De sidste Aars Bygge- og Boligforhold i Kjøbenhavn.

1 Løbet af Aarene 1876^—79 gaves der Beboelsesattest for et Antal nye Bygninger paa Stadens G-rund af ialt 636. I hvert af Aarene 1880—83 udgjorde Antallet nye Bygninger: 1880: 223, 1881: 195, 1882: 246, 1883: 209. Det samlede Antal nye Bygninger i Aarene 1880^—83 var altsaa 873. Forøgelsen af Bygningsantallet i Forhold til Befolkningsforøgelsen — har saaledes været mindre i Firaaret 1880^—83 end i Firaaret 1876—79, thi medens der i 1876^—79 er opført ialt 29 nye Bygninger for hver 1000 ny tilkomne Individer, er der i 1880—83 ialt kun opført 27 nye Bygninger hver 1000 nye Individer. (Beregningen gaar ud fra et Folketal i 1876, 1880 og 1884 af resp. 213,000, 235,000 og 267,000.)

Antallet af Lejligheder i de nye Bygninger var i Firaaret 1876^—79 ialt 7,890 og af nye Lejligheder, indrettede i ældre Bygninger, ialt 164, tilsammen 8054. Dette giver 366 nye Lejligheder for hver 1000 ny tilkomne Individer. I hvert af Aarene 1880^—83 var Antallet af Lejligheder i de nye Bygninger: 1880: 2407, 1881: 2258,

Side 370

1882: 2608, 1883: 2587, tilsammen altsaa 9860. Samtidig Antallet af ny indrettede Lejligheder i ældre Bygninger ialt 151, saaledes at det hele Antal af nye Lejligheder i 1880—83 beløber sig til 10,011. Dette giver 313 Lejligheder for hver 1000 ny tilkomne Individer. Ogsaa Antallet af nye Lejligheder har altsaa været mindre i Forhold til Befolkningsforøgelsen — i 1880^—83 end i 1876—79.

Af de 7890 Lejligheder i Nybygninger, som tilkom i Firaaret 1876—79, var 642 eller B,i pCt. 1 Værelses Lejligheder og 3281 eller 41,_(i pCt. 2 Værelsers Lejligheder. lalt var der altsaa i de nye Bygninger indrettet 49,7 pCt. 1 og 2 Værelses Lejligheder og 50,3 pCt. Lejligheder paa 3 Værelser og derover. Dette svarer fuldstændig til Folketællingsresultaterne af 1880, ifølge hvilke jo ligeledes 49,? pCt. af Husstandene boede 1 1 og 2 Værelsers Lejligheder, 50,» pCt i Lejligheder paa 3 Værelser og derover. Derimod er der en betydelig Forskjel i Fordelingen af disse 49,? pCt. mellem 1 og 2 Værelsers Lejlighederne, idet 1 Værelses Lejlighederne ifølge Folketællingsresiil taterne udgjorde 16,s pCt. og 2 Værelsers Lejlighederne udgjorde 32,₀ pCt., medens, i Forhold hertil, Antallet af 1. Værelses Lejlighederne er halveret i Nybygningerne for 1876 —79 og Antallet af 2 Værelsers Lejlighederne i tilsvarende Grad forøget. — Af de 9860 Lejligheder i de i Aarene 1880—83 opførte Nybygningervar eller 5 pCt. 1 Værelses Lejligheder og 4838 eller 49,' pCt. 2 Værelsers Lejligheder, tilsammen54,i Antallet af Smaalejligheder er altsaa steget og udgjør langt over Halvdelen af Lejlighederne i de ny opførte Bygninger. Af de i de ældre Bygningerindrettede nye Lejligheder udgjorde 1 og 2

Side 371

Værelsers Lejlighederne endog 2/₃ (66,0 pCt.) Men medens Tallet som Helhed saaledes er steget saavel i Forholdtil i Firaaret 1876—79 som til Status ved Folketællingen af 1880, er Antallet af 1 Værelses Lejlighederi Nedgang og udgjør i de nye Ejendommenu nogle faa Procent, medens 2 Værelsers Lejlighederne, paa lidet nær, udgjør Halvdelen af samtligenye

