Sundets Betydning for Norden.

Side 139

«I Skjoldet springe Løver
og Hjærter staa i Brand.»

(Kr. Winttie- )

De tre Løver i Danmarks Vaaben antages at betyde de tre Strømme: Sundet og Bælterne. I dem ligger Danmarks Styrke, naar det kun forstaar at gjøre deres Betydning klar baade for sig selv og den øvrige Verden.

Lille-Bælts-Løven er den svageste, og den er for Tiden yderligere svækket derved, at den siden 1864 er bagbunden af Tyskland. En stor Del af Lille Bælts vestre Kyst er jo tysk. At den atter kan blive dansk, vil muligvis afhænge af, hvilken Betydning vi for de to andre Løver kan hævde os i Evropas øjne.

Af de to andre Løver er Store Bælt den stærkeste i krigspolitisk og Sundet i handelspolitisk Forstand. Nord-Evropas Stormagters største Krigsskibe stikke for dybt til at sejle gjennem Sundet paa Grund af Drogdenslave de maa gaa gjennem Store B.rlt*).

*) Allerede 1878, da den svenske Kommandør og Kigsdagsruand A. Adlersparre udgav sit Skrift: «Nutidens sjökrigsmateriel och Europas pansarflottor 1878», havde England 43, Frankrig Tyskland 9 og Rusland 7 Örlogs fartøj er, som ikke kunde gaa igjennem »Sundet. Deres Antal er nu vistnok en Del større.

Side 140

Af Handelsskibe derimod kan man vel regne, at der igjennem Sundet, gjennemsnitlig i Løbet af et længere Tidsrum, passerer tyve Gange saa mange som gjennem Store Bælt og hundrede Gange saa mange som gjennem Lille Bælt (disse Tal grunder sig kun paa et Skjøn).

Som Vej for Handelsskibe er Sundet af overordenlig Betydning, — ej alene for Danmark, ej alene for Norden, men for næsten hele Evropa, ja tildels ogsaa for Amerika. Lad os huske, at det var de Forenede Stater i Nord-Amerika, som ved en Note af 14. April 1855 indledede de Forhandlinger, der førte til Sundtoldens Afløsning 1857! Og i Løbet af den Menneskealder, som snart er gaaet siden da, er Sundets Betydning som Alfarvej mellem Havene snarere stegen end aftagen. Hvor meget? Med Tal kan jeg ikke oplyse det. Den nyeste trykte Oplysning, jeg har set, gaar ud paa, at Antallet af de Helsingør passerende Skibe, der 1856 var over 20,000 aarlig, efter Toldens Afløsning steg saaledes, at det allerede 1860 var voxet til næsten 28,000 — naturligvis er det aldeles overvejende af disse Handelsfartøjer —; og ti Aar senere (1870) var Antallet over 32,000. Man regner næppe meget fejl, naar man derefter skjønner, at der nu gjennemsnitlig passerer 100 Skibe om Dagen gjennem Øresundet. I Tidsrummet 1865—70 var Antallet «3 Gange saa stort som ved Aarhundredets Begyndelse og næsten 10 Gange saa stort som, hvad der 150 Aar tidligere det almindelige •> **). Men skulde Stigningen

**) V. Falbe Hansen og "Will. Scharling: Danmarks Statistik 111 (Kbhvn. 1878) S. 496 (jfr. s. 12, 419-25, 494—95, 537—50).

Side 141

i Antal end ikke vedblive, eller dog ikke vedblive i samme Forhold, saa vil dog uden Tvivl Stigningen i Skibenes Drægtighed fortsættes endnu i en uoverskuelig indtil Handelen er udviklet i en Grrad, som det er den muligt at naa, men som den endnu er meget langt fra at have naaet.

