kun forskellige Udtryk for det Samme. Men han erkender endvidere, ikke blot, hvad der jo er notorisk, at den aarlige Produktion af Guld i den her omhandlede Periode har været stedse aftagende(ogNedgangen at være ret betydelig: fra 172,800 Kil. i 1876—80 til 143,400 Kil. i 1884, altsaa en Formindskelse med omtr. 1J_C), og at paa den anden Side Efterspørgslen efter Guld er forøget, men tillige, at, naar der »trods de store Krav stadig har været Guld nok«, er det fordi »Varepriserne ere sunkne ... og dette Prisfald bidrog til, at der behøvedesmindreGuld Omsætningen, end ellers vilde have været Tilfældet«. Men dette, at, som det andetsteds hedder, »Varemarkedet efter 1874 har behøvet mindre Guld end før til sine Omsætninger, fordi Priserne ere lavere end før«, at altsaa der kun har været Guld nok til Omsætningens Krav ved disse lavere Priser, vil jo i

i Virkeligheden netop sige, at der ikke var Guld nok til, at Omsætningen kunde have foregaaettilde Varepriser fra tidligere A ar. Thi om man siger: Varepriserne ere sunkne, og derfor har der været Guld nok, medens der ikke vilde have været Guld nok, dersom Varepriserne vare forblevnepaaden Højde, — eller man siger: Guldmængden har ikke været tilstrækkelig til, at Vareprisernekundeholde paa den tidligere Højde — det kommer jo i Virkeligheden ud paa Et. Og det er, som det vil erindres, netop dette, jeg har gjort gældende,idetjeg fremhævet som Hoved punkt, at >Aarsagen til de nedadgaaende Priser og dermed til det stærke Tryk paa hele Forretningslivet maa søges i et indtraadt Misforhold imellem Udbudet af Omsætningsgenstandepaaden Side og UdbudetafOmsætningsmidler den anden Side*), idet Udbudet af det vigtigste og alle andre regulerende Omsætningsmiddel, Gu!d, ikke har holdt Skridt med den stærke Forøgelse af Vareudbudet**),hvisAarsager rigtig ere paapegede i de foranstaa'.'nde Citater (af Etatsraaderne Levy og Tietgen). Dette Misforhold lægger sig for Dagen i det übestridelige Faktum, at Guldet er steget i Værdi«, hvilket Faktum jo, som foran anført, ogsaa min Kollega erkender. Jeg ser altsaa ikke rettere, end at vi begge i alt Væsentligt samstemmer i at opfatte den foreliggendeøkonomiskeSituation at der har fundet en betydelig Forøgelse af Produktionen og dermed af

---

*) Udhævet i selve Afhandlingen.

**) Udhævet her.

Vareudbudet Sted, og at der til under saadanne Forholdatopretholde paa det samme Niveau som tidligere vilde have behøvedes mere Guld, end der har været disponibelt for Omsætningens Brug, og at med den virkelig for Haanden værende Guldmængde har kun lavere Priser kunnet bestaa, altsaa en Prisnedgang inaattetfindeSted vedblive.

Og endelig skønner jeg ikke rettere, end at vi ligeledes samstemme i vor Opfattelse af den Karakter, som den saaledes stedfundne Forøgelse af Vareudbudet har; thi naar jeg betegnede den som »en almindelig Udvidelse af Produktionen, der har sin Grund i forbedredeProduktionsmidler lettere Transportforhold«, medens han siger, at »det er de tekniske og økonomiskeFremskridt, har forøget Produktionen«, maa utvivlsomt han ligesom jeg gaa ud fra, at »der her ikke er Tale om noget Abnormt og Forbigaaende i Produktionsforholdene, men tværtimod om noget Varigt og Blivende«. Naar da desuagtet jeg bekæmper den Anskuelse, at det er »Overproduktion«, der er Aarsag i den stedfundne Prisnedgang, medens derimod Prof. Falbe-Hansen blandt de forskellige »prisnedtrykkende Aarsager« nævner, hvad man med et populært Udtryk kalder »Overproduktion« og tilføjer, at det er vitterligt, »at der er og i en A årrække har været en saadan »Overproduktion« tilstede«, saa er Forklaringen af denne tilsyneladende saa bestemte Modstrid i vor Opfattelse simpelt hen den, at vi have brugt Ordet »Overproduktion«i helt forskellig Betydning, og jeg tror at turde tilføje, at dan Betydning, hvori han har brugt Ordet, næppe er den almindelige og »populære«. Thi ogsaa han anerkender, at Overproduktion i Betydning af en

almindelig Udvidelse af Produktionen, der gaar ud over. hvad der kan forbruges, er umulig. Men hvad jeg har bekæmpet, er dels denne Forestilling om en almindelig Overproduktion (hvorimod jeg fuldt ud indrømmer Muligheden af en relativ Overproduktion, en i Forholdtil uligelig Udvidelse af de enkelte Produktionsgrene), dels den Formening, at den stedfundnealmindelige af Produktionen og den dermed følgende stærke Forøgelse af Vareudbudet skulde være noget Abnormt, noget Forbigaaende, hvorpaa der kan og skal raades Bod ved en Indskrænkning af Produktionen— Hovedmiddel, hvoraf f. Fx. the Economist stadig venter sig en Bedring af Forholdene. Den Forstaaelse af Ordet »Overproduktion«, som Prof. Falbe-Hansen gør gældende, er derimod en hel anden, og i Adskilligt af, hvad han derom anfører, kan jeg give ham Ret, i Andet derimod ikke ganske.

Jeg er hermed kommen til et af de Punkter, paa hvilke der, til trods for en vistnok temmelig nær samstemmende af det Væsentlige i Spørgsmaalet. gør sig en afvigende Opfattelse gældende hos os. Jeg tror, at det vil kunne bidrage til at bringe større Klarhed over Forholdene af de her omhandlede Fænomener, jeg gaar lidt nærmere ind paa at gøre Rede for den Divergens, der saaledes er tilstede i vor Opfattelse af visse Enkeltheder, og paavise, hvilket Omfang Divergens har.

II.