Det samlede Etageareal udgjorde d. 1. Januar 1876: 10,918,367 D Al. eller 51,3 ? AL pr. Individ. Dette Antal forøgedes i Firaaret 1876^—79 med ialt 1,933,893 Q Al. eller 87,9 Q Al. for hvert nyt tilkommet Individ. I hvert af Aarene 1880^—83 forøgedes Etagearealetyderligere 1880: 440,659, 1881: 472,570, 1882: 530,623, 1883: 585,734 ? AL, i hele Firaaret altsaa med 2,029,586 ? Al. eller 63,4 ? Al. for hvert nyt Individ. Atter her — ligesom ved Antallet af Bygningerog af Lejligheder — viser der sig altsaa i Firaaret 1880^—83 en kjendeligt ringere Arealforøgelse i Forhold til Befolkningsforøgelsen end i Firaaret 1876^—79. Som Helhed kommer man saaledes til det Resultat, at der er bygget i forholdsvis ringere Omfang i Firaaret paa denne end i Firaaret hinsides 1880; men til Gjengjælder indrettet flere Smaalejligheder nu end før, ikke Lejligheder af laveste Art, til de mest Übemidlede, men Lejligheder til den egentlige Arbejderstand, den, der utvivlsomt ogsaa mest rekruterer Befolkningen. Hvad Forøgelsen af Etagearealet angaai, maa det endnu bemærkes,at det i Aarene 1876^—83 tilkomne Areal har bragt Etagearealet op til 14,881,846 O AL eller 55,? ? Al. pr. Individ imod de 51,3 Q AL pr. Individ i 1876, da er det dog ikke givet, at Forøgelsen i en tilsvarendeGrad

Side 372

svarendeGrader kommen Beboelsen til Gode, idet det tyertimod maa antages, at der af det ny tilkomne Etagearealgaar forholdsvis stadig større Del til Butikkerog og en stadig mindre Del til den egentlige Beboelse.

Med Hensyn til Arealforøgelsens Fordeling paa
de forskjellige Stadsdele viser det sig, at Etagearealets
udgjorde

Fordeler man Forøgelsen procentvis, faldt altsaa

I Firaaret 1876^—79 falder altsaa endnu næsten 1j₆ af Etagearealets Forøgelse paa den indre By, 46 Procent paa Forstæderne og 38 Procent paa Voldkvartererne. I Firaaret 1880^—83 falder Arealforøgelsen med knapt V₈ paa den indre By, med 38 Procent paa Forstæderne og med Halvdelen paa Voldkvartererne. Denne overordentligeBebyggelse Byen udenfor Voldene og i Særdeleshed af selve Voldkvartererne har da ogsaa allerede givet en fuldstændig anden Fordeling af Etagearealets Størrelse i de forskjellige Stadsdele, end Tilfældet var i 1876. Sammenligner man Forholdene d. 1. Januar 1884 med Forholdene d. 1. Januar 1876 — hvor det dog maa bemærkes, at Lakuner i det tilstedeværende Materiale muliggjør nogle mindre Fejl i den følgende Sammenstilling,men

Side 373

ling,mensom ere uden Betydning i nærværende Sammenhæng—
man følgende Resultat:

Ser man paa de absolute Tal, viser det sig, at den indre Bys Etageareal er bleven forøget med 556,905 ? Al. eller 7,3 pCt., Voldkvarterernes med 1,744,932 Q Al. eller 639,3 pCt. og Forstædernes med 1,661,642 ? Al. eller 54,2 pCt., og denne særdeles ringe Tilvæxt for den indre Bys Vedkommende — ikke 1 Procent p. a. — den særdeles stærke Tilvæxt for Forstædernes Vedkommende den aldeles enorme Tilvæxt for Voldkvarterernes viser sig da ogsaa i Tabellens Procenttal, idet Forholdene have forandret sig derhen, at medens i 1876 Voldkvarterernes Etageareal kun udgjorde Par Procent af det hele Etageareal, Forstædernes over 1j_4. og den indre Bys 7/io> udgjør nu Voldkvarterernes Etageareal mellem 1I₁ og Vs af det hele Etageareal, Forstædernes henved 1/₃ og den indre Bys kun godt og vel Halvdelen. Blot faa Aar endnu, og Etagearealet udenfor vil være større end Etagearealet indenfor den gamle Voldlinje.

