Kjøbenhavns Folkemængde.

Foreløbig Opgjørelse af Folketællingen for Kjøbenhavn. Frederiksberg,
og Utterslev d. 1. Febr. 1880. ... Ved Marcus
Eubin, Chef for Kjøbenhavns statistiske Kontor. Udgivet ved
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning. (52 S.)

Den lille Bog bestaar af tre Dele. Den sidste Del indeholder Eedegjørelse for de ved Folketællingen benyttede Skemaer, som Nationaløkonomisk Tidsskrift meddelte i sit første Hefte for indeværende Aar. Det andet Afsnit giver tabellariske Oversigter over Folketallet i Kvarterer, Eoder, Sogne, Valgkredse og Gader, og i det første Afsnit fremstilles foreløbige Opgjørelses Hovedresultater.

Ifølge den foreløbige Opgjørelse boede der d. 1 Februar

Med afrundede Tal altsaa: i det egenlige Kjøbenhavn 280,000
paa Frederiksberg 35,000, i Sundbyerne 12,000 og i Utterslev
— tilsammen 330,000 Indbyggere.

Staden Kjøbenhavn antages at have haft c. 25,000 Indb. for 250 Aar siden, o: i 1635. Halvtredsindstyve Aar senere, i 1685, levede her c. 60,000 Indb., og derefter 1735, 1785, 1835 og 1885 henholdsvis 80,000, 90,000, 120,000 og 280,000 Indb. Ingensinde har Tilvæxten været saa stærk som i de sidste femten Aar: fra 1870_—80 var den gjennemsnitlige aarlige Tilvæxt 2,6 og i 1880_—85 endog 3,6 pCt. Tilvæxtprocenten i 1880_—85 er saaledes en hel Procent mere end den aarlige i 1870_—80, der indtil den Gang var Maximum for den aarlige Tilvæxt i nogen Periode af dette Aarhundrede. Gaar man ud fra, hvad

man med temmelig stor Sikkerhed kan, at det Antal Personer,der November opføres paa Politiets Mandtalslister — hvilke i Kjøbenhavn ikke indbefatte Befolkningen under 10 Aar og ej heller Befolkningen i Nyboder m. m. —, forholdersig det virkelige Folketal den paafølgende Iste Februar som 73 til 100, kan man deraf beregne at Tilvæxtprocenten1880—81 4,? 1881—82 2,4, 1882—83 3,6 1882—84 3,i og 1884—85 414₁ pCt.

Den absolute Tilvæxt i de sidste fem Aar i Staden Kjøbenhavn var c. 45,000 (altsaa 9000 aarlig), hvilken Tilvæxt for den allerstørste Del skyldes Indvandring. Overskudet Fødsler udover Dødsfald var nemlig i Femaaret 1880—84 c. 18,000 (o: 48,000 Fødsler -=- 30,000 Dødsfald) Invandringens Overskud over Udvandringen maa altsaa have udgjort omtrent 27,000. Indvandringen har altsaa været særdeles betydelig; men Fødselsoverskudet var dog forholdsvis meget stort og meget større end tidligere. Det aarlige Fødselsoverskud var nemlig 1801^—70 gjennemsnitlig kun 0,4 pCt. af Middelbefolkningen-, 1870—75 kun 0,5 pCt., 1875—80 derimod l,i og 1880—85 endog 1,4 pCt. Men det aarlige Indvandringsoverskud var 1801^—70 gjennemsnitlig 0,5 pCt. af Middelbefolkningen (kun en Übetydelighed end Fødselsoverskudet); 1870^—75 derimod 2,6 pCt. (altsaa rigelig fem Gange større end Fødselsoverskudet); ^—80 l,i pCt. (netop lig Fødselsoverskudet); og 1880_—85 2,i pCt. (altsaa halv Gang mere end Fødselsoverskudet).

