Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 2 (1884)
Pengevæsenet i de Forenede Stater.
Af kgl. Ministerresident i Washington.
C. St. A. Bille
T lil de Goder, som det amerikanske Samfund har nydt, og hvilke det skylder sine vidunderlige Fremskridt, tør man ikke henregne et sikkert og velorganiseret Pengevæsen.Tvertimod, man gaar tilbage i den økonomiskeHistorie, Uafhængighedserklæringen indtilBorgerkrigen, man den ene Pengekrise efter den anden; alle Systemer skifte mellem hinanden, periodiskgjentager sig, at Papirspengene synke i Værdi, og at Agioen paa ædelt Metal fremkalder eller forværrerHandelsrystelser, neppe er der raadet Bod paa én saadan Kalamitet, førend der begyndes forfra med en ny ugaranteret Seddel-Emission, bestemt til at ende paa samme Maade. Og det amerikanske Folk, der er saa praktisk dygtigt i Forretningslivet, viser sig ofte i en mærkelig Grad ukyndigt i Finansvidenskabens Theori; der er neppe nogen Vranglære paa dette Omraade,uden den har haft og tildels endnu har sine begejstrede Tilhængere herovre, ingen Overtro, uden at
*) Nærværende Fremstilling af Pengevæsenet i de Forenede Stater ledsagede en Indberetning fra Ministerresident Bille til det danske Udenrigsministerium.
den tæller sine ivrige Præster. For en stor Del af Amerikanerne staar endnu den Dag i Dag, trods alle sørgelige Erfaringer, Udstedelsen af ufunderede Papirspengei Maal som en Universalmedicin, der maa helbrede alle økonomiske og sociale Brøst. «Greenbacker»-Partiet,som kaldes, har vel intetsteds Majoritet,men mange Kredse er det dog stærkt nok til at kunne gjøre Udslaget, og det har haft Selvtillid nok til jevnlig at opstille sine egne Kandidater til Præsidentvalget;dets var populær, den tiltalte den menige Mand, den fandt sine begejstrede Apostle (f. Ex. den nys døde Folketaler Wendell Phillips), og det har paa sine Steder kostet en alvorlig Kamp at holde «the soft-money men» nede og at bringe den offenlige Mening til at indse de uhyre Skuffelser og Farer ved et saadant System.
Først efter Borgerkrigen og særlig efter den længe forberedte, under Hayes's Præsidentur den 1. Januar 1879 gjennemførte «reassumption of specie payment» er Unionen kommen i Besiddelse af et nogenlunde tilfredsstillendePengevæsen, har Udsigt til at vare. Selv dette System har imidlertid, som i det Følgende vil blive paavist, sine store Mangler og frembyder ikke de Garantier, som i de evropæiske Lande anses for nødvendige. Seddel-Emissionen mangler den Ensartethed,Elasticitet varige Soliditet, som er opnaaet ved det engelske, det franske eller vort eget System; den befinder sig netop for Øjeblikket i en kritisk Stilling. Og de Forenede Staters Møntfod hviler paa Bimetallismen,et uholdbart Grundlag, ialfald saa længe det ikke er antaget og opretholdt af den hele Verden, hvad der neppe nogensinde vil ske. Det er
saaledes kun relativt, i Forhold til de tidligere bestaaendeTilstande, den nuværende Ordning kan roses; den er i sig selv meget langt fra at være fuldkommen og maa nødvendig yderligere reformeres i Tidernes Løb.
I den Fremstilling, som her skal forsøges, vil det kun være muligt at give de store Træk. Det vilde føre for vidt at gaa ind paa et historisk Tilbageblik over svundne Tider. Og der er mange Enkeltheder, som i og for sig kunde være af Interesse, men som det vil blive nødvendigt at forbigaa for ikke at drages ind i en snarere forvirrende end oplysende Vidtløftighed.
Først vil der blive at tale om Papirspengene. Disse spille hertillands den aldeles overvejende Bolle. Paa den østlige Side af Rocky Mountains er det en Undtagelse faa en større Sølvmønt end en halv Dollar (50 cents) og Guld er næsten übekjendt. Amerikaneren har en afgjort Fordom imod Brugen af Guld og Sølv i den daglige Handel og Vandel, han foretrækker übetinget skjønt disse ere af et uhensigtsmæssigt Format og hurtig blive snavsede. Forfalskninger ere ikke hyppige, men forekomme dog af og til*).
Det har været et omstridt statsretligt Spørgsmaal, hvem Seddel-Emission tilkom, om den er en fælles Rettighed for enhver af Staterne, eller om den er forbeholdtTJnionsmagten.Forfatningens I Section VIII Clause 5 nævner som en af Kongressens Beføjelser:
*) Dot er ikke paalagt Bankerne som Pligt at anholde eller uskadeliggjøre falske Sedler, der maatte blive dem præsenterede. nøjes derfor med at afvise dem, og vedkommende Ihændehaver prøver sig da frem saa længe, indtil han finder en godtroende Modtager. Offenlige Kasser skulle stemple «counterfeits», men det sker ikke altid. Falske Sedler kunne derfor cirkulere i meget lang Tid.