Det Formaal, Prof. Falbe-Hansen har stillet sig
Ted sin Undersøgelse, er tildels et andet, end jeg har
haft for Øje, og allerede dette forklarer for en Del, at vore

Standpunkter blive noget forskellige. Idet nemlig F.- H. først har søgt at bestemme selve Prisfaldets Omfang saa nøjagtigt som muligt, vender han sig dernæst til det Spørgsmaal, hvilken Andel i den saaledes stedfundne Bevægelse hver af de paagældende Faktorer har haft. hvorvidt og hvor meget en Forandring i Guldudbudet paa den ene Side og hvor meget den notoriske ForøgelseafVareudbudet den anden Side har virket til det fremkomne Prisfald, og det er fra dette Udgangspunkt,ath#n til det Resultat, at den fra Guldet som selvstændig Faktor, primus motor, udgaaede Virkning er tvivlsom og i alt Fald forholdsvis ringe, og fra dette Synspunkt hævder han da. at den egentlige Aarsag til Prisfaldet ikke er en Formindskelse af Guldudbudet,menen af Vareudbudet (i Forbindelsemedandre at der altsaa absolut taget ikke har været eller er nogen Guldmangel. Jeg derimod er bleven staaende ved det Faktum, at Forholdet imellem Vareudbudet og Pengemængden har forandret sig, idet den sidste ikke er bleven forøgetiet Vareudbudets Forøgelse passende Forhold, at der altsaa er indtraadt en relativ Guldmangel. Hvorvidt derimod en Prisnedgang vilde være indtraadt, dersom der ingen Forøgelse af den almindelige ProduktionogVareudbudet fundet Sted, er en Undersøgelse,jegslet har indladt mig paa. Hvad det for mig har været magtpaaliggende at paavise, det er, med Hensyn til Fortiden (Aarene 1874^—84), at en Prisnedgang ikke vilde være indtraadt, dersom der samtidig havde fundet en passende Forøgelse af GuldmængdenSted,og til Fremtiden, at der ingen Grund er til at vente en Nedgang i den almindeligeProduktionog

eligeProduktionogdet herved bestemte Vareudbud, og at der derfor kun kan være Udsigt til at faa det fremkomne Misforhold, den relative Guldmange], hævet og dermed Prisfaldet standset eller endog afløst af eu Prisopgang, ved en Forøgelse af de andre, Guldet supplerende,Omløbsmidler,samt der ingen Sandsynlighederfor, dette vil kunne ske ved en Forøgelse af de almindelige Kreditmidler, hvorfor det maa ske ved en stærkere Benyttelse af Sølv og Banksedler. Hele Prof. Falbe-Hansens Undersøgelse af Spørgsmaalet om »Guldmangel«ersaaledes ikke rettet imod mig og de af mig fremsatte Paastande; den er rettet imod dem, der maatte mene, at Prisnedgangen skyldes en absolut Guldmangel og altsaa er fremkommen, uagtet Omsætningsforholdeneiøvrigtikke forandret sig, d. v. altsaa sige: uagtet Produktionen og Vareudbudet ikke er bleven forøget — Noget, som jeg aldrig har paastaaet,mensom er i bestemt Strid med mine Forudsætninger.

Men medens jeg saaledes kan give min Kollega Ket i, at det ikke egentlig er fra selve Guldet, men derimod fra Varerne, at Bevægelsen er udgaaet, er der i hans Fremstilling af Spørgsmaalet om Guldmangelen eller rettere Pengemangelen — forskellige Enkeltheder, som jeg ikke kan tiltræde, og jeg skal ikke tilbageholde mine Indvendinger i saa Henseende, da det jo er af Vigtighed at faa disse Forhold saa alsidigt som muligt.

Først skal jeg da bemærke, at Forf. efter min Formening noget overvurderer Pengemængdens Forøgelsei omspurgte Tidsrum, eller maaske snarere undervurderer Betydningen af den extraordinære Efterspørgselefter

spørgseleftersamme. Forf. fremhæver, under Henvisningtil Tabeller, at i 1870 var »de civiliseredeLandes af Guldpenge eller af Guld, der henligger i Beholdningerne, 10,700 Mill. Rmk., men i 1884 var den voxet til 13,091 Mill. Rmk., altsaa en Tilvæxt i dette Tidsrum af 2291 Mill. Rmk.« Hertil kan nu først bemærkes, at det jo ikke er med 187 0, at Aaret 1884 maa sammenstilles, men med 1874, da Prisopgangen naaede sit Maximum og hvorefter Prisnedgangenførst begyndt; derved vil Tilvæxten formindskesmed og vel 800 Mill. Rmk. og svinder altsaa ind til omtr. 1500 Mill. Rmk. (Vil man tage til Udgangspunkt Tysklands Overgang til Guld-Møntfoden for at se, hvor stor en Del af den samlede Tilvæxt Tyskland har absorberet, bliver det med et rundt Tal en Tilvæxt af 2100 Mill. Rmk., hvoraf Tyskland og Skandinavien alene have absorberet 1687 Mill. Rmk.). Men Hovedsagen er dog, at »de civiliserede Lande«, som havde Guldbeholdninger, ikke vare det Samme i 1874 som i 1884. Thi i 1874 havde baade Frankrig, Nordamerika og Italien Papircirkulation — i 1884 derimodGuldcirkulation. kan derfor ingen Tvivl være om, at Pengemængden i de andre »civiliserede Lande« er positivt formindsket i det omspurgte Tidsrum, og det selv om man tager Sølvet med i Betragtning.Thi »præsumtive« Forraad af Guld og Sølv til Omsætningens Tjeneste« i »Kulturlandene«er Soetbeer i Aarene 1871_—84 kun bleven forøget med

og alene Nordamerika har i dette Tidsrum forøget sin Metalbeholdning fra 108 til 916 Mill. Dollars, d. v. s. forøget den med over 3000 Mill. Rmk. Og dog har i samme Tidsrum Frankrig paa Ny trukket baade Guld og Sølv til sig saaledes, at alene Banque de France's Metal-Beholdning er voxet med ca. 1400 Mill. frcs. (ca. IL 20 Mill. Rmk.), og Italien har trukket over 600 Mill. frcs. (ca. 500 Mill. Rmk.) til sig. Hvorledes har dette kunnet ske, uden at Metalheholdningen i de andre Lande vi bleven formindsket?