Det blev allerede ovenfor bemærket, at Etagearealetpr. var steget ikke übetydeligt fra 1876 til 1884, hvad der ogsaa fremgaar af, at Folketalletfra til 1884 er steget med 25,4 pCt., samtidig med at Etagearealet er steget med 36,3 pCt. Det blev endvidere fremhævet, at man dog ikke turde gaa ud fra, at denne Forøgelse kun kom Beboelsen til Gode, idet

Side 374

sandsynligvis Butikker og Lagre havde deres rigelige Part deri. Dette sidste synes ogsaa at bestyrkes ved, at det er Smaalejlighederne, der have tiltaget saa stærkt i Antal, hvad der jo ikke vilde tyde paa forøget Arealbenyttelsefor hvis ikke paa den anden Side Formindskelsen i 1 Værelses Lejlighederne gjorde det utvivlsomt, at i det mindste Arealforøgelsen er kommet Boligerne — den sletteste Beboelse — til Gode. At imidlertid det forøgede Etageareal i hvert Fald ikke staar ledigt, det fremgaar tydeligt ved Betragtningenaf Antal Lejligheder, der aarligt opføres i Oversigterne over ledige Lejligheder. Ved April Flyttedag i Firaaret 1877^—80 udgjorde Antalletaf Lejligheder tilsammen 6398 eller gjennemsnitlig aarlig 1600. Af disse 6398 Lejlighedervarede eller gjennemsnitlig aarlig 257 indrettedetil Lagre og Kontorer eller lignende og de 5371 eller gjennemsnitlig aarlig 1343 indrettede til Beboelse. Endelig vare af de sidstnævnte 5371, resp. 1344 Beboelseslejligheder 2764 eller gjennemsnitlig aarlig 691 indrettede til 1 og 2 Værelsers Lejligheder. Ved April Flyttedagene 1881^—84 var Antallet af ledige Lejligheder følgende:

Antallet af ledige Lejligheder er saaledes sunken fra ca.
1600 aarlig i Firaaret 1877—80 (Minimum 1214, Maximum
1956) til ca. 1200 (1212) i Firaaret 1881—84 (Minimum1113,

Side 375

mum1113,Maximum 1296). Dette hænger øjensynlig sammen med den ovenfor paaviste ringere Bebyggelse — i Forhold til Folkeforøgelsen — i Firaaret 1880—83 end i Firaaretlß76—79. Men ihvorvel det samlede Antal af ledige Lejligheder saaledes var mindre 1881^—84 end 1877^—80, var desuagtet Antallet af ledige Butikker og Kontorer o. s. v., endog absolut set, større i det sidstnævnte end i det førstnævnte Firaar. Medens det nemlig, som anført, i Firaaret 1877^—80 udgjorde 257 aarlig, udgjorde det i Firaaret 1881^—84 274 aarlig, hvad der atter vil sige, at i 1877—80 var 16, i pCt. af de ledige Lejligheder Butikker m. m., men i 1881^—84 22,6 pCt. Idet der saaledes ikke synes at være nogen særlig Rift om nye Forretningslokaler, af hvilke der maaske ogsaa er indrettetuforholdsmæssig fremgaar det jo heraf paa den anden Side, at Antallet af ledige Beboelseslejligheder er i endnu større Nedgang i Aarene efter 1880 i Sammenligningmed før 1880, end det kunde ses af de ovenfor anførte Tal for det hele Antal af ledige Lejligheder. Antallet af ledige Beboelseslejligheder er nemlig sunken fra 1343 aarlig i 1877—80 til 939 aarlig i 1881^—84, altsaa aftaget med 30 pCt. Naar man nu tilmed erfarer, at af samtlige ledige Lejligheder hidrøreraarlig 100 fra Bygninger, der først bleve tagne i Brug ved den paagjældende April Flyttedag, saa maa det nævnte Antal ledige Beboelseslejligheder anses for at være meget ringe — ca. halvanden Procent af samtlige Stadens Beboelseslejligheder.*)