«at slaa Mønt, at regulere dennes og fremmed Mønts Værdi*, men siger ikke Mere. I det oprindelige Udkastvarder nævnt at udstede Sedler», men Indtrykket af de Tab og Forstyrrelser, som Misbrugen af Assignater kan volde, var dengang, umiddelbart efter Befrielseskrigen, saa frisk, at man troede helt at kunne udelukke Papirspenge, og hine Ord blev strøgne. SectionXaf Article nævner blandt de Ting, som ere formente Staterne: «to emit bilis of credit». Spørgsmaalet har da været, om Staterne kunde tillade provinsielle Banker at udstede Sedler, med andre Ord: om de kunde give til noget Institut andre eller større Privilegier, end de besad selv. Dette er blevet besvaret bestemt benægtende af de største statsretlige Autoriteter; Daniel Webster bekæmpede denne Lære, Judge Story indtager i sine Kommentarer ganske det samme Standpunkt,ogChief Chase har i 1861 udtalt, at den var stridende, om ikke absolut imod Bogstaven, saa dog imod Aanden i Forfatningen. Ikkedestomindre have efterhaanden næsten alle Staterne tiltaget sig denne Ket og vedtaget bankcharters, der tillod Udstedelsen af Sedler, ofte endog uden nogen Kapital, alene imod StatensGaranti,og i 1836 af U. S. Supreme Court afsagtDomtilkjendte denne Ret. Da Kongressenetablerededet bestaaende System af seddelemitterende«nationale»Banker, den det statsretlige Spørgsmaal staa hen uafgjort, men umuliggjorde praktiskStatsbankernesSeddel-Emission at fastsætte (Lov af 3. Marts 1865), at ethvert Bankinstitut, som maatte bruge eller udbetale saadanne Sedler, skulde udrede en Skat én Gang for alle af 10 pCt. af deres Værdi. Det er unægtelig en Omvej, som Loven saaledes gaar for at
naa sit Maal, men den gjorde faktisk en Ende paa disse Papirspenge. Statsbankerne inddrog deres Sedler, medens de af dem, som vilde bevare deres Emission, erik over til at blive nationale Banker, hvilke Retten til at udstede Sedler tilkommer ifølge Lov paa visse nærmere Betingelser, som nedenfor ville blive udviklede. Som Forholdet nu faktisk stiller sig, er den eneste virkeligeForskjelimellem banks» og »State banks > denne, at de første kunne udstede Papirspenge, de sidste ikke.
De amerikanske
Sedler ere af to Slags: Unionens
egne og
Nationalbankernes Sedler.
Under de uhyre Krav til Statskassen, der opstod allerede i Begyndelsen af Borgerkrigen, gjorde Lincolns første Finansminister Mr. Chase (den senere Lord Chief Justice) Forsøg paa at gjennemføre en Lov om Seddelbanker,men trak ud hermed, og absolut Trang bragte da Regeringen til selv at udstede Sedler, der erklæredes for lovlig Betaling («legal tender notes»). Den 28. December 1861 standsede Betalingen med Guld og Sølv for først at gjenoptages næsten tyve Aar efter, og en Lov af 25. Februar 1862 bemyndigede Regeringentil udstede 150 Mill. Dollars i Sedler; Loveneaf Juli 1862 og af 3. Marts 1863 gav hver en lignende Bemyndigelse for det samme Beløb, og Maximum af Unionens Sedler var saaledes 450 Mill. *)
*) Heri er ikke medregnet de 50 Mill. Doll., som blev udstedte for Beløb mindre end en Dollar. Disse Smaapenge af Papir, der blev nødvendige, fordi Sølvet gik ud af Omsætningen og ikke kunde erstattes, vedblev at cirkulere længe efter Krigen og gik saa lavt ned som til 10 cents. Med de bedre Tider forsvandt de efterhaanden og blev aldrig nogen fa3t Bestanddel af Papirspengene.
Det højeste Beløb, der nogensinde var sat i Omløb af disse «Greenbacks», som de kaldtes, udgjorde 449,338,902 Dollars. Ved Loven af 14de Januar 1875 blev det Beløb, der dengang stod ude, nemlig 346,681,016 Dollars, slaaet fast, og det er senere ikke undergaaet Forandring. Disse 347 Mill. Doll. regnes i Almindelighedmed Unionens samlede Statsgjæld, de udgjøre dens rentefrie Del. Nogen egenlig lovbestemt Funderingfor Sedler existerer ikke; Unionskassen ventes at ville holde 40 pCt. af Beløbet i Reserve til at indløsedem paa Anfordring, men denne Reserve ligger i den store Statskasse, udgjørende en ikke udsondret Del af den almindelige Kassebeholdning, og i hvilket Forhold den til et givet Tidspnnkt bestaar af Guld og af Sølv, er usikkert.
Den anden Del af Papirspengene ere de af de <nationale» Banker udstedte Sedler. Til en udførlig af Bankernes Historie i de Forenede Stater er her ikke Stedet; kun nogle faa af dens Hovedtræk til Supplering af, hvad alt ovenfor er udviklet.
I Begyndelsen af Unionens politiske Liv gjordes gjentagne Forsøg paa at skabe et stort, centralt Pengeinstitut,enfederalBank,derskulde alle Staterneogværeeneberettigettil af Papirspenge;«BankofNorthAmerica»,«Bank the United States», «Second Bank of the United States» vare saadanneForsøg,gjennemførteimodlidenskabeligModstand,menintetafdem stand,menintetafdemlykkedes, og deres Historie frembyder en lang Række af Ulykker, Tab og Falliter. Flere af de hidsigste Kampe i Unionens politiske HistorieknyttesigtilBankspørgsmaalet,og spillededetteenstorRolleunder
lededetteenstorRolleunderAndrew Jacksons i saa mange Henseender betydningsfulde Præsidentur. Ingen af disse Banker lykkedes det at fortsætte deres Liv og Virksomhed udover en kort Tidsfrist; de blev angrebne som Monopoler, og de enkelte Stater søgte at faa hver sin Part af Seddel-Privilegiet. Det er allerede berørt, hvorledes denne Udvikling foregik, og hvorledes de af Staternes Legislaturer autoriserede Provinsbanker tilegnedesigEmissionsretten.HverStathavde denne Henseende sit System — eller rettere sine Systemer, thi de vexlede i hurtig Følge — men de østlige Stater gav Tonen an, og de lokale Banker tog navnlig et stærkt Opsving, efter at Staten New York ved Lov af 13. April 1838 havde indført Systemet af aldeles frie og uhindrede Banker, der efter Regler, som vexlede i Tidernes Løb, ogsaa kunde udstede Sedler. Disse SedlervareikkelovligtBetalingsmiddelog ikke altid indfries med ædelt Metal; de havde derfor en stadig skiftende Kurs, og der gik intet Aar, uden at store Tab opstod for Publikum; de østlige Banker vare endda nogenlunde solide, men desto værre gik det ofte med dem i det Indre og i det lige aabnede Vesten. I 1860 var der 1562 saadanne Banker, som med en Kapital paa 422 Mill. og Deposita for 254 Mil], havde en samlet Seddel-Emission af c. 207 Mill. Dollars. Efter Udbrudet af Borgerkrigen blev det nødvendigt at gjøre Noget for at raade Bod paa den næsten grændseløseForvirringiPengevæsenet;dercirkulerede end 10,000 forskjellige Arter af Sedler efter Bemyndigelseaf34Staterogpaa af mere end 40 højst afvigende Love, og under den almindelige økonomiske Forvirring gik disse Noter op og ned med Spring, der