Og naar vi holde os til Guldet alene og tage Begyndelsen 1872 — det Tidspunkt, da Tyskland begyndte af sine nye Guldmønter — til Udgangspunkt, da vil Regningen omtrent stille sig saaledes: af Guld til »Omsætningens Disposition« har i Aarene 1872 —84 udgjort ca. 2150 Mill. Rmk.

Der er efter Fradrag af de indsmeltede og ommøntede
Guldmønter medgaaet til Indførelsen af
Guldmøntfod

At forklare disse Tal og bringe nogenlunde Harmoniidem, visselig ikke let. Hvad der synes sikkert,er,at hine 2150 Mill. Rmk., hvormed den til Omsætningens Tjeneste disponible Guldmængde er bleven forøget i 1872^—84, har Nordamerika taget omtr. de 1600 Mill. og altsaa kun ladet 5 å 600 Mill. blive til Disposition for de andre Lande. Men Regnestykket

kan ogsaa stilles op paa en lidt anden Maade, som maaske bedre forklarer, hvad der er sket. Tysklands og Skandinaviens Udmøntning af de nye Guldmønter var i det Væsentlige tilendebragt i Aarene 1872_—77; i disse 6 Aar udmøntedes der — med Fradrag af TysklandsegneGuldmønter, ommøntedes — tiis. ca. 1530 Hill. Rnik. Da den til Udmøntning disponible Forøgelse af Guldmængden i disse Aar kun kan anslaas til ca. 12 å 1300 Mill. Rmk., hvoraf ogsaa andre Lande have taget deres Del, saaledes alene Storbritannien 25 Mill. Pd. Sterl. eller 500 Mill. Rmk., er det klart, at en Del af hint Beløb er taget fra andre Landes Guldbeholdninger,velnavnlig ; og det er da ogsaa notorisk, at et betydeligt Beløb af Napoleond'ors er blevet ommøntet til tyske Guldmønter (blot inden Marts 1873 over 400 Mill. frcs.). Men allerede fra 1875 begyndteFrankrigat Guld til sig igen, og alene i 1875—77 udmøntede det 665 Mill. frcs. (ca. 530 Mill. Rmk.). Alene de her nævnte Lande have saaledes i disse Aar udmøntet omtrent det Dobbelte af, hvad den virkelige Forøgelse udgør, og det er da klart, at dette kun kan være sket ved Ommøntningen af hinandens Mønt, ved gensidig at tage fra hinanden. Det Samme gælder utvivlsomt om Udmøntningen efter 1877. Alene hvad Frankrig, Nordamerika og Italien have trukket til sig af Guld, dels til Udmøntning, dels til Bankbeholdninger,overstigerutvivlsomt hele Forøgelse af Guldmængden i denne Tid, og der kan derfor ikke være Tvivl om, at de have taget Guld fra de andre Lande og at disses Guldmængde saaledes er formindsket. Det er da ogsaa positivt oplyst, at Italien ved sit Guldlaan1881—83trak 467 Mill. frcs. i fremmede

Guldmønter til sig, — at Frankrig til Trods for, at de 338 Mill. heraf vare i francs, altsaa vel for største Delen franske Mønter, i samme Tid kun har udmøntet 6 Mill. frcs., — at Englands Udmøntninger i disse Aar ikke engang har svaret til det Beløb af slidte og undervægtigeMønter,der Banken er indkaldt til Ommøntning,saaat Pd. St. af disse (c. 14 Mill. Rmk.) ikke ere blevne erstattede, medens samtidig Italien har ommøntet 400,000 Pd. (8 Mill. Rmk.) til italienske Lire osv. Prof. Lexis, der nøjere har belyst disse Forhold*) udtaler da ogsaa med Bestemthed, at, selv om man tager Tyskland med, saa har disse tre Landes (Englands, Frankrigs og Tysklands) Udmøntningeride 5 Aar (1880^—84) været abnormt ringe og at deres Forraad af Kurantmønt i de sidste 70 Aar aldrig i nogen Femaars-Periode er bleven forøgetmedet ringe Beløb. »En Bedring er ikke at vente i den nærmeste Fremtid . . . Staterne kunne maaske gensidig indsmelte hinandens Mønter og derved for en Tid igen naa til høje Prægningsciffre, men dermederder Intet vundet for Guldomløbet i det Hele.«

Betragter man saaledes alle de foreliggende Data, kan der efter min Formening ingen Tvivl være om, at Frankrigs, Italiens og Nordamerikas Genoptagelse af Møntcirkulation ikke blot har lagt Beslag paa alt det i Aarene 1874—85 producerede Guld, men tillige formindsketGuldmængden de andre >Kulturlande«, medens der derhos er al Grund til at antage, at ogsaa i hine tre Lande den nuværende Møntcirkulation næppe

---

*) Sehmoller's Jahrbuch 1886, 1. H.

er forholdsvis større end den tidligere rene Papirsellerblandede og Papirscirkulation. At Prof. F.- H. egentlig heller ikke benægter dette, fremgaar deraf, at han forklarer, at den foregaaede Bevægelse har kunnet finde Sted, »uden at derved er opstaaet et Tryk paa Guldmarkedet, en Mangel paa Guld«, derved, at Varemarkedetpaa af de dalende Priser »efter 1884 har behøvet mindre Guld til sine Omsætninger«.

Jeg tror derfor ogsaa, at Forf.'s Paavisning af, at Guldmangel ikke kan have trykket Varepriserne ned, uden at dette maatte have vist sig i Diskontoen, trænger til et Korrektiv, en nøjere Begrænsning. Fra hans UdgangspunktkandennePaastandi for sig være rigtig; thi hans Bemærkninger gælde den Tilstand, hvor ProduktionogOmsætningereforblevne det Væsentlige uforandrede og den eneste Forandring, der er indtraadt, maa søges i en Formindskelse af Guldmængden. Hans Paavisning af, at noget Saadant ikke kan antages at have været Tilfældet, er jeg, som sagt, fuldt enig i. Men betragter man derimod den Tilstand, som efter min Formening har været den faktisk indtraadte, at der er fremkommet et betydelig forøget Vareudbud, uden at Pengemængden er bleven forøget, hvorfor Priserneerebegyndteatfalde saaledes som det jo er notorisk, at Prisen paa Korn eller Bomuld falder i de Aar, da Høsten er rig —, saa bliver det et Spørgsmaal, om ikke selve Pengemængdens Knaphed, uden at være den egentlige primus motor, den Faktor, fra hvilken Bevægelsen er udgaaet, dog øver en væsentlig Indflydelsetilatfortsætteog denne. Og dette fortsatte og forstærkede Tryk paa Varepriserne kan sikkerlig meget vel ske, uden at det behøver at vise sig

