Dr. Georg Ratzinger, Geschichte der kirchlichen Armenpflege. Preisschrift. Zweite, umgearbeitete Auflage. Freiburg in Breisgau, Herdersche Verlagshdl. 1884 (616 S.; Pris 8 M.).

Første Oplag af dette af Universitetet i München
kronede Prisskrift udkom allerede i 1868; det foreliggende

andet Oplag er imidlertid blevet saaledes omarbejdet, at det
omtrent kan betragtes som et nyt Værk. Forf., en anset
katholsk Socialpolitiker, skriver bl. A. Følgende:

»I Spidsen for Værket har jeg stillet den Sætning, at Fattigdommens Historie tillige er det menneskelige Erhvervslivs Fattigdommen lader sig ikke betragte fra nogen Isolerskammel af; den er ingen isoleret Fremtoning, men Eesultatet af den sociale Ordning, de økonomiske Tilstande de herskende religiøs-moralske Principer i Erhvervslivet. har indvirket bestemmende og forbedrende paa alle disse Forhold; den har ikke blot fuldstændig omdannet religiøs-moralske Anskuelser og dermed det sociale men den har ogsaa væsentlig befordret det økonomiske og saaledes bidraget til Fattigdommens Formindskelse. Skjønt Fremstillingen af denne Side af den kirkelige Virksomhed ikke fordres af Themaet, vilde jeg dog ikke ganske ignorere den. Forstørstedelen kunde jeg henvise til mit for tre Aar siden udgivne Værk «Die Volkswirthschaft ihren sittlichen Grundlagen», der behandler de kristelige Idéers Indflydelse paa Omdannelsen af det hele sociale og økonomiske Liv. Men saavidt de socialpolitiske Forhold indvirkede paa Fattigplejens ydre Organisation, ere de udførligt behandlede i dette andet Oplag. Vexelvirkningen Socialpolitiken og Fattigvæsnets Organisation har jeg helliget en indgaaende Behandling. Den opmærksomme vil se mange Kjendsgjerninger belyste fra ny Synspunkter.»

«Fattigplejens Krav bestredes i de tre første Aarhundreder udelukkende ved Oblationer og Kollekter ved Gudstjenesten. Fra Constantins Tid af kom dertil Indtægten af store Grundbesiddelser.Ide Riger med overvejende Naturaløkonomi bestemtes Tienden for Fattigplejen. Da Velstandentfteg Eigdommen forøgedes navnlig i Byerne, opstodStifteiserne, dels tilsigtede at give Naturalydelser for alle Tilfælde af Nød, dels gav Ophold og Forplejning i Hospitaler. Stifteiserne vare saa talrige, at de i Forbindelsemed frivillige Gaver, som de Troende nedlagde i

Offerblokkene ved Gudstjenesten, slog til indtil Udgangen af Middelalderen. Trods Reformationens Hærgninger og Sækularisationens Ødelæggelse, tære mange Byer endnu paa Eesterne af middelalderlige Stiftelser. Efter Reformationen skjød Havesygen op i store Samfundslag. I Stedet for Almisserne traadte i mange Lande Fattigskatten; Fattigplejenmaatte for en simpel Understøttelse. Hvor der paa den ene Side bestaar en Tvangs pligt til at underholdede og paa den anden Side et juridisk Krav paa Understøttelse, kan der i Grunden ikke være Tale om Fattigpleje, men kun om et af Staten indrettet Fattigunderstøttelsesvæsen. materielle Ydelse er her Alt. Statens Fattigvæsen kan ikke gjøre noget for den aandelige og moralske Hævelse, for Udviklingen til økonomisk Selvstændighed,for personlige Pleje af de Hjælpeløse, da det kun raader over Fattigskattens Penge og over lønnede Organer, der efter Lovens Bogstav indrømme eller afslaa Understøttelsen. Fra Begrebet Fattigpleje er den frivillige Gave (Almisse) og den frivillige personlige Hjælp uadskillelig. Begge Dele gav kun den kirkelige Fattigpleje, saa at Fattigplejens Historie overhovedet falder sammen med den kirkelige Fattigplejes Historie«.

Men »den kirkelige Fattigpleje« betyder i Forf.s Mund kun den katholske Kirkes. »Forsaavidt Luther og Reformatorerneudtalte Grundsætningerne med Hensyn til Fattigplejen og formulerede dera i Kirkeordningen,gjentog bekræftede de blot gamle katholske Lærdomme,der vist ofte var blevne tilsidesatte i Praxis. Paa den anden Side havde den theoretiske Benægtelse af gode Gjerningers Fortjenstlighed og den praktiske Tilsidesættelseaf fromme Stifteisers Ejendom de misligste Fremtoninger i Folkets sociale og økonomiske Liv til Følge. Havesyge og Haardhed skjød op, Mildhed og Barmhjertighed svandt bort.« »Den protestantiske Kirkeordning førte tidligereeller til, at den kirkelige Fattigpleje forsvandt, og at de politiske Kommuners Understøttelses væsen, der

maatte opkræve Bidragene under Form af Skat, traadte i
Stedet derfor.«

Forf. har ikke blot villet skildre den ydre Organisation af den kirkelige Fattigplejes historiske Former og dens Sammenhæng med den sociale og økonomiske Udvikling; han har ogsaa villet skildre Betydningen af den kristelige Charitas, og hvad den har udrettet, hvortil den hellige Skrift, Kirkefædrenes Skrifter, Conciliernes og Synodernes Beslutninger, Helgenernes Liv etc. gav Materialet.

Værkets første Del omhandler den kristelige Oldtid (den apostoliske Tidsalder, Forfølgelsernes Tidsalder og Patristikens Tidsalder; S. 25—187); — anden Del Middelalderen Tidsalder, Tiden fra Karolingerne til Hohenstauferne, Tiden fra Stauferne til Reformationen; S. 188_—431); — tredje Del, den nyere Tid (den kirkelige Fattigpleje fra Eeformationen til Nutiden, Nutid og Fremtid; S. 432^—597; — den nyere Tid er saaledes bleven temmelig behandlet).