Nogle Punkter vedrørende Ind- og Udførselsstatistikens Methode,

Um den store Handelsomsætning, der foregaar i LandetsIndre, som ikke kommer i Berøring med Toldgrænserne,har hidtil kun formaaet at levere ganske utilstrækkelige Oplysninger. Kun om Begyndelsentil Del af Vareomsætningen i Indlandetog Afslutningen paa en Del af denne Omsætning (men forholdsvis kun en lille Del) giver den officielle Ind- og Udførselsstatistik Oplysning. Men naar denne Statistik kun tager Hensyn til den udenrigskeVare Vare-Indførslen og Vare-Udførslen,oplyser end ikke vort økonomiske Samkvem med Udlandet tilstrækkeligt. Imidlertid er dog den Del, Statistiken omfatter, altsaa vor udenrigske Vareomsætning— ikke blot sætter overordenligt store Værdier i Bevægelse, men som ogsaa i betydningsfulde Forhold knytter os til nærmere og fjernere Lande, — et saa vigtigt Moment i vort kommercielle, og vort økonomiske,ja hele vort politiske og sociale Liv, at det er med fuld Føje, at Staten ofrer betydelige Summer

Side 354

og betydeligt Arbejde paa at skaffe det statistisk belyst. I sin bekjendte Haandbog skriver F. X. von Neumann- Spallart*) disse karakteristiske Ord: »Nervetraadene i Verdenshusholdningens produktive og cirkulative Livsprocesløbe i Verdenshandlen: her se vi deres Virkninger i de kæmpemæssige Værdiomsætninger, som Vareombytningen mellem alle Jordklodens Folkeslag realiserer. Udenrigshandlens statistiske Tal ere den bedste Maalestok for selve Verdenshusholdningen. Ganske vist kunde Verdenshandlen allerede i tidligere Tider betragtes som Banebryder for det civilisatoriske Fremskridt; men i vor Tid er den bleven det hele aandelige og materielle Kulturlivs tortrinligste Redskab, fordi den er den væsenlige Forudsætning for et Folks Deltagelse i Verdenshusholdningen og i den internationale Kamp for Tilværelsen, og kun ud af denne Kamp kunne kraftige Individualiteter mellem Nationerne fremgaa.Set dette Synspunkt viser Verdenshandlens Gang Kulturens Gang; den Intensitet, med hvilken man tager Del i Verdenshandlen, er ikke blot en Kilde til materiel Nationalindtægt, men den er ogsaa en af de Faktorer, der enten allerede have øvet eller ville komme til at øve deres Indflydelse ved Bestemmelsen af Statens politiske Rangstilling.«

Cum grano salis — ja ikke blot cumgrano«, men med en betydelig Dosis af Salt — er ganske vist dette at forstaa. Men sikkert er det, at det vilde have sin store Interesse, om man kunde opstille Talrækker,af man dels kunde se Verdenshandlens

*) Uebersichten der Weltwirthschaft. Jahrgang 1881—82. S. 453.

Side 355

Gang gjennem Tidernes Løb, dels kunde se det forskjelligeForhold, hvilket de forskjellige Stater tage Del i den. Her støder man imidlertid, som forøvrigt overalt i den komparative Statistik, paa Hindringer, der enten slet ikke, eller dog kun paa en ganske utilstrækkeligMaade sig fjerne. Betydningen af de handelsstatistiskeTal af de Methoder, efter hvilke Handelsstatistiken opgjøres. Og ulykkeligvis er det saa, at man næsten kan sige, at ethvert Land følger s i n Methode. Ja ogsaa i det samme Land vexle Methoderne fra Tid til Tid. Snart kunne disse Omvexlinger være begrundede deri, at naar Toldloven forandres*, tilflyder der de statistiske Bureauer et Raamateriale, der bærer Spor af Toldforandringen;snart at en hel Række andre Forhold, der øve betydelig Indflydelse paa Raamaterialets Beskaffenhed,mer mindre modificeres, saavelsom deri, at ogsaa Bureauernes Behandlingsmaader af Raamaterialet ere Omskiftelser undergivne. Deraf følger da, at de Tal, vi læse i de statistiske Tabelværkers forskjelligeAargange, være uensartede, saa at de ikke indbyrdes kunne sammenlignes.

Det er da klart, at man, naar man savner Kundskabom Methode og overhovedet om de Forhold, der ere bestemmende for de handelsstatistiskeTal, ikke retteligt vil kunne benytte disse Tal. Giv dit Publikum Oplysning om, hvorledes du fa ar dine Tal og hvorledes du bearbejder dem! — dette er den første Fordring, man maa stille til de statistiske Bureauer. Det er priseligt, at Bureauerne ofte forsyne de af dem udgivne Tabelværker med en saakaldt»Indledning«, indeholder et Resumé og komparativBearbejdelse

Side 356

nyttigt vilde det være, om Bureauerne i Indledningen klart gjorde Rede for den benyttede Fremgangsmaade. Man kan finde Tabelværker, hvis Indledning giver Beskedherom; men ikke alle statistiske Bureauer indlade sig herpaa.

Vil man benytte Tallene til Sammenligninger — og først gjennem Sammenligningen faar Statistiken Liv! —, saa maa man først og fremmest vide, efter hvilke Principer de ere udfundne; man undersøge den større eller mindre Specialisering, der ligger til Grund for de benyttede Varefortegnelser; man undersøge den Maade, hvorpaa Værdierne ere beregnede; man undersøge det Omfang, efter hvilket der er blevet skjelnet mellem Special- og Generalhandel; man undersøge den Indflydelse, Varernes Toldpligt eller Toldfrihed har paa Ind- og Udførselskontrollen; man undersøge den større eller mindre Paalidelighed af Oplysningerne om de Lande, hvorfra Varerne siges at komme, henholdsvis at gaa; man undersøge disse og de andre Methoden vedrørende Spørgsmaal, — og dog ikke nok dermed: selv om den meget vanskelige Opgave at faa fra forskjellige og forskjellige Lande Tal, der for saa vidt kunne sammenstilles, som de ere fremgaaede af ensartede Methoder, saa tør disse Tal dog naturligvis ikke betragtes som nogen sikker »Maalestok« for »Verdenshusholdningen« »Kulturens Gang«. Vel har Neumann-Spallart i, at »Verdenshusholdningen« og »Kulturens Gang« til en vis Grad afspejler sig i Verdenshandlen; men ville vi anvende denne »Maalestok« de enkelte Lande, vilde vi komme ind paa et højst usikkert Omraade, hvor en Mængde særlige Forhold maatte tages med i Betragtningen.

Side 357

Det er ikke de følgende Blades Opgave at belyse disse særlige Forhold. Hvad jeg derimod agter, er at fremdrage de Punkter, som man først og fremmest maa være paa det Rene med, hvis man ønsker at vide, hvad Handelsstatistikens Tal fortælle os.

1. Man kunde nu maaske ville sige: »Handelsstatistiken os, hvilke Varer vi ind- og udføre; hvilke Mængder og hvilke Værdier vi ind- og udføre; hvorfra vi indføre, og hvorhen vi udføre.« Dette lyder meget lovende, — men Spørgsmaalet er netop, om og i hvilket Omfang Løfterne opfyldes. For at besvare Spørgsmaal maa Sagen betragtes mere i det Specielle.

Altsaa først dette:

Da det er selvindlysende, at Handelsstatistiken vilde falde fra hverandre i Tusinder af Stykker, eller med andre Ord: vilde-blive en komplet Umulighed, om den forsøgte at holde hver enkelt ind- og udført Vare for sig, bliver det nødvendigt at samle de forskjellige Varer i Klasser eller Grupper. En Varefortegnelse maa lægges til Grund for den hele Ind- og Udførselsstatistik. hvorledes skal Klassificeringen af de enkelte Varer være? Og hvor stærkt skal Varefortegnelsen specificeret?

Dette er Spørgsmaal, hvorom der hersker megen
Uenighed, og som hvert Land besvarer paa sin Maade.
Af dette sidste følger, at med Hensyn til mange enkelte

Side 358

Varers Omsætningsforhold bliver internationale Sammenligningerumulige, nemlig Varen slet ikke lader sig paapege i Varefortegnelsen, eftersom den af de Avtoriteter(i Toldvæsenet), der skaffe det handelsstatistiske Raamateriale tilveje, er behandlet under Et med andre, muligvis homogene, men muligvis ogsaa temmelig heterogene Varer.

Det danske Tabelværks Hovedtabeller over IndogUdførslen den danske Toldtarif, Position for Position. Den danske Toldtarif har 271 Positioner; men i Tabelværket ere flere af dem stykkede ud i flere Numre, efter et saadant Omfang, at man af Tabellerne kan faa Oplysning om omtrent 400 (eller lidt flere) Varers Ind- og Udførsel. — Det norske Tabelværk indordner systematisk under 24 Grupper noget over 600 Artikler. — Det svenske Tabelværk har de samme 24 systematiske Varegrupper som det norske (hvortil som 25. og 26. Gruppe kommer henholdsvis Mønt og Artikler,der lade sig henføre under nogen af de andre Grupper), men Tallet paa Artikler løber her op over 700 (ca. 760). — Der er altsaa allerede mellem disse tre Lande ret betydelige Forskjelligheder; men gaa vi udenfor Norden, blive Forskellighederne endnu betydeligere:den der gjælder i det tyske Rige fra d. 1. Jan. 1885, har saaledes 900 Numre (for Indførslen; Udførslen er Tallet noget mindre)*), og der

*) Dette er den saakaldte »statistiske Varefortegnelse«, der slutter sig til Toldtarif en, og afgiver det egenlige Grundlag den tyske Handelsstatistik. Men for Overskuelighedens Skyld benytter det tyske Riges statistiske Bureau i nogle af sine Offenliggjørelser en anden, mere saminentrukken, saakaldt »systematisk« Varefortegnelse, der indordner de ensartede Varer under et mindre Antal af Klasser og Grupper.