i en Forhøjelse af Diskontoen og uden at virke igennem den. Hvad det gælder om, er jo, som ogsaa fremhævet af Torf., at Publikums Købeevne, dets i Penge udtrykteEfterspørgsel,formindskesderved,at i dette købende Publikums Hænder værende Pengemængde trækkes bort til andre Lande — in casu til Amerika og Italien fra de andre »Kulturlande«. En saadan Bortstrømmenvilnuordentligvisske Bankerne, hvis Beholdninger altsaa formindskes, og kun menes at kunne fyldes igen derved, at Bankerne ved at forhøje Diskontoen trække Penge til sig igen, bort fra Circulationen.Naarnuimidlertiddisse vedblivende synes at have holdt sig paa samme Punkt, mulig endog ere forøgede, medens det er notorisk, at der ikke har fundet en almindelig Diskontoforhøjelse Sted, synes der heri at ligge et Bevis for, at den cirkulerendePengemængde,somidet bestemmerPublikumsKøbeevne,ikkekan synderlig formindsket.Menhervedoversesdet, der under Forholdsomdeherberørte foregaa en tilsvarende Bevægelse uden Diskontoforhøjelse. De nedadgående Priser ville nemlig standse eller dog formindske den ellers normale Tendens til en Udvidelse af Virksomheden saa vel som til at paabegynde nye Foretagender, og samtidig med at Pengene drages bort fra Bankerne ud af Landet, ville selv uden nogen Diskontoforhøjelse nye Beløb strømme til dem og paa ny fylde deres BeholdningerpaaCirkulationensBekostning.Dersom hin Bortstrømmen af Guld til Amerika m. v. ikke havde fundet Sted, vilde Bankbeholdningerne hurtigt være voxede saaledes, at Diskontoen — og derved efterhaandenRentefodenisinHelhed maatte være bleven

yderligere nedsat, indtil den derved ansporede Foretagelseslystpaanyhavdebragt Del af Pengene ud i Omløb og dermed atter standset Prisfaldet, — og dette vilde selvfølgelig endnu mere være bleven Tilfældet, dersom der i Steden for en Bortstrømmen af Grald tværtimod var indtruffen nye Tilførsler af Gruld. Det kan altsaa paa en Maade siges, at der indirekte og saa at sige negativt, har fundet en Diskontoforhøjelse Sted, for saa vidt som Guldets Bortstrømmen til Amerika og Italien har forhindret Diskontoen fra at gaa ned, som den ellers vilde have gjort paa et Tidspunkt, da BegæretefterDiskonteringaftagerog af Depositatiltager*).ThitiiTrods den sidstnævnte

---

*) Der er iøvrigt Grund til at bemærke, at det mere er Manglen paa Begær efter Diskontering end den positive Forøgelse af Deposita, der frembringer den Forestilling, at Pengemarkedet i Løbet af de sidste Aar er bleven rigelig forsynet. For Danmarks er Forholdet dette, at det samlede Beløb paa Folio og Kontokurant, Indlaan og Sparekassekonto i de sex større københavnske Banker samt Deposita i Københavns Sparekasse og Bikuben udgjorde Juli 1881 191,07 Mill. Kr. Jan. 1882 184,97 - Jan. 1883 171,29 - Jan. 1884 175,36 - Jan. 1885 185,90 - Jan. 1886 188,11 - Trods Opgangen i 1883—86 er Beløbet dog nu mindre, end i Juli 1881 og kun lidet større end i Jan. 1882. Og det maa herved endda haves i Erindring, at det er notorisk, at der i det sidste Par Aar er solgt store Mængder af Værdipapirer Udlandet. For England, Banque de France og Deutsche Eeichsbank stiller Forholdet sig saaledes: Storbritannien Banque de France (samlede Deposita). (Privat-Deposita). Jan. 1880 ca. 525 MM. 5 Decbr. 1880 ca. 384 Mill. fr. -- 1881 - 505 - -: — 1881 - 549 - - — 1882 - 535 - - — 1882 - 404 - - 1883 - 560 - -j — 1883 - 499 - - — 1884 - 565 - -I — 1884 - 353 - - — 1885 - 565 - -! — 1885 - 362 - - Deutsche Reichsbank (Gennemsnit i. Febr., Maj, Avg., Novbr.). JBBl ca. 176 Mill. Emk. 1882 - 162 - 1883 - 218 - 1884 - 222 - 1885 - 224 -

Bevægelse er Bankernes Metalbeholdning faktisk ikke voxet. Forf. fremhæver vel, at ifølge Soetbeer er »BankernesogSkatkamrenesBeholdningaf voxet fra 3500 Mill. Rmk. i 1876 til 4850 Mill. i 1884, og at der altsaa har været »en voxende Mængde af Guld tiloversfraOmsætningen«.Menhele nævnte Forøgelseaf1350Mill.Rmk. der netop svarer til det Beløb, som G-uldproduktionen har stillet »til OmsætningensTjeneste«idisseAar falder tilligemed de ca. 450 Mill. Rmk., som ere komne til i Sølv, paa Amerika og Italien, som det vil ses af følgende, med Soetbeer i det Væsentlige stemmende, Tal efter Neumann-Spallart: Metalbeholdningen (Guld og Sølv) i henholdsvis dels de fem Hovedlandes Banker (Bk. of England, Banque de France, Tysklands Banker, Østrig-UngarnsogdenrussiskeRigsbank), sex mindre Landes, og paa den anden Side de Forenede Staters

