Verdenspostforeningens 10-aarige Virksomhed, betragtet i Almindelighed og særlig i Forhold til Danmark.

Ved den den 9de Oktober 1874 i Bern afsluttede Postkonventionstiftedes almindelig Postforening (Union générale des postes) til gensidig Udvexling af Postforsendelsermellem i Evropa og de enkelte ikkeevropæiske Stater, der strax meldte sig ind i Foreningen,hvilken traadte i Virksomhed den 1. Juli 1875. Efteråt være undergaaet nogle Forandringer og Udvidelser ved den den 1. Juli 1877 i Paris afsluttedeKonvention ved hvilken Foreningens Navn forandredestil (Union postale universelle)— ved den dertil sig sluttende Konvention af 3. Novbr. 1880 har Foreningen saaledes bestaaet i over 10 Aar. Da disse Konventioner atter have været Genstand for en Revision, der afholdtes i Lissabon i Begyndelsen af forrige Aar og ved hvilken vedtoges nogle rigtignok kun mindre væsentlige Ændringer, der ere gjorte gældende i disse Dage, turde det være et

passende Tidspunkt at dvæle lidt ved Foreningens tiaarigeVirksomhed undersøge, hvilken Betydning den har haft i Almindelighed og særlig for de Korresponderendei danske Postomraade.

For at komme til Klarhed derom vil det være nødvendigt at bringe i Erindring, hvorledes Tilstanden var, da Konventionen af 1874 traadte i Kraft. For ethvert Postterritorium, det være nok saa lille f. Ex. Storhertugdømmet Luxemburg) bestod der særlige Kegler for Postbesørgelsen, saavel med Hensyn til Taxten for Brevene, Vægten for det enkelte Drev (der varieredes mellem 72» dU °8" 1 L°d eller 15 Gram), Stigningsforholdet Portosatserne (Vægtprogressionen), som med Hensyn til Detailbestemmelserne for Brevforsendelsen. enkelte Stater vare fuldstændigt prisgivne Postbestyrelserne i de Lande, over hvilke Brevene skulde transitere, med Hensyn til hvilken Porto der skulde erlægges Transiten, og dette kunde navnlig for de smaa Stater fremkalde store Vanskeligheder. Alt dette forandredes ved Oprettelsen af den fælles almindelige Postforening. Dennes enkelte Medlemmer bieve ved denne forpligtede til at yde Transit for andre Foreningsmedlemmer en fast moderat Godtgørelse, nemlig 2 francs pr. Kilogram, hvilken i større eller mindre Grad var lavere end den Transitporto, der forinden var erlagt for Brevenes Befordring gennem et Land. Denne lave Transitporto kan anslaas til at udgøre 2 Øre pr. Brevsats for hvert Land, Brevet passerer. Herved vandtes der særdeles meget, thi Forhandlingen om, hvad der skulde erlægges i Transit for Postforsendelser, ofte Anledning til übehagelige Rivninger.

Det andet Punkt af Betydning, der vandtes ved

den nye Forening, var, at man blev enig om at fastsætteen forholdsvis lav Porto af 25 centimes (der i Danmark er afrundet opefter til 20 Øre) for Breve mellem alle Foreningens Lande, dog saaledes, at der for Breve, som have en lang Vej at passere til Søs (over 300 Sømil) maa opkræves en højere Porto.*) For hver 15 Gram (3 Kvint) skal der erlægges en Portosats.Endelig man sig for at faa nogenlundeensartede indførte for Brevenes Behandling,ligesom indtil da stedfunden yderst minutiøs Mellemregning mellem de forskellige Postterritorier faldt bort eller dog indskrænkedes i en betydelig Grad derved, at ethvert Postvæsen nu beholder den Franko, det har opkrævet for afsendte frigjorte Breve, og den Porto, der er blevet erlagt for indgaaede ufrankerede. Kun med Hensyn til, hvad der skal erlægges i Transit, finder dei en Opgørelse Sted i en kort Tid af Aaret.

21 Stater traadte i 1874 ind i denne Forening, nemlig alle de evropæiske (undtagen Montenegro) samt desuden Ægypten og de forenede Stater i Nordamerika, hvilke oprindelig havde givet Stødet til, at Sagen var blevet taget under Overvejelse, idet der efter disse Staters Indbydelse havde i 1863 fundet en almindelig Postkonference Sted i Paris, paa hvilken forskellige Spørgsmaal vedrørende en lettere international Postforbindelsevare for Drøftelse. Om der end ikke ved denne Lejlighed blev sluttet nogen formelig Traktat,

---

*) Naar undtages de forenede nordamerikanske Stator, der ikke har gjort Krav paa den højere Porto, de vare berettigede til at forlange, erlægges der nu 50 pCt. mere for Breve til alle oversøiske Stater eller til de Lande i Asien og Afrika, hvortil Befordringen sker til Søs over 300 Sømile.

saa blev der dog truffet visse Aftaler, navnlig i Retning af Beregning af en billigere Transit for Breve, som ligefrem maatte lede hen til det Maal, som naaedes i Bern i 1874. Forøvrigt var Tanken om en ensartet internationalPorto paa et tidligere Stadium bragt frem af en dansk Postembedsmand, hvorom jeg forøvrigt har udtalt mig, da jeg i Decbr. 1874 holdt et Foredrag om Postkonventionen i Bern'¹').