Side 359

er de Lande, hvis Varefortegnelser ere endnu yderligere specialiserede, hvor Tallet 1000 endog betydeligt overskrides.Omvendt der findes Lande med en endnu mindre specialiseret Varefortegnelse end den danske. Det er altsaa klart, at man i Landene med kun lidet specialiserede Varefortegnelser ikke kan faa Oplysning om Ind- og Udførsel af en stor Mængde Varer, som i andre Landes Statistik derimod ikke ere slaaede sammen med andre Varer, men ere holdte ude for sig selv.

Der udkommer f. Ex. pludselig en Lov, der forbyderIndførsel Geværer og lignende Skydevaaben. Man henvender sig til Handelsstatistiken for af den at faa et eller andet lille Vink qm, hvad et saadant Forbudbetyder vore Vaabenimportører. Den danske Handelsstatistik lader os her fuldstændigt i Stikken; den kjender intet til Geværer, Rifler, Pistoler, Revolvere; den har blandet dem sammen med andre Varer, Varer, til hvilke maaske lignende Raastoffer kunne være benyttedesom de nævnte Vaaben, men som forøvrigt slet ingen Lighed have med dem*). En mere specialiseret

*} Geværer kunne f. Ex. være slaaede sammen med Rangler af hvidt Jernblik med lakerede Ringe, Ligkisterosetter af fortinnet forskjelligt Blikarbejde, Sparebøsser af en vis Beskaffenhed, Naale til Symaskiner, Kufferter af lakerede, tynde Jernplader, Nøgleskilter og en Masse andre »ciselerede, facetterede, forgyldte, forsølvede og pletterede Varer.« (Pos. 172). Man erfarer af Handelsstatistiken for 1883 blot, at der af alle disse heterogene Varer fra de og de Lande indførtes ialt 63,000 Pund til en Værdi af \ Mill. Kroner. Men ere Geværerne af en anden Beskaffenhed, saa at de ikke kunne henføres under Nr. 172, saa gaa de ind under Nr, 174, og der komme de i et om muligt endnu mere broget Selskab, nemlig sammen med »alle andre Gjenstande af Jærn og Staal.« Med Hensyn til hvad der kan henføres herunder, har Fantasien det Meste Spillerum: Handelsstatistiken giver kun den meget summariske Oplysning, at der af den Bunke Varer, der høre herunder, indførtes 4 Millioner Pund til en Værdi af 2% Mill. Kroner. — Omvendt angiver den svenske og den norske Statistik ganske specielt hvad der ind- og udførtes af henholdsvis »Skyde-Geværer« og »Geværer og Pistoler samt Dele deraf.« (Varegruppe 23. a: Metaller i Arbejde, Jærnvarer). her anførte Exempel er maaske et lille Exenipel; men det illustrerer dog Specialiseringens Betydning, og Exeiupler stor praktisk Betydning kunne lettelig anføres.

Side 360

Handelsstatistik (f. Ex. den norske og den svenske, den
tyske og mange andre Landes) vilde dog have givet
nogen Oplysning.

Sammenlign blot den forskjellige Maade, hvorpaa de tre nordiske Rigers Statistik behandler en saa vigtig Gruppe af Tarer som Manufakturvarer! Eller Metaller! Den danske Statistik fortæller blot, at der i det og det Aar fra de og de Lande ind- resp. udførtes den og den Vægt til den og den Værdi af »raa Metaller«. Men hvad det var for nogle Metaller, hvormeget af den samlede Masse der var Bly, hvormeget Kobber, Tin osv., — det fortæller den intet om. Men den norske og svenske Statistik gjør .det. — Gaa saa videre, og se, hvilken ganske anderledes udtømmende Besked den norske og den svenske Statistik giver om de forskjellige Arter af »Metalvarer«, der ind- og udføres.

Den danske Handelsstatistik har endnu ikke tilstrækkeligtfrigjort fra det Tryk, Toldtarif en let kommer til at øve. Den er langt fra tilstrækkeligt specialiseret; den indeholder altfor mange Sammenbunkningeraf Varer, — Sammenbunkninger, der i Toldtarifen, hvor fiskale eller mdustrielt-protektionistiskeHensyn de afgjørende, ere fuldstændigt

Side 361

berettigede, men som blive übrugbare, hvor det kommer an paa statistisk'Oplysning. Alligevel kan man vel ikke i dette Øjeblik opfordre de danske Myndigheder til at lægge en ny, væsenligt reformeret Varefortegnelse til Grund for Handelsstatistiken. Der er jo Rimelighed i, at man lader den statistiske Varefortegnelses Reform følge sammen med den Toldtarifens Reform,som i nu snart en halv Menneskealder har talt om, og som dog endelig en Gang maa blive realiseret.

Naar saa dette Tidspunkt kommer, bliver Spørgsmaalet: vidt tør den statistiske Varefortegnelse gaa i sin Specialisering? Det er umuligt at give et Land Anvisning paa uden Videre at antage et andet Lands Varefortegnelse; thi da Produktions- og Omsætningsforhold Toldforhold) ere saa forskjellige i de forskjellige Lande, komme disse Forskjelligheder let til ogsaa at give sig Udtryk i Varefortegnelsen. Og med Hensyn til Besvarelsen af hint Spørgsmaal vilde det være ønskeligt, om Handelsstanden vilde ytre sig. Man kunde jo mene, at en vidtgaaende Specialisering vel i statistisk Henseende vilde være ønskelig, men at de Handlende vilde finde den generende, — og selvfølgelig man ikke af bar Kjærlighed til Statistiken forulempe de Handlende, hvor det nogenlunde kan undgaas. vilde, som sagt, være heldigt, om de Handlende de Industridrivende selv vilde tage Ordet.

I Tyskland, f. Ex., have de ogsaa gjort det. Af deres Diskussioner fremgaar det, at man ingenlunde kan betegne Handelsstanden som værende gjennemgaaende uvillig stemt ligeoverfor en stærkt specialiseret Varefortegnelse.Meningerneeremeget men det maa

Side 362

siges, at særligt blandt Handelsstandens mest fremragendeRepræsentanterfindesder ikke ringe Stemningforenstærk Uagtet den tyske Varefortegnelse, særligt maalt med en dansk Maalestok, maa betragtes som stærkt specialiseret, hører man ofte de større tyske Handelshuse forlange endnu yderligere Specialisering*). De fremhæve meget rigtigt, at for Bedømmelsen af Produktions- og Omsætningsforholdene er »et nøje Kjendskab til dekonkrekte G-jenstande, hvorom det drejer sig, uendeligt vigtigere end Kjendskabettildeninternationale meget usikre Værdisummer.»Vivildederfor det højt ansete Handelshus, Gehe & Co., Dresden) ikke hilse det som en Forbedring, om den tyske Handelsstatistik omdannedespaadenMaade. et større Antal bestemt betegnedeArtiklererstattedesaf Gruppebenævnelser,blandthvilkealt vilde kunne skjule sig. Allermindst kunne vi deri se en Lettelse for de Handlende, der visselig have mindst Ulejlighed, og maa føle sig sikrest, naar de ligefrem i Deklarationerne betegnedeoverGrænsen Artikler med deres rigtige Navne, i Stedet for først at se sig om efter abstrakteogomfattendeGruppebenævnelser, meget hyppigt turde blive valgt urigtigt.« Det nævnte Handelshustilføjerganskevist, omend den størst mulige Specialisering er ønskelig, hvor Talen er om ensartede Forsendelser, bør nogen Simplifikation dog indrømmes, hvor Talen er om blandede Forsendelser. »Saaledes

*) Se bl. a. en Bække Udtalelser paa den tyske »Handelsdag« (»Verhandlungen des eliten deutsehen Handelstages. Berlin 1882_«j, ved Siden af hvilke der ganske vist ogsaa staar Udtalelser modsat Retning.

