Udviklingen af Kjøbenhavns materielle Hjælpekilder Tilvæxten i dens Folkemængde.

Otatistiken fortæller os, at Kjøbenhavns Folkemængde ingensinde har været i saa stærk Tilvæxt, som i de sidste 15 Aar. Byens Befolkning var den Iste Februar 1885, naar Forstæderne medregnes, 329,460 Individer. Den Iste Februar 1870 var Folkemængden 204,943; i de mellemliggende 15 Aar er den voxet med 124,517 Indv. Det er en aarlig Tiivæxt af 8300. Og Fremgangen stærkere og stærkere saa at Tilvæxten i de sidste 5 Aar har været 11,227 aarlig. Kjøbenhavns Tilvæxt i et enkelt Aar var altså a større end hele Folkemængden de betydeligste af de omliggende Kjøbstæder (Helsingør har f. Ex. kun en Befolkning af 8978 Indv., Roskilde 5893, Kjøge 3122).

Det er ikke engang nødvendigt at have Statistikens bestemte Tal for at vide, at Kjøbenhavn er i en meget stærk Tilvæxt. Enhver, der færdes noget omkring i Byens Udkanter, ser, hvorledes Byen voxer ud i Landet:

i en eneste Sommer rejses hele Gader, lange Rækker af 55_{— <->} Etages Huse, der hurtig blive befolkede. Kjøbenhavns og Frederiksbergs Assurancesum for Bygninger var i 1870 242 Mill. Kr. og i 1884 var den 441 Mill. Kr.; Byens Tilvæxti holder ikke alene Skridt med Befolknings-Tilvæxten, er endnu større end denne. I 1876 kom der i Gjennemsnit 51,₃ Q-Al. Etage-Areal paa hvert Individ af Kjøbenhavns Befolkning, men 1883 kom der 55,₇ Q-Al. pr. Individ. En saa stærk Udviklingkan andet end vække Forundring. Man finder vel en lignende Fremgang i adskillige andre af Europas større Byer, men det er dog ikke i alle Lande det almindelige,og hvad der er naturligt for et stort Lands Byer, behøver ikke at være det for et lille Lands Hovedstad, der allerede forud var uforholdsmæssig stor i Forhold til Landets Størrelse og bliver det bestandigmere mere.

Forundringen over Kjøbenhavns Fremgang i den nyere Tid bliver endnu større, naar man sammenligner den med Fortiden. I hele den første Halvdel af dette Aarhundrede voxede Kjøbenhavn meget lidt. I Aaret 1801 var dens Folkemængde 101,000 Indv. (excl. Frederiksbergetc), 1850 var dens Folkemængde 129,600 Indv. I et halvt Aarhundrede tiltog Byens Folkemængdeikke end den nu voxer i 2 å 3 Aar. Assuranceværdien af de faste Ejendomme i Kjøbenhavn var ved Aarhundredets Begyndelse (Aar 1813) ca. 100 Mill. Kr., i Aaret 1850 var Assuranceværdien 120 Mill.Kr. Her var Tilvæxten altsaa endnu mindre end i Folkemængden: det var den Gang næsten en Sjældenhed, at nye Huse bleve opførte, Aar efter Aar forblev Byens Udseende og Udstrækning i det Væsentlige uforandret. Tilvæxten i

Byens Assuranceværdi var i et halvt Aarhuudrede ikke synderligt større end den nu kan være i et eneste Aar. Ind i 1850erne begyndte Byen at gaa bedre frem. men det gik dog i Sammenligning med nu langsomtfor kun i en kort Periode, i Aarene 1.855^—58, gik det raskere, men snart efter faldt Byen tilbage i det gamle langsomme Tempo, og det vedblev indtil nogle Aar efter 1864, først da begyndte der ret at komme Fart i Byens Udvikling. Intet Under, at de Ældre blandt os, som have set og levet sig ind i Stilstands-Forholdene før 1850, og som mindes, hvorledes den raske Fremgang i Aarene 1855—58 endte med -¦¦Forskrækkelse, at de ryste_-^aa Hevedet-af dea-stømées— løse Fremgang i Nutiden, og at man saa ofte hører Tvivl, om denne virkelig er solid og naturlig, om den kan vedblive eller om den ikke snarere maa siaa over i Tilbagegang. Man hører jevnligen rejst det Spørgsmaal:hvor de Mennesker fra, som skal bebo alle disse nye Huse, og hvad leve de af, hvor er det materielle Grundlag for Kjøbenhavns Tilvæxt?

