Dødeligheden i Sverig.

I 1879 offenliggjorde den svenske Statistiks Nestor, Dr. Fr. Th. Berg, i det af det svenske statistiske Centralbureau «Statistiske Tidsskrift» en Afhandling om «Aarstidernes Indflydelse paa Dødeligheden». Som et Supplement hertil har i samme Tidsskrift 1883 Nr. 3 (o: 70) Gustav Sundbärg skrevet en Artikel om «Dødeligheden maaneds- og aarstidsvis i Sverig 1861^— 80». Medens Berg sammenlignede Dødssummerne fra Maaned til Maaned indbyrdes, ser Sundbärg Dødeligheden Forhold til Folkemængden. Den sidstnævnte Forfatter udtrykker altsaa de forskjellige Maaneders og Aarstiders Dødelighed i Forhold til Folkemængden, ikke i Forhold til Aarets Dødssum i det Hele. For hver Maaned og Aarstid beregner han «Dødstallet» o: Antallet i en vis Tid (Maaned, Aarstid osv.) reduceret til helt Aar og udtrykt i Promille af Middelfolkemængden. valgte tyve Aar mener han at kunne betegne som en normal Periode, i alt Fald naar Landet i sin Helhed betragtes.

Hovedresultatet er dette: I Tidsrummet 1861^—80 udgjorde de Døde 19,2 %„ af Befolkningen i hele Aaret. Men i Vinterhalvaaret (December^—Maj) var Dødetallet 21, i °/ooi i den varmere Aarshalvdel (Juni^— November) derimod 16, * °/00./₀₀. I Vinteren (Dcbr.^—Fbr.), Foraaret (Marts^—Maj), Sommeren (Juni^—Avg.) og Efteraaret (Septbr.— Novbr.) var Dødstallet henholdsvis 21,5, 21,_0, 16,5 og 17,2 °/oo- I enkelte Maaneder var det: 21,₀ °/00/₀₀ i December, 21,7 i Januar, 21,* i Fbr., 21,0 i Marts, 22,0 i April, 21,₀ i Maj, 17,^o i Juni, 16,i i Juli, 15,5 i Avgust, 15,5 i Septbr., 16,* i

Oktbr. og 19,2 i Novbr. Nærmere vedrørende Diskussionenaf
Indflydelser, der vise sig i disse vexlende
Tal, findes i Bergs Afhandling.

Paa Basis af disse Tal anstilles nu først en Sammenligning andre Lande, navnlig med Benyttelse af Bodios Opgivelser. Derefter er Dødstallet i hele Aaret i Norge 17,4, i Sverig 19,2, i Danmark 19,2, i Skotland 22.1, i Frankrig 23,i, i Finland 24,4, i Nordtyskland 27.2, i Italien 29,₉ °/00./₀₀. Danmark staar i det hele Sverig meget nær. Men mellem de andre Lande kan der være betydelige Afvigelser. Mellem Dødstallene i Avgustmaaned, f. Ex., er saaledes følgende svære Afvigelser: Norge, Sverig, Danmark, Skotland, Frankrig, Finland, Nordtyskland og Italien henholdsvis: 14,8,15,5, 16,r, 19,4, 24,3, 20,2, 29,6 og 35,3. Differencen mellem de to Yderpunkter er overraskende.

I de sidste hundrede Aar er Dødeligheden taget betydeligtaf. Dødstallet i 1781 — 1800 og 1801— 1820 var henholdsvis 26,5 og 26,8, er det siden da Skridt for Skridt blevet mindre, saa at det i 1861^—80 kun var 19,2 °/00./₀₀. Denne Forbedring ses, hvad enten man betragter Aaret under Et eller de enkelte Aarstiderog Men Forbedringens Omfang har i de forskjellige Aarstider og Maaneder ingenlunde været den samme. Den har været stærkest i Sommermaanederne,svagest Vintermaanederne, især December. Forholdeter blevet forrykket. Ligeoverfor en Sommer- Dødelighed = 100 stod i 1781—1800, 1801—20, 1821—40, 1841—60 og 1861—80 en Vinter-Dødelighed = resp. 110, 121, 128, 136 og 130. Medens altsaa Vinter-Dødeligheden for hundrede Aar siden kun havde 10 pCt.s Overvægt over Sommer-Dødeligheden har den

nu 30 pCt.s Overvægt. Aarsagen hertil kan næppe søges i klimatiske Forandringer. Skulde Aarsagen da være den, at Befolkningen er bleven mere blødagtig, mere ømfindlig for Vinterkulden?

Torf, gjennemgaar udførligt Forholdet mellem Dødeligheden Temperaturvexlinger, samt paaviser de to Kjøns og de forskjellige Landsdeles forskjellige Dødelighed. de forskjellige Len er Dødeligheden meget forskjellig, svagest ere Maaneds- og Aarstids-Differencerne det nordlige, størst derimod i det sydlige Sverig.