Side 363

hører f. Ex, til et komplet Apothekudstyr, hvad vi ofte maa expedere, mange hundrede Artikler, tildels i BrøkdeleafetKilogram. specialisere en saadan Forsendelseialledens vilde ikke blot være yderst besværligt for Forsenderen, men vilde ogsaa foraarsageAvtoriteterneetArbejde, slet ikke staar i noget Forhold til, hvad der vilde vindes derved.« Men Handelskamret i Plauen bemærker, rigtignok noget for overlegent: »Den Grund, der anføres til Bedste for en Simplification af Varefortegnelsen, nemlig den, at de Artikler, der nu skulle anføres særskilt, ofte forsendes pakkede sammen, — hvilken Grund blot udsiger, at de respektive Handelshuse vilde spare en Smule Arbejde, om Varefortegnelsen simplificeredes, — kan i intet Tilfældebetragtessomafgjørende. særligt Legetøjsforretningerklageoverden Specialisering, saa synes det ganske vist at være til ikke ringe Forulempelse,naarIndholdeti enkelt Kasse skal deklareres efter 10_—20 forskjellige Varebenævnelser, hvad dog kun undtagelsesvis turde forekomme; men da nu de enkelte Artikler ikke blot bestaa af forskjelligt Stof, men ogsaa produceres i forskjellige Egne, og der i saa Henseende fra Produktionsstatistikens Standpunkt er en væsenlig Forskjel f. Ex. paa Legetøj af Træ og af Blik eller Tin, trods det, at Varerne have en ensartet Bestemmelse, saa maa ogsaa denne Ulempe tages med i Kjøbet« *). Det sidste Citat giver en lille Antydning, der støtter, hvad jeg ovenfor bemærkede, at de forskjelligeLandemaapaa af deres forskjellige

*) Jfr. Soetbeer, Bericht zum Antrage betr. Verbesserung der deutschen Handelsstatistik. (Dat. 23. Novbr. 1882).

Side 364

Produktions- og Omsætningsforhold stille forskjellige Fordringer til Statistiken: begribeligvis maa der i Tysklandstillesganskeandre end f. Ex. i DanmarktildenProduktionsstatistik, i Citatet exempelvisanførtes.Naturligvismaa ved Varefortegnelsens Affattelse tages lokale o. a. særlige Hensyn.

2. Dernæst: Statistiken skulde ikke blot oplyse, hvilke Varer der ind- og udføres; den skulde ogsaa oplyse: hvorfra Varerne komme, og hvorhen de gaa. Dette maa ikke forstaas som en Fordring til Statistiken om at oplyse, hvor den indførte Vare har sit første Udspring, d. v. s. hvor den er produceret, og hvor den udførte Vare til Syvende og sidst ender; — thi en saadan Fordring vilde Statistiken ikke kunne honorere. Fordringen er ikke nær saa vidtrækkende; den gaar i Almindelighed ikke ud paa mere end at faa oplyst det Land, ud af hvis Egenhandel Varen overgaar til os, og det Land, i hvis Egenhandel den af os exporterede Vare overgaar. Man vil altsaa slaa sig til Ro, naar man f. Ex. faar Holland angivet som Kjøbested for den Kaffe, vi har kjøbt i Holland; — man véd, at Kaffen ikke oprindelig kan komme fra Holland, eftersom Holland ikke kan producere Kaffe; men man forlanger ikke Produktionslandet,men Kjøbelandet oplyst, og er tilfreds,naar Statistiken ikke nævner Tyskland som Kjøbelandet, fordi Varen har transiteret Tyskland, og sidst kommer derfra. Selv begrænset paa denne Maade vilde det være et stort Gode, om Fordringen kunde opfyldes: man vilde da faa en langt korrektere Forestilling om, med hvilke Lande vi handle, end den, som Statistiken i sin nuværende Skikkelse bibringer os. I de fleste Lande er Forholdet nemlig det, at Statistiken

Side 365

kun oplyser, — eller dog: i Reglen kun oplyser, fra hvilket Land Varerne sidst komme, eller hvorhen de først gaar, ikke derimod de oprindelige Kjøbesteder og endelige Bestemmelsessteder." Følgen er den, at f. Ex. et Land som Schweiz, der, da det er afskaaret fra Havet, kun kan træde i umiddelbar Forbindelse med sine fire Naboer, ganske vil mangle i de fleste andre Staters Statistik, eller hvor det ikke ganske mangler (f. Ex. i den belgiske Statistik) dog kun kan gjøre Regningpaa temmelig ufuldstændig Behandling. Man har i Erkjendelsen af den store Betydning (f. Ex. for Afslutning af Handelstraktater!), som det vilde have at faa det virkelige Handelssamkvem med de forskjellige Stater oplyst, oftere overvejet hvad der kunde gjøres for at faa Statistiken reformeret i den antydede Retning,og hist og her (f. Ex. tidligere i Belgien, i Frankrig og ved Handelsstatistik-Reformen i Tyskland1879) Forsøg; men Resultaterne have været utilstrækkelige.

Ifølge de af det danske Bureau offenliggjorte Tabellerspiller for Danmarks Ind- og Udførsel en overordenlig stor Rolle — og en større Rolle end den, det nævnte Land spiller i Virkeligheden. Aar for Aar bemærker Bureauet i den Anledning i Tabelværket: »at det stadig maa erindres, at en betydelig Del af vor Indførsel fra og vor Udførsel til Tyskland bestaar af Varer fra og til andre Lande, fornemlig Frankrig, Schweiz, Holland, Belgien, Storbritannien og Irland samt Østrig-Ungarn, der kun gaa over Tyskland, men dog i vore Told-Lister opføres som indførte fra og udførte til dette Land. Bureauet har tilfalde indset, at det vilde være af stor Betydning for Omsætnings-Statistiken at

Side 366

kunne faa Oplysning om det virkelige Kjøbested og Salgsted, men efter en i 1879 derom ført Brevvexlingmed Myndigheder, har man i det Mindste foreløbig maattet opgive et saadant Forsøg, idet man har maattet erkjende, at forskjellige paapegede Vanskeligheder ved Tilvejebringelsen af et paalideligt Materiale ere tilstede og næppe lade sig overvinde, forindenet og blandt Handelsmændene almindeligtudbredt om ogsaa i denne Henseende at kunne faa et fuldt paalideligt Materiale tilvejebragt bliver tilstrækkeligt virksomt til at fjerne den Modvilje, der hos flere, hvis gode Medvirkning er nødvendig, faktisk er tilstede om end tildels kun begrundet i en Misforstaaelse af Forholdene.«

Denne Udtalelse synes at tyde paa en for høj Grad af Kesignation hos Bureauet. Skal man vente paa en »blandt Handelsmændene almindelig udbredt« Interessefor kommer man let til at vente til Dommedag. Det store Flertal af Handelsmændene vil aabenbart ikke kunne ventes at nære »intensive« Interessermed til de statistiske Bureauers Arbejder, saalænge disse Arbejder overhovedet betragtes som overflødigLekture, og det vil ikke blive benægtet, at det kun er det meget lille, særligt oplyste Mindretal, der overhovedettager Tabelværker i Haanden. Nej, Sagen maa gribes anderledes an: det bør, som man har gjort det i Tyskland, ved Lov under Strafansvar paabydes Importører og Exportører at opgive de virkeligeKjøbe og Salgssteder. At Resultaterne i Tyskland hidtil have været utilstrækkelige, beviserikke, at andre Lande, der ikke kjende til saadant noget som Toldexclaverå Hamborg og Bremen, ikke skulde kunne

Side 367

drage god Nytte af en Lov i Smag med den tyske af
20. Juli 1879.

3. Den danske Handelsstatistik angiver de indog Varers Kvantitet i de allerfleste Tilfælde i Pund; undtagelsesvis benyttes Maal- eller Stykketalangivelser, i de faa Tilfælde, hvor der svares Værditold Skibe, übenævnte Varer) opgives som Regel kun Værdien. — Ogsaa den norske Handelsstatistik opgiver de ind- og udførte Varers Kvantitet i de allerfleste Tilfælde i Vægt (Kilogram); hvor imidlertid Maal- og Stykketalangivelser bruges, anføres tillige Vægten. — Den svenske Handelsstatistik i dette Forhold en Mellemstilling.

Efter at have angivet de ind- og udførte Kvantiteter for hver Vare enkeltvis, sammenregne Bureauerne i Danmark og i Norge Toldindførslens- og -udførslens Vægt, altsaa saaledes at hvor Ind- og Udførselskvantitetenvar i Maal eller Stykketal, finder der en Reduktion til Vægt Sted. Det danske Bureau undlader at oplyse om, hvorledes denne Reduktion foretages; — det norske Bureau giver fornøden Vejledningi Henseende, hvori det naturligvis handler rigtigt; thi ikke alene kan det have Interesse at se, til hvilken Vægt Bureauet anslaar de ind- og udførte Heste, Svin, Faar osv., men navnlig er det en Hovedfordringtil statistiske Bureauer, at de lægge de Kort, de spille med, aabenlyst frem. Noget Andet er det naturligvis, om det svenske Bureau ikke handler endnu visere, naar det ganske afholder sig fra at sammenregne en Totalvægt for Ind- og Udførsel. Det er ikke let at se, at en Sammenregning, som den, der bruges i Danmark og i Norge, i nogen Henseende kunde

Side 368

være nyttig. Naar det oplyses, at Danmark i 1883 indførte ca. 2400 Millioner Kilogram og Norge ca. 1300 Mill. Kilogram, saa lærer man i Virkeligheden intet af disse Totaltal, der ere komne frem ved at addere Kulindførselog Guanoindførsel og Lommeurindførselog alle mulige komplet uensartedeTing Maaske vil man indvende, at der dog læres noget, naar man sammenholder Vægt og Værdi. Man vil maaske exempelvis anføre, at da DanmarksUdførsel 1883 vejede kun 560 Mill. Kilogram til en Værdi af 200 Mill. Kr., Norges derimod næsten 1700 Mill. Kilogram til en Værdi af kun 116 Mill. Kr., — saa erhverves strax derved en Porestilling om, at Danmark udfører langt værdifuldere Varer, Norge derimodovervejende voluminøse Varer. Dette er übestrideligt,— en saa elementær Oplysning har dog strengt taget ingen Interesse, og det Arbejde, der anvendespaa skaffe den frem, er derfor unyttigt; i Sverig som i de fleste Lande sparer man sig derfor den Beregning.