Hvor Menneskene komme fra er let nok at svare paa. Dels er det Overskud af Fødsler over Dødsfald, dels Indvandrings-Overskudet. I Aaret 1880 var af Kommunen Kjøbenhavns 234,850 Beboere de 107,331 fødte udenfor Kommunen. I de fem følgende Aar voxede Byens Befolkning med 45,000 Indv., deraf skyldtes kun 2/s2_/s Fødselsoverskudet, men 3/₅ skyldtes Indvandringens Overskud over Udvandringen. Omtrent Halvdelen af Befolkningen er altsaa indfødte Kjøbenhavnere. Halvdelen ere Indvandrere, mest fra Provindserne, men ca. 20,000 ere Udlændinge, mest Svenske.

Langt vanskeligere og mere omfattende er Spørgsmaalet
hvad disse Mennesker leve af.

For en stor Del leve Kjøbenhavnerne af hverandre. Den ene arbejder for den anden, de sælge og kjøbe indbyrdes, og en stor Del af Befolkningens Fornødenheder paa denne Maade. Denne Indtægtskilde selvfølgelig med Befolkningen, thi jo flere Beboere, der er i Byen, desto flere er der ogsaa at arbejde og faa Fortjeneste af.

Men der bruges jo ogsaa meget, der indføres udefra. faa Korn, Smør, Kjød, Flæsk, Uld, Brænde og mange andre Ting fra Landet; Manufakturvarer, Kolonialvarer, Kul, Jern m. m. fra Udlandet. Alt dette maa betales med Export fra Kjøbenhavn; med Export af Varer og med Tjenester, som udrettes for andre end Byens egen Befolkning, eller ogsaa med Kenter, der drages til Byen af Kapitaler, anbragte udenfor eller maaske endelig ved at trække paa Fremtiden, at gjøre Gjæld. Spørgsmaalet er altsaa: hvorledes skaffer Kjøbenhavn Midler til at betale dette Forbrug udefra, hvilke ere de Kilder, hvorfra disse Midler komme, og ere de voxede i Forhold til Befolkningens og den større Luxus og Velvære, som nu hersker?

Disse Spørgsmaal kunne ikke besvares paa helt fyldestgjørende Maade, thi de statistiske Oplysninger om Kjøbenhavns Virksomhed, Indtægt og Formue ere meget ufuldkomne. Navnlig er der et Hovedpunkt, der helt mangler, det er en Industristatistik. Vel har man nu fra Kjøbenhavns statistiske Bureau faaet en Række vigtige Oplysninger om Byens industrielle Virksomhed,men at kunne oplyse noget om dennes

Fremgang, maatte man have tilsvarende Oplysninger om Stillingen i tidligere Tid, og saadanne haves ikke. Men selv om man derfor ikke kan klare det hele Spørgsmaal, saa kan man dog yde nogle Bidrag til dets Belysning. Man kan ved en Betragtning af Samfundsudviklingenher Landet finde de Aarsager, som have været virkende til at bringe Kjøbenhavn op. og man kan tildels eftervise dette i store Træk ved Statistikens Hjælp.

Kjøbenhavns Indtægtskilder udefra falder i 3 Hovedgrupper: Kjøbenhavn som Hovedstad. Kjøbenhavh som Forretningsplads, og Kjøbenhavn som Indvandringsby og Forlystelses by.

I sin Egenskab af Hovedstad har Kjøbenhavn vigtige Indtægtskilder. Den er Hoffets og Central- Regjeringens Sæde og den er Landets største Garnisonsby. Der bor som Følge deraf en Mængde Personer her i Byen, der lønnes af Statskassen. Staten drager i Form af Skatter og paa anden Maade Penge til sig, og en ikke ringe Del af dem gives ud her i Byen til Lønninger, Bestilling af Arbejder, der udføres her, osv. Som Hovedstad er Byen ligeledes Opholdssted for fremmede Konsuler o. 1.; det fører Penge til Byen fra Udlandet. Kjøbenhavn er dernæst Universitetsby dermed tillige den Plads, hvor det meste af den højere Undervisning i forskjellige Retninger er samlet-, det drager en Mængde unge Mennesker til, som faa deres Underhold af Penge, der sendes dem fra Provindserne; her er en Indtægtskilde, der udefra Landet flyder ind til Kjøbenhavn.

