Det schweiziske »Referendum«.

Mer eller mindre fuldstændigt have, som bekjendt, de schweiziske Kantoner, eller dog de fleste af dem, til forskjelligeTider under forskjellige Former givet Folket en direkte Indflydelse paa Lovgivningen. For hele Edsforbundetbestemmer nugjældende Forbundsforfatning af 29. Maj 1874, at der skal afæskes Vælgerfolket »Ja« eller »Nej« med Hensyn til de Forfatningsforandringer, Edsforbundetslovgivende maatte have vedtaget, og at

Forbundslove samt almindelige forbindende Forbundsbeslutninger,der ere af paatrængende Natur, skulle underkastesFolkeafstemning gjøres til Gjenstand for >Eeferendumt), saafremt dette forlanges af 30,000 stemmeberettigedeSchweizerborgere af 8 Kantoner. — Selve den nugjældende Forbundsforfatning blev d. 19. April 1874 forelagt det suveræne Folk til Afstemning. »Ja« afgaves ved denne Lejlighed af 340,199 Borgere, medens 198,013 stemte »Nej«; — ialt afgaves altsaa 538,212 Stemmer. I de fire (fem) Skovkantoner samt i Zug, Freiburg, Appenzell- Innerrhoden, Tessin og Wallis — alle ti Kantoner (resp. Halvkantoner) overvejende katholske Kantoner — vare Nej'erne i Majoritet. De resterende 15 Kantoner (resp. Halvkantoner), hvor Ja'erne vare i Majoritet, ere alle de protestantiske Kantoner plus Genf, St.-Gallen og Solothurn, i hvilke 3 Kantoner den katholske Befolkning vel er i Flertal, men dog enten i ringe Flertal eller i alt Fald i mindre decideret Flertal end i de ovennævnte ti Kantoner.

I 1874_—1884 ere ialt 17 Forbundslove blevne gjorte til Gjenstand for Folkeafstemning. I2 Tilfælde var Folkeafstemningen idet der forelaa Spørgsmaal om Forfatningsforandringer (om Ophævelsen af Forbudet mod Dødsstraf, og om Indførelse af Opfindelses-Beskyttelse); i de 15 øvrige Tilfælde var Afstemningen fakultativ. Hos Curti: Geschichte der Schweizerischen Volksgesetzgebung (Zugleich eine Geschichte der schweizerischen Demokratie). Zweite Auflage. Zurich, Verlag von Tb.. Schrøter. 1885, — et særdeles interessant Værk — finder man en tabellarisk over disse Folkeafstemninger. Af Curtis Tabel uddrage vi Følgende:

Det Antal Underskrifter, Eeferendums-Forlangenderne
bar, varierede i de enkelte Tilfælde mellem ca. 36,000
(Banknote-Loven) og 181,000.

I det omhandlede Tidsrum vedtog den lovgivende Magt ialt 99 Forbundslove og -beslutninger med Eeferendums- Reservation. I 17 Tilfælde forlangtes Appel til Folket, og i 4 af disse 17 Tilfælde svarede Flertallet »Ja«, i 13 »Nej«. Altsaa bragte Referendum hint Tal af 99 ned til 86. Naar man nu betænker, at der blandt de mange Love, soin ikke forlangtes underkastede Folkeafstemning,.

findes flere særdeles vigtige og indgribende, maa det erkjendes,at
af Eeferendum har været maadeholden.

Lovene om Stemmeberettigelse og politiske Rettigheder gik ud paa at skaffe større Enhed i disse Forhold; — de faldt, fordi Schweiz endnu har bevaret meget betydelige Minder om sin tidligere saa store Splittethed, som man ikke saa let kommer bort fra: Oppositionen havde sit Hovedtilhold de katholske Kantoner. Epidemiloven indeholdt Bestemmelser Vakcinationstvang, en Tvang, om hvis Berettigelse som bekjendt ere meget delte, — en Tvang, der faktisk existerer i de fleste af Kantonerne, hvorfor Forbundets Indblanding ikke ansaas fornøden; — i alle Kantonerne (paa en enkelt übetydelig Undtagelse nær) var Oppositionen i Flertal; ingen af de 17 Love samlede saa faa Ja'er som denne. Loven om »Civilstand und Ehe«, der vedtoges af Folket, mødte navnlig Modstand i de katholske Fabrikloven, der ligeledes vedtoges, hører, som bekjendt, blandt Evropas videstgaaende Fabriklove. der ogsaa vedtoges, og med stort Flertal, fandt kun større Modstand i nogle faa Kantoner, særlige kantonale Interesser vare virksomme. Loven om Ophævelsen af Forbudet mod Dødsstraf, der vedtoges, men med knebent Flertal, fandt navnlig i de katholske Kantoner sine Venner. Denne Lov samt Fabrikloven og Loven om Alpebane-Subsidier Naade for Katholikernes Øjne. Mod alle de andre Love stemte Flertallet i de katholske Kantoner Katholikerne her ere, som det synes, ikke Yndere af Forandringer.

Der findes i Schweiz ialt henved 640,000 Vælgere.
Endel over Halvdelen af dem plejer altsaa at tage Del i
Folkeafstemningerne.