Men denne Tilvæxt falder meget forskjelligt paa Byens forskjellige Dele: indenfor den gamle Voldlinje er der endog Tilbagegang, udenfor desto større Tilvæxt. Nørre- og Østerbros Befolkning er voxet fra 60,000 i 1880 til 78,000 i 1885 (i 1860 levede her knap 17,000); Vesterbros fra 25.000 i 1880 til 36,000 i 1885 (i 1860 kun lidt over 7000); Voldkvarterernes fra 18,000 i 1880 til 37,000 i 1885. Gammelholms (8 å 9000) og Kristianshavns (18,0 0) Befolkningerere væsenligt talrigere end for fem Aar siden, og den øvrige By tæller nu knap 102,000, i 1880 derimod 107.000, og i 1860 114,000 Indb. I Byen indenforVoldene

forVoldenelevede i 1860 over fem Sjettedele (84 pCt.), i 1880 endnu adskilligt over Halvdelen (56 pCt.), nu derimodkun pCt. Og, som de ovenfor nævnte Tal vedrørendeden Bys Folkemængde udvise, er Tilbagegangenher blot relativ (o: begrundet i den ydre Bys stærke Væxt), men den er ogsaa absolut: i Byen indenfor Voldene var Fødselsoverskudet i 1880^—85 paa det Allernærmeste3000; Folkemængden tog her ikke til med dette Tal; den tog endog af med mellem 3- og 4000 (fra noget over 132.000 i 1880 til knap 129,000 i 1885); der maa altsaa være foregaaet en Overskuds ud vandring pua mellem 6- og 7000, — en Udvandring, der skyldes Nedrivning af Huse, Omdannelse af mindre Lejligheder til større og navnlig Omdannelse af Boliger til Butiker, Lagre og Kontorer m. m. Den hele store Overskudsindvandring til Staden som saadan falder altsaa udelukkende paa Staden udenfor den gamle Voldlinje, hvor Indvandringen yderligere er bleven forøget med de udvandrede Skarer fra den gamle By.

De 11 kjøbenhavnske Sogne havde i 1885 og 1880
følgende Folkemængder

Den umaadelige Tilvæxt i do to sidstnævnte Sogne er særligt ; men forøvrigt har der været Tilvæxt i alle Sognene udenfor den gamle Voldlinje, og omvendt Tilbagegang alle Sognene indenfor denne Linje (med Undtagelse Vor Frelsers). Gjennemsnitsfolketallet for et kjøbenhavnsk Sogns Befolkning er 25,000; men i St. Johannes næsten det Tredobbelte Tal, i St. Matthæus

ligeledes betydeligt over Gjennemsnittet; ¦— omvendt lever der i Garnisons Sogn kun det Halve af Gjennesnitstallet, overhovedet i alle de indre Sogne (med Undtagelse af St. Pauls) under, tildels betydeligt under Gjennemsnittet.

Er der Forskjel paa Sognenes Størrelse, er der endnu større Differencer mellem Valgkredsenes: det største Sogn omfatter henved sex Gange flere Mennesker end det mindste; men den største Valgkreds er tolv Gange større end den mindste. De ni kjøbenliavnske Valgkredse d. 1. Febr. 1885 og 1880 følgende Folkemængder

Der mangler altsaa ikke saa særdeles meget i, at det halve Kjøbenhavn lever i femte Kreds; i alt Fald lever betydeligt over Halvdelen i femte og første tilsammen. Fordeltes Befolkningen Skalaen: 16.000 Indbyggere pr. Valgkreds, maatte femte Kreds stykkes ud i 8 Kredse og første i 3! Hele Kjøbenhavn skulde derefter bestaa ikke af 9, men af 18 Kredse! Sammenlignes Tallene i 1885 med dem i 1880. ses det, at femte Kreds (Nørrebro, Østerbro, endel af Voldkvartererne og noget af den tilgrænsende indre By) er voxet med 42 pCt., og første Kreds (Vesterbro og noget af den tilgrænsende indre By) med 32 pCt. I niende Kredse (Kristianshavn har der været en übetydelig Tilvæxt; men ellers i alle den indre Bys Kredse Xedgang.