Hvilken Vareomsætning der foregaar ved Hjælp af Sundet som Vandvej, er det vel vanskeligt at gjøre sig nogen Forestilling om ved Opgivelse af nøjagtige Tal. Men der er sikkert intet større nordevropæisk Farvand, som forholdsvis i højere G-rad yder Vareomsætningen Tjenester end Sundet. Var det muligt at foretage en Beregning, skulde det nok vise sig. For at skjønne herover, maatte man bl. A. udarbejde en Statistik over ankomne og udgaaende Skibe, som i Løbet af en længere Aarrække har besøgt Kjøbenhavns, Malmø, Landskrona, Helsingborg og Helsingørs deres Drægtighed, deres Varers Værdier, Nationalitet o. s. v. Man maatte desuden udarbejde en lignende Statistik over Samhandelen imellem alle Østersøhavnene og de Havne udenfor Østersøen, med hvilke hine staa i Forbindelse ad Søvejen, for saa vidt denne Forbindelse maa antages at finde Sted gjennem Sundet. Man maatte endelig undersøge, hvorledes disse Talsummer fordeler sig paa de enkelte Stater for at kunne danne sig en Forestilling om den større eller mindre Grad, disse ere interesserede i, at Sundet bliver et i Krigstid fredlyst Omraade. Spredte statistiske Oplysninger denne Retning findes hist og her, men at samle og bearbejde dem kræver mere Tid og Flid, end jeg hidtil har kunnet raade over. Dertil kommer, at det tildels forholder sig med statistiske Oplysninger som

Side 142

med Champagneskum. De maa nydes saa friske som muligt, men derfor maa Bearbejdelsen helst foregaa ved manges Samvirksomhed, — ellers udsætter man sig for, at den varer saa længe, at Oplysningerne ere gamle, inden Udbyttet af deres Bearbejdelse kan fremstilles. Som et lille Bidrag af de nyeste skal jeg nævne, hvad der lindes i det seneste Hæfte af -Statistisk Tabelværk(4. D, Nr. 6, S. LXXXVI). Her ses, at den største Sundstads, Kjøbenhavns, Handelsflaades Tonnage d. 31. December 1882 udgjorde næsten 35 pCt. af hele Danmarks, og i Forening med Helsingørs henved 40 pCt. eller to Femtedele. Alene det forenede Dampskibsselskab» 71 Skibe havde en Bruttotonnage af omtr. 35,000 og en Nettotonnage af over 22,000, samt 6274 Hestes Kraft. At ogsaa Malmø, den næststørste Sundstad med over 40.000 Indbyggere, stærkt udvikler sig som Handelsstad, og at dens Søfart og Skibsbyggeri tiltager, er bekjendt. — Men ét er at paavise, i hvor høj Grad Sundet tjener Verdenshandelen, -- noget andet, at det tjener den i en overordenlig høj Grad Det maa i alt Fald staa fast, at Søhandelsvejen gjennem Sundet har Betydning for Verdenshandelen, og at Sundet saaledes af særlig Betydning for dets egne Kystmagter, nordiske Biger.

Det er Sundets handelspolitiske Betydning, som ovenfor alene er fremhævet. Dets store militærpolitiske eller strategiske Betydning lades her ude af Betragtning. Men lad os antage, at Krigen nærmer sig denne Søhandelsvej!Et i Søløjtnantselskabet, for hvilket Premierløjtnanterne Schoustrup og Maegaard 1879^—80 vandt Iste Præmie, blev besvaret — efter en klar og overtydende Redegjørelse — i følgende Udtryk:

Side 143

«Orlogsmanden har, som Udøver af Statens Befaling, Ret til at borttage Sømærker i Farvande som Kattegat. Sand og Bælter». Altsaa: naar Krigsfare nærmer sig, maa og vil Danmark i Tide slukke alle Fyr og borttagealle og lignende Sømærker, som i Fredstid nraliggjør de mangfoldige Handelsskibes Sejlads gjennem Sundet. Ja, ikke nok dermed! Alle Skibe, af hvis Videresejling Meddelelser om vore militære Planer kunne frygtes bragte til Fjenden, ville blive stoppede. Kort sagt: Sundet vil i det væsenlige blive spærret som Handelsvej, saa længe Søkrigen i disse Farvande varer.

