Omsætningsmidlerne og Varepriserne. Supplerende Bemærkninger til »Forretningsløsheden og Guldet«

i. min i Maj 1885 udarbejdede Afhandling om »Forretningsløshedenog er det, som det vil erindres,søgt at de siden 1881 jævnt og stadigt synkende Varepriser have deres Grund deri, at Omsætningsmidlerneikke holdt Skridt med den betydelige,jævne stadige Forøgelse af Vareudbudet, der er en naturlig Følge af Befolkningens fortsatte Tiltagen og Benyttelsen af stedse bedre Produktionsmidler. Det blev særlig eftervist, at Guldproduktionen i de senere Aar snarest har været aftagende, medens Forbruget af Guld i kunstindustrielle Øjemed i hvert Fald har været mindst lige saa stort som tidligere og Amerika har lagt Beslag paa et stedse større Kvantum Guld til sin genoptagneMøntcirkulation. Aarene 1879^—81 blev der raadet Bod herpaa ved en betydelig Forøgelse af Bankernes udækkede Seddelmængde, idet denne i de fem Stormagtslande blev forøget med henved 1000 Mill. Kr., hvorfor der ogsaa i dette Tidsrum fandt en forbigaaendePrisstigning

gaaendePrisstigningSted og dermed et stærkt Opsving i det hele Forretningsliv. Men i 1881 begyndte Italien ligeledes at absorbere en betydelig Mængde af det Møntmetal,som havde været til Disposition for det øvrige Evropa, saa at, da Afgangen til Amerika derhosvedblev, samlede Guldmængde (Mønt og Barrer)i excl. Italien i 1883 ansloges til et ca. 5V₂ pCt. mindre Beløb end i 1880; og herpaa blev der ikke raadet Bod ved en stærkere Benyttelse af Banksedler,idet udækkede Seddelmængde i de vigtigste Lande i det første Par Aar i det Væsentlige forblev stationær og i 1883 udgjorde omtrent samme Beløb som i 1831. Ifølge Neumann-Spallart udgjorde Circulationenaf Sedler i de fem Stormagts-Lande i 1881 ca. 4035, i 1883 ca. 4045 Mill. Rmk. Og fra Slutningen af 1883 indtil Maj 1885, da min Afhandling blev skreven, var dernæst den udækkede Seddelmængde aftagen, uagtet der efter Mønternes Beretninger var al Grund til at antage, at Møntcirculationen ikke modtog nogen Forøgelse, og den samlede Pengemængde var saaledesafgjort Aftagen, medens baade Befolkningens og Produktionens Tilvæxt gjorde Krav paa flere Omsætningsmidler.

Fra det her angivne Standpunkt vil det utvivlsomt have sin Interesse nu at betragte Udviklingen i 1885 i dens Helhed og se, om Begivenhederne paa de her angivneOmraader staa i Samklang med den Grundbetragtning, jeg har gjort gældende i min Afhandling,eller været i Strid hermed. Da der jo notoriski har hersket en almindelig Stilhed i Forretningslivetog i forskellige Retninger har stræbt at indskrænke Produktionen, — en Bestræbelse, som er

bleven fremhjulpen ved Striker paa forskellige Steder, — var det meget vel tænkeligt, at den hermed følgendeIndskrænkning Vareudbudet, selv om en Forøgelseaf ikke fandt Sted, kunde føre til en Standsning af Prisfaldet eller endog en Opgang i Priserne — hvad der jo særlig er det Resultat, som de, der i den hele Bevægelse se et Udslag af en Overproduktion,have Regning paa at se indtræde som Følge af Produktions - Indskrænkningen. Et saadantResultat ingenlunde være i absolut Strid med den Opfattelse, jeg har gjort gældende, idet ogsaa den kun hævder, at der er opkommen et Misforhold imellem Mængden af Omsætningsgenstande og Mængden af Varer, men det vilde ganske vist gaa ud over, hvad jeg har troet at kunne vente af saadanne Indskrænkningeri