4. Vil man have et Totaludtryk for Indførslen og Udførslen, og vil man sammenligne de enkelte Artikler indbyrdes med Hensyn til deres Betydning som KjøbsogSalgsartikler, man holde sig til Værdierne. Kun Værdisummerne lade sig sammenlægge og sammenligne.I for hvert af de tre nordiske Riger findes selvfølgelig Værdierne angivne, men mere eller mindre detailleret, mest detailleret i den svenske Statistik. Det norske Tabelværk indeholder en Tabel, der for de vigtigere Varers Vedkommende giver Oplysningom, Priser Bureauet har benyttet ved sine Værdiberegninger, dels Gjennemsnitspriserne i de foregaaendeFemaar,

Side 369

gaaendeFemaar,dels Aarspriserne i det eller de sidste Aar. Det danske Bureau burde gjøre det Samme. Hvis et statistisk Bureau ønsker at undgaa Kritik af de af det benyttede Fremgangsmaader, gjør det sig skyldigt i en Misforstaaelse: særligt et statistisk Bureau bør ikke elske noget mere end Kritik.

De angivne Værdier ere beregnede. Ide fleste Lande beregne de respektive Bureauer (med Assistance af kommercielt Sagkyndige) Ind- og Udførselsværdierne efter Skjøn. Men fordi dette er den almindeligste Fremgangsmaade, er det ikke sagt, at det ogsaa i og for sig er den bedste. Man skulde synes, at den bedste Besked om de ind- og udførte Varers Værdier maatte Importørerne og Exportørerne af de respektive Varer kunne give. Men Spørgsmaalet er, om de ville give den. Der er kyndige Folk. som tvivle herom, og som desuden mene. at de Handlende ville føle det som en unødvendig af dem, om man forpligtede dem til at angive Værdierne af de Varer, de ind- eller udføre. vilde være af Interesse at høre Handelsmændene udtale sig herom, — og særligt i Tyskland de ogsaa oftere gjort det.

Inden her anføres nogle af de fra Handelsmændene selv fremkomne Udtalelser, skal det dog fremhæves: at i England, i Hamborg og Bremen og tildels i endnu nogle Stater har man alt i længere Tid faaet Værdierne frem gjennem de Handlendes Deklarationer. Og hvor man har prøvet dette System, synes man i det Hele at have været ret tilfreds med det! Det hamborgske Handelskammer,for der af Erfaring kjender Systemet, er et af de ivrigste til at anbefale det! Endvideredette: kan ingenlunde siges at have

Side 370

brudt Staven over Værditolden: tværtimod: Stemningengaar tydeligt nok snarest i Retning af at lade Værditolden komme til større Gyldighed. Men er Værditold praktisk gjennemførlig, uagtet de Handlende, hvor det drejer sig om at erlægge Told i Forhold til Værdien, kunne have en Interesse i at opgive for lave Værdier, — saa maa saadanne Værdideklarationer, der ikke paaføre de Handlende nogen Udgift (bortset fra det ganske übetydelige Gebyr, der kan blive Tale om at opkræve), aabenbart saa meget lettere kunne afgives.

Dette mener ogsaa det store Flertal af de i den tyske »Handelsdag«*) repræsenterede Handelskamre. Det blev her af Handelsstandens Repræsentanter gjort gjældende: at de af det statistiske Bureau beregnede Gjennemsnitsværdier for mange Varer, der forekomme i de forskjelligste Sorter, aldeles ikke kunne bruges, naar man vil have Oplysning om Værdien af vor Handel med de forskjellige Lande**); — at den Gene, Værdideklarationerskuldepaaførede

*) Verhandlungen des Elften Deutschen Handelstages zu Berlin am 15. u. 16. Decbr, 1882. Stenographischer Bericht.

**) Jeg skal anskueliggjøre dette ved et Exempel: Vi tage den hamborgske Statistik af 1883 (hvor Værdierne skyldes de Handlendes Deklarationer) for os. Vi gribe ud af den en enkelt Artikel, raa Tobak. Vi se da, at den raa Tobak, der kom fra Belgien, havde en Værdi (gjennemsnitlig) af 68 M. pr. 100 Kilogram, fra St Domingo 70 M., fra Frankrig 76 M., fra Brasilien 107 M., fra de Forenede Stater 177 M., fra Holland 202 M., fra Ecuador 279 M. osv. osv. lait indeholder hamborgske Statistik for raa Tobaks Vedkommende Værdiangivelser, der variere mellem 46 M. og 279 M. pr. 100 Kilogram. Tager man Gjennemsnittet af samtlige faar man 111 M. pr. 100 Kilo. Men naar dette Tal er Gjennemsnittet af saa forskjellige Angivelser, det vel klart, at det, naar man lagde det til Grund for Beregningen af Omsætningen med de enkelte Lande, vilde give en ganske urigtig Forestilling. — For den fabrikerede Tobak ere Svingningerne ikke mindre: det hele Gjennemsnit er her 233 M. pr. 100 Kilogr., men Svingningerne omkring dette Gjennemsnit bevæge sig mellem 144 M. og 569 M. som Yderpunkter. — De i 1883 fra de Forenede Stater indførte Cigarer havde en Værdi af 179 M. pr. Mille; de fra andre Steder indførte Cigarer havde en saa mange Gange lavere Værdi (indtil kun 22 M. pr. Mille), at det hele Gjennemsnit blev trukket ned til 65 M. pr. Mille o. s. fr.

Side 371

deklarationerskuldepaaføredeHandlende, enten er en ren Fiktion eller er übetydelig i Sammenligning med den Nytte, at man ved Hjælp af dem kan faa en bedre Handelsstatistik; — at Erfaringen ingenlunde gjør det sandsynligt, at Deklarationerne skulle blive upaalidelige, — og at det særligt ingenlunde er at befrygte, at Udførselsdeklarationernevilleblivefor hvor det drejer sig om Udførsel til Lande med Værdiindførselstold. — Ganske vist hævede der sig Stemmer imod disse Anskuelser.NavnligudtalteOrdføreren den berlinske Kjøbmandsstands Ældstekollegium sig meget skarpt herimod.Han(Dr.Weigert) bl. A.: »at de Erfaringer,deriandre ere blevne gjorte med de obligatoriske Værdideklarationer, ikke have bevist deres Paalidelighed.« Imod denne Paastand stilles fra anden Side den stik modsatte. Ganske specielt udtale baade Handelskamrene og de statistiske Bureauer i Hamborg og Bremen sig særdeles gunstigt om de dersteds gjorte Erfaringer*), og ogsaa fra andre Lande med VærdideklarationerkunnegunstigeUdtalelser

*) Direktøren for Bureauetfor Bremisk Statistik skriver saaledes under 4. Juni d. A. til mig: »Værdiangivelserne i Deklarationerne indeholder meget sj ældent Fejl: af 323,800 Deklarationer, der indløb i 1884, maatte saaledes kun 186 eller 0,57 pro Mille revideres hos Deklaranterne og eventuelt berigtiges.«

Side 372

deklarationerkunnegunstigeUdtalelseranføres. — Dr. Weigert udtalte fremdeles: »Spørgsmaalet interesserer forøvrigt slet ikke Handelsstanden saa meget, som man skulde tro efter de Udtalelser, der ere fremkomne fra forskjellige Sider. Jeg tror, at Handelsstanden i det Store og Hele egenlig interesserer sig særdeles lidet for den hele Sag.« Svaret herpaa er let nok: naturligvis er det kun den mindste Del af Handelsstanden, derforstaaratbenyttede Publikationer, —

Side 373

han at udvikle, at der, hvor der haves Værdideklarationer,ereForholdenesaadanne, en Kontrol med Værdiangivelserne bedre lader sig gjennemføre end andetsteds. Men paa hvert eneste Punkt fandt han sig i Opposition til Handelsdagens Flertal: med meget stort Flertal vedtoges en Udtalelse om, at Indførelsen af obligatoriske Værdideklarationer vilde være i HandelsstandensInteresse.Ogselv Weigert maatte gjøre en Indrømmelse: »Hvis vi i 1879, da den tyske Handelsstatistik reformeredes, havde indført Værdideklarationerne,saavildejeg nu være imod at afskaffe dem.« Ligeoverfor denne Indrømmelse kan stilles, hvad der af en anden Taler anførtes: i 1879, da Loven om Handelsstatistiken diskuteredes, var de tyske Handlende imod den, fordi de mente, at den vilde paaføre dem »en ny Ulejlighed«; — nu, derimod, da man kjender Loven af Erfaring, indrømmer man, at hine Klager vare ganske ugrundede, — og paa samme Maade vilde det gaa, om man nu indførte de obligatoriskeVærdideklarationer.