Ogsaa i en anden Henseende vil Verdenshandelen lide et føleligt Knæk, dersom Krigen skulde berøre Sundets Kystmagter. De umaadelige Telegraftraade, som tilhøre det Store nordiske Telegrafselskab med sit Hovedsædei og som over Rusland og Siberien forbinde England og Frankrig med Japan, — de ville næppe kunne undgaa afc blive afbrudte her ved Sundet*) under en saadan Krig. Træffende siger den berømte franske Geograf Elisée Reclus: «En Kanal og en Bro saa at sige skære hinanden under en ret Vinkel der, hvor Kjøbenhavn har rejst sig, og naturligvis er denne By bleven vigtig ved Handelen» **). Jeg vil bruge et andet Billede: en af Verdenslegemets Bevægelsesnerver og en af dets Følelsesnerver skære hinanden her ved Sundet. Begge ville de blive lammede i Krigstilfælde; Lammelsen vil mere eller mindre føles i hele det store Verdenslegeme, og dette ikke mindst af de indbyrdes krigsførende Stormagter, som sandsynligst ville mødes

*) I Tilfælde af Krig med Tyskland først ved Lille Bælt, d. v. s. Fredericia, Hovedstationen. I selve Sundet ejer Selskabet intet Kabel.

**) Geographie universelle V (Paris 1880) p. 39.

Side 144

under en stor nordevropæisk Sokrig, — det Til sige: Rusland og Tyskland, der bo indenfor, England og Frankrig, der bo udenfor Østersøens Port. Saa længe Sundet og dets Kystmagter ikke ere et fredlystOmraade, Krigens Ødelæggelser i og omkring Sundet virke tilbage paa selve de store krigsførende Magter.

I krigspolitisk Hensende har en tidligere Chef for Generalstaben, General Stjernholm, tillagt Store Bælt en lignende Betydning som den, jeg her mener at kunne tillægge Sundet i handelspolitisk. Han holdt paa det saakaldte Tværforsvar over Store Bælt. I en (trykt) Skrivelse af 14. Februar 1872 fra Generalstaben til Krigsministeriet — Dagen, inden den store Forsvarskommission Aar blev nedsat*) — udviklede han bl. A., «hvilken overordenlig Tilvæxt i politisk Betydning vilde faa ved at være Herre over Passagen Store Bælt. Et saadant Herredømme vilde være den bedste Borgen for dets Existens og give dets Bestaaen i saa usvækket Tilstand som muligt en politisk Betydning, som ingen nok saa stærk Befæstning af Hovedstaden vilde kunne yde, og som maaske er saa stor, at Forslagets Realisation kunde støde paa større politiske Vanskeligheder, men som ogsaa kunde føre til, at de store Magter forenede sig om at garantere Landets ligesom Tilfældet er med Belgien og Schweiz.»

Hvad General Stjernholm vilde have opnaaet ved
at bringe Løven i Store Bælt til at hæve sig, truende
med at spærre dette i Krigstilfælde, kunde uden Tvivl

*) Jfr. Folkethingsudvalgsbetænkningen i Kigodagstid. 1882—83, Till. B, Sp. 1617.

Side 145

naas baade lettere, sikrere og fyldigere ved at aabne Evropas Øjne for Styrken hos Løven i Sundet. Hensynettilde evropæiske Interesser, der let sættes paa Spil, dersom ikke Sundet og dets Kystmagter, ØstersøensPortnere,anses fredlyste i Krigstid, synes mer end noget Andet at maatte bevæge dem til at sikre — ej alene Danmark, men — de tre nordiske Riger en vedvarende nevtral Stilling, tildels i Lighed med BelgienogSchweiz. tildels vilde der være Lighed tilstede. Thi, hvad der gjør disse Staters Stilling saa mislig uagtet deres Nevtralisering, er den Omstændighed, at de paa Grund af deres Beliggenhed som Fastlandsmagterereudsatte at krænkes af krigsførende Naboer, som fra den ene eller anden Side fristes til at tiltvinge sig Gjennemmarche, og saaledes at krænke deres Nevtralitet. Men paa lignende Maade kunde der ikke være Tale om at nevtralisere Østersøens Port. Store Bælt maatte være «Etape-»_Vej for de krigsførende Magters Krigsskibe. For dem alene skulde derimod Sundet og Lille Bælt være lukkede, saa længe Krigen varede. Under en saadan Nevtralisering kunde alle Sømærkerbliveliggende de nordiske Farvande ved ØstersøensPort,alle brænde, og Handelen gaa sin Gang gjennem Sundet næsten som i den dybeste Fred. Kun ved Sundets Indsejlinger nordfra og sydfra maatte Danmark og Sverig-Norge ved Kystforter med panserbrydendeSkyts,ved Orlogsfartøjer o. lign. have væbnet Magt paa rede Haand for at kunne give Traktatens Ord det nødvendige Eftertryk i Handling, dersom det undtagelsesvis gjaldt om at hindre et af Krigsmagternes Orlogsfartøjer i at gaa igjennem Sundet i Stedet for den nogle faa Timer længere Vej gjennem

