Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 3 (1885)Kronologisk Oversigt over Storbritanniens Kolonier-A. P.-St. Side 106
Af Storbritanniens Kolonierer New Foundland den ældste, forsaavidt den toges i Besiddelse i 1583; en Koloni etableredes her dog først 1623, medens Franskmændene allerede i 1620 havde etableret en Koloni. Englands Adkomstbekræftedesved af 1713. I 1605 koloniseredes Barbados (Windward Øerne), der aldrig har været under anden Myndighed end Englands; de andre Windwards Øer vare i det 17. og 18. Aarh. vexelvis engelske, franske eller neutrale; afstodes*) i 1763 og 1803. 1609 kom Bermudas til; aldrig under anden Myndighed. Første Gang Englænderne fik Foden indenfor Indiens Grænser var i 1620. Det første Stykke af Canada (Nova Scotia) koloniseredes i 1623, og afstodes til England i 1763; samme Aar afstodes af Canada til England New Brunsvick, Prins Edwards 0 og Ontario; Quebec erhvervedes 1759. St. Christopher(LeewardØerne) 1623; forskjellige andre af Leewards Øerne koloniseredes 1626, 1628, 1632 1650, 1666 og 1759. Bahama koloniseredes først 1629 anden Gang 1666; Englands Adkomst bekræftedes ved Versailles-Traktatenaf 1783. TurkoogCaicosØerne koloniseredes1629.1631 *) afstodes — underforstaaet, her og i det Følgende, «til England«. Side 107
niseredes1629.1631Gambia (Vestafrikanske Settlements). 1651 bemægtigedes St. Helena; afstodes af Hollænderne; bemægtigedes af det ostindiske Kompagni; blev Kron-Koloni i 1833. I 1655 kapitulerede Jamaica; toges fra Spanien; afstodes ved Madrid-Traktaten af 1670. 1661 bebyggedes Guldkysten; Kolonien indbefatter nu Lagos, der i 1861 afstodes af den regerende Monark. 1704 toges Gibraltar fra Spanien; afstodes ved Freden i TJtrecht 1713. 1783—86 erhvervedes ved forskjellige Traktater brit. Honduras. Af Straits Settlements erhvervedes Penang i 1785; senere kom mere til: saaledes i 1795 Malacca, der toges fra Hollænderne, gjengaves 1818, og tilbyttedes 1824, og Singapore, der i 1810 erhvervedes fra Malayiske Prinser. 1787 koloniseredes New South Wales (derunder Norfolk) og samme Aar Victoria. 1787 afstod de indfødte HøvdingeSiarraLeone Settlements). 1795 kapitulerede Ceylon; afstodes ved Freden i Amiens 1802; hele Øen erklæredes i 1815 britisk. I 1797 kapitulerede Trinidad; toges fra Spanien; afstodes ved Freden i Amiens 1802. 1800 toges Malta fra Frankrig; afstodes ved Freden i Paris 1814. 1803 kapitulerede Brit. Guiana; toges fra Holland; afstodes ved Freden i Paris 1814. 1803 koloniseredesTasmania.1806 Gode Haabs Forbjerg; toges fra Holland; afstodes ved Freden i Paris 1814; 1845 annekteredesNataltil Kolonien, men skiltes atter herfra i 1856; i 1846,1868 (Basutoland), 1876, 1878, 1880 (Vest Griqualand)og1881 Kolonien over forskjellige Territorier.1807toges fra Danmark; afstodes ved Freden i Kiel 1814. 1810 kapitulerede Mauritius toges fra Frankrig; afstodes ved Freden i Paris 1814. Ascensiontogesi 1815. Vest-Australien koloniseredes 1829. 1833 Falkland Øerne; tilhørte FrankrigogSpanien 1763 til 1771, da de afstodes til England,mentoges 1833 i Besiddelse. 1836 koloniseredes Syd-Australien. 1838 Natal. 1838Aden. 1841 New Zealand. 1841—43 afstodes Hong Kong. 1847 Labuan.1855Perim. koloniseredes Queensland. Side 108
1861 afstodes
Lagos. Fiji Øerne afstodes 1874. Cypern Ældre Kolonier end Storbritannien have baade Portugal Spanien (om man vil ogsaa Danmark, d. v. s. Island, og Grønland). Men Portugal har saagodtsom erhvervet nogen Koloni siden 1575: Madeira er fra 1420, de Azoriske Øer fra 1432, Guinea-Kysten og de Cap-Verdiske Øer fra 1446, de fleste øvrige Besiddelser fra det 16. Aarh. Og ogsaa Spaniens allervigtigste Kolonier ere ældre end Englands: de canariske Øer fra 1420, Porto Eico fra 1509, Cuba fra 1511 og Filippinerne fra 1565. Holland har erhvervet sine fleste Kolonier i det 17. Aarh.; Borneo dog i Slutningen af det 18. Frankrig begyndte kort efter England, med St. Pierre og Miquelon i 1604, — og Frankrig fortsætter som bekjendt sine Koionialerhvervelser. Sir Eawson W. Eawson's «Inaugural Address» om «British and Foreign Colonies» i «Journal of the Statistical Decbr. 1884). |