Som Hovedstad, Residents- og Universitetsby har
Kjøbenhavn altsaa betydningsfulde Indtægter; men ere

disse Indtægter større end før? Bestemt kan man ikke se det, da Folketællingerne, der skulde afgive det vigtigste Materiale til Bedømmelsen heraf, ikke ere ganske ensartedeog ikke tilstrækkelig specificerede. Saavidtman se, er Antallet af Stats-Embedsmænd, der opholder sig i Kjøbenhavn, ikke voxet i de sidste 20 Aar og deres Gager ere, som bekjendt, heller ikke synderlig højere end forhen. Antallet af Bestillingsmændi lønnede Poster er voxet, men paa den anden Side er Garnisonen nu adskilligt mindre end før 1864. Som Universitetsby har Kjøbenhavn noget større Indtægter end før, thi Antallet af Studerende er voxet, men om dette kan synderlig mere end opveje Tilbagegangen som Garnisonsby, er tvivlsomt.

De statistiske Oplysninger, man har om Kjøbenhavn som Hovedstad og Universitetsby m. m., ere saaledes vel noget vage, men det kan man dog se af dem, at om der end muligen har været nogen Forøgelse i de Indtægter, Byen paa denne Maade faar, saa har denne Forøgelse i hvert Fald været ringe, og det er ikke paa den, at Byens Fremvæxt i de sidste 20 Aar har kunnet støtte sig.

Kjøbenhavn som Forretningsby. I hele Frederik den Yl.s Regjeringstid som Konge stod KjøbenhavnsForretningsliv et meget lavt Standpunkt. Industrien var kun Haandværk og Handelen kun Detailhandel samt Handel med det nærmeste Opland. Sidst i 40erne begyndte et større Forretningsliv at røre sig; Fragtfarten paa Middelhavet kom bedre op, der knyttedes nye oversøiske Forbindelser, kjøbenhavnske Handelshuse drog en Del af Handelen paa de danske Provindser til sig, Handelen med Syd-Sverige begyndte

og der blev anlagt enkelte større Fabriker her i Byen. Men det var dog alt kun svage Begyndelser. Fra 184 b til 1857 gik det adskilligt raskere frem, men Krisen i 1857 bragte en Standsning. Det var først efter 1864, at Kjøbenhavn begyndte at faa en større Betydning som Forretningsplads. Det ser for en løselig Betragtning lidt underlig ud, at et Lands Hovedstad først faar større Betydning som Forretningsplads efter at Landet har mistet en stor Del af sit Territorium og omtrent 2/₅ af sin Befolkning. Aarsagen hertil var en Række af tilfældig sammenstødende Omstændigheder. Det var de liberale Reformer, der vare gjennemførte i Frederik den VII.s Tid, men som nu først begyndte at vise deres fulde Virkning; det var dernæst Udviklingen af de moderne Kommunikationsmidler; det var LandbrugetsFremskridt den forandrede Retning i Driften, som begyndte omtrent fra 1864; det var Omsætningen med Syd-Sverige, der fra 1864 tog et saa mærkeligt Opsving, og det var endelig Toldgrænsens Flytning i 1864. Det var fornemlig disse Omstændigheder i Forbindelsemed klog og energisk Benyttelse af Forholdenefra ledende Mænds Side, der bevirkede, at Kjøbenhavns Betydning som Forretningsplads gik saa stærkt frem efter 1864.

De liberale Reformer, jeg i saa Henseende nærmest tænker paa, var først og fremmest Landboreformerne, fra Loven af Bde April 1851 til Loven af 19de Februar 1861; de dannede Afslutningen paa de store Landboreformerfra Aarhundrede og bevirkede, at BondensVelstand Forbrugsevne forøgedes. Det var dernæstFrigjørelsen den indenlandske og udenlandske Omsætning gjennem en Række af Lovbestemmelser:

Portkonsumtionens Ophævelse, Pastvangens Ophør, Næringsfrihedens Indførelse, Toldreformerne m. m. Og det var desuden en Mængde Foranstaltninger, som paa forskjellig Maade fremhjalp det moderne Forretningsliv,saaledes Frigjørelse, Oprettelsen af Kreditforeninger, og andre Pengeinstituter m. m. I lignende Retning som disse Reformer virkede Forbedringenaf Postvæsenets Reformefter Rowland-Hillske Principer, DampskibsfartensUdvikling, Udbredelse og fremfor alt Jernbanernes Anlæg gjorde Kommunikationen hurtigere,regelmæssigere billigere og bragte Liv og Røre omkring i Landet.