Efter Alt hvad der foreligger, tør det med temmelig stor Sikkerhed antages, at de obligatoriske Værdideklarationerikke volde de Handlende nogen saadan Ulejlighed, at man af Hensyn til den bør lade Tanken om dem falde. Det, det kommer an paa, er derfor udelukkende dette: vil der ved Hjælp af dem faas bedre Oplysning om Importens og Exportens sande Værdi, end den Oplysning, som de statistiske Bureauer ved Hjælp af de Midler, der for Tiden staa til deres Raadighed, kunne indhente? De yderligst gaaende Pessimister svare, som vi ovenfor saa: »Hverken det Ene eller det Andet duer; det er Altsammen —

Side 374

lige daarligt!« Mange Handelsmænd og adskillige Theoretikere svare derimod: »Værdideklarationerne ere at foretrække«, medens andre svare det Modsatte. Men de statistiske Fagmænd i strængeste Forstand, selve de statistiske Bureauer, — hvad svare de? Ogsaa deres Svar er modstridende; — men f. Ex. det tyske Rigsbureauog ogsaa adskillige Bureauer i andre Stater, der endnu mangle Værdi-Deklarationsforpligtelsen,er denne. Det maa dog siges, at denne Uvilje eller Mangel paa Tillid til, at der kan opnaas noget ved DeklarationspliGften, ikke hidtil ses at være bleven støttet med meget Andet end blotte subjektive Formeninger*).

*) I sin Artikel om den tyske Handelsstatistik i Schmollers »Jahrb. f. Gesetzgeb., Verw. u. Volksw. im Deutschen Beich« (VI, 1882) indskrænker H. v. Scheel, Kontorchef i det tyske Kiges statistiske Bureau, sig til den Bemærkning, at det tyske Bureau »frygtede«, at de obligatoriske Værdideklarationer paalægge Handelsstanden »eine zu grosse Last« (—(^— men det bliver dog nærmest selve Handelsstandens Sag at gjøre denne Anke gjældende!), og at det »mente«, at Værdideklarationerne ikke vilde være »let mest skikkede« Middel til at faa de rigtige Værdier irem. Han tilføjer — hvad der jo forresten forstaar sig af sig selv —, at man, naar man vilde have ensartede og brugbare Opgivelser, maatte opstille bestemte Grundsætninger, hvorefter Prisopgivelserne skulde ske, for at ikke den Ene skulde opgive Indkjøbsprisen, den Anden Indkjøbspris plus Transportomkostninger, den Tredje Salgsprisen. Naturligvis! »I ethvert Fald er det tænkeligt,« siger han, »at der af forskjellige Grunde og Hensyn gives urigtige Oplysninger, og det kan ingenlunde uden Videre paastaas, at Værdideklarationerne føre til rigtigere end Bureauernes Beregninger af Enhedspriser.« det kan rigtignok heller ikke »uden Videre« paastaas, at Bureauernes Beregninger blive bedre. Det er et taktisk Spørgsmaal, — men hvad der er fremkommet, særligt paa den tyske Handelsdag, taler for Værdideklarationerne.

Side 375

Naar nu de statistiske Bureauer, assisterede af kommercielt Sagkyndige, skulle til skjønsmæssigt at fastsætte de Gjennemsnitspriser, paa Grundlag af hvilke Værdiberegningerne skulle foretages, saa bliver Spørgsmaalet: Hovedregler der da bør følges. Særlige Priser for de indførte Varer og særlige for de udførte maa begribeligvis fastsættes; — men forøvrigt de Priser, der fastsættes, være Gjennemsnitspriser, Gjennemsnitspriser i flere Henseender: 1. Varerne forekomme i Handelen i forskjellige Kvaliteter Sorter; en Gjennemsnitskvalitet maa lægges til Grund ved Prisbestemmelsen; — 2. Varepriserne fluktuere i Aarets Løb; af disse Fluktuationer maa Gjennemsnittet for hele Aaret tages; — 3. Kjøbestedet Varerne influerer paa Priserne; men det vilde blive for besværligt at benytte særlige Værdiberegninger hvert enkelt Land, med hvilket Omsætning ogsaa her maa da tages et Gjennemsnit. Klart er det vel, hvad der gaar i Løbet, naar Gjennemsnittet saa mange og store Forskjelligheder skulle tages. Men i alt Fald for Indførslen ogUdførslen maa særlige Priser benyttes. Men hvorledes bestemmes og hvorledes Udførselspriserne ? Svaret lyder forskjelligt i de forskjellige Lande (—(^— thi det forholder sig ingenlunde saaledes, at »Sagens skulde medføre, at Indførsels- resp. Udførselsværdierne beregnes saaledes, som det sker hos os) og ogsaa deraf flyder Vanskeligheder for internationale Sammenligninger.

Det norske Bureau svarer saaledes: Ved Varernes
Indførselsværdi »forstaas Varernes Værdi i norsk
Havn uden Tillæg af Indførselstold«; ved Varernes

Side 376

Udførselsværdi »forstaas Varernes Værdi i norsk Havn, for de toldbare Varer med Tillæg af Udførselstold«(hvilken i de fleste Tilfælde er = 0, og i de Tilfælde, hvor saadan findes, oftest kun er ringe). — Det danske Bureau svarer: »De Varepriser, der maa lægges til Grund for Værdiberegningerne, ere Priserneen for ufortoldede Varer. Herved stilles Indførslenog ikke ganske lige; thi for de indførteVarer disse Priser jo Priserne paa Bestemmelsesstedet,hvori er indgaaet Tragten fra- Exportstedet, Assurancen, Exportørens og Importørens Fortjeneste osv.; men for de udførte ere de tilsvarende Priser derimod Priserne paa Afgangsstedet, i hvilke Priser altsaa Fragten til Bestemmelsesstedet osv. ikke er medbestemmende.« Derefter maa man vel antage, at det norske og det danske Bureau med Hensyn til Bestemmelsen af Ind- og Udførselsværdier følge de samme Principer, idet der af det ene som af det andet Bureau kun regnes med den Værdi, som de ind- og udførte Varer have i Ankomst- resp. Afgangsøjeblikket. Men at andre Lande gjøre det Samme, er ingenlunde nogen given Sag.

Det tyske Bigsbureau giver følgende Oplysning om den Maade, hvorpaa det beregner Indførsels- resp. Udførselspriserne: Principet er dette: som Pris for de indførte Varer maa det Beløb udfindes, som Indlandet betaler til Udlandet; som Pris for de udførte Varer derimod det Beløb, som Udlandet maa betale derfor til Indlandet. Deraf følger da, at naar Indførselspriserne skulle bestemmes, maa man først og fremmest tage Hensyn til, hvilke Kvaliteter og Sorter, man faar fra Udlandet, og naar Udførselspriserne skulle bestemmes,

Side 377

hvilke Kvaliteter og Sorter, man afsætter til Udlandet. Men desforuden maa noget Mere tages med i Betragtningen:»Indførselsprisernebør omfatte den indenlandske Indførselstold, ejheller hvad der betales til Indlændinge for Varernes Overførelse til Bestemmelsesstedet,Fragt,Assurance, Speses, ejheller de indenlandske Kjøbmænds Handelsfortj eneste ved Indførslens Realisering. Udførselspriserne bør ikke omfatte de mulige Toldgodtgjørelser; derimod skal medregnes: hvad der betales til Indlændinge for Varernes Overførelse til Udlandet, Fragt, Assurance, Lager- etc. Gebyrer, Speses, saa vel som Emballerings- Omkostninger og den af indenlandske Kjøbmænd realiseredeHandelsgevinstpaa udførte Varer. I Almindelighedvilman ved den landværts Vareindførsel og -Udførsel komme til temmelig rigtige Resultater, naar man beregner den Værdi, Varerne have naaet paa Transporten til Bestemmelsesstedet ved Overskridelsen af Toldgrænsen, altsaa Salgsværdien paa Varens »Herkunftsort« plus de til Toldgrænsen paaløbne Transportomkostninger, Gebyrer, Speses. Men ved den søværts Vareomsætning maa man — efterdi der for Transporten udenfor Toldgrænsen kan være at betale Fragt ogsaa til indenlandske Skippere — ved Indførslengjøreet Afdrag fra de til ToldgrænsenpaaløbneTransportomkostninger, Udførslenderimodgjøre tilsvarende Tillæg til de til Toldgrænsen paaløbne Transportomkostninger etc.«*)

*) Statistik der deutschen Keichs. Neue Folge Band 9. (ludledningen). H. v. Scheel antager i sin ovenciterede Afhandling, de Transportomkostninger, som indenlandske (o: tyske) Skippere optjene ved at hente Varerne i Udlandet, Tysklands Vedkommende løbe op til omtrent Halvdelen af samtlige Indførsels-Transportomkostninger ad Søvejen.

Side 378

Det er da heraf klart, at hvor Ind- og Udførselsværdierne beregnes efter de tyske Principer, maa Indførslen for saa vidt komme til at figurere med lavere, Udførslen derimod med højere Værdier, end hvor de dansknorskePrinciperfølges. hvilkenG-rad Indf ørselsresp.Udførselsværdierneville af den paapegede Forskjel i Beregningsprinciperne. lader sig selvfølgelig umuligt sige uden efter en Undersøgelse af samtlige konkrete Omstændigheder, — en yderst vanskelig Undersøgelse.