skaffede samvittighedsløse Spekulanter uhyre Fordele, men umuliggjorde al sikker Handel og rolig Omsætning. Lovene af 25. Februar 1863 og 3. Juni 1864, som havde haarde Kampe at bestaa i Kongressen, afgav Grundlaget for det nye System, ved hvilket det tilsigtedespaadeneneSideat og sikre Papirspengene,paadenandenSideat Afsætning for Obligationerne af de Statslaan, som Unionen var nødsagettilatforetageforat de uhyre Krigsomkostninger.Mankundeikkestraxfaa med Statsbankernes faktisk bestaaende og af Domstolene ikke underkjendte Ret til at udstede Sedler, der forsvaredes haardnakket i Kongressen; man maatte nøjes med foreløbigatgivederesNoterRivaler, kunde regne paa større Tillid, og først efteråt dette var sket, naaede man til Loven af 3. Marts 1865, som fastsatte den ovenfor omtalte Skat af 10 pCt. paa Statsbank-Sedler. Yed Akterne af Februar 1863 og Juni 1864 skabtes de saakaldte «nationale^ Banker, der staa under UnionsmyndighedernesKontrologhaveRettil disses Medvirkning og under visse Forskrifter at udstede Papirspenge. Der indrettedes under Department of the Treasury et «National Bank Bureau», bestyret af en «Comptroller of the Currency», der indtager en forholdsvisselvstændigStillingunderFinansministerenog afgiver sin Beretning direkte til Kongressen. Naar en Association af ikke mindre end fem Personer danner sig i Overensstemmelse med Lovens Forskrifter, og naar den fulde Kapital er indbetalt i Løbet af sex Maaneder, kan the Comptroller anerkjende den som en «National-Bank» og optage den blandt de seddeludstedendePenge-Instituter.DissessamledeEmission
var oprindelig begrænset til ikke at maatte overstige 300 Mill., senere 354 Mill. Doll., men er nu uden nogen legal Begrænsning. Unionen indestaar for disse Sedler, men den har sikret sig imod Tab paa dem ved at give saadanne Regler og stille saadanne Betingelser for deres Udstedelse, at der i dem haves en rimelig Betryggelse for deres eventuelle Indløsning med Guld. En national Bank, som vil udstede Sedler, maa nemlig indlevere et Depositum af Obligationer af de Forenede Staters Statsgjæld, noterede paa dens Navn; den modtagerdaSeddelblanketter,størreogmindre et vist Forhold, for et samlet Beløb af 90 pCt. af MarkedsværdienafdisseObligationer,dogikke over 90 pCt. af pari (heller ikke ud over 90 pCt. af Bankens Kapital, som maa være fuldt indbetalt), og naar de ere udfyldte paa behørig Maade ved Underskrift af Direktører o. s. v., kunne de sættes i Cirkulation. Paa disse Sedler udredesenAfgiftaf1pCt. Aaret. De ere ikke «legal tender» i streng Forstand saaledes som «U. S. Notes», men ifølge Loven skulle de modtages af Regeringen i Betaling for alle Skatter og Afgifter, undtagen for Indførselstold,ogkunnebrugesafRegeringen BetalingsmiddelforalledensForpligtelser,undtagen af Statsgjælden og til Indløsning af andre Bankers Noter, ligesom endelig enhver Bank er pligtig til at tage alle andre Bankers Sedler. Under den stigende Velstand og navnlig siden Gjennemfør elsen af »specie payment» vil dette praktisk sige det Samme, som at Nationalbankernes Sedler gaa lige med «greenbacks* baade imellem Mand og Mand og i offenlige Betalinger. Af denne Art Noter var i Cirkulation i December 1874 et Beløb af 352,394,346 Doll. I 1875 ophævedes Maximumsgrænsen
af 354 Mill., og Emissionen kan stige saa højt det skal være, naar Depositum af Obligationer stilles, 100 for hver 90; det højeste Beløb har siden været c. 363 Mill. Dollars. Der var ved Udgangen af forrige Aar i Unionen 2522 nationale Banker (500 mere end 10 Aar i Forvejen), fordelte over alle Stater og Territorier, medens Seddelbeløbet var 352,013,787 Doll. Der er altsaa paa en vis Maade endnu over 2500 Arter af SedleriCirkulation,mendade ere af samme Præg og Tegning, udgaaede fra det federale Seddeltrykkeri («Bureau of Engraving and Printing») og kun afvigende ved Navnet af den nationale Bank, til hvis Emission de høre, volder dette ikke nogen Forvirring saaledes som tidligere, da hver Bank trykkede sine egne Sedler. Praktisk taget bliver der kun to Klasser: «greenbacks»ogBank-Sedler,hverKlasseigjen sine Afdelinger paa 1 Doll., 2 Doll., 5 Doll., 10 Doll., o. s. v. højere op, hvorved dog kan bemærkes, at Banksedler nu ikke udstedes længere paa under 5 Doll., og at de lavere Afdelinger af disse efterhaanden inddrages; de lavere Sedler for 2 og 1 Doll. ville saaledes snart være lutter «greenbacks». Til prompt Indfrielse af sine Sedler skal Banken, hvis hele Virksomhed stadig kontrolleres af den ovenfor nævnte Embedsmand, holde en stadig Reserve eller Kassebeholdning; vægrer den sig ved paa Anfordring at indvexle sine Noter med «lawful money of the United States», kan Ihændehaveren henvende sig til Treasury. som saa betaler dem og derefter tager sig selv betalt først i den kontante Beholdning af 5 pCt. af Seddel-Emissionen, som hver enkelt Bank maa præstereforudensitDispositum,dernæsti stillede Sikkerhed af Obligationer; Treasury har overhovedet en
Art første Prioritet («a paramount lien») i Alt, hvad Banken ejer, til Betryggelse imod Tab paa dens Sedler. De udførlige Regler, som skulle iagttages, naar Værdien af det stillede Depositum synker, eller naar Banken selv ønsker, helt eller delvis, at inddrage sine Sedler, forbigaasher.ForskjellenimellemNational-Bankerog Banker er nu som berørt kun den, at de første have, medens de sidste mangle, Beføjelsen til at udstede Papirspenge; men Overgangen fra den ene Klasse til den anden er gjort Bankerne forholdsvis let; i de første Aar efter Bankakterne gik mange Statsbanker over til at blive nationale, i de sidste Aar, hvor Fordelene ved Seddeludstedelsen ved Statspapirernes Stigen og DiskontoensSynkeneresvundneindellerendog til Tab, har Bevægelsen snarere været i modsat Retning. Beløbet af Nationalbank-Sedler er aftaget ikke übetydeligidetsidsteAar,hvortil ogsaa andre Forholdenddeherfremhævedehave og hvis der ikke sker en Forandring i Lovgivningen, imødeses yderligere Nedgang af Bankernes Seddel - Cirkulation, rimeligvis af c. 60 Mill. Dollars om Aaret.