Det var fornemlig i Tiden fra 1850 til 1864, at de nævnte liberale Reformer blev gjennemført, og det var ligeledes i dette Tidsrum, at det ny Kommunikations- System blev grundlagt, men det var først efter 1864, at de fulde Virkninger heraf viste sig; det tog nogen Tid, inden Befolkningen vænnede sig til, indlevede sig i den nye Ordning, og det var da ogsaa først efter 1864, at det nye Kommunikations-System og navnlig Jærnbane-Systemet gjennemført mere fuldstændigt. Den livligere Omsætning, som herved skabtes, var fornemlig Fordel for Byerne og Bynæringen, for Handel og Industri, og det var den største Plads, Kjøbenhavn, Centralpunktet for de nye Kommunikations-Linier, der blev heldigst stillet

Landbruget gik godt frem allerede fra 1847, men omtrent fra 1864 kom der til Fremgangen i ProduktionensStørrelse et Moment af stor Betydning,det en forandret Retning i Produktionen. Fra nu af begyndte Landbruget, der før havde

været mer eller mindre Rovdrift, at blive en erstattende Drift, fra Kornsalgs-Bedrift gik Landbruget over til Kvægavls-Bedrift. Der har været rejst Tvivl om. hvorvidtdenne var heldig for Landbruget, — for mit Vedkommende deler jeg dog ikke denne Tvivl —, men det er i alt Fald sikkert, at denne Forandring i Landbrugets Retning har været til Fordel for Byerne: thi den har forøget Landbrugets Bruttoindtægt og Produktionsomkostningerog Omsætningen med Byerne. Ved Indførelsen af Erstatningsdriften og Kvægavisbedriftener kommen ny vigtige Artikler irem paa vort Marked, saaledes Foderstoffer og Handelsgjødjliii^^Ajlikleiv-der—hat Byernes Handel, men ogsaa for deres Industri. MølleindustriensOpkomst 1864 er saaledes bleven støttet af den højere Værdi, som Klidene har faaet, og forskjellige kemiske Industrier ere opstaaede som en Følge af den større Forbrug af Handelsgjødning. Endogsaa Roesukkerindustriens Fremgang staar i Forbindelse med den nye Driftsmaade, thi den er tildels betinget af den højere Kultur, som følger med Kvægavlsbedriften.

En særlig Virkning af de liberale Toldreformer har været Opkomsten af Handelen med Syd-Sverige. Før 1864 havde denne kun ringe Betydning, de strænge Toldbestemmelser var en Hindring. Men den danske Toldlov af 4de Juli 1863, den liberalere Retning, der i Sverige fulgte efter Afslutningen af den svensk-franske Handelstraktat i 1865, og forskjellige mindre administrativeForanstaltninger det mulig at udvide Omsætningen. Denne lettedes yderligere ved DampskibsfartensForbedring i Løbet af den sidste Halvdelaf og den første Halvdel af 70erne erobrede

Kjøbenhavn dermed et nyt stort og rigt Opland i Skaane
og tilstødende Dele af Syd-Sverige.

Endelig var der endnu en Omstændighed, der begunstigede Opsving efter 1864; det var selve Landets Formindskelse. Ved Hertugdømmernes Tab blev Toldlinien flyttet til Kongeaaen. Fabriksindustrien Slesvig og Holsten, der før havde forsynet Kongeriget med flere vigtige Vareartikler, blev nu stillet lige med det øvrige Udland og maatte betale Told ved Indførselen. Det var en Lettelse for Industrien Kongeriget, flere af de bestaaende Industrigrene, Ex. Sukkerraffinaderierne og Tobaksindustrien, udvidedes, helt nye kom frem eller fik først nu større Betydning, og der var endog adskillige Exempler paa, at Fabriker ligefrem overflyttedes fra Hertugdømmerne til Kongeriget. Det var fornemmelig Kjøbenhavn, der jo frembød de gunstigste Betingelser for den ny Industri, fik Fordelen heraf.

Det var alle disse Omstændigheders sammentræffende der frembragte det Særsyn, at vor Hovedstads først ret begyndte at røre sig kraftig efter 1864, efter at Statens Omraade var bleven formindsket.

Naar man vil forsøge med Talstørrelser at udmaaleStørrelsen det Opsving, som har fundet Sted i Byens Forretningsliv efter 1864, møder man strax to Vanskeligheder. Hele den industrielle Side af Byens Virksomhed kan man slet ikke belyse statistisk. Det er kun Omsætningen, hvis Størrelse kjendes. Og for dens Vedkommende er der den Vanskelighed, at Stoffet er saa overvældende stort og mangfoldigt, at det er umuligt i en kortere Fremstilling som denne at gaa

ind paa Enkelthederne. Man maa derfor nøjes med
at anføre nogle Hovedtræk som i al Almindelighed
illustrerer Tilvæxten i Byens Omsætningsmængde.