Jeg kan ikke forlade dette Emne uden at omtale den mærkelige Stilling alle cvropæiske Stater forinden havde indtaget til den internationale Postforbindelse, thi medens alle Staterne efterhaanden i Løbet af nogle og tyve Aar vare fulgte i Englands Spor ved for Breve i Indlandet at indføre en lav, tildels ensartet Porto, saa fastholdt de alle i en lang Aarrække, ogsaa England, en højere Portoandel end den indenlandske for Breve til Udlandet**).

Imidlertid var Danmark en af de første Stater, der bragte den indenlandske Porto i Anvendelse ligeoverfor Udlandet og det var den første Stat ligeoverfor hvilken England kun beregnede intern Porto for de med dette udvexlede Breve.

Ved Konventionen i Bern blev Taxten for
Tryksager. Vareprøver og Mønstre, der udvexledes

---

*) vide Nationaløkonomisk Tidsskrift, 6tc Bind.

**) Til Exempel skal anføres, at medens den indenlandske Porto i Danmark var 4 Skilling og i England 1 penny, saa bcregnedes indtil Aarct I^(is for Breve mellem Danmark "g England i dansk Portoandel 9 Skilling og i engelsk Portoandel ^]/₂ pence, hvortil kom Transit-Portoen. Denne var saa høj, om ogsaa Brevene transiterede i lukket Sæk gennem et Land og saaledes kun foranledigede ringe Arbejde og ringe Udgift, at det grænsede til Optrækkeri, og Danmark stod i saa Henseende indtil 1864 ikke tilbage for andre Stater.

mellem Foreningsstaterne, fastsat til < Centimer pr. 50 Gram (10 Kvint), Transitgodtgørelsen for Tryksager fastsattes til 25 Centimer pr. Kilog., hvilket kan anslaas til 1 Øre pr. Korsbaandsats for hvert Land, Forsendelsenpasserer.

For Brevkort mellem Foreningslandene fastsattes Portoen til det Halve af Portoen for almindelige Breve og for lifrankerede Breve til det Dobbelte af Portoen for frankerede.

For Eftersendelse af Breve fra et Land til et andet i Foreningen, det vil sige, naar Adressaten var rejst til et andet Land end det, hvortil det var adresseret, beregnesingen Tillægs-Porto, medens der tidligere beregnedes ny Porto for hvert Land, det passerede. Dette var altsaa en stor Lettelse. Desuden blev det fastslaaet, at der ikke maatte opkræves Bærepenge for Breve fra et Foreningsland et andet. I Danmark hævedes Bærepengene ligesom i England med den lave, ensformige Portos Indførelse (den 1. April 1851), men der var mange Lande, i hvilke de vare bibeholdte. Naar der saaledes opkrævedes Bærepenge i det ene af tvende Lande, men ikke i det andet, blev Betalingen for Brevene i Virkeligheden ensartet mellem tvende Lande.

Tages det i Betænkning, at der var adskillige Stater, i hvilke den interne Brevporto paa den Tid udgjorde 15^—16 Centimer og Betalingen for andre Postydelser stod i Forhold dertil, samt at der i Transit erlagdes en Godtgørelse, der i det mindste var det Dobbelte af den, der nu blev fastsat, og i flere Lande udgjorde indtil det Femdobbelte deraf, maa det erkendes, at det var store Resultater, der opnaaedes ved denne Konvention, og som afgiver et Bevis paa den Mands Dygtighed, der

Aar Sjælen i Forhandlingerne, den tyske Generalpostmester,Dr.
Stephan.

Ved den i 1878 i Paris stedfundne Revision af Konventionen deltog 31 Stater i Forhandlingerne. nedsattes Portoen for Tryksager, Vareprøver Mønstre samt Forretningspapirer til 5 Centimer pr. 50 Gram, med et Minimum af Betalingen for de sidstnævnte af 25 Centimer, og for Vareprøver og Mønstre af 10 Centimer. Det bestemtes, at Tryksager Forretningspapirer kunde modtages indtil en Vægt af 2 Kilogram. For utilstrækkeligt frankerede Breve blev det bestemt kun at opkræve det Dobbelte af den Del af Forsendelsen, der ikke var frigjort, medens tidligere beregnedes det Dobbelte af hele Forsendelsens kun med Fradrag af Værdien af de derpaa anbragte Frimærker. Gebyret for anbefalede Breve maatte i Evropa ikke overstige 25 Centimer (uden for Evropa 50 Centimer), og for Mogtagelsesbeviser, som erhvervedes hos Adressaten, fastsattes Betalingen til det samme som for et enkelt Brev (25 Cent.). Der indrømmedes en Ret til at fastsætte en lavere Porto end den almindelige for Breve, der udvexledes i Grænsedistrikterne indenfor et Omraade af 30 Kilometer.

Ved disse Forhandlinger bleve 14 Stater enige om en Udvexling af Postanvisninger paa Beløb indtil fr. mod et Gebyr af 25 Cent. pr. 25 fr., med en Minimalsats af 50 Cent., saaledes at Udfærdigelsen fandt Sted i det Lands Mønt, hvor Udbetalingen skulde foregaa, men i Afsendelseslandets Sprog.