Inden dette Værdiberegningerne vedrørende Punkt forlades, bør endnu en lille Bemærkning tilføjes. I den »Indledning«, hvormed det danske Tabelværk er forsvnet, meddeles ikke blot Hovedresultaterne af de Værdiberegninger, Bureauet har foretaget paa Grundlag af Varepriserne i Aarets Løb, men da det i flere Henseenderer Interesse at have Klarhed over, i hvilket Omfang Forskjellen mellem paa den ene Side Omsætningsværdieni Aar, der er Tabelværkets Gjenstand, og paa den anden Side saavel Værdien for det nærmest forudgaaende Aars Omsætning som ogsaa Værdien af Gjennemsnittet af det sidste Feniaars Omsætning skyldes Forandringer i Kvantiteten af Ind- og Udførsel, og i hvilket Omfang derimod Prisforandringer, har Bureauet gjort det paagjældende Aar til Gjenstand for en tredobbelt Beregning, idet Ind- og Udførselsværdierne ikke blot ere blevne beregnede paa Grundlag af Aarets virkelige Varepriser, men tillige beregnes paa Grundlag

Side 379

af Varepriserne baade i det nærmestforegaaende Aar og i det sidste Femaar. Det Arbejde, Bureauet i den Anledningpaatager er meget betydeligt og fortjener al Anerkjendelse; men man kan dog sige, at der alligevel er en lille Ufuldstændiglied tilstede. Det er jo nemlig meget vel muligt, at Ind- eller Udførselsværdierne for visse Varer stiger eller falder, uagtet de ind- eller udførteKvantiteter uforandrede, og uagtet man ikke kan tale om nogen Prisopgang eller noget Prisfald for de paagjældende Varer; — Værdiforandringerne kunne skyldes den Omstændighed, at vi nu ind- eller udføre andre Sorter, andre Kvaliteter end tidligere. Det er ikke vanskeligt at nævne adskillige Varer og Grupper af Varer, hvor der endog i Løbet af kort Tid kan foregaa betydelige Forandringer i de Sorter og Kvaliteter, som vi kjøbe eller sælge. Kunde der gives nogen Oplysning om dette Forhold, vilde det være at ønske.

5. I det Foregaaende er der hentydet til det formentligtØnskelige at Importører og Exportører ved Lov forpligtedes til at opgive, hvorfra Varerne komme, hvorhen de gaa, og hvilken Værdi de have. Overhovedet bør der, saa synes det, ved Lov statueres en Anmeldepligti Handelsstatistiken mest interesserendeForhold. saadan Pligt findes jo ogsaa i flere Lande. I England skal, ifølge Parlamentsakt,Varernes Mængde, Værdi, Kjøbested og Salgsstedopgives, hvadenten Varerne ere toldpligtige eller toldfri, ved Udførsel som ved Indførsel; urigtige Angivelserstraffes Pengebøder. Noget Lignende gjælder i flere andre Lande. For Størstedelen strækker den lovbestemte Forpligtelse sig dog ikke videre, end Toldlovgivningenmedfører.

Side 380

lovgivningenmedfører.I Almindelighed er Toldpligteneller Omstændighed, at Varerne, fordi de ere toldpligtige, nødvendigvis maa undersøges af Avtoriteterne, det bedste Kontrolmiddel; thi ogsaa i de Lande, hvor Anmeldepligten ligesaa fuldt er statueret for de toldfri som for de toldpligtige Varer, for Udførsel som Indførsel, er Kontrollen — siges der — ofte temmelig slap, hvor den ikke er begrundet i nogen fiskal Interesse.

Den tyske Lov af 20. Juli 1879*) havde jo særligt det Formaal at statuere en Anmeldepligt. Anmeldelserneskullesketil og til de ved ToldgrænsernetilModtagelseaf særligt oprettedeAnmeldeposter.Deter der besørger Anmeldelsen, paa den i Loven og de Udførelsesbestemmelser,dersluttesig den, detailleret beskrevne Maade. Alle Varer, der gaa over Grænsen, ind eller ud, ere — med nogle mindre Undtagelser**) — anmeldepligtige.VedAnmeldelsenopgives: Varen ind- eller udføres eller transiterer; — af hvilken Art Varen er, idet den ovenfor omtalte meget detaillerede statistiske Varefortegnelse, der kun i meget ringe OmfangtilstederKollektivbetegnelser,følges; Varens Mængde, o: i de fleste Tilfælde dens Nettovægt; —

*) Gesetz betreffend die Statistik des Waarenverkehrs des deutschen mit dem Auslande nebst Ausfiihrungsbestirnrnungen. im Eeichsamt des Innern, zweite Auflage. Berlin 1800.

**) Deriblandt Rejsegods o. lign., Postforsendelser, der blot transitere, ganske smaa Forsendelser af toldfri Varer, endel Sager, der vel gaa ind eller ud over Grænsen, men ikke som Kjøbmandsvarer. Lignende Undtagelser i de fleste andre Lande.

Side 381

hvorfra den kommer og hvorhen den gaar. Forsaavidt Anmeldelsen sker skriftligt, hvilket er Keglen, erlægges et übetydeligt Gebyr, der ikke blot har den Opgave at skaffe en lille Erstatning for de betydelige Udgifter, Handelsstatistiken medfører, men som navnlig har til Formaal at skærpe Følelsen af, at det er af Vigtighed at gjøre Anmeldelserne rigtige. Overtrædelsen af Lovens Forskrifter straffes med Bøder. Bortset fra de endnu utilfredsstillende Oplysninger om Kjøbe- og Salgsstederne, har Loven været let at gjennemføre(uagtetmangeHandlende over den, inden den traadte i Kraft); har virket fortræffeligt, ja har haft en fuldstændig omskabende Indflydelse paa den tyske Handelsstatistik. Den har skaffet denne et ganske andet, et langt bedre Materiale end det, hvorover der tidligere raadedes. Den har gjort det muligt at føre en ordenlig Kontrol med Udførslen, som Statistiken tidligere maatte have vanskeligt ved at faa fat paa, eftersom Udførslen før Loven af 1879 ikke var underkastetnogenlovbestemtAnmeldepligt. har ogsaa gjort det muligt bedre at kontrollere Indførslen, ogsaa den toldfri, der tidligere lettere kunde unddrage sig en mere detailleret Undersøgelse. Den har ved at lægge en meget detailleret Varefortegnelse til G-rund bevirket, at en uheldig Sammenbunkning af forskjelligtartede Varer under en Fællesbetegnelse undgaas. Den holder Transiten(ialtFald umiddelbare Transit)*) for sig,

*) Den »middelbare Transit« af toldfri Varer, d. v. s. Varer, der anmeldes som Indførsel, men dog ikke dog gaa over i Indlandets men atter udføres, — har det ikke været muligt at faa statistisk opklaret. Imidlertid, ere disse Varer end ikke gaaede over i Forbruget, saa ere de dog tildels gaaede over i den indenrigske Handel, og kunne oftere have skiftet Hænder. Fejlen ved ikke at faa denne middelbare Transit særligt udskillet er neppe af stor Vægt. (Scheel, die deutsche Handelsstatistik).

Side 382

medens Transiten tidligere i stort Omfang smeltedes sammen med Ind-og Udførslen (men i større Omfang med Indførslen end med Udførslen). Endelig kan dertil føjes, at den ovenfor omtalte Maade, hvorpaa Værdibelægningerne foretages, vistnok har Tendens til i Sammenligning med tidligere Tider (og man kan tilføje:iSammenligningmed andre Lande), at bringe Indførselsværdierne noget ned, og Udførselsværdiernenogetop.I Fald er det klart, at den Reform, der den 1. Jan. 1880 traadte i Kraft i Tyskland,harmedført,at tyske Handelsstatistiks Tal efter 1880 ere af en ganske anden Beskaffenhed end dens Tal før 1880, saa at Sammenligninger mellem Tallene før 1880 og dem efter 1880 ere utilstedelige, — og vi have her et meget stærkt Exempel paa, hvor nødvendigt det for Forstaaelsen af Tallene er at kjende den Methode, ved hvilken de ere skaffede tilveje. Methodens Forandring i Tyskland maatte nødvendigvis medføre, at — selv om den faktiske Vareomsætning efter 1880 var ganske lig den før 1880, maatte Indførslendognufigurere lavere, Transiten med højere Tal end før*). — En Mangel ved den tyske Lov,

**) Scheel, die deutsche Handelsstatistik. Jahrbuch fiir Gesetzgebung, u. Volksw. t. VI. 1882. — Loven virkede i den Grad omvæltende paa den tyske Handelsstatistik, at medens denne før 1880 plejede at udvise et Indførselsoverskud omtrent 1000 Millioner M. (c. 4000 Mill. M. Indførsel c. 3000 Mill. M. Udførsel), — et enkelt Aar endog næsten 1800 Mill. M.s Indførselsoverskud —, saa slog Balancen efter 1880 ganske om: Indførselsværdien faldt med omtrent 1000 Millioner M., Udførselsværdien steg en Smule, saa at Tyskland efter 1880 bestandig har haft Udførselsoverskud. Denne Omvæltning gjorde adskillige Statistikere temmelig perplexe. Den meget ansete Statistiker, Prof. Soetbeer, der særlig er en Avtoritet i Handelsbalance-Spørgsmaalet, udviklede Handelsdagen i Berlin 1882 (jfr. de ovenciterede »Verhandlungen« p. 30_—31), at det umuligt kunde være rigtigt, at Tyskland skulde have en saakaldt »gunstig« Handelsbalance den Forstand, at det skulde udføre større Vareværdier, det indførte: havde man før givet Indførslen for høje, og Udførslen for lave Tal, saa gjorde man sig sagtens nu skyldig i den modsatte Fejl: adskillige vigtige Exportartikler man sikkert for høje Værdier.