Det i 1863—64 indførte System virkede strax overordenligheldig.EnHovedhensigtmeddet nationale Banker indrømmede Seddelprivilegium havde været at skaffe en sikker og stadig Kunde til de Statslaan og Kreditpapirer, som Unionen saa sig nødsaget til at udstedeunderBorgerkrigen.DetteMaalblev naaet. Der cirkulerede dengang ialt 1275 Millioner af midlertidige Statsforpligtelser; en Del heraf (indtil 450 Mill. som Maximum) var i «legal tender notes» («greenbacks»),menResten,indtil830Mill., Kreditbeviser, som gav en Rente af 7 Doll. 30 cts. pr. Hundrede.
Trods dette var det stundom vanskeligt at holde dem i Kurs, men de nye Banker ydede en uvurderlig Hjælp til at holde denne svævende Gjæld oppe, ligesom de hurtig hragte de 6 pCt.s Statsobligationer, sædvanlig kaldte «the five-twenty bonds», op over Pari; det varede ikke længe, førend 440 Millioner af Statspapirer vare overtagne af Bankerne og deponerede som SikkerhedforBanksedler.OgsaaiAarene Krigen gik Alt godt. Renten af Statsgjælden var høj, Diskontoen var ligeledes betydelig; Bankerne trak saaledes to Gange Avance af den til Seddel-Emissionen anvendte Kapital, og de kunde med Lethed udrede de temmelig betydeligeSkatter,hvormedmanunderden Trang til Indtægter havde belastet dem: 1 pCt. af Seddelbeløbet,1 2 pCt. af deres ikke til Depositum for hint anvendte Kapital og 1/2 pCt. af indestaaende Deposito *). Men i Tidens Løb er der heri indtraadt en væsenlig Forandring, og for Øjeblikket truer den hurtige AfbetalingafStatsgjældenogdenstærke af Renten paa denne med en Forstyrrelse af hele denne Gren af Unionens Pengevæsen. I Sommeren 1865, altsaa da Borgerkrigen var endt, og da fredelige Tilstandevarevendtetilbage,udgjordehele
*) Disse to sidstnævnte Afgifter blev hævede ifjor. Lejlighedsvis her bemærkes, at don V2 pCt. Afgift paa Kapitalen (fraregnet den til Kjøb af deponerede bonds anvendte Del) forklarer det Fænomen, at de amerikanske Bankers Kegnskab næsten altid ved Siden af <'Kapital» udvise et ret anseligt Fond, som kaldes «surplus», og som er opstaaet ved ikke udbetalt Istedetfor at forhøje Kapitalen ved direkte Tilskud af Aktionærerne, forøgede man Bankernes disponible Midler ved at indeholde en Del af det aarlige Udbytte og slap derved for at betale den V2 pCt. Afgift, som vilde være bleven krævet for ny «Kapital».
Statsgjæld 2,845,907,626 Doll., hvilket overhovedet betegnerdensHøjdepunkt;heriermedregnet ufunderede«greenbacks»,somdengangudgjordec. og den rentebærende (7a/2 og 6 pCt.) Statsgjæld udgjorde saaledes c. 2396 Mill. Til dens Afbetaling dannedes der et saakaldt synkende Fond, og til dette skulde aarligindbetales1pCt.afHovedstolens samt den ved Afdrag besparede Rente. Disse Regler kom dog ikke videre end paa Papiret, og det sjmkende Fond har aldrig i Virkeligheden existeret, men Afbetalingen af Statsgjælden er, skjønt den først begyndte i 1869, sket langt raskere end efter hine Bestemmelser, i de sidste gunstige Aar.endog med en rivende Fart. Indtil1883skuldederefterhine være afbetalt c. 750 Mill., men i Virkeligheden var Gjælden (heri indbefattetdenucirkulerende347Mill. men fraregnetKassebeholdningero.s.v.)nedbragt 1551 Mill., altsaa en Nedgang af 1205 Mill. Og samtidig hermed er Renten bragt betydelig ned; de 7373/10 pCt. Kreditbeviser ere forsvundne for længe siden, de 6 pCt. Obligationer ere enten udbetalte eller konverterede til lavere Rentefod, og man er sukcessive kommen ned til 4V2, 4, 3x3x/2 og 3 pCt. De Forenede Staters Gjæld bestaarnuaf1)250Mill. 2 pCt. Obligationer, som ikke kunne indkaldes til Udbetaling før September 1891; 2) 738 Mill. 4 pCt.s, der først forfalde 1907; 3) 250 Mill. 3 pCt.s, som ere udstedte i 1882 ved KonverteringafældrePapirerogkunne til enhver Tid; 4) c. 347 Mill. iILS. Sedler*). Kursen stillede
*) Foruden disse er der endnu en Art Obligationer, nemlig «Pacific Bailway Sixes», som kunne bruges til Depositum for Banksedler; de udgjøre c. 65 Mill. Doll. og forfalde til Ud- betaling ide fem Aar fra 1895 til 1899. Men disse ere ikke Statsgjæld i egenlig Forstand, og de staa saa højt, at de praktisk ikke kunne benyttes til Depositum. Kun c. 3V2 Mill. af dem ere anvendte paa denne Maade.
