Julius Wolf: Die Branntweinsteuer, iliro Stellung im SteuoTsystem und in der Yolkswirtschaft, iltre gcschichtliche Entwicklung und gegenwårtigo Gestalt in den oinzeluen Låndern, und ihre Erliebungsformen. Tiibingen 1884. (Laupp'sche Buchhandlung. S.)

Paa en Tid, da Spørgsmaalet om en Eeform af Brændevinsbeskatningenstaarpaa og de politiske Foihold give mere end tilstrækkelig Tid til at sætte sig grundigt ind i Spørgsmaalet, kan denne Bog anbefales Alle, der interessere sig for Sagen, som en overmaade nyttig Vejleder, uden at dens ret betydelige Omfang behøver at skræmme fra et nærmere Bekjendtskab, da dens gode Ordningafdet Materiale og den temmelig detailleredeIndholdsfortegnelsegjør let for Enhver at finde sig tilrette i Bogen og finde, hvad han særlig maatte have Brug for. Bogens første Afsnit giver en kort og sammentrængt,meni Hele meget klar Fremstilling af BrænderiernesBetydningfor

riernesBetydningforLandbruget paa den ene Side, de Misbrug og Farer paa den anden Side, som Brændevinsconsumenkanmedføre, den Indflydelse, der maa tillægges hvert af disse Momenter ved Fastsættelsen af en passende Afgift. Der gjøres Kede for den Betydning, som de forskjelligeArteraf efter det Raastof, de forarbejde(Kartofler,Korn, Roer, Melasse, Frugt osv.) have for Landbruget, i hvilken Henseende Fortrinet übetingettilkjendesKartofM og Roebrænderierne, og der gives et kort Overblik over de Domme, som i nyeste Tid af de sagkyndigste Forfattere ere fældede over Virkningerne af Brændevinsforbrug. I sidste Henseende kan bemærkes, at selv de Forf., der stærkt fremhæve de skadelige Følger af Alkohol, dog indrømme, at Brændevin, skjønt det i intet Tilfælde (undtagen visse Sygdomstilfælde) er i Stand til at erstatte andre Næringsstoffer, derimod i de Tilfælde, hvor iøvrigt tilstrækkelig Ernæring haves og bruges, er i Stand til for en Tid at oplive Kræfterne, og at der næppe gives noget andet let tilgjængeligt stimulerende Middel af samme Virkning. At de klimatiske Forhold yderligere maa komme i Betragtning og at Brændevin særlig for dem, der arbejde i fri Luft i et raat, koldt og vaadt Klima, inden passende Grænser maa betragtes som uundværlig, godtgjøres ved Sagkyndiges Udsagn om Forholdene i Irland, Skotland, Eusland og Schwarzwalds Skovegne. Med alt fornødent Hensyn hertil kommer Forf. dog til det Resultat, at Brændevinsafgiftenordentligvisbør højere end Skat paa ethvert andet beskattet, uskadeligt Nydelsesmiddel. Grænsenfordens bestemmes nærmest ved Udsigten til Besvigelser og Fremkomsten af Smugbrænderier ved Ansættelseafen høj Afgift. Saaledes har i Storbrittanien, hvor Afgiften af Spiritus er meget høj (ca. 4 Kr. pr. Liter absolut Alkohol; Afgiften har siden 1874 aarlig indbragt Staten over 14 Mill. Lrst. (over 250 Mill. Kr.)) Antallet af Smugbrænderier langt ned i Tiden været ret betydeligt (endnu i Midten af 50'ne opdagedes i England aarlig ca. 300 Smugbrænderier) og er det vedblivende i Irland,hvorder

land,hvorderendnu i 1883 opdagedes 883 Smugbrænderier,
medens Antallet af de aarlig opdagede Smugbrænderier i
60'ne endog gik langt op over 3000.

Bogens andet og største Afsnit (ca. 450 S.) indeholder en udførlig Fremstilling af Brændevinsafgiftens historiske Udvikling og nuværende Form i hvert enkelt Land i Europa saavelsom i Nordamerika. For danske Læsere ligger det selvfølgelig nærmest at bedømme Paalideligheden af hele dette Afsnit efter Fremstillingen af Forholdene i Danmark, og i saa Henseende giver da den Omhu, hvormed Forf. har gjort sig bekjendt ikke blot med de bedste danske Kilder (særlig L. V. Scheel, Brændevinsbrændingen i Danmark, Kbhvn. 1877) til Kundskab om den historiske Udvikling, men ogsaa har søgt Oplysning om de statistiske Data ned til den nyeste Tid saavelsom om de nyeste Lovforslag om Brændevinsbeskatningen, deres Indhold og Skjæbne, saavelsom dem ledsagende Oplysninger, al ønskelig Garanti for, at man trygt tør stole paa Forf. s Meddelelser om Forholdene andre Lande.

I tredie Afsnit omhandles dernæst særlig de forskjellige Beskatningssystemer under Henvisning til deres Anvendelse i de forskjellige Lande, hvorover der i det foregaaende Afsniter udførlig Oplysning. Medens Forf. anerkjender den opdragende Indflydelse, som baade Eaastof- og Karrumsbeskatningenkan ordentligvis vil udøve paa lidet udvikledeBrænderier, han Udbyttebeskatningens Anvenddelsesom eneste Kette for Lande, hvor Brændevinsproduktionener en egentlig fabrikmæssig Industri. Hverken den franske, engelske eller nordamerikanske Udbyttebeskatningfinder dog hensigtsmæssig eller passendefor Lande, men anbefaler übetinget Anvendelsen af de dels i Østrig-Ungarn, dels i Italien, Rusland, Bayern og Sverige brugte Maaleapparater, henholdsvis Dolainski's og Siemens's. Den Førstnævntes har den Mangel, at det kun automatisk angiver Mængden af det Producerede, men kræver en særlig Prøve til Fastsættelsen af Styrken, hvorvedder har vist sig at kunne forekomme

Fejl af 1 pCt. og derover — til Gunst for Brænderen, hvorimod Siemens's, der umiddelbart angiver baade Maal og Styrke, forsaavidt det frembyder Unøjagtighed, snarere begunstigerStatskassen. mener Forf., at dette kun er Tilfældet, naar det anvendes i Brænderier, der ikke strax i én Proces fremstiller Spiritus af betydelig Styrke, og støtter sig i det Hele i sin Dom over Apparatet ogsaa paa Lektor S. M. Jørgensens Skrivelse af 24. Febr. 1882 til det danske Finantsministerium.