Kjøbenhavns Indførsel fra Udlandet og dens Udførsel
Landets Frembringelser har havt følgende
Omfang (angivet i Millioner Centner):

Kjøbenhavns Indførsel er altsaa i de sidste 20 Aar (Beretningen for 1884 er desværre endnu ikke publiceret) til over det 3dobbelte og Udførslen af Landets-Produkter ovbt 4£j#benhavnr er- bleven og vel fordoblet.

Se vi derefter hen til Kjøbenhavns Omsætning
med Indlandet, vil følgende Talstørrelser belyse dennes
Tilvæxt.

Den Godsmængde, som ad Søvejen er bleven
omsat mellem Kjøbenhavn og det øvrige Indland har
været:

det er en Fremgang af over 50%.

Endnu stærkere har Fremgangen været i G-odstrafiken
med Jernbanerne. Den udgjorde:

Jernbanetrafiken er altsaa i det omhandlede Tidsrum
til over det 4dobbelte.

Kortfattede og summariske som disse Talstørrelser ere, forekommer det mig dog, at de paa afgjørende Maade vise, at Kjøbenhavns Omsætning for og med det øvrige Indland har været i vedvarende og stærk Stigen ide sidste 20 Aar. Aarsagerne til denne forøgede er dels, at Landets samlede Omsætning er voxet, dels at Kjøbenhavn har faaet en større Andel denne voxende Omsætning.

Landets Omsætning er voxet. Velstanden er bleven større i alle Samfundsklasser, og med de større Indtægterer et større Forbrug. Jeg har ved en tidligereLejlighed i Foreningen angivet Resultatet af mine Beregninger om Nationalformuens Tilvæxt, og i en nær Fremtid vil der fra min Haand foreligge en udførligere Undersøgelse herom; jeg skal derfor ved denne Lejlighed ikke dvæle nærmere ved dette Punkt men derimod henlede Opmærksomheden paa et andet Forhold, nemlig den større Bevægelighed i Formuen. Den samme Formue, den samme Bedrift, medfører nu en større Omsætning end forhen, uanset om selve Bedriftens Netto-TJdbytte ogsaa er bleven større. Det ligger i Arbejdets Deling mellem Erhvervene, i Bedrifternesstørre Haandværkeren f. Ex. I tidligere Tid var hans Arbejde mere omfattende, han bearbejdede Tingen mere fra første Færd af, som Raastof,indtil var fuldt færdig. Nu er Arbejdet mere delt; en Industridrivende frembringer det halvfærdige Fabrikat, en anden gjør det færdigt. Paa den Maade voxer Omsætningen mere end Netto-Udbyttet. Vi finde det samme i vort vigtigste Erhverv, Landbruget, der jo

er Hovedbasis for al Kjøbstadvirksomheden her i Landet: Den gamle Uonde frembragte selv næsten alt, hvad han brugte. Gaarden gav Føde, Boligen byggede han for største Delen selv, og Klæder og Redskaber skaffede hans Husflid ham. Jeg har liggende for mig et Regnskabfra Fæstebonde her i Sjælland fra Slutningen af forrige Aarhundrede. Det hele Beløb, Bonden den Gang kjøbte Varer for i Kjøbstaden var lidt over 30 Kr. om Aaret i Nutidens Penge, og den hele Omsætningudadtil, Gaarden havde med Kjøb og Salg, var 'SHO Kr. Hvilken Forandring er der ikke sket heri?

Husfliden er ophørt; hjemmegjort Lærred og' Vadmeler aflast _af Fabriks- og Hftandværfes-Produkter;Bonden sine Redskaber i Stedet for selvatforfærdige af indførte Fødemidler bruges langt mere end før og til Gjengæld kan man sælge mere af Gaardens Frembringelser. Forhen var det Bondens Princip at gjøre sine Udgifter saa smaa som mulis', nu forøger han Produktionsomkostningerne og Udgifterne for derved at forøge Indtægterne. Den tidligere »Naturaløkonomi«er afløst af »Pengeøkonomi« eller endog af »Kreditøkonomi«. Saavcl Bedriften som hele Levesætteter moderniseret. Ikke alene for Handelen, men ogsaa for Industrien har denne Forandring været af stor Betydning, thi Industrien er voxet derved, at Forbruge: er blevet større og derved, at den er traadt i Stedet for -Husflid« og andet »Hjemme-Arbejde«. Jeg omtalte foran, at den samlede Omsætning, som en Fæstebondegaard foraarsagede ved Kjøb og Salg, var i Slutningen af forrige Aarhundrede 380 Kr. om Aaret. P^n tilsvarende Fæstebondegaard foranledigede i Tiden lidt efter 1-540 en aarlig Omsætning af ca. 1500 Kr.,

og i Nutiden give den en aarlig Omsætning af 6,700. Paa samme Maade som det er gaaet med Fæstebønderne er det gaaet med de øvrige Landmænd og med de fleste andre Samfundsklasser. Velstanden er stegen og Omsætningen er stegen endnu mere end Velstanden.

