U_{nfallversicherungsgesetz} für das deutsche Reich vom 6. Juli 1884. Mit kurzen Erläuterungen etc. herausg. von E. Grünewald u. K. Haas. Berlin 1884, Verl. v. Franz Vahlen (138 S.). Das Unfallversicherungsgesetz. Vom 6. Juli 1884. Mit einer Einführung in das Gesetz, Anmerkungen etc. Von v. Rohr. Berlin 1884, Franz Siemenroth (144 S.).

Den tyske Regerings første Forsøg var Lovudkastet af 8. Marts 1881, der statuerede Arbejdernes obligatoriske Forsikring mod Ulykkestilfælde, der vilde at denne Forsikringskulde ved en Rigsforsikringsanstalt, og som foreslogat skulde ydes af Arbejdsgiver og Arbejder med et Tilskud af Riget. Rigsdagen akcepterede TvangsforsikringensPrincip, protesterede mod Rigsforsikringsanstaltenog Rigstilskudet, og paa denne Protest strandede Loven. Men Regeringen opgav ikke derfor Sagen. I det kejserlige Budskab af 17. November 1881 aabnede den tvært imod endnu videre Vuer, henviste til Nødvendighedenaf Forsikring mod Ulykkestilfælde (nu gjennemført ved «Unfallversicherungsgesetz» af 6. Juli d. A.), suppleret med Arbejdernes Forsikring mod Sygdom (gjennemført ved Loven af 15. Juni 1883), og stillede en Arbejder-Alderdomsforsørgelse ien fjernere Udsigt. Den fremkom derefter med sine to Lovforslag om Arbejdernes Sygeforsikring, der vedtoges, og om Arbejdernes Ulykkestilfældeforsikring,hvilket

tilfældeforsikring,hvilketsidste ganskeyist havde ladet det første Udkasts Kigsforsikringsanstalt og Arbejderbidrag falde, men som havde fastholdt Rigstilskudet, og som alleredeaf Grund ikke kunde finde Sympathi hos Rigsdagen.Saa det tredje Udkast, der med nogle Ændringer vedtoges, og som under 6. Juli 1884 modtog kejserlig Stadfæstelse. Herved er Arbejdernes Tvangsforforsikringstatueret. skal imidlertid ikke ske ved en Rigsforsikringsanstalt — som foreslaaet i det første Udkast— ikke ved saadanne «Betriebsgenossenscliaft», som det andet Udkast anbefalede, men gjennem «freie berufsgenossenschaftliche Vereinigungen der Arbeitergeber». — Bidragene skulle indkræves fra Arbejdsgiverne «auf dem Wege des Umlage verfahr ens» (i Stedet for det første UdkastsKapitaldækningssystem), Riget yder sin Garanti for det Tilfælde at en af de nævnte «berufsgenossenschaftliche»Foreninger blive ude af Stand til at betale; derimod yder Riget ikke noget fast Tilskud. — Den saakaldteKarenstid, i det første Udkast var fastsat til 4 Uger, er udstrakt til 13 Uger (hvilket hænger sammen med Sygeforsikringsloven). — Ved Voldgiftsretter fastsættes Skadeserstatningen, dog saaiedes, at der i visse Tilfælde kan appelleres til Rigsforsikringsetnbedet. Et saadant skal nemlig oprettes med den Opgave at fungere som TilsynsogDisciplinarmyndighed m.

En mere indgaaende Redegjørelse for den store — kvantitativt
kvalitativt — Lov agte vi ved en senere Lejlighed
give.

Naturligvis begynder der nu fra de tyske Boghandlere at fremstrømme Udgaver af denne Lov, der har Betydning for saa store Kredse. De to ovennævnte Udgaver ere mere beregnede paa det større Publikum: de byde ikke nogen meget indgaaende Kommentar, men indskrænke sig til at forsyne enkelte Paragrafer med kortere Anmærkninger. Hos Grünewald-Haas ere Anmærkningerne af noget større Omfang; til Gjengjæld har v. Rohr forsynet sin Udgave med en indledende Oversigt over Lovens Grundtræk.

%