Denne Overenskomst var efter min Formening af
ikke ringe Betydning, dels for Rejsende, dels for ringerestillede
der skulde have mindre Beløb tilstillede,idet

lede,idetdet er forholdsvis kostbart at trække Vexler paa Smaasummer og det i en mindre By eller et langt bortliggende Land er vanskeligt og forbundet med Tab at faa fremmede Sedler vexlede, medens man ved Postanvisningernepaa billig og bekvem Maade kan faa Smaabeløb besørgede.

Forinden var det kun forholdsvis faa Stater (7), med hvilke Danmark kunde udvexle Postanvisninger. Ligeledes sluttedes der mellem 16 Stater Overenskomst om Udvexling af Pengebreve indtil et Beløb af 500 francs imod et Assurancegebyr af 5 Cent. pr. 200 frcs. for hvert Land, Værdibrevet passerer eller er Genstand for Behandling med et Tillæg af 10 Cent. for længere Søbefordring.

Forinden denne Overenskomst sluttedes, var der, saavidt erindres, kun 8 Stater, i hvilke Postvæsenet paatog sig at befordre Pengebreve og overtog Garanti for den opgivne Værdi. Det var derfor et ikke ringe Fremskridt, der gjordes ved denne Overenskomst.

Den 3. Novbr. 1880 afsluttede Delegerede for 22 Stater en Overenskomst om Besørgelsen af Postpakker. Det vil sige Pakker af Vægt indtil 3 Kilogram, men uden angiven Værdi, og med et begrænset Omfang. I kun meget faa Lande, saavidt vides 7, befattede Postvæsenet sig med at befordre egentlige Pakker. Vel kunde man ved Postvæsenet i de til Verdens-Postforeningen hørende Stater faa sendt Bøger og andre Tryksager indtil en Vægt af 1 Kilogram (2 Pd.) og Vareprøver indtil en Vægt af 250 Gram (V₂ Pd.), men dette var en saa stærk Begrænsning, at der ofte udtaltes Beklagelse over, at ikke Postvæsenet i alle Stater besørgede Pakker. Portoen blev derhos fastsat forholdsvis lav og ensartet,

nemlig til 50 Centimer (36 Ore) for Indleverings- og Udleveringslandet og for hvert Land, Pakken passerede, med et Tillæg for længere Sobefurdring og undtagelsesvisfor af Hensyn til Landets store Udstrøkning. For Udbringning og Toldbehandling er det derhos tilladtaf at opkræve indtil 25 Cent. (18 Øre) pr. Pakke. Erstatning for Tabet af en Pakke ydes med en Sum af indtil 15 frcs. efter nrerrnere Opgivende af Pakkens Indhold og Værdi.

Det er ikke ringe Vanskelighed, der har væiet forbunden med at i'aa Enighed bragt tilveje om de herhen Forhold, og det gør derfor de Mænd Ære, der forstod at rydde disse Vanskeligheder til Side. Publikum i Almindelighed har sat megen Pris paa denne Overenskomst, og man bører endnu ofte fremført med, at der paa denne Maade billigt, hurtigt og sikkert kan befordres alie Slags mindre Pakker.

Den 1. Februar 1885 samledes Delegerede fra Postvæseneti Stater i Lissabon for at revidere de omtalte Konventioner. Større Forandringer foretoges vel ikke, men de vedtagne Bestemmelser præciseredes nærmere og Antallet af Undtagelser fra de almindelige Regler, der vare indrømmede enkelte Stater, bleve noget indskrænkede.Adskillige end mindre vigtige Forbedringer ere dog ogsaa blevne vedtagne, iblandt hvilke skal nævnes Eet til at forsende Brevkort med betalt Svar til alle Foreningslande og Adgang til at forlange en Forsendelse tilbage eller forandre Adressen indtil det Øjeblik, den er kommen Adressaten ihænde. Dette, Punkt spiller en ikke ringe Rolle i Handelsverdenen, idet det af og til forekommer, efteråt et Brev er afsendt,at

sendt,atder indtræder Begivenheder eller modtages Oplysninger, som gør det ønskeligt at forandre de i et Brev tagne Dispositioner og saaledes erholde det tilbage. Der er nu truffet Bestemmelse om, hvorledes dette skal effektueres; imidlertid er der visse Lande, i hvilke Lovgivningenhjemler (eller hans Bo) Ret til et Brev eller en Forsendelse, naar den er afgivet til Befordringtil og i disse Lande er altsaa Tilbagckaldelsesrettenuden

Man er ogsaa blevet enig om Betingelserne for at kunne faa Breve bragte ud ved Expresbud — forsaavidt Stat overhovedet har indladt sig- paa den Slags Besørgelse.

I det Hele taget har en liberal Aand gjort sig mere gældende end tidligere, saaledes at det nu er tilladt at benytte Brevkort, forfærdigede ved privat Industri, paa Betingelse af, at de i Formen og med Hensyn til Papirets ere fuldstændig overensstemmende med de officielle. Ligeledes er der givet Begrebet »trykte Sager« en liberal Fortolkning.

Antallet af Stater, mellem hvilke der kan ud vex les Postanvisninger, er voxet til 27, og er man tillige blevet enig om mellem disse at expedere Beløb, anviste pr. Telegraf.