Det er fornemlig i de sidste 20 Aar, at denne Udvikling er gaaet for sig, og det er de foran omtalte Reformer navnlig Kommunikationsvæsenets Forbedring, der har været Hovedgrunden dertil.

Kjøbenhavns forøgede Omsætning skyldes imidlertid alene at Landets samlede Omsætning er voxet, men tillige at Kjøbenhavn har faaet en større Andel heri end forhen. Jeg skal i saa Henseende ikke gaa længere tilbage end til 1864, det er jo de sidste 20 Aar Talen nærmest er om. I Midten af 60erne udgjorde Kjøbenhavns Indførsel 45% af hele Landets Indførsel, i de næste 5 Aar voxer Kjøbenhavns Andel jævnt og regelmæssigt til lidt over 50% og paa dette Punkt har Kjøbenhavn siden holdt sig. I Danmarks Udførsel af indenlandske Frembringelser havde Kjøbenhavn i Midten 60erne en Andel af 13%, den voxer gradvis saa at den i 1870 udgjorde 20% og i 1870—83 har den udgjort 30 å 34%. Det er atter her den bedre Kommunikation, som har været virksom. Dampskibe, Jernbaner og Telegrafer har forkortet Afstandene, har ligesom draget alt nærmere til Hovedstaden, og har derved bidraget til at trække Landets Omsætning over Kjøbenhavn, den .store Plads, hvor de fleste og bedste Kommunikationslinier koncentreres og hvor alle Omsætningens Produktionens Hjælpemidler ere fyldigst tilstede.

Lad os derefter se paa Kjøbenhavns Omsætning

udadtil. En Del af denne, nemlig Udførselen af LandetsFrembringelser Indførselen er alt omtalt, tilbagestaar og Fragtfarten, men disse kunne ikke helt holdes ude af den øvrige Omsætning med Udlandet, og denne maa derfor omhandles under Et.

Kjøbenhavns udenlandske Skibsfart havde følgende
Omfang i

Den Godsmængde, der omsættes mellem Kjøbenhavn Udlandet ad Søvejen, er i de 20 Aar 1865 til 1884 paa lidt nær bleven tre Gange saa stor, voxet fra 460,000 Tons til 1,240,000 Tons. Desuden har danske Skibe mere og mere fortrængt fremmede Skibe fra Farten paa Kjøbenhavn. I 1865 blev 76% af den søverts omsatte Godsmængde besørget af fremmede Skibe; i 1869—70 besørgede de fremmede Skibe 71% af Omsætningen, i 1875 besørgede de fremmede Skibe 66% af Omsætningen, i Aaret 1880 57% og i Aaret 1884 kun 51%- De danske Skibes Andel i den udenlandske paa Kjøbenhavn er altsaa i dette Tidsrum voxet fra 24% til 49%. I 1865—66 omsatte danske Skibe 115,000 Tons Gods i Fart mellem Kbhn. og Udlandet, men i 1884 omsatte de over 600,000 Tons Gods i denne Fart.

Om de kjøbenhavnske Skibes Fragtfart mellem
fremmede Havne have vi kun meget ufuldkomne Oplysninger.Man
fra Consular-Beretningerne, hvormangedanske

mangedanskeSkibe der ankomme til fremmede Havne, men man ved ikke, hvormange af disse der høre hjemme i Kjøbenhavn, og man ved heller ikke, hverkenhvor en Godsmængde, der er bleven omsat med de danske fragtfarende Skibe, eller hvor stort et Fragtbeløb de have opsejlet. Man kan derfor heller ikke udenvidere fra Tilvæxten i de til fremmede Havne ankomne danske fragtsejlende Skibe slutte til en tilsvarendeFremgang vor Fragtfart. Uagtet Tallene saaledes ikke ere meget oplysende og maa anvendes med stor Forsigtighed, kan det dog maaske have sin Interesse her at anføre følgende:

Antallet og Størrelsen af danske Skibe, der ankom
til og udgik fra fremmede Havne, fra og til andre
fremmede Havne var:

Et bedre Udtryk for Kjøbenhavns voxende Skibsfart
man ved at se hen paa Størrelsen af den i
Byen hjemmehørende Handelsflaade.