*) Det turde have sin Interesse, til Maalestok for Betydningen af en Lejeledighed paa ca. halvanden Procent i Kjøbenhavn, at se Forholdene ien Hovedstad som Berlin. Ifølge «Stati- stisches Jalirbucli der Stadt Berlin«, paagjældende Aargange, udgjorde: Yed Begyndel- Antal af T-, f,A- .. ,-i . t -t i i Deral ledige o: procentvis sen af Aaret Lejligheder ° 1872 173.003 1.166 0.7 1873 176,276 1.032 o!e 1874 184.583 1.435 0,8 1875 198.902 3.527 1,₈ 1876 219,910 7.527 3.4 1877 237.556 14.126 5,9 1878 253,395 17,965 7,i 1879 265,724 20.671 7,8 1880 273.987 18,508 6.8 1881 279.187 14,049 5. o 1882 286,630 12,897 4,5 1883 294 335 11.488 3^9 Ved Hjælp af den Procentrække, vi ovenfor have beregnet, vil det ses, hvorledes Lejeledigheden, fra at udgjøre lidt over ]/2/₂ pCt. i den store Indvandrings og Vaaningsnødens Tid lige efter Krigen i Begyndelsen af Halvfjerdserne, stiger ved den stærkt tiltagende Byggevirksomhed i Midten af Halvfjerdserne er fremdeles i Tilvæxt uuder Forretningsløshedea og Eftervirkningerne af Byggeraseriet i Slutningen af Halvfjerdserne naar sit Maximum ved Begyndelsen af 1879 med næsten 8 (7,5) pCt. Derefter er den atter Aar for Aar i jævnt Aftagende, indtil den ved Begyndelsen af forrige Aar (1883) er gaaet ned til netop Halvdelen af sit Maximumsbeløb, e. knapt 4 (3,9) pCt.

Side 376

Maa saaledes Antallet af ledige Beboelseslejligheder i det Hele taget anses som ringe, da gjælder dette i ganskesærlig Antallet af ledige Smaalej lighed er. Af samtlige ledige Beboelseslejligheder i Aarene 1877—80 udgjorde de ledige 1 og 2 Værelsers Lejligheder 691 aarlig eller 51,5 pCt; af de ledige Beboelseslejligheder i 1881^—84 udgjorde 1 og 2 Værelsers Lejlighederne 315 aarlig eller 33,s pCt. Trods den ovenfor omtalte langt hyppigere Indretning af Smaalejligheder efter 1880 end før 1880, er altsaa desuagtet Antallet af ledige Smaalejligheder, absolut set, sunket til under det halve, og det udgjør nu kun 1/₃ af samtlige ledige Beboelseslejlighedermod

Side 377

lejlighedermodfør over Halvdelen. Det er øjensynligt, at denfstærke Forøgelse af Smaalejlighederne her i Byen — særligt altsaa af 2 Værelsers Lejlighederne — imødekommeren Trang. Eftersom det er disse Lejlighederder Nybygningerne og ved Omændring af de gamle Bygninger spille en saa fremherskende Rolle, at de aarlig udgjør en stedse større Procentandel af samtligeBeboelseslejligheder, maa det ogsaa være den Befolkning,som disse Lejligheder, der fremfor alt og med stedse større Procentandel rekruterer hele Stadens Befolkning, og det er altsaa saa langt fra, at der er nogen Overflod af disse Lejligheder, at Aarene efter 1880, trods deres egen stærke Forøgelse af Smaalejlighedernes Antal, have absorberet Overskudet fra før 1880, og at de ledige Smaalejligheder udgjøre en langt ringere Andel af samtlige Smaalejligheder end de øvrige ledige Lejligheder af de øvrige tilstedeværende Beboelseslejligheder.Man utvivlsomt snarere for højt end for lavt ved at anslaa Antallet af ledige 1 og 2 Værelsers Lejligheder til en Procent af samtlige 1 og 2 VærelsersLejligheder Stadens Grund. Antallet af ledige 3 Værelsers Lejligheder og derover maa da formentlig anslaaes til ca. to Procent af samtlige 3 eller flere Værelsers Lejligheder her i Staden.