Værdibreve kan nu forsendes mellem 22 Stater og
indtil et Beløb i ét Brev af 10,000 frcs.

Postpakker kan nu bel ordres til og fra 31 Stater, men desværre er England ikke blandt disse. Omendskøntden Postbestyrelse ved et betydeligt Arbejdeog den tidligere Generalpostmester Fanecetts Energi overvandt de Vanskeligheder, der fra JernbanernesSide i Vejen for at imødekomme det af

Publikum ved Interpellationer i Parlamentet rejste Ønske om, at Postvæsenet vilde uvertage at besørge Smaapakkerbefordrede, at der nu i Storbritanien og Irland af Postvæsenet modtages Pakker til Befordringindtil Vægt af 7 Pd. og imod en efter engelske Forbold nogenlunde moderat Betaling, saa har den ikke troet at kunne gaa ind paa Udvexling af Srnaapakker med Udlandet for en saa billig Betaling som den, hvorom de 31 Stater ere blevne enige. Indtil videre kan der derfor ikke sendes Postpakker til England.*)

Vægtgrænsen for Postpakkerne er nu udvidet til 5 Kilogram, og man er blevet enig om — dog ikke i alle de 31 Stater — at lade trække Postopkrævning indtil et Beløb af 500 frcs. paa Postpakker og at akceptere til Garanti en Værdi af indtil 500 francs pr. Pakke.

For lette, i Forhold til Vægten voluminøse Pakker
opkræves 50 pCt. højere Porto end den almindelige.

Af de paa den sidst afholdte Kongres under Forhandlingfremsatte Forslag, der ikke bleve vedtagne, skal jeg omtale de væsentligste, nemlig dels en Ophævelse eller dog en større Nedsættelse af Transitportoenfor og dels Indførelse af Abonnement paa Aviser og disses Forsendelse for en endnu lavere Porto end Korsbaandstaxten. Hvad det førstomtalte Forslag angaar, da er det ikke saa underligt, at det kunde finde Modstand, thi ved de efterhaanden indførte lave Taxter, særlig for Tryksager, Vareprøver osv., er Vægten af de transiterende Brevforsendelser voxet meget

---

*) Vod et senere truffet Arrangement kan der dog fra 1. Maj ii'lvexles Pakkur uden angiven Værdi af Vægt indtil H i'und med Storbritanien og Irland i alt Væsentligt efter Keglerne for Postpakker, men mod en noget højere Betaling.

betydeligt og deres Transport maa saaledes ligefrem medføre en ikke übetydelig Udgift for den Stat, der yder Transiten, uden at denne altid vilde være i Stand til at faa Ækvivalent derfor ved den Transit, den til Gengæld kunde paakalde ydet af andre Stater. En lille Stat vil derhos ofte af Hensyn til Transiten være nødsagettil tilvejebringe og vedligeholde mere kostbare Befordringsydelser end dens indre Trafik gjorde nødvendig,og Ydelser turde den dog have et berettiget Krav paa at faa erstattet, i alt Fald delvis.

Med Hensyn til Betydningen af Transiten skal jeg oplyse, at Brevsækkene, der transitere Danmark, veje i Retningen til Sverig og Norge gennemsnitlig c. 1000 Pd., i Retningen fra Sverig og Norge c. 800 Pd. eller med andre Ord: det er et pænt lille Vognmandslæs af Brevpostsager, der daglig befordres gennem Landet i begge Retninger. Indtægten af denne Transit er omtrent voxet op til at blive den samme som forinden Postforeningens Dannelse, medens den af Danmark fremmede Stater ydede Transitgodtgørelse er noget lavere end forinden Foreningen traadte i Virksomhed. Sverig-Norges Transit gennem Danmark er voxet stærkere end Danmarks gennem andre Lande, har sin naturlige Grund i, at disse Stater opnaaede en langt betydeligere Nedsættelse i Portoen til fremmede Lande end Danmark, hvorved deres udenrigske Korrespondance stige stærkere end Danmarks.

Der er ikke mange Stater, i hvilke Postvæsenet har indladt sig paa at modtage Abonnement paa Aviser og indkassere Abonnementspengene; saavidt vides foruden Danmark kun Norge, Sverig, Tyskland, Rusland, Schweiz og delvis Østerrig-LTngarn og Belgien, og der er næppe nogen anden Stats Postvæsen, der besørger