Kjøbenhavns Handelsflaade er i disse 20 Aar bleven
2121/2 Gang saa stor som før, og hvad der er af stor
Betydning, det er Dampskibene, hvis Transportevne jo

er meget større end Sejlskibenes, som Tilvæxten skyldes.Sejlskibsflaaden aftaget, men Dampskibsflaaden er voxet fra 4000 Tons til 76,000 Tons. Den saaledes forøgede Handelsflaade har fornemlig fundet Beskjæftigelsederved, baade den indenlandske og den udenlandskeSkibsfart voxet, og derved at indenlandske Skibe mere og mere har fortrængt fremmede Skibe i Farten paa Kjøbenhavn.

At gaa ind paa Enkelthederne i Kjøbenhavns udenlandske og Skibsfart vilde føre videre, end Forrnaalet med dette Foredrag, jeg skal kun anføre nogle faa Data om Handelen med Sverige og med

Kjøbenhavns Handel med Syd-Sverige begyndte allerede sidst i 40erne, men det var først efter Toldreformen Midten af 60erne at den fik stor Betydning og at Syd-Sverige ligefrem blev Kjøbenhavns Opland. Nogle faa Talstørrelser ville vise i hvilken Grad Kjøbenhavns med Sverige er voxet frem efter 1864.

Handelen med Sverige er saameget vigtigere for Kjøbenhavn, som den for en ikke ringe Del bestaar i Afsætning af Byens Fabriks- og Haandværksindustri samt i Detail-Omsætning.

Næstefter Omsætningen med Sverige er det Handelenog
fra de forenede Stater i Nordamerika,som
de senere Aar har bidraget mest til

Kjøbenhavns kommercielle Opsving. Jeg anfører til Oplysning herom de forenede Staters Omsætning med hele Kongeriget; men da denne Handel for den langt overvejende Del er samlet i Kjøbenhavn. vil det være tilstrækkelig oplysende.

Fra og1 til de forenede Stater i Nordamerika
blev der:

Man kan altsaa paavise Momenter i Danmarks økonomiske Udvikling, som forklare, hvorfor Forretningslivet Kjøbenhavn er gaaet saa stærkt frem efter 1864, at det i væsentlig Grad har kunnet bidrage til, at bære den voxende Befolkning. Fremgangens Størrelse kan man vel ikke udtrykke fyldestgjørende ved statistiske Data, da Oplysninger om Industriens Udvikling helt mangle. Derimod kan man paavise, at den samlede Omsætning er voxet og voxet langt stærkere end Tilvæxten i Byens Folkemængde.

Endnu staar tilbage at omtale den Indtægt, Kjøbenhavn
udefra i Egenskab af Forlystelsesby
og Indvandringsby.

Kjøbenhavn drager en stor Mængde Rejsende til sig, der snart i Forretningsanliggender, snart for at adspredesig, sig her i kortere Tid. Theatrene, Tivoli, Samlingerne o. 1. ere kraftige Tiltrækningspunkter,og

punkter,ogKommunikationsmidlernes Udvikling har gjort Rejsen lettere og billigere. Intet Under da, at de Rejsendes Antal voxer. Antallet af Rejsende der ankom til Byens Hoteller og Gjæstgivergaarde, var:

Det er, som det vil ses, et ret anseligt Antal Rejsende, i Aarets Løb ankommer til de kjøbenhavnske Hoteller; men det samlede Antal Rejsende, der ankommer til Byen, er dog mange Gange større_T thi i det nævnte Antal er jo ikke medtaget de Personer, der under deres Ophold her bo hos Slægt og Venner og ejheller det meget store Antal Rejsende, der rejse bort samme Dag, som de ankomme her til Byen. Hvor store Summer de Rejsende føre udefra til Kjøbenhavn i Aarets Løb, kan ikke beregnes, men at det løber op i Millioner af Kroner er utvivlsomt.