sig i Slutningen af forrige Aar saaledes; at 3 pCt.s stod omtrent pari;- 4 pCt.s i 122 og 4141/2 pCt.s i 113; den Besynderlighed, at den lavere Rente har den højere Kurs, forklares ved den længere Løbetid for de 4 pCt.s. som ikke kunne indløses før om tre og tyve Aar, medensde4V2forfaldeomsyv otte Aar. Bankerne ville ikke kunne staa sig ved at gjøre deres Seddel- Depositum i4 eller 4l4l/2 pCt.s Papirer; for det Første kunne de ikke faa Sedler for mere end 90 pCt. af det nominelle Beløb, for det Andet vilde de i sin Tid. ved Obligationernes Opsigelse til Udbetaling, tabe de 22 eller 13 pCt. over det paalydende Beløb. De ere altsaa henviste til de 3 pCt.s Papirer, men da disse kunne til enhver Tid indkaldes, og da Finansministeren paa G-rund af de meget høje Told- og Akcise-Afgifter, som langt overstige Statens virkelige Behov, stadig faar et Overskud, som han kun kan anvende til Afbetaling paa Gjæld — et Overskud, som varierer imellem 100 og 150 Mill. Doll. om Aaret — maa han hyppig indkalde Serien af disse Papirer, og af de saaledes til Indfrielse opsagte Obligationer udgjør Bankernes Depositum for Sedler en væsenlig Del; af de i September, Oktober og November opsagte 40 Mill. 3 pCt.s ejede Bankerne de 18, og af de resterende Obligationer af denne Art tilhøre de to Tredjedele Bankerne. Erstattes nu de saaledes indkaldtePapirerafBankernesDepositoikke andre, saa indtræder der en tilsvarende Formindskelse i vedkommendeBanksSeddelbeløb.Hidtilhardet nogenlundekunnetgaaatkjøbeandre
*) Foruden disse er der endnu en Art Obligationer, nemlig «Pacific Bailway Sixes», som kunne bruges til Depositum for Banksedler; de udgjøre c. 65 Mill. Doll. og forfalde til Ud- betaling ide fem Aar fra 1895 til 1899. Men disse ere ikke Statsgjæld i egenlig Forstand, og de staa saa højt, at de praktisk ikke kunne benyttes til Depositum. Kun c. 3V2 Mill. af dem ere anvendte paa denne Maade.
lundekunnetgaaatkjøbeandre3 pCt.s istedetfor de opsagte, men Kursen stiger, alt som Obligationsmassen formindskes, Diskontoen er lav, og med den endnu bestaaendeAfgiftaf1pCt.om paa Seddelbeløbet bliver der Tab istedetfor Fordel ved Udstedelsen af Banksedler. Den høje Præmie paa de 4og él^ pCt.s bonds afholder fra at kjøbe denne Slags Papir og frister snarere til at vælge de Beløb, som haves, for at tage denne Avance over Pari. Flere nationale Banker have derfor indskrænket deres Emission eller helt hørt op med den og ere gaaede over til at blive Statsbanker. Men heraf følger da, eftersom U. S. Notes udgjøre en fast og uforanderlig Størrelse og ikke kunne voxe i tilsvarendeForhold,enFormindskelseafhele cirkulerendeSeddelmasse,ogherunderliderHandels og Forretningslivet, fra hvilket der stadig lyder Kaabet om flere Omsætningsmidler. Forskjellige Forslag ere fremsatteforatraadeBodpaa uheldige Virkning af den almindelige Velstand. Hvad der ligger nærmest, er at reducere Skatterne, saa at Overskudet formindskes, og at den forcerede Afbetaling af Statsgjælden standses; men dette, det simpleste, Middel møder af mange Grunde Hindringer og Vanskeligheder. The Comptroller of the Currency, Mr. John J. Knox, en overordenlig dygtig og indsigtsfuld Finansmand, hvis aarlige BeretningerydedetfyldigsteMaterialemed til Unionens Pengevæsen, tilraader at konvertere (imod en Præmie) de 4x4x/2 og 4 pCt. Obligationer til 3 pCt.s, uopsigelige indtil 1907, og at borttage Begrænsningen med 90 pCt. af Nominalbeløbet, saa at der gives TilladelsetilatudstedeSedlerfor pCt. af Markedsprisen;vedensaadanForandring, efter de af ham
godtgjorte Data ikke vilde medføre noget Tab for Unionskassen,ogvedathæveden unødvendige Skat af 1 pCt. om Aaret paa Bankernes Seddel-Emission vilde det nuværende System kunne bevares, og der vilde kunne opnaas den fornødne Elasticitet, saa at Seddelmassenkundestigeogsynkeefter Krav. Nogle tro at kunne naa det samme Maal ved at lade Staten udstede 2 pCt. Bonds med lang Løbetid, f. Ex. fem og tyve Aar, og bruge disse til Fundering af Banksedler.FraandreSiderharder sig Røster for at lade Unionen udstede «greenbacks» for et ligesaa stort Beløb, som der maatte blive inddraget af BankernesSedler,jaendogforat den hele Seddel-UdstedelsegaaovertilUnionen.Der paa den nuværendeKongresindbragtenOverflodaf de fleste i den af Mr. Knox anbefalede Retning. Førend de ere sammenarbejdede og bragte i Skikkelse af de paagjældendendeKomiteer,kanmanikkehave begrundet Mening om, i hvilken Retning Reformen vil komme til at gaa, forudsat at der overhovedet naas noget Resultat i denne vigtige Sag.