Aviser befordrede og omdelte for en saa lav Betaling som det danske, nemlig for y2y₂ re P^r- Expl. Mængden af Aviser er derfor her, ligesom i andre Stater, hvor de besørges for en forholdsvis for lav Betaling, voxet i den Grad, at de navnlig, naar Hensyn tillige tages til deres Volumen og Vægt. saa at sige kvæle Brevene, eller i alt Fald lægge et betydeligt Baand paa den hurtige Besørgelse af disse. Det forvolder nemlig en større Ulejlighed at besørge Aviserne end Brevene, saavel paa Afgangs- som paa Ankomststedet, paa det førstnævnte fordi Postvæsenet har indladt sig paa at lægge dem sammen og tælle dem samt pakke dem ind til ethvert Bestemmelsessted efter det Antal, hvorpaa der abonneres paa ethvert Sted. Derefter samles de mange og svære Pakker. Paa Ankomststedet skulle Aviserne eftertælles og ud sorteres efter opgivet Tal af hver Avis til enhver Brevbærer, samt derefter af denne foldes sammen, som han bedst véd og kan, for at de kunne bindes sammen med Brevene, efteråt de forinden ere blevne ordnede og paaskrevne Abonnentens Navn efter en foreliggende Liste. Denne Manipulation er saa vidtløftig, at den altid forsinkerBrevexpeditionen,og samt Omfanget af Aviserne er som oftest saa stor — langt større end Brevenes —. at den hindrer Budet i at bevæge sig med Lethed og gør ham træt, førend han er kommet til Ende med Omdelingen. Til Oplysning om Forholdet mellem Brevenes og Avisernes Vægt skal jeg saaledes meddele, at medens Antallet af afsendte Aviser og Breve med Aftentoget ad Vestbanen omtrent er ens, er Vægten af Brevene i Gennemsnit kun 5 å 600 Pd., men af Aviserne derimod 12 å 1300 Pd. Med Morgentoget ad Vestbanen er Misforholdet endnu større, idet Brevenes Vægt kun udgør c. 300 Pd., Avisernes derimod c. 2000

Pd. De fleste Breve, navnlig Forretningsbreve, skrives nemlig i Tiden mellem 11¹/₂ Fm. og 6'/₂ Em.; det er væsentlig kun private eller Familjebreve, der skrives efter den Tid. Der kan saaledes ikke længere, som forhen, tales om at befordre »Brevsækken« eller at betegneBrevpostensom ridende Post«, i ModsætningtilPakkeposten, kaldtes »den agende Post«, og som en Illustration til Postens Betydning i 1844, da Altona-Kiel Jernbane nærmede sig sin Fuldførelse, kan jeg anføre, at Jernbaneselskabet blev forpligtet til gratis at befordre Brevposten og 600 Pd. Pakkepostgods daglig i hver Retning. Det fremgaar af det ovenfor Meddelte, at nu vejer Brevposten langt mere end Pakke posten dengang.

Man vil saaledes ikke kunne forundres over, at Postvæsenet i de Stater, som hidtil ikke have befattet sig med at modtage Abonnement paa Aviser og befordre dem (or en billigere Betaling end Korsbaandsforsendelser, næret Betænkelighed ved at gaa ind paa det derom gjorte Forslag. Den nuværende Taxt for internationale , 5 Centimer pr. 50 Gram. turde noget nær være Minimum af den Taxt, hvorfor Postvæsenet er i Stand til at befordre Forsendelserne, Siden af Breve, uden at udsættes for Tab derved.

Betragtet fra et almindeligt Standpunkt er det betydeligeResultater, ere opnaaede ved Verdenspost- Foreningen. nemlig i store Træk for Postbestyrelserne: en Ret til Transit paa billige Vilkaar, i Stedet for den tidligere møjsommelige og ofte smaalige Forhandling om Vilkaarene for Transiten og Ophøret af den minutiøseog Afregning over skyldig Franko eller tilgodehavende Porto m. v., og for Publikum: en ensartetmoderat

artetmoderatPorto for Brevpostsager, samt en for de fleste Staters Vedkommende ensartet Behandling af Postforsendelserne, saa at de Korresponderende nu ikke længere, som forben, behøve at erkyndige sig om, hvad et Brev til Udlandet koster, hvor meget et Brev maa veje for at kunne befordres for enkelt Porto, om anbefaledeBreve kunne forsendes i Spidskouvert og om de skulle forsynes med Laksegl samt i bekræftende Fald med hvor mange, osv. Den vedtagne Udvexling af Postanvisninger efter ensartet Taxt og ensartede Former, samt Forsendelsen af Penge i Breve paa Postvæsenets Ansvar og Befordringen af Smaapakker for en lav, let fattelig Taxt og forholdsvis hurtigt ere Fordele, der, om end de herom afsluttede Overenskomster endnu ikke gælde for alle Foreningslandene, dog ere af en saadan Betydning, at der med Føje maa skønnes paa det, der alt nu efter Foreningens tiaarige Bestaaen, er opnaaet.

Imidlertid er der ogsaa opstaaet nogle Ulemper ved de nye Bestemmelser, af hvilke jeg skal fremhæve den, at den betydelige Vægt, det er tilladt at befordre sammen med Breve for modereret Porto som Tryksager— 2 Kilog. — har til Følge, at Expeditionen (Sorteringen) og Ombæringen af Brevene besværliggøresog i ikke ringe Grad, ligesom ogsaa mange mindre Breve forstikke sig i disse større Forsendelserog eller dog først komme Adressaten i Hænde efter at have gjort en Afstikker af undertiden indtil Hundreder af Mile. Der er overhovedet nogen Modsigelse mellem paa den ene Side at gøre store Anstrengelserog betydelige Bekostninger for at faa Posten hurtigt fremført, ikke alene med II tog. men

ogsaa med Exprestog, og saa paa den anden Side samtidigt belemre Brevposten med saa tunge Forsendelser,at paa Ankomststedet derved medtageren Forhold til den hurtige Befordring altfor lang Tid. At Vareprøver kunne under alle Slags Former befordres sammen med Brevene har til Følge, at disse, især naar Brevkuverterne ere af skørt Papir, lide Molest og sprænges i Kanterne. Overhovedet er det en Kendsgærning, at alle uhaandterlige Forsendelser,der sammen med Brevene — hvilke altidmaa Hovedgenstanden for Postvæsenets Virksomhed,— til Skade for disse saavel med Hensyn til Behandlingen paa Afgangsstedet som under Transporten og paa Ankomststedet.

