Dødeligheden under forskjellige økonomiske Kaar. Th. Sørensen: De økonomiske Forholds og Beskjæftigelsens Indflydelse paa Dødeligheden. Første Afdeling: Kjøbenhavn. Kbhvn. 1884. 119 S. Bvo.

JL/ette Skrift kommer frem paa en Tid, da der er god Brug for det. For Øjeblikket samle de sociale Spørgsmaal for en stor Del om Arbejderforsikring, og for at disse Spørgsmaal kunne blive fyldestgjørende behandlede, er det af stor Betydning at faa noget at vide om Dødeligheden de lavere Klasser. Det er et Emne, som der ganske vist er skrevet ikke saa lidt om, og i den statistiske Literatur er der mange Navne, der jævnlig citeres, naar der er Tale om Arbejderdødelighed og lignende Spørgsmaal, saaledes Casper, Villermé, Neufville osv., men noget virkeligt Udbytte give disse Citater næsten aldrig, fordi de nævnte Forfattere paa enkelte Undtagelser nær have behandlet Stoffet fuldstændig

Det er et Særkjende for Sørensen, at han helt
igjennem benytter sig af korrekte Methoder og anvender
en streng videnskabelig Kritik paa sine Resultater, saa

at han paa ethvert Punkt hellere siger for lidt end for meget, og man maa være ham saa meget mere erkjendtlig som denne Ærlighed ved Behandlingen af Stoffet medfører et Arbejde, der er mange Gange større end det, som de fleste tidligere Forfattere have anvendt paa deres let kjøbte Resultater.

Sørensen har nemlig paataget sig det møjsommelige Arbejde for samtlige Byer i Danmark at gaa hele Folketællingsmaterialet 1870 og et Tiaars Dødsattester*) igjennem fra Grunden, idet han har behandlet Individ for Individ og henført alle Personer hver i sine Rubriker de mange, som Arbejdets vidtløftige Plan krævede: efter Erhverv, social Stilling, Alder og Dødsaarsag.

Han har her forelagt første Afdeling af sit Arbejde: Dødeligheden i Kjøbenhavn. Resultaternes Paalidelighed en saa dybtgaaende Deling af Materialet er utvivlsomt saa stor, som man kan vente det i en By med en talrig, stærkt voxende og bevægelig Befolkning, der er maaske kun en eneste Gruppe, hvor der er større Tvivl tilstede, nemlig Tyendeklassen. Her er det nemlig særdeles vanskeligt at gjøre Folketallet Antallet af Dødsfald homogene; en Mængde Tjenestepiger ville saaledes, naar de blive svagelige, flytte hjem til deres Forældre, enten paa Landet, saa at deres Dødsfald altsaa slet ikke blive medregnede, eller i Byen, hvor de da ved Døden i Reglen nævnes som forsørgede af Forældrene eller lign., men ikke som

---

*) Det kan ikke fremhæves stærkt nok, at det statistiske Bureau her som altid har vist sin Interesse for de sociale Videnskaber med stor Liberalitet at stille hele sin Materialsamling Forfatterens Raadighed.

Tjenestepiger; Dødeligheden i denne Gruppe maa derfor synes langt ringere end den i Virkeligheden er. Det er en Vanskelighed, som vel kan overvindes i smaa Kommuner, f. Ex. paa Landet, ved direkte Henvendelse Folk paa Stedet, men i en stor By er en saadan Forbedring af Folketællingen saa godt som utænkelig.

En Del af Resultaterne ville først kunne bedømmes fuldstændig, naar Forfatteren har bearbejdet Materialet for Kjøbstæderne; andre Resultater ere derimod allerede nu saa vel begrundede, at der ikke kan være nogen Tvivl tilstede.

Hovedresultatet er dette, at Dødeligheden i de lavere Samfundslag er i en uhyggelig Grad større end ide bedre stillede Klasser. Sørensen har delt Befolkningeni Grupper, nemlig Haandværks- og Fabriksarbejdereog omtrent ligestillede (Gruppe I), underordnede Embeds- og Bestillingsmænd, Kontorister, Smaahandlende, Haandværkere osv. (Gruppe II) og endelig højere Embedsmænd, Læger, Sagførere, Grosserereosv. III); Gruppe II og 111 komme altsaa nærmest til at betegne Middelklassen, Gruppe I Arbejderklassen. Det viser sig nu, at Dødeligheden i Gruppe I i en Del Aldersklasser er mere end dobbelt saa stor som i Gruppe II og 111, og hvor Forskjellen er mindre, er Dødeligheden dog paa et Par Undtagelsernær 50 pCt. større blandt Arbejderne end i Middelklassen. Som Bevis paa Betydningen af disse Tal, skal jeg anføre, at med saadanne Dødelighedsforholdvil Gruppen I et vist Antal tyveaarige Mænd svinde ind til Halvdelen ved 55 Aars Alderen og til Fjerdedelen ved 65 Aars Alderen, medens der i

Gruppe 111 vil være omtrent 3/₄ tilbage ved 55 Aars Alderen og Halvdelen ved 65 Aars Alderen. Disse Tal lede til alvorlige Betragtninger, og der er store Opgaver at tage fat paa for at udjævne denne Forskjel; men det maa i hvert Fald erindres, at Arbejderne bør kunne gjøre noget selv for at udjævne Forskjellen; derom vidner allerede tilstrækkelig den store Mængde af Drankerdødsfald og Selvmord i de lavere Klasser, og det er vist, at der hos Arbejderne ofte er en utilgivelig Ulyst til at efterkomme almindelige Forsigtighedsregler. Kun ved gjensidig Imødekommen kan man gjøre sig Haab om en virkelig Forbedring i denne Retning.

Jeg skal iøvrigt ikke nærmere omtale de mange interessante Resultater, som fremgaa af Sørensens Undersøgelser, men henvise til Bogen selv. Med mest Interesse vil man maaske læse om Tuberkulosens Indflydelse Dødeligheden i de forskjellige Samfundslag. Man møder her en tilsvarende Forskjel som ved Dødeligheden det hele taget: medens der saaledes i Middelklasserne 3—43_—4 pm. aarlig af denne Sygdom blandt Mænd i 45^—55 Aars Alderen, døde der 9 pm. aarlig i Arbejderklassen; og i den følgende Aldersklasse er Forskjellen større. Det er navnlig hos Mændene, at Forskjellen er saa stor, og Sørensen mener, at man derfor opløse Tuberkulosens Virkning i to; den ene skyldes navnlig Beskjæftigelsen og optræder derfor især hos Mændene, den anden skyldes de ringere økonomiske Kaar og hvad dermed staar i Forbindelse og optræder i omtrent lige høj Grad hos begge Kjøn.