Side 146

Store Bælt. I dette behøvedes næppe anden nordisk Krigsstyrke end sømilitærfc Ordenspoliti (omtrent som under Krimkrigen, da de store engelske Orlogsmænd gik gjennem Store Bælt, medens de nordiske Riger holdt sig nevtrale).

Den Omstændighed, at Sundet er ej alene dansk, men ogsaa svensk, og at Sverig har Udenrigsstyrelse fælles med Norge, gjør det sandsynligt, at det snarere maa anses for at være i hele Evropas velforstaaede at alle tre nordiske Riger samtidig nevtraliseres end et enkelt af dem alene.

Men deraf følger, at de tre Riger i Forening maa værge den samtidig garanterede Nevtralitet. Deraf følger atter et vedvarende nordisk Försvarsförbundtil for Nevtraliteten — en FortsættelseaT tilfældige væbnede Nevtralitetsforbund» 1691—93*). 1756 («Union maritime»)**), 1780—83***), 1794 o. s. v. f) indtil — paa en Maade — de samtidigeNevtralitetserklæringer 15. December 1853 ff).

*) H. C. Reedtz: Danmarks og Sverigs Forbindelse til de nevtrale Beskyttelse i Aarene 1690 til 1693 (i Skandinavisk Literaturselskabs Skrifter, 21. Bind, 1826, S. 99—156).

**) P. Vedel: Den ældre Grev Bernstorifs Ministerium (Kbhvn. 1882) S. 29—74.

***) Bergbohm: Dio bewaffnete Neutralitat 1780—82 (Berlin 1884).

+) E. Holm: Danmark-Norges udenrigske Historie 1791^—I^o7 (Kbhvn. 1875).

++) Trykt paa Svensk i Bihang till Kiks-Ståndens Protokoll 1853—54, 1. Saml., 1. Afd. Nr. 61 S. I—3; paa Fransk i Anmiaire historique universel pour 1854 (Paris 1855), appendice. 175-176 (jfr. p. 405—6 og 423—25). Paa Dansk har jeg ikke fundet Nevtralitetserklæringen trykt, uden for saa vidt den findes t. Ex. i de norske Storthings-Efterretninger 1854) Sp. 87—88.

Side 147

En nærmere historisk Paavisning heraf vilde blive til et langt Foredrag, som ikke vilde høre hjemme i en nationaløkonomisk Forening. Næst efter at henvise til de Kilder, hvoraf enhver Lysthavende selv kan øse, skal jeg kun i Forbigaaende fremhæve de Opsving, de nordiske Rigers Handel har taget næsten hver Gang de saaledes har sluttet sig sammen til fælles Værn for sin Nevtralitet, medens Størstedelen af det øvrige Evropa stod i Krigslue. Det var derfor med Rette, at Malte Bruun skrev i sin «Ode ved Statsministeren Grev BernstorffsDød»

Den faldt, den Eg, i hvis udstrakte Skygge Dan, Nor og Svea, Haand i Haand, omslynged' af et nyfødt Rosenbaand, midt i Evropas Storm sad jublende og trygge.*)

Her sigtes til den yngre Bernstorffs Storværk, Afslutningenaf væbnede nordiske Nevtralitetsforbund af 1794, under hvilket Sundet saa at sige var en stor fælles Orlogshavn for de tre Rigers forenede Flaader. Men nærmere at gaa i Enkeltheder vilde være at udviklenæsten Søfolkerettens Historie i de sidste to Hundredaar. Kun saa meget maa jeg sige, at det stadig var paa Fremskridtets Side, at de nordiske Riger stillede sig. De kæmpede især for at gjennemføre Grundsætningen om, at «Flaget skal dække Ladningen». De kæmpede — ja, Kampen har en Gang krævet Strømme af Blod, — Blod, som muligvis kunde været sparet, dersom der dengang — den 2. April 1801 — havde bestaaet et vedvarende nordisk Nevtralitetsforbund. Aldrig har dog dansk Blod været udgydt i saa ærefuld en

*) Se min «Nordens politiske Digtning 1789—1804» (Kbhvn. 1878) S. 128.