Gaa vi dernæst over til den egenlige Mønt af ædelt Metal, træffe vi først Guldet. Der er heraf udpræget Mønter paa 1, 2121/2, 3, 5, 10 og 20 Dollars, de mindre Størrelser dog i et meget ringe Antal; den paa 10 Doll. har faaet Navnet «an eagle» efter Præget. Guld-Dollaren,der veje 258/10 «grains» og indeholde 90 pCt. Guld med 10 pCt. Legering af Kobber eller en Blandingaf og Sølv, er Fundamentet for det amerikanskePengesystem. praktisk taget, i almindelig Handel og Vandel ses den saagodtsom aldrig. For de østlige Staters Vedkommende er i den daglige Omsætningen
ningenGuldmønt en Sjeldenhed, som man maa gjøre sig nogen Umage for at faa, og i det Indre forekommer den saa sparsomt, at Menigmand ikke kjender den og derfor har Mistillid til den; kun i California og i Staterne Vest for Eocky Mountains, der i mange Retningerhave Ejendommeligheder, cirkulerer den nogenlunde hyppig. Enhver, der indleverer Guldbarrer for mindst 100 Dollars, kan faa dem udmøntede i en af de ovenfor angivne Møntsorter imod en Afgift af 1/5 pCt. Det kan omtales, at et indflydelsesrigt Medlem af Senatet nylig har udtalt sig meget skarpt og misbilligendeom amerikanske Mønters Præg i det Hele og foreslaaet en fuldstændig Ommøntning med nye og mere kunstnerisk tilfredsstillende Stempler.
Sølvmøntens Enhed er den saakaldte Standard- Dollar, som skal indeholde 412x/> grains fint Sølv. Dens Underafdelinger ere halve (50 cts.), kvart (25 cts.) og tiendedele (10 cents) Dollars. Endelig er der præget 5 cts.- og 3 cts.-Stykker af Nikkel samt 2 og 1 cts. af Kobber. Medens Smaamønterne ere uundværlige i det daglige Liv og derfor strax finde Vej fra Mønterne til det store Publikum, er dette ikke Tilfældet med Sølv- Dollaren. Dens Cirkulation er meget indskrænket; Folk lide ikke den tunge og uskjønne Mønt, de foretrække übetinget Sedlerne og ville i Nødsfald hellere have halve og kvart end hele Dollars af Metal. Hvis Udmøntningenkunderette alene efter Forbruget, vilde derforkunmeget Sølvdollars blive udprægede, men denne naturlige Frihed er ikke indrømmet Finansbestyrelsen.Underde Aars stærke Fald i Sølvets Værdi imod Guld have Mineejerne i California, Colorado, Nevada, New Mexico o. s. v. troet at burde sikre sig
en fast Afsætning af deres Varer, og- ved en Alliance med forskjellige Partier paa Kongressen lykkedes det dem i Februar 1878 at gjennemføre en Lov (efter Forslagsstillerenkaldet«the bill»), som ikke alene fastsætter et Gehalt for Standard-Dollaren, der vitterlig fjernede sig betydelig fra det da bestaaende VærdiforholdimellemSølv Guld, naturligvis til Fordel for Sølvet, men tillige foreskrev, at Regeringen skal kjøbe Sølv til Dagens Markedspris for ikke mindre end 2 og ikke mere end 4 Mill. Dollars om Maaneden og deraf udpræge Standard-Dollars, som skulle være lovlig Betaling efter deres nominelle Paalydende for al ofienligogprivat og Skyld, undtagen hvor der udtrykkeligvedKontrakt betinget Betaling i anden Mønt. Denne aldeles absurde Bestemmelse om en tvungen Udmøntning, som maaske mere end noget Andet viser den besynderlige Begrebsforvirring i disse Forhold hos de ellers saa praktisk forstandige Amerikanere, har maattet udføres og er endnu gjældende den Dag idag. Men naturligvis har den ikke kunnet gjøre Sølv-Dollaren mere populær, end den var før, eller tvinge Folk til at tage imod den; Følgen har alene været, at denne SølvmøntMaanedefter har dynget sig öp i FinansministerietsKjældereog en overordenlig Besvær og Bekostning, saa at der har maattet bygges og udvidesforat Plads til denne voxende, døde Sølvskat. Der er i de forløbne sex Aar udmøntet c. 157 Mill. saadanne Dollars, og heraf sidder Treassury inde med c. 116 Millioner. Da hver Million Sølvdollars vejer c. 30 Tons og optager over 200 Kubikfod Plads, drejer det sig om meget betydelige Masser. Der har løftet sig stærke Stemmer imod denne tvungne Udmøntning;
de skiftende Præsidenter have i deres Budskaber fremhævetdensUlemper Farer, Finansministre og sagkyndigeFagmændhave krævet OphævelseafBland-Bill, den indflydelsesrige «Bankers' Association» har paa sine aarlige Møder i de stærkeste Udtryk fældet Dommen over den og paavist dens fuldstændigeUrimelighed.Men og Bimetallisternehavehidtil Forening været stærke nok til at forhindre enhver Reform, og heller ikke paa den nuværendeKongressynes at være Udsigt til nogen Forandring. Da en Standard-Dollar for Tiden kun har en virkelig Værdi af 85 å 86 cents, har Staten paa denne Udmøntning en nominel Fordel, men den er i Grunden imaginær og kan ialfald paa ingen Maade veje op imod Risikoen og Ulemperne. Et praktisk Middel til at bringe Sølvmønten i Omløb vilde det være at inddrage alle Sedler under 10 Dollars; Forslag herom ere fremkomne, men det er tvivlsomt, om denne Foranstaltning,derikke være populær, kan gjennemføres.
