Skrifter af Anton Nystrom

Dr. A. Kystrom. der er vore Læsere fcekjendt fra Tidsskriftets Artikler om hans publicistiske Virksomhed, sendt os sine nyere Skrifter. Det nyeste af disse (hvis Forord bærer Dateringen: i April 1885), har Titlen: »Om åktenskapet, pauperismen och prostitutionen. En medicinsk-social (Stockholm, Loostrom & Co. 107 Sider). Det vigtigste Afsnit er det om Prostitutionen. Han optræder her som en Forsvarer af Kontrolsystemet, i alt Fald en foreløbig Forsvarer. Afsnittet indeholder adskillige Bemærkninger; men Forf. synes at tillægge Prostitutionsstatistikens Tal lidt for stor Vægt, ligesom han maaske ogsaa opfatter Sagen fra et lidt for exclusivt medicinsk Standpunkt. Han bemærker saaledes S. 85: »Føderationen (o: Fru Butlers Føderation) anfører som en Hovedgrund for Parlamentet til at stemme efter Føderationens Mening, at siden 1869 ere over 15,000 Petitioner med tilsammen 2V₂ Million Underskrifter (om de samme Personer i disse fjorten Aar flere Gange have tegnet sig paa Petitionslisterne, oplyses ikke) have forlangt ufortøvet og übetinget Ophævelse af alle Love og Anordninger om smitsomme Sygdomme, medens kun 74 Petitioner med 4000 Underskrifter have forlangt Love og Anordningers Bibeholdelse. At Andragenderne af 4300 Præster, fremhæves som et

særligt vægtigt Argument. Det forekommer mig, at netop denne sidste Omstændighed tyder paa, at man har maattet henvende sig til inkompetente Personer for at faa dem til at underskrive Petitionerne mod Prostitutionskontrollen, og at det vilde betyde langt mere, om de istedetfor bar Navnene paa 4300 Læger. En eneste grundig Afhandling af en videnskabelig dannet Læge, der tager Hensyn til de Oplysninger, samvittighedsfulde Specialister have givet om dette Emne, betyder mere end alle Petitioner fra baade 2l2^l!₂ og 10 Millioner Mennesker, der i denne Sag mangler Oplysning.« vilde være rigtig, hvis Sagen kun var en udelukkende medicinsk Sag. Naar ogsaa Anm. er af den Mening, at de »4300 Præster« netop ikke give Petitionerne mere Vægt, saa er Grunden ikke den, at Præsterne mangle den medicinske Fagkundskab, men — en anden, der dog ikke ved denne Lejlighed behøver at udvikles. naturligvis kan man ikke Andet end give Dr. N. Eet i, at denne Staahej med de mange Petitioner og de mange Underskrifter er — Humbug, slet og ret Humbug. Forøvrigt vil Anm. for Dr. Nystroms Skyld ønske, at han ikke kommer i Polemik med Føderationens Ordførere: for en ærlig Mand er det ikke behageligt, eller rettere det er umuligt at diskutere med Folk, der, naar det kniber, ikke genere sig for at fortie eller forvanske Modpartens G-runde; — men, det forstaar sig, det er jo muligt, at Føderationens svenske Ordførere ikke diskutere paa den Maade. — I Afsnittet Ægteskabet opponerer Dr. N. mod »Apostlene for en ny Tid uden alle ægteskabelige Baand, som de kalde Tvang eller Fordom, — Mænd, der ikke have indset, hvorledes derved have bragt »den ny Tid« i Miskredit hos utallige oplyste Folk og derved befordret Reaktionens Magt, eftersom Ægteskabsinstitutionen. som den almindelige Opinion ikke vil have opløst, ivrigst forsvares af den gamle Tids Talsmænd. Mit (Nystroms) Formaal er i denne Henseende at godtgjøre Ægteskabets Hellighed, og, medens jeg ellers fuldstændigt tilhører den ny Tid, vise, at der altsaa ogsaa blandt dens Talsmænd findes dom, der ønske Orden som

Støtte for deres Reformplaner.« — I Afsnittet om Pauperismen Dr. N. de Halthus'ske Befolkningsideer, og fremsætter en Kritik (der imidlertid ingenlunde tør betegnes synderlig afgjørende) af Henry George.

De øvrige Skrifter ere: Et Par Hæfter af »Samhålliga tidsfrågor« (1. Om Parlamentarismen; 2. Positivismecs politiske ; — et Hefte »Brånnande frågor« (Stockholm, 1884. 78 Sider) med nogle Foredrag om Fædrelandskjærliglied Nationalforsvar, om »Arbejderringen«, om det svenske Brændevinsspørgsmaal osv.; — en Bog kaldet »Ratt ocli orått eller striden om arbetareinstitutet« (Stockholm. A. W. Bjorck. 1882. 163 S.), hvori Forf. (tildels Optrykning af en Mængde Bladartikler) søger at belyse Forssells Angreb paa ham og hans Virksomhed for de svenske Arbejderes Oplysning; — endelig en lille Oversættelse ved Nordmanden OlafHuseby af Nystroms »Om Arbejdsklassens Oplysning« (Kristiania, Huseby & Olsen. 1884. 36 Sider), forsynet med Oplysninger om Stockholms Arbejderinstitut. — — Alt dette er kun Smaating, til hvilke for store Fordringer ikke tør stilles; de vidne dog alle om, at en dygtig, gjennemdannet, ærlig og alvorlig Mand er deres Forfatter.