---

*) Der er iøvrigt Grund til at bemærke, at det mere er Manglen paa Begær efter Diskontering end den positive Forøgelse af Deposita, der frembringer den Forestilling, at Pengemarkedet i Løbet af de sidste Aar er bleven rigelig forsynet. For Danmarks er Forholdet dette, at det samlede Beløb paa Folio og Kontokurant, Indlaan og Sparekassekonto i de sex større københavnske Banker samt Deposita i Københavns Sparekasse og Bikuben udgjorde Juli 1881 191,07 Mill. Kr. Jan. 1882 184,97 - Jan. 1883 171,29 - Jan. 1884 175,36 - Jan. 1885 185,90 - Jan. 1886 188,11 - Trods Opgangen i 1883—86 er Beløbet dog nu mindre, end i Juli 1881 og kun lidet større end i Jan. 1882. Og det maa herved endda haves i Erindring, at det er notorisk, at der i det sidste Par Aar er solgt store Mængder af Værdipapirer Udlandet. For England, Banque de France og Deutsche Eeichsbank stiller Forholdet sig saaledes: Storbritannien Banque de France (samlede Deposita). (Privat-Deposita). Jan. 1880 ca. 525 MM. 5 Decbr. 1880 ca. 384 Mill. fr. -- 1881 - 505 - -: — 1881 - 549 - - — 1882 - 535 - - — 1882 - 404 - - 1883 - 560 - -j — 1883 - 499 - - — 1884 - 565 - -I — 1884 - 353 - - — 1885 - 565 - -! — 1885 - 362 - - Deutsche Reichsbank (Gennemsnit i. Febr., Maj, Avg., Novbr.). JBBl ca. 176 Mill. Emk. 1882 - 162 - 1883 - 218 - 1884 - 222 - 1885 - 224 -

dels Banker, dels Statskasse, samt endelig Italiens
Banker og Statskasse, udgjorde i Mill. Rmk.:

I hele Evropa Nord for Alperne taget som Helhed var altsaa Bankernes Metalbeholdning i 1883 ca. 70 Mill. Rmk. mindre end i 1876, og da Amerika og Italien havde taget hele den Forøgelse af Guld og Sølv, som i dette Tidsrum (det vil bemærkes, at Neumann-Spallarts kun gaar til 1883, Soetbeers til 1884) er bleven stillet til Omsætningens Tjeneste, vil den cirkulerende Møntmængde i Nordevropa heller ingen Forøgelse have kunnet modtage*).

---

*) Dette er ikke i Strid mod min Paavisning af, at Nordevropas .Banker i de senere Aar have trukket Guld til sig; thi indenfor her berørte Perioder er der gaaet en Bevægelse, hvorved Banker i 1879_—81 have ladet Guld gaa fra sig ud i Cirkulationen og derefter i 1881—85 atter have trukket det til sig. Da, som ovenfor vist, Amerika og Italien have taget hele den fremkomne Guld- og Sølvmængde til sig, maa denne Bevægelse være foregaaet udelukkende i Forholdet imellem Bankbeholdningerne og Cirkulationen i Evropa Nord for Alperne. MetalbehoJdninger (Guld og Sølv) vare nemlig disse Lande (exclus. Sverige og Schweiz, for hvilke Oplysninger foreligge mig netop for 1881 og 1884) ved Udgangen af 1876 ca. 4035 Mill. Rmk. 1881 - 3796 - 1884 - 4053 - Denne Bevægelse er dog næppe noget Bevis for, at dor fra 1881—84 har været »en voxende Mængde af Guld tilovers Omsætningen«, men viser kun, at nogle af Bankerne disse Aar have fundet det rigtigt at styrke »deres Position« ved at fundere deres Sedler stærkere, og det kan i saa Henseende bemærkes, at Forøgelsen fra 1881_—84 udelukkende paa Østrig-Ungarn og Rusland samt Frankrig.

Hvad særligt selve Bank-Diskontoen angaar, da har den ganske vist i de senere Aar ikke været høj, men dog ingenlunde saa lav. som man skulde tro efter den hyppige Paaberaabelse af den lave Diskonto — navnlig ikke, naar man sammenligner den med tidligere Aar. Aars-Gennemsnittet af laveste Bank-Diskonto var nemlig:

Det vil heraf ses, at det egentlig først er i 1884, at Diskontoen er begyndt at blive lav, og at den dog selv i 1884^—85 ikke har været saa lav som i 1879^—80, da et Beløb af ca. 1000 Mill. Rmk. i udækkede Sedler blev bragt ud i Cirkulation i Evropa og bragte Priserne til at stige.

Denne Seddelbevægelse spiller i det Hele en meget stor Rolle, naar man vil bedømme den Indflydelse, som Pengemængden har øvet paa Prisforholdene. Thi »Pengemængden«er samlede Cirkulation af Mønt, udækkedeBanksedler Stats-Papirpenge. De foran anførte Tal godtgøre nu tilstrækkelig, at Møntmængden i

---

*) Dette er ikke i Strid mod min Paavisning af, at Nordevropas .Banker i de senere Aar have trukket Guld til sig; thi indenfor her berørte Perioder er der gaaet en Bevægelse, hvorved Banker i 1879_—81 have ladet Guld gaa fra sig ud i Cirkulationen og derefter i 1881—85 atter have trukket det til sig. Da, som ovenfor vist, Amerika og Italien have taget hele den fremkomne Guld- og Sølvmængde til sig, maa denne Bevægelse være foregaaet udelukkende i Forholdet imellem Bankbeholdningerne og Cirkulationen i Evropa Nord for Alperne. MetalbehoJdninger (Guld og Sølv) vare nemlig disse Lande (exclus. Sverige og Schweiz, for hvilke Oplysninger foreligge mig netop for 1881 og 1884) ved Udgangen af 1876 ca. 4035 Mill. Rmk. 1881 - 3796 - 1884 - 4053 - Denne Bevægelse er dog næppe noget Bevis for, at dor fra 1881—84 har været »en voxende Mængde af Guld tilovers Omsætningen«, men viser kun, at nogle af Bankerne disse Aar have fundet det rigtigt at styrke »deres Position« ved at fundere deres Sedler stærkere, og det kan i saa Henseende bemærkes, at Forøgelsen fra 1881_—84 udelukkende paa Østrig-Ungarn og Rusland samt Frankrig.