Naar man nu spørger om, hvormeget den samlede Værdi af Stadens faste Ejendomme er steget ved den uafbrudteOpførelse Bygninger i Tiden fra 1876 til 1884, da vil man erhverve det forholdsvis bedste Skjøn herover ved en Sammenstilling af Assurancesummerne for 1876 og 1884. Det er ganske vist klart, at man vilde naa endnu videre ved en Sammenstilling af Vurderingssummerne, men da der ikke foreligger officielle Data herom, maa

Side 378

man nøjes med at lægge Assurancesummerne til Grund. Ved selve disse maa det imidlertid erindres, at Stigningeni kan fremkomme ikke blot ved nye Assiirancebeløb for ny opførte eller ombyggede Ejendommemen ved Forøgelse af Assurancesummerne for de gamle Ejendomme. Hvor det Tidsrum, der er Tale om, imidlertid ikke er større end den her omhandledePeriode 8 Aar, vil selvfølgelig det sidstnævnteMoment spille en ringe Kolle, og de forøgede Summer i alt væsentligt være et Udtryk for Forøgelsen af Bygningernes Antal og Størrelse.

Bevægelsen i Assurancebeløbene vil ses af nedenstaaende

Det fremgaar af disse Tal, at Assurancebeløbene i de 8 Aar fra 1876 indtil 1884 er steget fra 279 Hill. Kr. til 391 Hill. Kr. eller med 40pCt. IFiraaretlB76—79 steg Beløbet fra 279 Mill. til 327 Mill. Kr., d. v. s. med 17

*) Tor at erfare de kjøbenhavnske Ejendommes virkelige Assurancesum man i dette og de følgende Totalbeløb fradrage 10 Mill. Kr. for Maskiner og faststaaende Inventarium tillægge c. 15 Mill. Kr. for forskjellige ikke forsikrede

Side 379

pCt., i Firaaret 1880—83 fra 327 Mill. til 391 Mill. Kr. eller med 19,7 pCt. Imidlertid viser selv et flygtigt paa Tallene, at Tilvæxten er saare forskjellig mellem Assurancebeløbene i «Kjøbenhavns Brandforsikring» «Landbygningernes Brandforsikring». Beløbet i «Kjøbenhavns Brandforsikring», der omfatter den gamle By og den nærmest liggende Del af Voldterrænet, steget med ialt 31 Mill. Kr. eller 15,8 pCt.; Beløbet i «Landbygningernes Brandforsikring», der omfatter øvrige Voldterræn og Forstæderne, er steget med ialt 81 Mill. Kr. eller 98, i pCt., er altsaa paa det nærmeste fordoblet. Deler man atter her Perioden i to Gange fire Aar, viser det sig, at Tilvæxten i Kjøbenhavns i Aarene 1876^—79 var 9,₀ pCt., i Aarene 1880^—83 kun 6,3 pCt., medens Tilvæxten i «Landbygningernes Brandforsikring» i Aarene 1876^—79 var 36,i pCt, i Aarene 1880—83 45,6 pCt. — Procenttallene Assurancebeløbenes Forøgelse fra 1876^—84 svare i det hele og store til Procenttallene for Etagearealets i denne Periode. Forøgelsen i Etagearealet sig, som ovenfor angivet, til 36,3 pCt., Forøgelsen i Assurancesummerne til 40, i pCt., og der er saaledes kun en ringe Forandring i Assurancebeløbet pr. Q Alen Etageareal (hvilket udgjør ca. 26 Kr.). Men indenfor de enkelte Stadsdele og de enkelte Aar finder der forskjellige mindre Afvigelser Sted, som imidlertid med det tilstedeværende Materiale ikke lader sig nøjere prøve.