Af Kjøbenhavns c. 400 Gader og Pladser havde 2

mellem 6 og 7000 Indb., 6 fra 4—5000. 5 fra 3—4000,
18 fra 2— 3000, 58 fra I—2ooo. De 13 Gader, der
havde over 3000 Indb.. ere disse:

Frederiksberg Kommune havde i 1840 2304 Indb. Tyve Aar senere var dette Tal betydeligt mere end tredobbelt: taltes i 1860 8,164. I de næste tyve Aar skete atter en Tredobling: i 1880 taltes 26,510. Og siden 1880 er Befolkningen hvert Aar gjennemsnitlig voxet med 5^2 pCt., hvoraf knap 1 pCt. skyldes Fødselsoverskud, næsten 47₂ pCt. derimod Indvandringsoverskud.

Af Kommunens 35,000 Indb. bo knap 2000 i Landdistriktet.

Af de frederiksbergske c. 100 Gader og Veje m. V. havde en mellem 2- og 3000, 8 mellem 1- og 2000 Indb. Paa Gamle Kongevej levede 2227 (foruden 1516 i den Del af GI. Kongevej. der hører under Kjøbenhavn). Men paa Godthaabsvej levede 1005 og desforuden 1627 i de Classenske (og 202 paa den Del af Godthaabsvejen, der hører under Landdistriktet).

Sundbyerne. I Sundbyøster levede d. 1. Fbr. 1885 4578. i Sundbyvester 7294, tilsammen henved 12,000, medens der i 1880 knap levede 10,000 her, i 1870 c. 6800 og i 1860 4600. I det sidste Femaar var den gjennemsnitlige Tilvæxt 3,6 5 (hvoraf 1,9 pCt. Fødselsoverskud et usædvanligt stort Fødselsoverskud — og 1,7 pCt. Indvandringsoverskud).

Af Utteralev By og Bys Jorder hører i gejstlig Henseende til St. Stefans Sogn i Kjøbenhavn. Denne Del havde d. 1. Fbr. 2167 Indb., den øvrige Del 653. Den samlede Tilvæxt i Utterslev fra 1880 til 1885, kun 185, svarer til en gjennemsnitlig aarlig Tilvæxt af 1,3r pCt., ¦— der saa godt som udelukkende er Fødselsoverskud.

Det hele kjøbenhavnske Komplex (Kjøbenhavn, Frederiksberg, og Utterslev) havde i 1840 i alt c. 125,000 Indb., men i 1880 274,000, o: omtrent 120 pCt. mere, og nu i 1885 330,000, o: omtrent 20 pCt. mere. Af den gjennemsnitlige aarlige Tilvæxt, 3,7 4 pCt., skyldtes 1.4 pCt. (et i og for sig betydeligt Tal) Fødselsoverskud, 2,3 pCt. skyldtes Indvandringsoverskud. Da denne store Indvandring aldeles hovedsagelig kommer fra det øvrige Danmark, og kun i forholdsvis ringe Maalestok fra Udlandet, bliver Misforholdet mellem Kjøbenhavns og det øvrige Lands Befolkning stedse større. Af Folkemængden det egenlige Danmark (selvfølgelig paa samme Territorium i de forskjellige Aar) levede

Saaledes havde i 1840 hverken Kjøbenhavn eller Kjøbenhavn Frederiksberg etc. naaet l/₁₀ a^ Folketallet i Kongeriget Danmark (og en langt mindre Brøk udgjorde selvfølgelig Hovedstadens Befolkning i 1840 og i 1860 af Kongerigets og Hertugdømmernes samlede Folketal). Efter 1860 voxer navnlig Nabokommunernes Folketal. Og nu har af den hele danske Befolkning omtrent en Syvendedel i Hovedstaden.