Evropa Nord for Alperne fra 1876^—83 har været omtrentuforandret, Amerika og Italien have absorberetden Forøgelse af Guld- og Sølvmængden, saa at den cirkulerende Del af Møntmængden fra 1881^—84 er blevet formindsket derved, at ca. 250 Mill. Rmk. ere blevne hengemte i Bankerne i Frankrig, Rusland og Østrig-Ungarn. Og den hele Brutto-Cirkulation af Papirspenge og Banksedler — altsaa bortset fra den metalliske Dækning — var ifølge Neumann-Spallart i Evropas fem Hovedlande (England — o: Bk. of E. —, Frankrig, Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland)

Særlig Opmærksomhed fortjener herved Banque de France, hvis Seddelemission særlig har øvet Indflydelse paa de ovenstaaende Tal og den deri udtrykte Bevægelse. Bankens Seddelemission og dennes Dækning variMill.frcs.:

Naar man kombinerer disse forskellige Fakta, saa
bliver Eesultatet følgende:

Jeg tror, at der herved er ført saa afgørende Bevis, der overhovedet kan føres, for, at Pengemængdens i disse 15 Aar har øvet en meget væsentlig paa Varepriserne —, hvormed ingenlunde er sagt, at Prisnedgangen er udgaaet fra og udelukkende skyldes Forandringerne i Pengemængden, hvilket vilde forudsætte, at Produktionsforholdene og Vareudbudet vare forblevne uforandrede, medens det notoriske Faktum er, at de særlig i Perioden 1879—85 ere blevne betydelig men at Pengemængden kun i Aarene 1879^—81 har fulgt med — og endogsaa oversteget — de Krav, som den almindelige Produktions opadgaaende Bevægelse har stillet til den, i Aarene 1882^—85 derimod forbleven omtrent stationær, tildels endog aftagende.

Naar nu Prof. Falbe-Hansen endvidere henviser til, at >Betalingernes indbyrdes Likvidation gennem forskelligeKreditmidler tiltaget i en saa overordentlig Grad, at den i stor Udstrækning har maattet kunne erstatte Afgangen af Guld og hindre en Mangel paa Guld, som ellers vilde være opstaaet«, da kan jeg ganske tiltræde selve Paavisningen af, hvad der paa dette Omraadeer i det sidste Tiaar; men jeg kan aldelesikke

delesikkeerkende, at denne Udvikling af Kreditmidlerne har nogen virkelig Betydning for det her foreliggende Spørgsmaal eller har kunnet forhindre, at der opkom et føleligt Savn af virkelige Pensle, Jeg skal imidlertid i saa Henseende indskrænke mig til at henvise til min tidligere Paavisning af Nødvendigheden af at sondre imellem to forskellige Omsætningssfærer: den ene, den foreløbige Handelsomsætning imellem Producenten og Handlende og disse indbyrdes, der for en meget væsentligDel ved Hjælp af Kreditmidler og i hvilken derfor en Prisopgang kan fremkaldes blot ved en forøget Anvendelse af disse, — og den anden, den definitive Afsætning til Konsumenterne, der for den langt overvejende Del betale kontant med virkelige Penge (Mønt eller Sedler) og kun undtagelsesvis bruge Vexler og Anvisninger. Saafremt Brugen af disse sidste Betalingsmidler ikke paa dette Omraade er bleven betydeligtalmindeligere det sidste Tiaar, hvad jeg ikke ,tror, og selve Pengeomløbet ikke er blevet væsentlig raskere, hvad der heller ingen Grund er til at antage, saa er denne Konsumenternes Betale-Evne bleven forringeti Forhold, som den uforandrede Pengemængdeer fordelt paa flere Hænder, og selvfølgeligend saafremt den endog har været aftagende. Men forøvrigt er der saa meget mindre Grund til at komme dybere ind herpaa, som det jo i alt Fald er et fra alle Sider anerkendt Faktum, at selv med den Hjælp, som Kreditmidlerne maatte have ydet, har det ikke været muligt at forhindre en stadig Prisnedgang.

Naar man endelig fremhæver »den højst ulige
Maade, hvorpaa Prisfaldet er foregaaet hos de enkelte

Varer« og deri har villet se et Bevis paa, at »det ikke er en for alle fælles Aarsag, der har virket«, saa har Prof. Falbe-Hansen gjort opmærksom paa, at Guldmangel »meget godt kunde virke forskellig paa de enkelte Varer, idet den kunde frembringe Forstyrrelse i Efterspørgselsforholdene, hvorved de enkelte Varers indbyrdes Værdiforhold forrykkedes«; men han mener alligevel, at »helt uden Betydning er dette Argument dog ikke«. Jeg maa tilstaa, at jeg ikke kan tillægge det nogensomhelst Betydning; thi er der Noget, der er sikkert, saa er det netop, at en Forøgelse af Pengemængden,derførertil Forøgelse af hver Enkelts Købeevue, netop ikke vil bringe Priserne til at stige i samme Forhold. Enhver vil kunne sige sig selv, at han, saafremt hans Indtægt pludselig steg med 10 eller 20 pCt, ikke vilde forøge sin Efterspørgsel efter enhver af de Genstande, han nu køber, netop med 10 eller 20 pCt. Nej, nogle Grene af sit Konsum vilde han slet ikke udvide, andre i forskellig Grad, og derhos vilde han sandsynligvis efterspørge forskellige Genstande, som tidligere har ligget ganske udenfor hans Rækkeevne. Og omvendt vil den, hvis Indtægter formindskes med 10 eller 20 pCt., lige saa lidt reducere alle sine Udgifter netop med dette Beløb; men nogle Nydelser, han hidtilhartilladtsig, han helt opgive, andre vil han indskrænke noget, og en stor Del af sit Forbrug vil han derved kunne bevare uforandret. En forandret Købeevnehosenstor eller hos samtlige Konsumenter vil derfor have en højst forskellig Indflydelse paa de forskellige Retninger, hvori deres Efterspørgsel gaar; nogle Genstande ville stige eller synke stærkt i Pris, andre svagt, nogle maaske slet ikke. Og denne umiddelbareVirkningafden