Det vil formentlig endnu til Slutning være af Interesse erfare, at samtidig med Assurancesummernes Forøgelse ere Prioritetsbeløbene forhøjede i en omtrent tilsvarende Grad, men rigtignok gjennem be-

Side 380

tydelige og mærkelige Svingninger. De samlede Prioritetsbehæftelser
de kjøbenhavnske Ejendomme udgjorde
nemlig ved Begyndelsen af Aaret:

Medens Assurancesummerne saaledes i Tidsrummet fra 1876—83 ere voxede fra 279 til 391 Hill. Kr. eller med 40,i pCt., ere Prioritetsbehæftelserne voxede med lialvtredie Procent mindre, nemlig fra 219 Mill. til 301 Mill. Kr., d. e. 37,« pCt. Men paa dette Punkt gjør der sig gjældende en endnu større Forskjel end noget andet Steds imellem de to ofte omhandlede Firaar, thi medens Assurancesummerne stege i Firaaret 1876—79 med 17,0 pCt. og i Firaaret 1880—83 med 19,? pCt., steg Prioritetsbehæftelserne i det førstnævnte Firaar med 25,5 pCt. eller over en Fjerdedel og i det sidstnævnte Firaar med 9,6 pCt. eller knapt en Tiendedel. Naar det ovenfor gjentagne Gange er fremhævet, at der, i Forhold til Folketallets Forøgelse, er bygget adskilligt mere i Firaaret før end i Firaaret efter 1880, hvad der da bl. A. ogsaa gav sig Udtryk i det meget større Antal ledige Lejligheder i hin end i denne Periode, saa synes den her omtalte langt stærkere Prioritering af Ejendommenei ene Periode fremfor i den anden ogsaa at vidne om en Svingning i den økonomiske Del af Bygge- og Ejendomsforholdene. Endnu tydeligere turde

Side 381

dette fremgaa ved en Betragtning af Procentforholdet
mellem Assurancebeløbene og Prioritetsbelølbene i hvert
enkelt af de her omhandlede Aar.

Prioritetsbehæftelserne udgjorde af Assurancesummerne
Begyndelsen af Aaret:

I Løbet af 1876 sker der en Stigning af Prioritetsbehæftelserne i Forhold til Assurancesummerne — af næsten 3 Procent, og denne Stigning fortsætter sig i hvert af de følgende Aar, indtil den kulminerer og standser 1880. I Løbet af 1881 er der en Nedgang af godt 3 Procent, og Nedgangen fortsættes i de følgende Aar, saaledes at Prioritetsbehæftelserne ved Begyndelsen af 1884 endog udgjør et forholdsvis mindre Beløb end ved Begyndelsen af 1876.

Det forstaar sig, at for ret at vurdere Betydningen af dette Fænomen maa en stor Mængde andre Forhold tages med i Betragtning — ikke blot saa nærliggende Spørgsmaal som i Prioriteternes Forhold til Grundenes Værdi (og hermed til Vurderingssummerne) og PrioriteternesArt i de forskellige Aar mellem Iste, 2den eller ringere Prioriteter), men ogsaa alle de Forhold,der været bestemmende for det almindelige økonomiskePiøre de paagjældende Aar. Nærværende Undersøgelseskal standse med de indtil dette

Side 382

Punkt givne kortfattede Bidrag til Belysning af de
kjøbenbavnske Ejendomsforhold og Boligforhold i Aarene
nærmest før og efter 1880.

Anm. De meddelte Data ere dels uddragne af «Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik» Nr. 1 og Nr. 6, «Statistiske Oplysninger om Kjøbenhavn» 11, Staden Kjøbenhavns Regnskaber og Borgerrepræsenttaionens Forhandlinger, baserede paa hidtil utrykt Materiale.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 2 (1884)

De sidste Aars Bygge- og Boligforhold i Kjøbenhavn.