Den ringe Udstrækning af Grænserayonen — 30 Kilometer —, indenfor hvilken det er tilladt Foreningslandene lade opkræve en lavere Porto end den almindelige, at være en vel stræng Hævdelse af den ensartede Porto, især saa længe den andrager 25 Centimer.

Den største Ulæmpe ved Foreningsbestemmelserne er dog den, at ikke alle Foreningsstaterne have villet eller kunnet bøje sig for Majoritetens Beslutninger i alle Punkter og at man saaledes har været nødsaget til at maatte indrømme visse Stater en Særstilling, f. Ex. med Hensyn til Undladelse af at yde Erstatning for anbefalede Breve, som gaa tabt, Nægtelse af Retten til at forlange Forsendelser tilbageholdte, saa længe de ikke ere komne i Adressatens Hænder, Undladelse af at besørge Breve udbragte ved Expressebud osv.

Det tør dog antages, at jo længere Foreningen bestaar,desto
af dens Medlemmer ville da føle

Ulæmperne ved at indtage en Særstilling i denne for
enkelte Punkters Vedkommende og efterhaanden ogsaa
for disse slutte sig til de andre Stater.

Hvad særlig angaar Foreningens Indflydelse paa Danmarks postale Forhold, da er det ganske vist, at den hverken har været af gennemgribende eller stor Betydning. Vi havde, som ovenfor anført, været saa heldige forinden dens Oprettelse at faa afsluttet fordelagtige Traktater om Brevforsendelsen til og fra de Lande, med hvilke vi udvexlede den største Korrespondance. Vort Forhold til Sverig og Norge forblev i det Væsentlige überørt af Foreningsbestemmelserne, angik den mellemrigske Forbindelse. Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Hamburg og Lübeck kostede et enkelt Brev 12 Øre, til det øvrige Tyskland og Østerrig-Ungarn 16 Øre-, Betalingen for disse Breve blev forhøjet til 20 Øre, for de førstnævntes Vedkommende ved Bestemmelserne Konventionen af 1878. Til Storbritanien og Irland samt til Holland kostede et Brev det samme som efter Foreningens Dannelse, nemlig 20 Øre. Det var kun Portoen for Breve til og over Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Rusland, Schweiz, Spanien og de forenede Stater i Nordamerika, som blev lavere efter Foreningstaxten, men til disse Stater er Korrespondancen langtfra saa stor som til de førstnævnte, hvilke Portoen enten blev forhøjet eller uforandret.

Se vi ben til, hvilken Indflydelse Foreningen har haft paa Korrespondancen til og fra Udlandet, viser det sig ogsaa, at uagtet den er voxet, saa har dens Væxt dog ikke været saa stærk som Indlandets. Medenssaaledes indenlandske Korrespondance i Finansaaret1873—74

aaret1873—74udgjorde i runde Tal 13,900,000, og Tallet af Breve fra Udlandet 2,600,000, eller ca. 19 pCt., udgjorde den indenlandske Korrespondance i 1884 —85 31,600,000, og Tallet af Breve fra Udlandet 5,050,000, eller ca. 16 pCt.

Naar vi nærmere undersøge, hvorledes disse Tal
fordele sig, viser det sig, at der befordredes:

Det viser sig saaledes, at uagtet Portoen er forbleven for de engelske Breve, er det dog Antallet af disse, der er voxet stærkest af alle udenlandske og uagtet Portoen for tyske Breve er blevet højere, er dog Antallet af disse Breve ogsaa voxet ikke saa lidt. Portoen for Breve til og fra Sverig og Norge er ikke undergaaet nogen Forandring i de 11 Aar, og desuagtet er de svenske Breves Antal voxet til mere end det Dobbelte, de norskes derimod

kun ca. 70 pCt. Antallet af Breve fra Nordamerika

er ogsaa steget til over det Dobbelte. Det er altsaa andre Faktorer end den lavere Taxt, der influerer paa den udenrigske Korrespondance, og medens vi i Postvæsenetbetragte livligere Handelstrafik som et af de væsentligste Momenter, der har gjort sig gældende med Hensyn til Korrespondancens Forøgelse paa England, Tyskland og Sverig, saa antage vi, at den store Udvandringtil forenede Stater har skabt en større Korrespondance paa disse.

Det fremtræder som noget paafaldende, at den dansk-norske Korrespondance ikke er voxet saa meget i denne Periode, som den øvrige udenlandske. Den overflyves nu af den nordamerikanske. Muligt er det ogsaa, at en hurtigere Fremførelse af Posten kan have nogen Indflydelse paa Korrespondancens Stigning, thi medens der ikke er sket nogen synderlig stor Fremskyndelse den dansk-norske Posts Befordring i de 11 Aar, er derimod Postens Fremførelse til og fra England samt en Del af Tyskland og tildels Nordamerika nu ikke lidet hurtigere end tidligere. Mellem London og København befordres Aftenposten saaledes nu i l^xj₂ Døgn imod tidligere 2 Døgn, hvilket faktisk er det samme som en Gevinst af ét Døgn.