Ved Siden af disse Standard-Dollars, som ere lovligtBetalingsmiddel,findes en anden Sølvmønt med de Forenede Staters Præg og tilsyneladende gjældende for den samme Værdi, men i Virkeligheden nu ikke anerkjendt som lovlig Mønt. Det er den saakaldte «Trade-Dollar». Den var væsenlig beregnet paa at benyttes i Handelsomsætningen med China, Japan og Østasien, og den skulde derfor ikke præges af det Offenligeforegen , men kun udmøntes efter RekvisitionafPrivate. skulde indeholde 420 grains af fint Sølv, hvilken Vægt paa hint Tidspunkt svarede til en Gulddollar. Enhver, som indleverede rent Sølv i en af Mønterne, kunde imod en ringe Prægningsafgiftfaadet
afgiftfaadetudmontet i Trade-Dollars. Skjønt Unionen ikke selv prægede Trade-Dollars, vare disse dog i Begyndelsenerklæredefor Betalingsmiddel, ialfald for mindre Beløb. I Tidens Løb sank imidlertid Sølvets Pris saa betydelig, at the Trade Dollar ikke længere svarede til den oprindelige Værdi. De Privates Ret til Udmøntning maatte derfor standses, og Trade-Dollaren mistede sin Egenskab af «legal tender». De fleste af dem ere gaaede over det Stille Hav og tildels indsmeltedepaaden Side, men en ikke uanselig Rest, nys anslaaet til imellem 5 og 7 Mill., er bleven tilbage i Unionen. Møntens Yærdi er nu kun den, som svarer til selve det Sølv, den indeholder, eller c. 88 cts. Men en Tidlang gik den, selv efter at den havde ophørt at være lovligt Betalingsmiddel, i den almindelige Omsætningienkelte for en fuld Dollar, og heraf udviklededersig ejendommelig Trafik. De store FabrikerogArbejdsherrer et vist Beløb af disse Mønter slippe ind i deres ugenlige Udbetalinger til deres Folk; Arbejderen maatte da finde sig i en Decourt,naarde give dem ud igjen, eller forsaavidt det lykkedes dem at tvinge Detailhandlere til at tage dem for fulde 100 cts., blev der taget Erstatning herforvedringere eller lidt højere Notering paa de kjøbte Varer; fra Smaahandlerne vandrede Trade-Dollar'entilen som gav lidt over den knappe Sølvværdi, og han solgte den saa igjen med Avance til Fabrikanten, fra hvem den atter begyndte sin ugenligeVandring.Det meget betydelige Summer, som ere tjente paa denne Maade, og det var bestandig Arbejderen,sommaatte det Tab, der deltes som Gevinst mellem de andre Parter. Omsider blev Raabet
imod Trade-Dollar'en saa stærkt, at den beskrevne Trafik ikke kunde drives længere, Alle viste «the spurious coin» tilbage, som om den var en gjennemhullet «quarter»ellercdime», dermed forsvandt Mønten af Omsætningen.Denligger gjemt hos de store Pengemændogi hvor den venter paa, at Kongressenskalvedtage fordelagtig Indløsning, hvorom der alt foreligger Forslag. Indtil videre er der imidlertiddenabnorme at en Mønt med de ForenedeStatersPræg Mærke, hjemlet ved deres Lovgivning,ifem anerkjendt som lovligt Betalingsmiddel,nuvrages ugyldig udover dens Metalværdi.Detteer Staten værdigt. Og der fremkommerendnuen Urimelighed, nemlig den, at Standard-Dollar'en, der ifølge Lovgivningen skal gjælde mellem Mand og Mand som lovlig Betaling, og hvoraf der skal udmøntes 27 å 28 Mill. om Aaret, er af ringereVærdend forskudte Trade-Dollar, idet den kun indeholder 412!/2 grains imod den sidstnævntes 420 og kun er værd 85 å86 imod dennes 88 cts. Selv som noget Forbigaaende er en saadan Absurdidet betegnende for de monetære Udskejelser.
Endnu er der en for Amerika særegen Art af Repræsentativerat nemlig Guld- og Sølv-Certifikater.Ved af 3. Marts 1863 blev Finansministerietbemyndiget at modtage Deposita af Guldmøntog i Summer af ikke mindre end tyve Dollars og da herfor at udstede Certifikater, lydende paa ikke mindre Summer end 20 Doll. De stillede Depositoskulde i Treasury til Betaling paa Anfordringaf Repræsentativer, der skulde gjælde lige med Guld og derfor ogsaa modtages som Betaling for
Indførselstold. Udstedelsen af Guld-Certifikater standsedei men da det for at lette Omsætningen og Forsendelsesomkostningerne var nødvendigt at have et saadant Eepræsentativ, have de forenede Banker i New York overdraget til «Bank of America > at tage Guld i Forvaring og udfærdige Certifikater for Beløbet. Ved Loven af 12. Juli 1882 bemyndigedes Secretary of the Treasury atter til at udstede Guld-Certifikater i Statens Navn *). Der er udfærdiget af denne Art Repræsentativernoget 80 Mill. Doll.
«Silver-certificates» indførtes ved den tidligere omtalteLov 28. Februar 1878, der foreskrev Udmøntningenaf -Dollars og gjorde disse til «legal tender», idet den samtidig paalagde Unionsregeringen at søge den saaledes etablerede Bimetallisme godkjendt af Verdens øvrige Stater. Lovens tredje Afsnit bestemmer, at, enhver Ihændehaver af Sølv Standard-Dollars kan deponere samme i Beløb af ikke under ti Dollars og herfor modtage Silver-Certificates paa ikke under nævnte Beløb, som paa Forlangende skulle af Treasury ombyttes med Sølvmønt. Disse Papirer, hvoraf der er udstedt imellem 90 og 100 Mill., ere ikke ved Loven udtrykkeliggjorte
*) Loven gjør det dog til en Betingelse, at Udstedelsen af Guld-Certifikater skal standse, «whenever the amount of gold coin and gold bullion in the Treasury reserved for the redemption United States notes falls below one hundred millions Dollars». I Virkeligheden existerer der ikke noget saadant afsondret Beløb, reserveret til Dækning af U. S. Notes; det er en Fiktion. Hvis det var en Virkelighed, er det ikke let at indse, hvad en Formindskelse af dette Fonds Guldbeholdning kan have at bestille med Udstedelsen af Guld- Certifikater, hvis paalydende Beløb kun tages i Forvaring af Treasury og ikke kan røres, førend Certifikatet igjen forlanges ombyttet med Guld. Den hele Lovgivning om disse Forhold bærer Præget af Uklarhed og Forvirring.
liggjortetil lovlig Betaling, men da de skulle modtagesaf Kasser for Told, Aksise og al Gjæld til det Offenlige (i hvilket Tilfælde de atter kunne sættes i Cirkulation), da det endvidere er forbudt de nationale Banker at være Medlemmer af noget «clearinghouse»,hvor vægrer sig ved at modtage Certifikaterne,samt da de til enhver Tid kunne ombyttesmed der er «legal tender», faar de praktisk samme Betydning. Som det let vil ses, maatte denne Bestemmelse om Udstedelsen af Certifikater faktisk modvirke det, som var Lovens egenlige Hensigt, nemlig at skaffe Sølvet en virkelig Cirkulation iblandt Masserne,at det til et populært og tilvant Omsætningsmiddel.Enhver faar ti Sølvdollars samlede sammen, skynder sig at faa denne uhaandterlige Vægt ombyttet med et «Certifikat», og medens Publikum faar i Hænde en Seddel, der uden nærmere Undersøgelsepasserer Haand til Haand sammen med «greenbacks»og S. Noter, blire de udmøntede Dollars liggendehos og opfylde efterhaanden dets Kjældere med Dynger af Metal.