Side 148

Kamp, ærefuld ej alene paa Grund af de Kæmpendes Tapperhed, men paa Grund af Formaalet, hvorfor der kæmpedes. En udmærket fransk Folkeretslærer, Hautefeuille,som Øje for de nordiske NevtralitetsforbundsBetydning siden 1690erne. har skrevet: cDa begyndte disse Stater denne ædle Modstand imod de krigsførende Magters Despoti paa Havet, som vi vil se dem fortsætte indtil Begyndelsen af det 19. Hundredaar,med Udholdenhed og et Mod, som alle Folk burde beundre og fremfor Alt efterligne, og som vel faldt, kvalt i Strømme af dansk Blod, men kun for at gjenfødes, haaber jeg. større, stærkere»*) o. s. v. — P. Vedel kalder det «et svagt, men til Forholdene svarendeUdtryk det vedblivende Fællesskab i Interesserne,at og Sverig-Norge i December 1853 afgave særskilte, men samtidige og identiske Nevtralitetserklæringeri af Krimkrigen.»**). Disse Erklæringerfra ved Sundets Kyster fik dog ogsaa sin Betydning i Søfolkerettens Historie. De kom den franske Udenrigsminister Drouyn de Lhuys meget belejlig, da han i Januar 1854 søgte at bevæge Englandtil følge mer frisindede Grundsætninger paa dette Omraade, og de medvirkede i højere Grad, end man maaske hidtil har villet indrømme, til, at Englandomsider ind paa den berømte Erklæring af 16. April 1856, der nu danner Søfolkerettens vigtigste Grund-

*) L. B. Hautefeuille: Histoire des origines, des progrcs et des variations du droit maritime (Paris 1858) p. 206 (jfr. p.-526). — En lignende Kos udtaler Bergbohm (ovennævnte Værk S. 251. jfr. 253).

**) P. Vedel: ovenn. Værk S. 3*5 (nöten).

Side 149

lag *): de bekjendte Ure Artikler om Kaperiets Afskaffelse, nevtrale Flags Dækning for fjendtlig Ladning (undtagen Kontrabande), den nevtrale Ladnings Frihed (naar den ej er Kontrabande) endog under fjendtligt Flag, og Papirsblokaders Afskaffelse.

Idet jeg vender tilbage til mit egenlige Emne, skal jeg kun i Forbigaaende antyde, hvorledes de nordiske Rigers samtidige Nevtralisering — paa Grund af deres geografiske Beliggenhed som Sundets Kystmagter — og et deraf følgende naturligt Försvarsförbund let kan føre til Fællesskab paa flere andre Omraader, saaledes bl. A. til et nordisk Toldforbund. Og deraf kan atter flyde nye Fordele, hvorved Sundets Betydning for Norden voxer.

Hvilke Modifikationer i de nordiske Rigers, særlig i Danmarks, Forsvarsplan der maatte følge af, at de i Forening skulle værge en garanteret Nevtralitet, er et Spørgsmaal, som jeg vilde sætte Pris paa engang at kunne drøfte med en Kreds af fordomsfri militære Sagkyndige.Hermaa indskrænke mig til at berøre den, saa vidt jeg skjønner, utvivlsomme Modifikation, som maa have til Følge, at det nevtraliserede Sund faar større Betydning som en under alle Forhold tryggere Handelsvej, og at alle Sundets indre Havne blive udelukkendeHandelshavne, de sømilitære Stationer henflyttes til Yderpunkterne: Helsingør—Helsingborg mod Nord, de sydlige Indløb til Kalvebodstrand, Drogden og Flintrenden mod Syd. Dette har især Betydning for den største Sund-Stad, Kjøbenhavn, som under Forudsætningafde Rigers vedvarende Nevtralisering

*) Ch. Calvo: Le droit international 111 (Paris 1880) p. 293— 401.