Det viser sig stadigt, at der fra de større Handels- Centrer, saasom London, Hamburg, med flere, indgaar flere Breve hertil, end der omvendt sendes herfra dertiL Vi formode i Postvæsenet, at dette hidrører fra, at der gøres flere Tilbud fra de større Handlende hertil, som forblive übesvarede.

Siden jeg er kommet ind paa Statistiken, vil jeg
benytte Lejligheden til at oplyse, at i Budgettet for
indeværende Finansaar er Indtægten af indenlandske

Breve anslaaet til 2,400,000 Kroner og af udenlandske Breve til 721,000 Kroner eller ca. 30 pCt., uagtet de sidste, som tidligere oplyst, kun udgør 16 pCt. i Forholdtil første. Det maa imidlertid erindres, at omtrenten af de indenlandske Breve ere Landpostdistriktbreveog Breve, af hvilke der kun svares en Porto af 4 Øre, og at den for de udenlandske Breve fastsatte Porto erlægges for hver 15 Gram og for de udenlandske Tryksager og Vareprøver m. v. for hver 50 Gram, tildels med en Minimalporto, medens for de indenlandske Brevpostsager Portoen er ensartet uden Hensyn til Vægten.

Uagtet Antallet af Aviser, der besørges her i
Lan'det, er ligesaa stort som Antallet af Breve, idet det
udgør:

og uagtet Arbejdet, der er forbundet med at ombære Aviserne, er det samme, og med at expedere næsten det samme som med Brevene, ligesom Avisernes Transportkoster fuldt saa meget som Brevenes, er Postvæsenets Indtægt af Aviser kun ca. 300,000 Kroner aarlig eller næppe 10 pCt. af dets Indtægt af Brevene — et Misforhold, der kan give Anledning til mange Betragtninger, af hvilke én er uomstødelig, og

det er den, at det er et betydeligt Tab, Postvæsenet
har af Avisbesørgelsen.

Den lettere Udvexling af Postanvisninger med Udlandet, var en Følge af Konventionen af 1878, har vel forøget deres Tal i en ikke ringe Grad, nemlig fra 29,000 i 1873—74 til 53,000 i 1884—85. eller med 83 pCt.; men den indenlandske Omsætning af Postanvisninger dog voxet i det samme Tidsrum i en langt stærkere Grad, nemlig fra 254,000 til 876,000, altsaa har det i det sidste Aar været 3V₂ Gang større end i det første. Postvæsenets Indtægt af saavel inden- som udenlandske anslaas paa Budgettet for indeværende til 150,000 Kr. I det sidste Finansaar det 25 Millioner Kroner, der ere udvexlede pr. Postanvisning, og som saaledes har bidraget til at formindske paa Mønt.

Udvexlingen af Pengebreve med de Stater, der i 1879 optog denne Udvexling, er saa ringe, at den ikke fortjener særlig Omtale, og hvad Pakkesager angaar, ere de statistiske Oplysninger, der staa til min Raadighed, for ufuldkomne til, at jeg paa Grundlag deraf kan meddelesaadanne som give et virkeligt Billede af, hvilken Indflydelse Overenskomsten af 1879 har haft med Hensyn til Pakkebefordringen. Kun saameget kan jeg oplyse, at de hertil fra og over Tyskland indgaaedePakkers har i Finansaaret 1884_—85 udgjortover og deres Vægt 1,600,000 Pd., altsaa i Gennemsnit lidt over 5 Pd. pr. Stk.; deres Tal er i de sidste 10 Aar voxet til over det Dobbelte, men hvor mange deraf, der hidrøre fra Tyskland, — med hvilket Land vi forinden 1879 have haft den samme Taxt som nu for Smaapakker — og hvor mange fra Stater hinsidesTyskland,

sidesTyskland,derom ser jeg mig ikke i Stand til at give paalidelig Oplysning, ligesaa lidt som jeg kan udtalemig Tallets Forøgelse er nogenlunde ens for de forskellige Lande. Det er vist, at der i Almindelighed saavel her som i vedkommende fremmede Lande udtales Tilfredshed med, at Postvæsenet har overtaget at besørge Smaapakker, og at der i de Stater, som hidtil har befattetsig at befordre Pakker, voxer en Stemning op hos Postpersonalet for til Jernbanevæsenet at afgive Befordringen af de større Pakker, men derimod fremdelesat Besørgelsen af de mindre, som liggende den almindelige Posttrafik nærmere.

Til det foran staaende Indledningsforedrag knyttedes
der følgende Bemærkninger:

Overkrigskommissær C. L, Madsen mente, at man af det, der var oplyst af Foredragsholderen, maatte faa det Indtryk, at det i den internationale Trafik ikke saa meget som i den indenlandske kom an paa at have lave, som let forstaaelige Taxter, og at den hurtige Fremførelse Posten spillede en større Rolle for de Korresponderende derved for Posttrafikens Udvikling i Forholdet til Udlandet, end de lave Taxter. Han anmodede Indlederen af Diskussionen om at udtale sig om den sandsynlige Indflydelse, som den nær forestaaende af Postforbindelsen med Tyskland over Grjedser vilde have paa Postens hurtigere Fremførelse og fra Norden og hvad der vel vilde vindes i Tid ved Besvarelsen af et Brev. Han antog, at der maatte kunne vindes 24 Timer, nemlig 12 Timer paa Hen- og 12 Timer paa Tilbageturen, endog paa Vejen vestefter.