Betragte vi nu først Banque de France, hvis udækkedeSeddelmængde har været store Forandringer undergiven i hele Aarrækken 1879^—85 og derfor efter min Opfattelse har øvet en væsentlig Indflydelse paa den hele økonomiske Tilstand i dette Tidsrum, da har den i Løbet af 1885 paa Ny forøget sin Metalbeholdningog indskrænket sin Seddelcirkulation. Den 8. Jan. 1885 var dens Metalbeholdning 2023 Mill. frcs., hvoraf 998 Mill. i Guld, medens dens circulerende Seddelmængde udgjorde 2994 Mill. frcs.; dens udækkedeSeddelmængde saaledes 971 Mill. frcs. (den ikke med Guld dækkede Mængde 1996 Mill. frcs.). Den 31. Decbr. s. A. var derimod dens Metalbeholdning stegen til 2242 Mill.fr. (deraf i Guld 1157 Mill.), dens Seddelmængde indskrænket til 2918Mi11.fr.; den udækkedeSeddelmængde saaledes kun 676 Mill. fr. eller

henved 300 Hill. fr. mindre end ved Aarets Begyndelse(den
med Guld dækkede Mængde 1761 Mill.
fr. eller 235 Mill. mindre end i Januar).

En lignende Bevægelse er imidlertid samtidig, om end i noget mindre Omfang, foregaaet ved de ledende Banker i andre Lande. Ifølge Economist var nemlig Metalbeholdningen

I disse Banker tilsammentagne er saaledes i Løbet af 1885 Metalbeholdningen bleven forøget med ikke mindre end ca. 270 Mill. Kr. (ca, 375 Mill. frcs.), utvivlsomt for største Delen Guld. Samtidig forandrede deres circulerende Seddelmængde sig saaledes:

Belgiens er saaledes den eneste Bank, der har forøget Seddelmængde og formindsket sin Metalbeholdning; har vel ogsaa formindsket sin Metalbeholdning, tillige indskrænket sin Seddelcirculation i samme Forhold; i de andre Lande er

Metalbeholdningen forøget og Seddelcirculationen aftagen, er de nævnte Landes circulerende Seddelmængde Løbet af 1885 bleven formindsket med henved 70 Mill. Kroner (ca. 96 Mill. frcs.), og den udækkede Seddelmængde er altsaa i 1885 bleven formindsket med ca. 340 Mill. Kr., uden at der er nogen Grund til at antage, at den circulerende Møntmængde samtidig er bleven væsentlig forøget i noget af de evropæiske Lande.

Hvorledes har nu Varepriserne stillet sig i Løbet af 1885? Ogsaa herom giver Economist Oplysninger, selvfølgelig kun for Englands Vedkommende; men der er al Grund til at antage, at Prisbevægelsen ikke har været væsentlig forskellig i det øvrige Vestevropa. bort fra de mere forbigaaende Svingninger i Løbet af Aaret, vare Priserne*) for

---

*} Disse Priser ere ikke de tilfældige Priser for to enkelte Tidspunkter, i det væsentlige et virkeligt Udtryk for Prisbevægelsens og Styrke.

Af de her nævnte 26 Varer, hvoraf 2 i 2 Kvaliteter, har kun en (Staalskinner) holdt sin Pris uforandret Aaret igennem (uden Svingninger); 7 ere stegne i Pris, efter arithmetisk Gennemsnit ca. 11,₇ pCt., nemlig Tin og Bly, Sukker, The og Ris, Silke og Hør, dog saaledes,at The er kun den ringere Kvalitet stegen i Pris, medens den bedre Kvalitet er falden; men IH — hvoraf en i to Kvaliteter — ere faldne i Pris. efter arithmetisk Gennemsnit 8,₆ pCt., og heriblandt adskillige af de Varer, som spille den største Rolle paa Varemarkedet.Samles enkelte Varesorter i Grupper, da

er det særlig Kolonialvarer, som ere stegne i Pris: for de mineralske Produkters Vedkommende er den arithmetiskeGennemsnitspris uforandret; men det er de betydningsfulde Varer Jern og Kul, som ere dalede i Pris, medens der kun er Prisstigning for Tin og Bly. Fortæringsgenstande (Kød og Korn), Belysningsmaterialier(Talg Petroleum) samt Kaastoffer for Textilindustrienere sunkne i Pris; af den sidstnævnte Varegruppe er det kun de for Varemarkedet mindre vigtige Raastoffer Hør og Silke, der danne en Undtagelse.

Tages det arithmetiske Gennemsnit for alle Varer
under Et, bliver der et gennemsnitligt Prisfald af
2« pCt.