Side 150

maa kunne gjøres til en fuldstændig «aaben By», til en mer og mer opblomstrende Handelsstad i Stedet for som nu til en Militærstad, til den tredje af Evropas efter den moderne Krigskunsts Regler befæstede Hovedstæder(hidtiler, vidt vides, Paris og Rom de eneste). Spørgsmaalet, om Kjøbenhavn skal kunne frit udvikle sig som Handelscentrum for Østersølandene *), hvortil dens dybe Havn ved Sundet gjør den saa fortrinligskikket,eller Kjøbenhavn skal indeklemmes i Panser og Plade, vil kunne komme til at afhænge af, om en vidtomskuende, dygtig og kraftig Udenrigspolitik,indendet for sent, evner at aabne Evropas Øjne for, at det er i Stormagternes egen velforstaaede Interesse, baade i krigs- og handelspolitisk Henseende, at Norden nevtraliseres paa Grund af Sundets Betydning. Bygges først Fæstningsværkerne efter den nu moderne Krigskunsts Regler, da er muligvis paa urette Sted fastgjort Millioner Kroners Værdier, som det snart atter kan koste Millioner at flytte. Le mur murard Paris rend Paris murmurant kan da en Gang i Fremtiden blive anvendt paa Kjøbenhavn, ligesom det en Gang i Fortiden hed sig om det bag FæstningsværkernesPansersvulmende Det være langt fra mig at nytte denne Lejlighed til at angribe Planer om Kjøbenhavns Befæstning. Kun det vil jeg antyde, at under Forudsætning af et nordisk Försvarsförbund til Værn for en vedvarende Nevtralitet kan der næppe være Tale om nogen umiddelbar Befæstning af Kjøbenhavn—allermindst Søsiden —, men vel om et middelbart Forsvar af hele den Halvø, hvorpaa Kjøbenhavnligger,og

*) «Stapelstad for en betydelig udvidet Vareomsætniug i Østersøen (C. L. Madsen.: cLibau» (Kbhvn. 1880) S. 18).

Side 151

havnligger,ogsom vilde afskæres fra det øvrige Sjællandveden fra et Punkt ved Kjøge Bugt, t. Ex. Store Vejleaas Udløb, langs denne Aa og over GundsømagleSøtil Fjord. Hvorledes man end vilde ordne Forsvaret for den nordøstsjællandske Halvø — et rent militært Spørgsmaal —, er saa meget vist, at Kjøbenhavnvildefaa end tilstrækkeligt Spillerum til at udvikle og udvide sig i alle Retninger som Handelsstad.

Dette vil ligefrem følge af Forudsætningen om Sundets Nevtralisering paa Grund af dets Betydning som Alfarvej for Verdenshandelen mellem Landene inden- og udenfor Østersøens Port.

Men Sundets Nevtralisering medfører dets
Kystmagters, de tre nordiske Rigers*). Disse