Side 383

der ellers for Størstedelen kunde tjene adskillige andre Lande som Mønster, er og bliver det dog sikkert, at den til de andre Forpligtelser, den har paalagt ImportørerogExportører,ikke føjet Forpligtelsen til at opgive de ind- og udførte Varers Værdi.

Paa den i det Foregaaende oftere nævnte tyske Handelsdag bemærkede en Taler: »Det er ingenlunde Tilfældet, at Handelsstanden skænker Statistiken for liden Opmærksomhed. Tværtimod: der tillægges den en altfor stor Betydning!« Ytringen kom rigtignok fra en Taler, der indtog en uforsvarlig afvisende Holdning ligeoverfor Handelsstatistiken, — men dog en Mand (Dr. Weigert), hvem man ikke tør frakjende Sagkundskab.Retteligt var den, noget for absolut, fremsatte Ytring ogsaa rigtig. Og Taleren forklarede den ogsaa selv ved følgende Tilføjelse: »De véd, mine

Side 384

Herrer, hvorledes Partierne have kastet sig over disse Værdiberegninger, hvilke Slutninger de have villet drage af dem, hvorledes Tal, der ere i høj Grad angribelige, have sat Lidenskaberne i Bevægelse . . . Over enhver handelsstatistisk Tabel skulde disse Ord staa: »imod uforsigtig Brug advares!«*-)

Ja, denne Advarsel er berettiget! Ikke blot maa man — baade af de i det Foregaaende udviklede Grunde og af endnu andre (deriblandt navnlig den forskjelligeMaade,hvorpaa skjelnes eller ikke skjelnes mellem General- og Specialhandel!) — slaa en Streg over næsten alle de internationale Sammenligninger**),

*) Verhandlungen etc. p. 40.

**) Selvfølgelig kan man heller ikke benytte det ene Lands Statistik over dets Indførsel fra og Udførsel til et andet Land som Kontrolmiddel ligeoverfor dette andet Lands Statistik over dets Udførsel til resp. Indførsel fra hint Land. Dette følger allerede af de i det Foregaaende paapegede Uensartetheder. endnu flere kunde nævnes. Særligt fortjener at nævnes, at de forskjelligc Lande langt fra med samme Tydelighed skjelne mellem »Generalhandel« »Specialhandel«. I nogle Lande skjelnes der med stor Skarphed herimellem, i andre derimod ikke; af mangt et Tabelværk vil det være ligefrem umuligt at se, om den Handel (Indførsel og Udførsel), der opgives, betyder General- eller Specialhandel, af andre fremgaar det tydeligt nok, at der menes Generalhandel, men om Transiten mangler saa maaske Oplysninger etc. — Af det Foregaaende vil det i ethvert Fald være tydeligt nok, at man umuligt kan vente, at det, der i den danske Statistik figurerer, som »Udførsel til Tyskland« eller »Indførsel fra Tyskland«, i den tyske vil figurere som »Indførsel fra Danmark« resp. »Udførsel til Danmark«. Ligesaa sikkert er det, at vi, saalænge Statistiken er, saaledes som den er, umuligt kunne komme til Klarhed over vort kommercielle Forhold til de Lande, som vi ikke staa i umiddelbar Forbindelse med, altsaa f. Ex. Belgien, Holland, Frankrig, Schweiz, Italien, Østrig osv. Det er ind- lysende, at man ikke kan benytte disse Landes Indførsels- og Udførsels-Statistik til dermed at kontrollere den danske Udførsels og Indførsels-Statistik; — det er inkommensurable Størrelser. Og tror man, at man dog maatte kunne faa f. Ex. den danske Udførsel til Sverig til at dække den svenske Indførsel fra Danmark, vil selv et hurtigt Blik paa de to Landes Tabelværker overbevise En om, at man tager fejl. Det svenske Tabelværk beregner, at Sverig i 1883 indførte Varer fra Danmark til en Værdi af næsten 57 Mill. Kr.; — men det danske Tabelværk mener, at Danmarks Udførsel til Sverig i nævnte Aar kun havde en Værdi af 30 Mill. Kr. Dette er nu Værdi - beregningernes Hovedresultat; vil man ikke tillægge dem nogen Vægt, og vil man hellere sammenligne de indførte resp. udførte Kvantiteter, kommer man ogsaa der til de mærkeligste Differencer. Et Par Exempler: Efter Sve rig s Statistik Efter Danmarks Statistik indførte Sverig i 1883 fra udførte Danmark i 1883 til Danmark: Sverig: Bomuld 333,000 Kilogr. Bomuld 241,000Kilogr. Kløver- og Kløver- og Græsfrø 814,000 — Græsfrø c. 600,000 — Handsker 2,042 — Handsker 103 — Ister 969,000 — Fedt og Ister 834,000 — Heste 543 Stk. Heste 272 Stk. Ost 12,000 Kilogr. Ost 3,500 Kilogr. Smør 164,000 — Smør 121,000 — Sirup og Suk- Sukker, Malker — las, Sirup 1,800,000 — Uforarb. Tobak 96,000 — Ufabr. Tobak 67,000 — Cigarer 25,000 — Cigarer 2,900 — anden forarb. anden fabr. Tobak 8,270 — Tobak 2,900 — Lommeure, Kro- Lommeure 42,000 Stk. nometreetc.*) 785 Stk. Taffelure og Væggeure 29,000 Kilogr. Skilderiure*) 900 Kilogr. Gas- og Vand- Dele af Ure 1,500 — ure etc.*) 950 — *) Under: Ure med Urværker og Dele af Urværker. Til disse Excmpler paa flagrant Uoverensstemmelse kunde føjes mange flere, ligesaa karakteristiske. De anførte ere dog formentlig tilstrækkelige. Det skal kun endnu bemærkes, at naar man vilde se, hvor stor Udførsel til Danmark det svenske Tabelværk angiver (32 Mill.s Kr.s Værdi), og hvor stor Indførsel fra Sverig det danske Tabelværk har (42 Mill. Kr.), vilde man ganske vist for mange Artiklers Vedkommende se, at Danmark opgiver at have indført mere, end Sverig mener at have udført; men Uoverensstemmelserne her ere dog i de fleste Tilfælde ikke nær saa store som Differencen mellem den af Danmark noterede Udførsel til Sverig og den i Sverig stedfundne Indførsel fra Danmark.

Side 385

hvortil Handelsstatistiken ofte frister; men ogsaa der,
hvor man indskrænker sig til at benytte det samme

Side 386

Lands Handelsstatistik, maa man være forsigtig i Brugen
af denne.

Den citerede Taler tænker, hvor han taler om, at »Partierne« have kastet sig over Handelsstatistikens Ind- og Udførselsværdier, særligt paa de toldpolitiske I hvor ringe en Grad disse, og særligt det protektionistiske, kunne benytte sig af Handelsstatistikens har Robert Giffen paa en udmærket Maade vist i en Afhandling, om »Brugen af Indførselsog — Men Tallene benyttes ogsaa ofte med den Mening for Øje, at de (—(^— og særligt den større eller mindre Difference mellem Ind- og Udførslens Totalsummer —) skulde kunne belyse det paagjældende Lands saakaldte »Handelsbalance«. Imod denne Mening advarer det danske statistiske Bureau udtrykkeligt eftertrykkeligt, og med fuld Føje. Det sidst udkomne handelsstatistiske Tabelværk har Bureauet forsynet med følgende Advarsel, som man maa være det taknemligt for, aldenstund intet er prisværdigere end at Bureauerne selv angive Grænserne for Benyttelsen af de af dem offenliggjorte Tal.

*) Journal of the Statistical Sopiety. June, 1882.