Foruden de egentlige Rejsende, der kun opholde sig i Kjøbenhavn en kortere Tid, er der en anden Klasse af Tilrejsende, der ogsaa er af stor Betydning for Byen, det er Indvandrere, der komme for at bosættesig Det nøjagtige Tal paa Indvandrerne til Kjøbenhavn kjendes ikke, da Forholdet til Nabokommunernevolder Forstyrrelse, men at det er meget stort kan ses deraf, at efter Folketællingen for 1880

---

*) Efter at dette Foredrag var holdt, er Politiets Beretning for Aaret 1884 udkommen, og efter denne var Antallet af Rejsende dette Aar lidt mindre end i 1883 og beløb sig til 86,365 Personer.

var af Kjøbenhavns Kommunes 234,700 Beboere kun 127,500 indfødte Kjøbenhavnere, Resten var født i Kjøbstæderne (34,700) eller i Landdistrikterne (53,100) eller i Udlandet (18,700). Omvendt levede der kun 37,800 indfødte Kjøbenhavnere .udenfor Byen, Resten var født i Kjøbstæderne eller i Landdistrikterne.

Indvandrerne til Kjøbenhavn ere for største Delen yngre Folk, der komme for at søge sig en Virksomhed i den store opblomstrende By; men mange af dem ere ogsaa ældre Folk, der have trukket sig tilbage fra Forretningerneude Landet, og nu ville leve her i Byen af deres Formue, Pension ell. L. Hvor store Midler der ad disse Veje føres til Kjøbenhavn, dels som Kapital, dels som Renter, vides ikke, men det er sikkert meget store Summer. Der er et Forhold ude i Landet, som forekommer mig ret betegnende i saa Henseende; det er den tiltagende Prioritetsbyrde paa Landejendommene. Den voxer i de senere Aar med 40 å 50 Mill. Kr. om Aaret. Denne Gjældbyrde paa Landejendommene er kun for en mindre Del opstaaet derved, at LandmændenesForbrug været større end deres Indtægter, det er mest Rester af Kjøbesummer og Arv. Naar en Ejendom falder i Arv til flere Arvinger, vil det ofte være Tilfældet, at en af dem beholder Gaarden og udbetalerde Andele ved at optage Prioritetslaan; de andre Arvinger drage da jevnlig ind til Byerne og tage deres Kapital med sig. Statistiken viser os jo, at Folkemængden paa Landet kun voxer lidt, der er mindre Plads til Befolkningstilvæxten og denne flytter da ind til Byerne, især til Kjøbenhavn. Ligeledes er det ofte Tilfældet, at Folk sælge deres Ejendomme, lade en Del af Salgssummen indestaa som Prioritet og flytte til

Hovedstaden og nyde der Renten. Paa denne og lignendeMaade en Del af Landbrugets Udbytte gjennem Prioritetsrenter overflyttet til JBybeboerne, og jo mere Ejendommene ere stegne i Værdi, jo stærkere Indflytningen fra Land til By er, desto større blive disse Summer.

Det er altsaa som Forretnings-By og som Forlystelses og Indflytnings-By, at Kjøbenhavn er gaaet frem, og det er den Indtægt, som ad disse Veje tilflyder udefra, der har gjort det muligt for den voxende Befolkning at finde Beskjæftigelse og Underhold. disse Indtægtskilder ere gaaede frem i samme Forhold som Befolkningens Tilvæxt, kan ikke afgjøres med Sikkerhed, dertil ere de statistiske Data for ufuldstændige og vage, men alt tyder paa, at der har været stærk Fremgang. Det er derhos af Interesse lægge Mærke til, at det ikke, saaledes som Tilfældet var med Byens Opsving i Slutningen af forrige Begyndelsen af dette Aarhundrede, er forbigaaende og kunstige Privilegier, der have baaret Kjøbenhavn fremad i de sidste 20 Aar, men at denne Fremgang har været en Følge af en naturlig og fri Udvikling af Samfundsforholdene, som endnu er tilstede, som der Intet er til Hinder for at tænke sig fortsat ogsaa i Fremtiden.

Det er vel sandsynligt, at Kjøbenhavns Fremgang ikke vil vedblive uafbrudt; efter en stærk Opgang kommer der jo ofte en Reaktion; men det er da en Beroligelse, naar man kommer til det Resultat, at Grundlaget for Byens Udvikling er sundt og naturligt. En Betingelse for, at Kjøbenhavn fremdeles skal kunne hævde sin Plads, er det dog, at man ikke lægger Hænderne i Skjødet, i

rolig Selvtilfredshed med hvad Fortiden har gjennemført;der nødvendig en vedvarende Fortsættelse af Reformvirksomheden, og Bestræbelserne maa da navnlig rettes paa, at udvikle Kommunikationsmidlerne, at lette Omsætningen for de Byrder, der endnu hvile paa den, og særlig at fremhjælpe Omsætningen med Sverige, om muligt ved en speciel Handels-Overenskomst.