bareVirkningafdenforandrede Efterspørgsel vil forstærkesderved,atdet vil være muligt at læmpe Udbudet nøjagtigt herefter ved at forandre ProduktionensOmfanginøje med den forandrede Efterspørgsel; af nogle Varer vil man hurtigere, af andre kun langsommere kunne udvide Produktionen. Falder da den forøgede Efterspørgsel i særlig stærk Grad paa Genstande af sidstnævnte Art, ville disse stige højt i Pris, medens andre kun i ringe Grad ville forandre Pris, fordi det hurtigt lykkes at forøge eller indskrænke Produktionen og afpasse den efter den forandrede Efterspørgsel.Deterda notorisk, at ide Perioder, i hvilke en almindelig Prisstigning er fremkaldt særlig ved en stærk Forøgelse af Pengemængden, saaledes i 1850_—56 og 1870—74, har Prisstigningen i meget forskelligtOmfangramtde Varer, og jeg skal særlig henvise til den Tabel over de vigtigere Varers forholdsvise Prisbevægelse i Aarene 1871, 1872 og 1873 (Nationaløkonomisk Tidsskrift for 1874, S. 206 — 7), som ledsager Prof. Falbe-Hansens Undersøgelse over Prisbevægelsen i de nævnte Aar, og hvoraf det fremgaar, at under den særlig ved Banque de France's Udstedelse af 1800 Mill. frcs. i udækkede Sedler (faktisk Papirspenge) i de nævnte Aar fremkaldte almindelige Prisstigning bevarede nogle enkelte Varer deres Værdi uforandret, medens en betydelig Mængde Varer udviste en hel Kække af Prisstigninger fra 0,26 lige til 124 pCt. og Priserne paa en Del Artikler endog vare faldne, ligeledes i meget forskellig Grad, indtil 76 pCt. af den tidligere Pris.*)

---

*) I en Artikel i Economiste fran^ais, hvoraf nogle Uddrag ere gengivne i Berl. Tid. for 30te Marts d. A., har Leroj Beaulieu søgt, at paavisc, at Guldet ikke kunde være Aarsag til Prisfaldet, der endog for flere Artiklers Vedkommende (Kød, Smør, Æg), har fundet en Prisstigning Sted, hvorfor det »sikkerlig ikke er nogen enkelt og ydre Aarsag, der har tilvejebragt Svingning i Varepriserne«. Forsaavidt denne sidste Sætning kun skal udsige, at Forandringen ikke udelukkende søges hos Guldet, medens alt andet er forblevet er den utvivlsomt rigtig. Men dersom det er Meningen at ville paastaa, at den skete Forandring ingen Grund har i en Formindskelse af Pengemængden, fordi der i saa Fald maatte være Prisfald for alle Varer, er den afgjort urigtig. Naar der, som ovenfor paavist, under en, notorisk ved en Forøgelse af Pengemængden fremkaldt, almindelig Prisstigning kan finde et Prisfald Sted for en Del Varer, kan det Omvendte selvfølgelig ogsaa finde Sted under et ved en Formindskelse af Pengemængden fremkaldt almindeligt Prisfald. Hvad der er det Afgørende, det er, om der, naar Alt tages under Et, i sin Helhed er en Prisstigning eller et Prisfald; er det Sidste Tilfældet, saa er det übestrideligt, at Pengene — Guldet — ere stegne i Værdi, fordi der ikke har været nok deraf til at besørge Omsætningen ved Bibeholdelsen af de tidligere Priser, og at det tidligere Prisniveau trods Vareudbudets Forøgelse vilde have holdt sig, dersom der samtidig havde fundet en forholdssvarende af Pengemængden Sted.

Selv om derfor Prisnedgangen helt og holdent var fremkaldt ved en Nedgang i Guldmængden, ved Guldmangel,vildePrisernevære i højst forskelligt Omfang for de forskellige Varer.

Efter disse Bemærkninger om den ene Side af Sagen, den faktisk stedfundne Forandring i Pengemængdenogdennes _rdning for og Indvirkning paa den fra først af ved selve den almindelige Produktions Fremskridt og Udvikling fremkaldte Prisforandring, skal jeg ganske kort berøre den af Prof. Falbe-Hansen givne Skildring af »Overproduktionen«, ved hvilket Ord han ikke, saaledes som det almindeligt sker, forstaar en ForøgelseafProduktionen, gaar ud over, hvad Konsumenternemægteat

---

*) I en Artikel i Economiste fran^ais, hvoraf nogle Uddrag ere gengivne i Berl. Tid. for 30te Marts d. A., har Leroj Beaulieu søgt, at paavisc, at Guldet ikke kunde være Aarsag til Prisfaldet, der endog for flere Artiklers Vedkommende (Kød, Smør, Æg), har fundet en Prisstigning Sted, hvorfor det »sikkerlig ikke er nogen enkelt og ydre Aarsag, der har tilvejebragt Svingning i Varepriserne«. Forsaavidt denne sidste Sætning kun skal udsige, at Forandringen ikke udelukkende søges hos Guldet, medens alt andet er forblevet er den utvivlsomt rigtig. Men dersom det er Meningen at ville paastaa, at den skete Forandring ingen Grund har i en Formindskelse af Pengemængden, fordi der i saa Fald maatte være Prisfald for alle Varer, er den afgjort urigtig. Naar der, som ovenfor paavist, under en, notorisk ved en Forøgelse af Pengemængden fremkaldt, almindelig Prisstigning kan finde et Prisfald Sted for en Del Varer, kan det Omvendte selvfølgelig ogsaa finde Sted under et ved en Formindskelse af Pengemængden fremkaldt almindeligt Prisfald. Hvad der er det Afgørende, det er, om der, naar Alt tages under Et, i sin Helhed er en Prisstigning eller et Prisfald; er det Sidste Tilfældet, saa er det übestrideligt, at Pengene — Guldet — ere stegne i Værdi, fordi der ikke har været nok deraf til at besørge Omsætningen ved Bibeholdelsen af de tidligere Priser, og at det tidligere Prisniveau trods Vareudbudets Forøgelse vilde have holdt sig, dersom der samtidig havde fundet en forholdssvarende af Pengemængden Sted.