Side 387

»En Omstændighed«, siger Bureauet, »der strax falder i Øjnene ved de beregnede Talstørrelser, er den, at hvert Aar overstiger Værdien af [Danmarks] Indførsel betydeligt Værdien af Udførslen. En almindelig Betragtningaf Forholds Natur vilde føre til det Resultat,at Lands Ind- og Udførsel i Gjennemsnit maa være omtrent lige store, at der — idetmindste i et længere Tidsrum — omtrent maa være Balance mellem Landets Udgifter og Indtægter, og man kunde maaske deraf drage den Slutning, at den foretagne Værdiberegningmaatte urigtig, saa meget mere som der ikke i noget af de Aar, hvori en saadan Beregning er foretagen, har været særlige Forhold tilstede, der kunne forklare den meget betydelige Underbalance paa Udførselssiden. En saadan Slutning vilde dog ingenlundevære Forskjellen imellem Værdien af Indførslen og Værdien af Udførslen er nemlig en ligefremFølge den Fremgangsmaade, der i Henhold til Sagens Natur maa anvendes ved denne Art Beregninger.*)De der maa lægges til Grrund for Værdiberegningerne, ere Priserne en gros for ufortoldedeVarer i Landet. Herved stilles Indførslen og Udførslen ikke ganske lige; thi for de indførte Varer

*) Her gaar det ærede Bureau videre, end det kan staa ved. Der er Intet, der berettiger til en saa kategorisk Erklæring som den, at den af Danmark (og flere Lande) anvendte Methode den, der »i Henhold til Sagens Natur maa anvendes.« Den f. Ex. af Tyskland fulgte Fremgangsmaade tør ikke betegnes som stridende mod »Sagens Natur«; men den er dog i den Grad afvigende fra den af os (og Andre) benyttede, at det Udførselsoverskud, hvormed Tyskland takket være sin Methode, staar, vilde forvandle sig til et Indførselsoverskud, naar Tysklands Ind- og Udførsel opgjordes efter samme Principer som f. Ex. vor.

Side 388

ere disse Priser jo Priserne paa Bestemmelsesstedet^ hvori altsaa er indgaaet Tragten fra Export-Stedet, Assurancen, Exportørens og Importørens Fortjeneste osv.; men for de udførte Varer ere de tilsvarende Priser derimod Priserne paa Afgangsstedet, i hvilke Priser altsaa Fragten til Bestemmelsesstedet osv. ikke er medbestemmende. Under iøvrigt lige Betingelser maa følgelig Værdien af Udførslen fremtræde som mindre end Værdien af Indførslen, og dette viser sig ogsaaikke alene i Resultaterne af Beregningerne over Værdien af Danmarksind- og Udførsel, men ved næsten [notabene: »næsten«] alle Beregninger over Værdien af andre Landes Ind- og Udførsel. Desuden maa det erindres,at her kun omhandles den egenlige Vareførsel,og der ved Siden af den er en anden Art af Ind- og Udførsel, der ikke medoptages paa Toldvæsnets Vareliste, men som ligefuldt maa tages med i Beregningen ved en Opgjørelseaf Lands Handelsbalance; det er dels Omsætningen af Penge og Værdipapirer, dels forskjellig Vareomsætning, der optræder under ejendommelige Former, f. Ex. Rejsendes Forbrug og Indkjøb, og dels endelig den Fortjeneste, som haves ved danske Skibes Fragtfart og ved anden Virksomhed udenfor Landet. For at opgjøre en virkelig Balance over Danmarks Omsætning med Udlandet maatte man kunne bestemme enhver af disse Faktorers Betydning. For nogle s Vedkommende lod dette sig vel gjøre tilnærmelsesvis,men andres Vedkommende er det, idetmindstepaa nuværende Standpunkt, vistnok umuligt.«

Med disse Ord har Bureauet brudt Staven over de

Side 389

saa yndede Jævnførelser mellem Indførslens og UdførslensTotalværdier de Resultater, man vil uddrage deraf med Hensyn til vort Tilgodehavende hos eller Gjæld til Udlandet. Thi det nytter ikke, at man indvender:»ganske kan man ikke vente, at Udførselsværdien,naar opgjøres saaledes som ovenfor antydet, skulde kunne dække Indførselsværdien; men det er dog meget betænkeligt at se, hvorledes Indførselsværdien stiger efter et langt stærkere Forhold end Udførselsværdien;— at Udførselsværdien mere og mere distanceres af Indførselsværdien, dette er det Betænkelige.« Det nytter Intet, at man indvender Sligt; thi man vil svare derpaa: »Maaske have andre af de ovennævnte Faktorer, der umuligt lade sig statistisk angive, men som det dog er nødvendigt at kjende, naar man vil opgjøre vor økonomiske Stilling ligeoverfor Udlandet, forandret sig paa en saadan Maade, at vor økonomiske Stilling i Virkeligheden er Tbleven betydelig forbedret, trods det stigende Yare- Indførselsoverskud. Maaske! Vi vide intet Sikkert herom, da Statistiken endnu ikke magter at give Oplysningom disse Faktorer, — men muligt er det jo, og i ethvert Fald vogte man sig for at uddrage Slutninger af et altfor utilstrækkeligt Materiale!«

Utilstrækkeligt er det foreliggende handelsstatistiske Materiale, naar der bliver Spørgsmaal om vort Lands økonomiske Trivsel, om vi gaa frem i Velstand, eller om vi gaa tilbage, om vi ere i Færd med at spise vore Kapitaler op, om vi synke i Gjæld til Udlandet etc. Og at Materialet i denne Retning er ganske utilstrækkeligt,derom man med Lethed overbevise sig: det er slet ikke nødvendigt at underkaste selve Materialet

Side 390

nogen Analyse for at komme til denne Overbevisning; man behøver blot at stille nogle Rækker af IndførselsogUdførselstal hentede fra Lande som Tyskland og Frankrig, England og de Forenede Stater osv., og selv et flygtigt Blik paa dem vil overtyde En om, at vilde man benytte det større eller mindre Indførsels- eller Udførselsoverskud som et Kjendetegn paa økonomisk Tilbage- eller Fremgang, vilde man komme til selvmodsigendeog meningsløse Resultater.

Utilstrækkeligt er Materialet til saadant Brag. Handelsstatistikens Nytte og Betydning er ikke at søge paa Handelsbalancens, men paa andre Omraader. Det er dens Opgave at skaffe Videnskaben et Materiale, der — i Forening med andet Materiale — kan hjælpe med ved Bedømmelsen af Landets økonomiske Forhold. Det er dens Opgave at skaffe Landets Lovgivningsmagt og administrative Myndigheder et Materiale, der kan være vejledende, naar der bliver Tale om Toldforholdsregler, Afslutning af Hånd eistraktater og hvilke andre legislative administrative Sager, der kunne ligge for. Det er dens Opgave at skaffe de Handlende og de Industridrivende et Materiale, der kunne støtte dem i Spørgsmaal vedrørende de internationale Afsætningsforhold. at dette Materiale er af en temmelig stærkt specialiseret Natur, er nødvendigt, eftersom Handelsstatistiken vil formaa at yde Hjælp og Vejledning ved de specielle Oplysninger, den kan give, end ved de Totalsummer, hvormed og Udførsel figurere.

Naar saa Handelsstatistiken har leveret Materialet,
bliver det Videnskabens, Lovgivningsmagtens, Administrationens,de
og Producenternes Sag

Side 391

retteligt at benytte det. I den ovenciterede Afhandling af Robert Giffen har denne højt ansete Statistiker givet adskillige fortræffelige Yink om den rette Brug af IndogUdførselstallene. har ikke været min Opgave at komme dybere ind paa denne Side af Sagen, og jeg indskrænker mig derfor til at henvise til denne Afhandling.Hvad med disse Blade har tilsigtet, var at indskærpe Nødvendigheden af at prøve de handelsstatistiskeMethoders paa Tallene, inden disse benyttes, og dernæst dette: at henlede Opmærksomheden paa nogle af de Reformer, som vistnok burde søges gjennemførte i vor officielle Ind- og Udførselsstatistik. Og jeg slutter da med nogle Ord af en berømt handelsstatistiskAvtoritet, ligeledes er bleven nævnt i det Foregaaende, Professor Soetbeer*):

»Ethvert Kulturlands officielle Statistik har i vor Tid mange og vigtige Opgaver, og de Fordringer, der stilles til den, voxe med hvert Aar. Blandt de officielle statistiske Offenliggjørelser spiller Handelssamkvemmet med Udlandet übestrideligt en Hovedrolle, baade paa Grund af det Arbejde, der uafbrudt anvendes herpaa, og paa Grund af Tabellernes Omfang, og endelig paa Grund af den almindelige Interesse, der skænkes denne Del af Statistiken. Var denne Gren af Statistiken end oprindelig navnlig af Vigtighed for Regjeringerne, den Gang da de fremfor Alt havde Opnaaelsen af en saakaldtgunstig og Afslutning af fordelagtigeHandelstraktater Øje, — saa lægger den i vor Tid mere og mere Beslag ogsaa paa de Handlendes og de Industridrivendes Interesse. Handelsstatistiske

*) i. c. p. i.

Side 392

Sager af enhver Art træffe vi i vor Tid daglig i Literaturenog saavel som ellers i det offenlige Liv, og i utallige Tilfælde er Handelsstatistik en uafviselig Nødvendighed. Som en Følge deraf forlanger Forretningsverdenenoveralt hurtig Offenliggjørelse af fyldige og paalidelige handelsstatistiske Oplysninger, og hos Regjeringernefinde Ønsker oftest megen Imødekommen.De Publikationer ere med Hensyn til Mængde og ydre Omfang voxede enormt op, og det synes nu, at det mere kommer an paa, at der tages Hensyn til en Forbedring af Kvaliteten end til en Forøgelse af Kvantiteten, — men ganske vist kan man i den Retning ikke undvære selve Handelsstandens livlige og intelligente Medvirkning.«

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 3 (1885)

Nogle Punkter vedrørende Ind- og Udførselsstatistikens Methode,