Grosserer A. C. Levysohn udtalte sig om det Urimelige
i, at et Brevkort i Indlandet kostede 8, men til Sverig
kun 5 Øre og ønskede oplyst, hvad Grunden var til, at

et Brev til Tyskland kostede 20 Øre, men fra Tyskland kun 20 Pfennig; han mente, Taxten burde være ens til og fra et Land, og 18 Øre stemmede bedre overens med Verdens-Postforeningens 25 cents, end 20 Øre.

Overpostmester Petersen oplyste, at Forbindelsen mellem. Gjedser og Warnemünde vilde fra Begyndelsen kun finde Sted om Dagen; saalænge der ikke kommer en Natforbindelse i Stand, vil den nye Rute ikke faa nogen stor postal Betydning, thi de fleste Breve blive skrevne om Dagen og afgaa om Aftenen. Var denne nye Rute blevet etableret, da der første Gang forhandledesom — i 1878 — vilde der ganske vist være vundet i Tid ved Befordringen ad den for Breve til og fra England; men siden den Tid er der kommet en hurtigere Forbindelse i Stand mellem Hamburg og London over Vliessingen—Queenstown, saa at Breve nu ikke ville kunne komme hurtigere til England over Gjedser^— Warnemünde end over Korsør^—Kiel. Til det sydlige Evropa vil der derimod kunne vindes ad den nye Vej 12 Timer og til det østlige endnu mere. Den hurtigere Forbindelse med Berlin var dog for den nye Kurs' Vedkommendedet efteråt denne By er bleven en Verdensstad og havde faaet ikke alene en langt større politisk, men ogsaa kommerciel og industriel Betydning end tidligere. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal bemærkede han, at Taxten for Brevkort i Indlandet kunde ikke forandres uden ved Lov og de politiske Forholdhave at et Udkast til Ændringer i vor Postlov, hvori ogsaa var optaget en nedsat Betaling for Brevkort, ikke blev ført til Ende. Da den nugældendePostlov 7. Januar 1871 udarbejdedes, var Brevkortinstitutionentemmelig et Brevkort foraarsager Postvæsenet samme Ulejlighed som et Brev, og det turde derfor i Principet være ganske korrekt, at Betalingenfor dengang blev sat lig Taxten for et Brev. Alle andre Stater i Evropa have siden sat Taxten ned til det Halve og saa maa vi vel følge efter. Brevkorteneere i Landet kun benyttet i forholdsvis ringe Grad, han troede 5 pCt. *) af Brevmængden, medensderes i Udlandet udgør i Gennemsnit 20 pCt. af Brevmængden. (I Holland og Tyskland c. 20 pCt.,

---

*) Ved nærmere Undersøgelse har det vist sig kun at være 1 pCt. af Brevmængden.

i Belgien, Østerrig og Ungarn c. 25 pCt., i Italien og Schweiz c. 16 pCt., i England c. 12 pCt., i Rusland og Sverig c. 8 pCt., i Norge og Frankrig c. 5 pCt., osv.). I Verdens-Postforeningskonventionen er det vedtaget, at de Stater, hvis Mønter deles med Decimaler, kunne afrundeden Portosats til en Decimal, og det er saaledes fuldkommen berettiget, at der i Danmark opkræves 20 Øre for et Brev til Postforeningsstaterne; i Sverig og Norge har man gjort det samme.

Etatsraad Tietgen maatte dog værne den danske Handelsstand mod Antydningen af, at den ikke besvarede fra Udlandet indgaaede Breve. Naar der fra de større Handelsbyer og vigtigere Stæder for Afsætning af vore Produkter indgik flere Breve til København og de mindre Byer i Danmark end omvendt, da havde dette sin Grund i, at der altid var mere at meddele fra de førstnævnte end fra de sidstnævnte. Det interesserede altid mere i den mindre By at erfare Markedets Tilstand i den større end omvendt. —• Han sympathiserede ikke med Brevkortene og fandt det var en daarlig Invention, næsten lige saa slet som »Memorandumer«. De medførte og Uorden paa Handelskontorerne; for Opdragelse af Ungdommen vilde det ogsaa være heldigt, om Brevene toge til og Brevkortene toge af. Han var derfor ikke stemt for en Nedsættelse af Portoen for dem.

Etatsraad Levy antog, at en af Grundene til, at Antallet Smaapakker var taget saa stærkt til. var den, at Mellemhandelen indskrænkedes og at Producenten henvendte sig direkte til Forbrugeren. Der forekom derved flere Smaapakker. Han skulde ønske at erfare, om de saaledes med Posten forsendte Pakker undersøgtes Toldvæsenet undervejs; hvis ikke, vilde han anse det for heldigt, at de Rejsendes Gods, som passerede gennem et Land, ogsaa kunde paa lignende Maade blive fri for det nu ofte generende Toldeftersyn.

Overpostmester Petersen oplyste, at gennem et Land
transiterende Postpakker befordredes under Toldlaas og
var saaledes fri for Eftersyn.

Professor Seharling, der havde ledet Mødet, afsluttede
Forhandlingen.