I Slutningen af
afvigte Aar var den hele Pengemasse,
cirkulerede i
de Forenede Stater, omtrent
følgende:
*) Dels i Metal og dels i Guld-Certifikater.
**) Dels i Metal og dels i Sølv-Certifikater.
eller, for en
antagen Folkemængde af c. 52 Millioner,
henved 30
Dollars pr. Individ.
Den her givne Fremstilling, som for ikke at blive for omstændelig eller tabe sig i Uklarhed har maattet forbigaa megen Detail, vil formentlig tilstrækkelig retfærdiggjøredeni udtalte mindre gunstige Dom over selv den nuværende, i saa mange Henseender forbedrede Tilstand af Pengevæsenet i de Forenede Stater. Metalmøntfoden er støttet paa Bimetallisme, og det i et fra Begyndelsen meget vilkaarlig fastsat ForholdimellemSølv Guld, stærkt begünstigende det ringere Metal paa det ædleres Bekostning, og da denne Tilsidesættelse af den virkelige Sandhed kunde forudses at ville lede til en Vragen af Sølvet, har man kunstig villet holde dettes Pris oppe ved at paatvinge Staten et aarligt Kjøb, der udgjør en væsenlig Del af Sølv- Minernes Produktion. Hidtil har denne «Double Standard»kunnetgaa store Ulemper, fordi der siden 1878 har været gode Tider, Overskud af Udførsel og ingen Handelskriser; men indtræder der engang atter det modsatte Forhold, nemlig at Amerika skal ligesom saa ofte fordum betale sin Overskudsindførsel til Evropa med Metal *), saa vil uundgaaelig Guldet forsvinde og kun Sølvet med dets imaginære Værdi blive tilbage.
*) I Aarene fra 1878 til 1883 havde de Forenede Stater taget i Guld fra andre Verdensdele, særlig Evropa, henved 188 Mill. Dollars, men i de fem foregaaende Aar maatte de exportere 169 Mill., og i de fire Aar forud for disse havde de ligeledes et Underskud af c. 169 Millioner at dække med Guld.
De dygtigste Finansmænd erkjende, at den nuværende Lovgivning, hvis den opretholdes, maa uundgaaelig lede til, at Guldet bliver knappere og Sølvet rundeligere; Opgjørelsen af Beholdningerne i Treasury vise, at denne Bevægelse allerede er i Færd med at foregaa, om end med Svingninger frem og tilbage. Dette maa ogsaa indvirke paa Seddel-Cirkulationen, baade paa Noter og Certifikater. Men selv afset herfra, er den hele OrdningafPapirspengene og farlig. Amerikanerneselvere til at betragte deres System med seddeludstedende Nationalbanker som noget Fortrinligt,somstaaende alle andre Landes, men dette er sikkert en stor Misforstaaelse. Den Maade, hvorpaa Papirspenge og Statsgjæld ere knyttede til hinanden, kan have været hensigtsmæssig under Oprørskrigen og har da gjort sin store Nytte, baade ved at skaffe AfsætningpaaStatsgjælds-Obligationerne bedre Kurser og ved at byde Publikum Sedler med nogen Funderingistedetforde «greenbacks», som strømmedeudfra Presser. Men efteråt hine abnormeTilstandeere passer det hele System ikke mere. Dets Forkerthed viser sig noksom deri, at man nu ikke længere kan gjøre Afbetalinger paa Statsgjælden uden derved følelig at formindske den tilvante Mængde af Omsætningsmidler. Den eneste rationelle Fundering for Papirspenge er «Valuta, som Banken ejer»; i den praktiske Fortolkning af, hvad der er Valuta, kan der blive Plads for mere eller mindre af Vexler, Prioriteter eller Statsgjældsobligationer, men disse bør ikke være den eneste Fundering, samtidigt med at ædelt Metal, som dog er og bliver det Sikreste, skydes helt tilside. De halvtredjetusinde Banker med Seddelret tiltale den
demokratiske Lighedsfølelse og aabne Privilegiet for hver lille Plet i Unionen; men aabenbart vilde ét Institut med Ret til at emittere være mere stemmende med det Heles Interesse. Og kun et saadant Institut vilde kunne overtage de halvfjerde hundrede Millioner af U. S. Notes, som nu, uden nogensomhelst virkelig Fundering, hvile alene paa Unionens Kredit. Denne er fortrinlig i Øjeblikket, og hver eneste «greenback» er nu bogstaveligtaltsaa som Guld; men Ingen kan se, hvad Fremtiden kan bringe, og disse Sedler kunne atter dale til 40 cts. pr. Dollar som i 1864 med alle de deraf flydende Tab for det Offenlige og de Private. Imidlertidvilder i den nærmeste Fremtid ske nogen væsenlig Forandring i det bestaaende System; dertil ere Meningerne for modstridende, Interesserne for stærke og Fordommene for udbredte. En enkelt Unions-Bank med exklusivt Seddel-Privilegium vil for det amerikanske Demokrati stille sig som et forfærdeligt og utaaleligt Monopol. Hvilke Reformer man end forresten maatte ville indrømme, vil det sikkert blive stillet som Vilkaar, at Seddel-Emissionen skal være et Privilegium, af hvilket hver enkelt Stat, hver enkelt By, hver enkelt Associationkankræve Part.
(Februar 1884.)