Til de anførte Fortæringsgenstande kunne endnu føjes et Par vigtigere Varer, som notorisk ere faldne i Pris, nemlig Smør og Ost samt Flæsk. Hvad Smør angaar, var ifølge »Berl. Tid.« her i Landet Gennemsnitsprisen højeste Notering for første Klasses Smør i Decbr. 1885 kun 104 imod 116 i Decbr. 1884, og hele Aarets Gennemsnitspris var 100 imod 109 for 1884 — altsaa et Prisfald af ca. 9 pCt.

Den tilbagegaaende Bevægelse i Priserne har saaledesatteri haft omtrent samme Omfang, som i de foregaaende Aar, og naar den i sin Helhed ikke er fremtraadt med endnu større Styrke, skyldes det den Omstændighed, at et Par enkelte Varer, Sukker og Tin, ere stegne forholdsvis betydeligt i Pris. At dette i alt Fald for Sukkerets Vedkommende skyldes en stærk Indskrænkning i Produktionen, er utvivlsomt. Hvorvidtnogetlignende været Tilfældet med de andre Varer, hvis Pris er steget, vides ikke; for Tinnets VedkommendesigesStigningen

kommendesigesStigningen(i Economist) at skyldes »speculative operations« i A arets andet Kvartal, medensdeda Priser senere synes at have haft Vanskelighed ved at holde sig. Derom kan der jo imidlertid ikke være nogen Tvivl, at man ved en betydeligIndskrænkningaf Vares Produktion kan standse dens Prisfald og endog genvinde noget af det tabte Terræn. Men et andet Spørgsmaal bliver det, om denne Fremgangsmaade virkelig samtidig lader sig anvende paa samtlige Produktioner, eller om ikke Indskrænkningenpaaet nogle Omraader fører til, at de ledigblevne Arbejdskræfter og Kapitaler søge at finde Beskæftigelse paa andre Omraader. At der i hvert Fald behøves en ganske overordentlig Indskrænkning af den hele. samlede Produktionsvirksomhed for at opnaa det tilsigtede Resultat, turde fremgaa deraf, at der jo utvivlsomtiflere har fundet en ret betydelig Formindskelse af den sædvanlige Virksomhed Sted — — saaledes i Skibsbygnings- og Maskinindustrien —, uden at derfor en Prisstigning er indtraadt. Og Et maa man i alt Fald gøre sig klart, dersom man vil undgaa uheldbringende Skuffelser: at der vel ved en almindelig Indskrænkning af Produktionen kan tænkes tilvejebragt en saadan Balance imellem Vareudbudet og KonsumenternesKøbemidler,at standser; men at man da ogsaa vedblivende maa holde Produktionen indenfor den saaledes tilvejebragte Begrænsning for at kunne holde disse Priser eller endog naa til en Prisopgang, saa længe de Omsætning<midler, der i deres Helhed, under fornøden Hensyntagen til deres Omløbshastighed, er et Udtryk for Konsumenternes Købeevne, ikke forøges. Enhver Tro paa, at den ved en stærk Indskrænkning af

Produktionen tilvejebragte Standsning af Prisnedgangen skulde tilstede et fornyet Opsving i Industrien, vil sikkertsnartvise illusorisk. Det er kun ved at fastholdeIndustrienssaaledes Omfang, at man kan opnaa mere lønnende Priser; men Ulykken er den, at de Fleste strax ville betragte saadanne mere lønnende Priser som en Opfordring til atter at udvide deres Produktioner.Skuldederimod ledende Banker beslutte sig til at lade noget af det i deres Beholdninger opsamledeGuldstrømme igen uden strax deraf at tage Anledning til at indskrænke deres Seddelmængde i tilsvarendeOmfang,og tilfredsstille det Krav paa forøgede Omsætningsmidler, som indeholdes i en tiltagendeEfterspørgselved Priser, — da vilde ganske vist Udsigterne stille sig en Del anderledes, og ligesaa, dersom en væsentligere Forøgelse af Guldmængden i Evropa turde imødeses. Men hertil synes der foreløbigikkeat sig Tegn; tværtimod tyde Forholdene i Amerika snarest paa, at det vil lægge Beslag paa endnu mere Guld end hidtil.