Nationalformuen.

Statistikere og Nationaløkonomer, der beskæftiger sig med Beregninger af »Nationalformuens« Størrelse, synes med Nytte at kunne gøre sig bekendt med Maffeo dell: ammontare probabile della ricchezza in Italia (Roma, 1884, 231 S.), —hvilket Værk vi dog kun kender paa anden Haand, nemlig gennem en Anmeldelse af J. Kaizl i Conrads Jahrbücher, 1886, Iste Hefte. Af Kaizls Anmeldelse hidsætter vi følgende :

Af Pantaleonis Værk optages de 203 Sider af en Forundersøgelse vedrørende Nationalformueberegninger, og kun de sidste 26 Sider helliger han den konkrete Opgave at beregne den italienske Nationalformue. I Forundersøgelsen findes optaget en Vurdering af den Betydning for Bedømmelsen af Folkets økonomiske Velbefindende,som

befindende,somKendskab til Nationalformuen har. Som udmærket betegner Kaizl et Afsnit, der befatter sig med Løsningen af Spørgsmaalet, om hvad der er hensigtsmæssig og mest nyttebringende: en Bestemmelse af Kapitalformuen eller en Bestemmelse af Indkomsten, eller maaske en Kombination af begge Methoder (NationalindkomstensKapitalisering). forklarer og vurderer de hidtil fulgte Methoder og de vundne Resultaters Paalidelighed; særligt beskæftiger han sig med den amerikanske Census og de Arbejder, som Massalski,Neumann-Spallart, Arne, Vacher, Dudley- Baxter, Soetbeer og Giffen har leveret paa det omspurgte Omraade. Eb delig kommer han til Foville, der har beregnet Nationalformuebesiddelsens Størrelse paa Grundlagaf om de Formuebeløb, der i Aarets Løb overdrages fra en Person til en anden, dels ved Arv, dels inter vivos; — Summen af hele Nationalformuenfaas ved at multiplicere denne Aarsrate med det Tal, der betegner en Generations Længde {jvfr. Rumelin). Denne Methode er det, at ogsaa Pantaleonibenytter Italiens Vedkommende, og ved Hjælp af den kommer han til det Resultat, at der i Italien aarligt arves og bortgives 1336 Millioner Lire. Sættes en Generation til 36 Aar, bliver »la probabile ricchezza privata complessiva degli Italiani« 48 Milliarder Lira. Pr Hoved af Befolkning udgør det 1660 Lira.

Det er nu Pantaleonis Resultat! Hvad der giver hans Bog Værdi, er dog egenlig næppe saa meget Løsningen den konkrete Opgave, Beregningen af den italienske Nationalformue, men derimod det, efter hvad Kaizl siger, meget fortræffelige Bidrag til Statistikens Theori og Historie, som den indeholder.

I de fleste tyske Stater har man endnu ikke indladt paa Beregninger af Nationalformuens Størrelse. I Würtemberg har man dog oftere forsøgt det; — sidst har Finansraad Dr. Schall gjort det i det af det statistisk-topografiske Bureau udgivne Værk »Das Königreich Schall beregner:

1. Landejendomme, Skove og Mineralproduktion 3174
Millioner Mark. Tallet synes (vi anfører Tallene efter
et Referat i »Volkswohl«) at være beregnet paa den

Maade, at Forf. har antaget et vist Gennemsnitsnettoudbytteog
kapitaliseret dette.

2. Bygninger 2419 Millioner M. Tallet er fremkommet
at forhøje Bygningernes Brandassurancesummer
1/3.

3. Kommunikationsmidler (bortset fra Landeveje)
421 Mill. Mk.

4. Den rørlige Formue 2432 Mill. M. Tallet fremkommet ved at forhøje Assurancesummerne med V 4.V₄. I Tallet er indbefattet: Mobiliar 1014 Mill., Statsog 136, Kreaturstyrke og Redskaber 240, Aarshøst i Forraad 108, kontante Penge 105_T Driftsmidler 542 Mill. Mk.

5. Fordringer paa Udlandet 700 Mill. minus Udlandets
paa Württemberg 140 Mill., Rest
560 Mill. M.

Totalsummen bliver saaledes 9006 Millioner Mark.

Der lever 2 Millioner Mennesker i Württemberg, som i Danmark. Altsaa falder der pr. Hoved af Befolkningen Mark, — hvis man vil foretage den Division.

Paa et Sted, hvor man vel næppe vilde søge det — nemlig i »Svensk Trävaru-Tidning«, 1885, 10. Decbr., Nr. 15 — finder man en Beregning af den svenske Nationalformue ved Udgangen af 1880, foretagen af K. D. Bollfras. Han beregner følgende:

Guld og Sølv i Riget 99 Millioner Kr. (nemlig Guld og Sølv i Bankernes Kasse resp. 21 og 4^J/₂ Mill., — cirkulerende Guld- og Sølvmønt resp. 6 og 11 Mill.. — kontrollerede Luxus- og Husholdningsartikler efter deres Metalværdi, Guld og Sølv resp. 167₂ og 40 Mill.) — Udenlandske Obligationer og svenske Obligationer i fremmed Mønt 20 V₂ Mill. — Fordringer paa Udlandet 53 Mill. — Landbrugsejendomme 2137 Mill. Dette er Taxeringsværdien. Egenlig burde den, mener Forf, være forhøjet med Grundskatternes kapitaliserede Værdi, men Forf. har dog undladt at foretage denne Forhøjelse. — Anden »bevillnings-skyldig« fast Ejendom 926 Mill. — »Bevillningsfri« fast Ejendom 270 Mill. — Miner, især Jernminer, 30 Mill. — Statens Skove 39 Mill. — Husgeraad 450 Mill. Beløbet er udfundet i Stockholm, i Købstæderne og paa Landet

at beregne Posten henholdsvis som 1/₂, 1j₃ og 1/_4: af Bygningernes Værdi paa de respektive Steder, idet han støtter sig paa, hvad Assuranceselskaberne oplyser om dette Forhold. — Døde Inventarier ved Jordbruget Mill. — Forraad af Sæd og Foder samt Varelagre 420 Mill. — Statens Skibe og Forraad Mill. — Kreaturstyrken 465 Mill. (nemlig Hest 400 Kr., pr. Hest under 3 Aar 175, pr. Stud 187, pr. Tyr 200, pr. Ko 112, pr. Ungkvæg 75, pr. Faar 15, pr. Ged 5, pr. Svin 30, pr. Rensdyr 15 Kr.). — Handelsflaaden 90 Mill., nemlig for Sejlflaaden 60 Mill., og for Dampflaaden c. 30 Mill. Summen er udkommen derved, at Forf. har beregnet et Sejlskibs Værdi til 130 Kr. pr. Registerton, hvis det gaar i udenrigsk Fart, og til 65 Kr. pr. Registerton, hvis det gaar i indenrigsk Fart. Et Dampskibs Værdi har han beregnet til 350 Kr. pr. Ton eller 1200 Kr. pr. Hestekraft, naar det gaar i uden- og indenrigsk Fart, og til 1000 Kr. pr. Hestekraft, hvis det kun gaar i indenrigsk Fart. Disse Priser pr. Ton og pr. Hestekraft skyldes Oplysninger om Nybygninger og om Salgssummerne Skibe. — Fiskerbaade og -redskaber 6 Mill. — Jernbanerne 300 Mill. (d. e. den tyvedobbelte Bygningsomkostningerne udgjorde Mill.) — Kanaler og Telegrafer 9 Mill. (o: den kapitaliserede Indkomst).

Summa: c. 5600 Mill. Heri fragaar: Udenlandsk Græld (-f- 6 Mill. Kr. svenske Kapitaler anbragte i Udlandet): Kr., — hvorefter den svenske Nationalformue til at udgøre ved Udgangen af 1880 5100 Mill. Kr.

Vil man ogsaa her regne Formuen pr. Individ ud,
faar man kun c. 1100 Kr.

Ved Udgangen af 1876 havde Bollfras beregnet en Nationalformue af 4V2 Milliard. Fire Aar senere 600 Millioner Kr. mere, eller en aarlig Stigning paa 150 Mill. Kr., 0: 37.S pCt. aarlig, — hvad han betegner som »ikke noget smigrende Resultat.«

>;<

Dette er de nyere Nationalformueberegninger, der
er komne os for Øje. De øvrige, tidligere bekendte fra
England, Frankrig, Preussen, Belgien og de Forenede

Stater, har Neumann-Spallart som bekendt samlet i sine Uebersichten. Prof. Falbe-Hansens kender Tidsskriftets Læsere fra Referatet i Nationaløk. Tidsskrift 1885, Iste Hefte — jfr. nu den detaillerede Fremstilling i »Danmarks hvortil endelig kommer den historiske Skitse af Formuens Fremvæxt i Danmark i indeværende som Falbe-Hansen har offenliggjort i Letterstedts »Nordisk Tidsskrift« 1885.

Pantaleoni har benyttet en helt anden Methode end Schall, Bollfras og Falbe-Hansen, og det synes jo unægteligt, om Resultatet allerede af den Grund er blevet saa forskelligt fra det, som f. Ex. Falbe-Hansen udfinder for Danmark: c. 3500 Kr. pr. Individ (ialt 6 å 7000 Millioner Kroner). Men ogsaa mellem de württembergske, svenske og danske Beregninger er der paafaldende Forskelligheder. man betænker, at Württemberg vel har den samme Befolkning som Danmark, men kun det halve Areal (hvoraf tilmed endog 80 pCt. er optaget af Skov!), medens paa den anden Side Sverigs Befolkning er to Gange større og dets Areal mange, mange Gange større, saa falder den overordenligt forskellige Værdi af Jorden i de tre Lande stærkt i Øjnene. Ligeledes er Værdien af Kommunikationsmidlerne i Württemberg (der dog har langt færre Kilometer Jernvej end Danmark) paafaldende højt: fire Gange højere end Danmarks. Til Gengæld er Bollfras desto beskednere. Men en Betragtning af de forskellige Beregningers Enkeltheder snart overbevise En om, at den internationale, komparative Statistik her, som paa saa mange andre Omraader, ikke er saadan lige at løbe til.