sumenternemægteatforbruge, men derimod den Tilstand,somunder pludselig stærk Udvidelse af Produktionenpaade Omraader skabes af Vanskeligheden ved strax at faa Sælgerens Udbud og Køberens Efterspørgseltilat sammen: »en for stærk Fart fører næsten altid med sig en Disharmoni, der medfører en Hæmmen af Omsætningen, man kommer kun med Vanskelighed fra det første Trin, Udbudet, til det næste Trin, Salget; alle vil sælge, færre kan købe, fordi Salget ikke kommer hurtig nok i Stand.« Hele denne Skildringkanjeg og for sig ganske slutte mig til; men jeg kan kun ikke gaa ind paa, at denne Tilstand, denne Disharmoni, skulde kunne vedblive saalænge, som Tilfældetharværet, det Væsentlige hele 12 Aar, naar det ikke var, fordi en anden Omstændighed er traadt til og stadig har forhindret Disharmonien fra at forsvindeogBalance atter at indtræde. Hvad der har manglet, er den fornødne Formidling mellem Køber og Sælger, det fornødne Middel til hurtig og let at forvandle Udbyderen af egne Frembringelser til Køber af de Andres Frembringelser. Og denne savnede Formidling, det er: den hertil nødvendige Forøgelse af Pengemængden. Var denne bleven forøget i hele Tidsrummet, saaledes som den blev i 1879^—81, saa vilde den forstyrrede Balance atter hurtig være kommen tilstede, Ja, havde den blot holdt sig uforandretpr.Individ, vilde Balance ogsaa være kommentilstede,blot et noget lavere Prisniveau end det tidligere. Men den stadige relative FormindskelseafPengemængden gjort det umuligt at komme til Ro; intet Prisniveau har varet længe nok, til at »HarmonienimellemProduktionens Forbrugets mangfoldigeFormerog

foldigeFormerogRetninger« har kunnet komme tilstedepaadette Det er gaaet ganske som ved en Forhandling imellem to Mænd, af hvilke den ene ønsker at sælge, den anden at købe en Ejendom, men hvor den sidste byder lidt mindre, end Ejeren vil sælge for, og derefter, hver Gang denne efter lidt Betænkning bekvemmer sig til at gaa ind paa det fremkomne Tilbud,deraftager til at nedsætte sit Tilbud. Hver Gang man har troet, at man nu var naaet til det Punkt, hvor Priserne vilde falde til Ro og HarmonimellemUdbud Efterspørgsel * komme tilstede, har det vist sig, at der nu ikke længer var Penge nok til at gennemføre den gensidige Udvexling af Frembringelseridens Omfang paa dette Prisniveau — og Priserne have fortsat deres Dalen og forhindret den eftertragtede Harmoni imellem Udbud og Efterspørgsel.

Vende vi os endelig efter disse mere theoretiske Drøftelser til det egentlig brændende praktiske Spørgsmaal:hvilkeUdsigter der til en Forandring, særlig en Bedring, af den nærværende Situation? da ser jeg ganske vist lidt mindre optimistisk herpaa end min Kollega. Det staar nemlig for mig saaledes, at dersom der ingen Forandringer sker i Pengemængden enten ved nye Guldfund eller ved forøget Seddelemission eller endelig ved en stærkere, mere effektiv Anvendelse af Sølvet ved at lade det træde i de mindre GuldmøntersStedeller til Seddelfundering inden visse Grænser, er det Højeste, der kan ventes, at den >forbigaaende Disharmoni imellem de producerende Kræfter«, som nu har varet i en Aarrække, hæves derved,atBalance paa det nuværende lave

Prisniveau, at altsaa Prisfaldet standser. Herved vil ganske vist allerede meget være vundet; der vil komme større Ro og Fasthed i Forholdene, man vil atter kunne lægge fornuftige Planer for Fremtiden og projekterenyeForetagender Fare for at se Forudsætningernefordisse forandrede, inden Værket kommer i Gang. Men for alle de bestaaende, i dyrere Tider grundlagte eller erhvervede, Foretagender i Industri og Landbrug vil det nuværende Misforhold imellem Produktets Pris og de faste Produktionsomkostningerisaa vedblive, og Bedringen vil saaledes nærmest kun komme nye Foretagender eller nye Erhververeafde fuldt til Gode. En varig Indskrænkning af Produktionen anser jeg ikke for mulig, saa lidt som en Standsning af Befolkningens stadige Tilvæxt, og højere Priser kunne da kun fremkommeentenved forøget Pengemængde eller ved en Indskrænkning af Antallet paa dem, der bruge kontantePengetil af deres Konsum, altsaa en Forandring i den store Befolknings Sædvaner, hvorved denne vænner sig til at betale sit daglige Forbrug med Bankanvisninger og lignende Kreditmidler. Men en saadan Forandring foregaar ikke hurtigt — og her tale vi jo kun om den nærmere Fremtid. Hermed er ganske vist Muligheden af et hurtigt omslag ikke udelukket; vi saa jo et saadant indtræde i den sidste Halvdel af 1879 og holde sig i Aarene 1880_—81 — som Følge af Bankernes, særlig Banque de Frances. betydelige ForøgelseafSeddelemissionen, alene for sidstnævnte Banks Vedkommende steg fra 2137 Mill. frcs. i Oktbr. 1879 til 2752 Mill. frcs. i Decbr. 1881, altsaa en Forøgelseaf615 frcs. i 2V₄ Aar, samtidig med, at

Banken lod sit Metal strømme ud, saa at dens udæckedeSeddelmængdei Tidsrum forøgedes med 912 Mill. frcs.. hvortil kom en yderligere Forøgelse paa lignende Maade ved andre ledende Banker i Evropa. saa at dettes udækkede Seddelmængde forøgedes med i Alt 1000 Mill. Rmk. i omtrent 2 Aar. Man tør naturligvisumuligtpaastaa, noget Saadant ikke skulde kunne gentage sig; man maa tværtimod haabe, at Bankerne nu efter at have forøget deres Metalbeholdningville— da særlig Banque de France — være mindre betænkelige ved at forøge deres Seddelemission igjen; men man maa dog sige, at der i Øjeblikket ikke tindes Noget, som tyder paa, at dette vil ske efter en større Maalestok, ligesom det i sig selv heller ikke er ønskeligt, at det sker i større Omfang, end det tør ske uden at fremkalde en ny Reaktion. Endelig vil naturligvisenpludselig af Udbudet af nogle vigtige Artikler, saasom Korn, Bomuld, Kaffe osv., grundet i et eller flere Aars daarlig Høst, kunne fremkaldeenpartiel af større eller mindre Omfang;menom saadan lor de Paagældende vilde blive vn Forbedring af den økonomiske Tilstand, turde dog vel være et Spcrgsmaal.