*) Nødvendigheden af Nordens Nevtraliseriug af andre, især strategiske Grunde, vedkommer os ikke her. Det maa være i alle Magters Interesse, at ingen enkelt Stormagt kan komme i Besiddelse af Nøglen til Østersøen. Dette baade kommercielle og strategiske Hensyn ligger ogsaa til Grund for den af Freds- og Frihedens-Ligaen i Genf den 16. September 1883 vedtagne Beslutning, der (oversat) lyder saaledes: «I Betragtning af, at de tre nordiske Staters — Danmarks, Norges og Sveriges — geografiske og topografiske Beliggenhed er saaledes, at de med betydeligere Søkrigsmagt, kommercielt og strategisk, vilde være Indehavere af Østersøens Nøgler: at, om end deres forholdsvise Svaghed fjerner al Fare for at se dem vende mod Evropa Fordelen af denne Beliggenhed, kan denne samme Svaghed fra den ene Dag til den anden udsætte dem for at prisgives, ved List eller Vold, til mægtigere Naboer at de tre nordiske Staters Ukrænkelighed og deres Uafhængighed enhver fremmed Indflydelse er i hele Evropas sande Interesse, og at deres Nevtralisering altsaa er i den almene Orden: at denne Uafhængighed, som iøvrigt er en fælles Ret for alle Folk, kun kan sikres de nordiske Stater ved deres Nevtralisering; at denne Nevtralisering bør have følgende Formaal og Retsvirkning: fur det første at bringe udenfor al Krigsfare alle de Dele af Land- og af Søomraadet, som tilhøre Sverige, Danmark og Norge; for det andet at sikre til en!)ver Tid, selv i Krigstid, etlivert eller Krigsskib, hvilket Flag det end fører, og hvad enten det er krigsførende eller ej, fuld Frihed til at løbe ind fra Nordsøen til Østersøen eller omvendt ud fra hin til denne, og det hvad enten det sejler alene eller i Flaade, — af disse Grunde skal Forsamlingen erklære, at Danmark, Sverige og Norge bør nevtraliseres, og at denne Nevtralisering bør omfatte: med Hensyn til Norges, Sveriges og Danmarks Fastlandsog at alle Dele af dette Landomraade til enhver Tid blive fuldstændig nevtrale; med Hensyn til Sundet og Lille Bælt, at det i Krigstid forbydes ethvert krigsførende Magter tilhørende Krigsskib at vise sig i disse Farvande, hvilke derimod til enhver Tid skal staa aabne for Handelsskibene, selv om de tilhøre de krigsførende saa vel som for Krigsskibe tilhørende nevtrale; med Hensyn til Store Bælt, a+, dette Stræde vel altid staar aabent for Handels- eller Krigsskibe af ethvert Flag, selv krigsførende, ug li vad enten de sejle enkeltvis eller i Flaade, men at det fuldstændig forbydes disse Skibe at foretage paa nævnte Strædes Kyster eller i dets Farvande og det indtil en Afstand, som overtræffer Artilleriets maximale Eækkeevne foran Indsejlingen eller Udsejlingen, nogen fjendtlig Handling, noget Angreb, nogen Beslaglæggelse, noget Kaperi, no<ren Blokade, nogen Embargo o. s. v., saavel som nogen Ind- eller Udskibning af Tropper eller Krigsfnrraad, eller nogen krigersk Handling i Almindelighed; udtale Ønsket om at se en international Kongres bestemme og afslutte en Traktat, hvis Tiltrædelse ug Undertegnelse staar aaben for alle Evropas Folk, og som paa ovennævnte Grundlag, under de tindertegnende Magters Garanti, fastslaar de nordiske Staters vedvarende Nevtralitet, samt Indstiftelsen af en særlig vedvarende Voldgiftdomstol, som paa sidste Retstrin har at løse alle de Vanskeligheder, der maatte opstaa ved bemeldte Traktats An\endelse: vedtage, at nærværende Beslutninger sendes til alle Regeringer, lovgivende Forsamlinger og de vigtigste Blade i Evropa og Amerika». Jfr. Kongressens «Bulletin officiel» (Gen. & Paris 1883, p. 99—102 og«Freden» d. 16.Fbr. 1884Nr. 15).

Side 152

maa i Fællesskab værne det fælles nordiske Farvands, Sundets,Nevtralitet.
det gjælder at hindre krigsførende

Side 153

Magters Krigsskibe, saalænge Krigen varer, i at bruge Sundet som Færselsvej i Stedet for Store Bælt, maa selvfølgelig Forsvaret sammentrænges ved Sundets nordlige og sydligeIndløb; naar kun paa disse Punkter Forsvarsforanstaltningerneere stærke, som de bør være, blive alle Forsvarsanlæg imellem disse Punkter, i selve Sundet, overflødige. Thi, naar de nordiske Riger samtidigere bortfalder derved tillige al Sandsynlighedfor Krig over Sundet imellem Danmarkog — for saa vidt en saadan Mulighed overhovedet i Fremtiden kunde tænkes.

Saaledes indses let, hvorledes de af Nevtraliseringen følgende Modifikationer i de tre nordiske Rigers — særlig i Danmarks — Forsvarsplan virker tilbage paa Sundet, gjør det til en endnu brugbarere Handelsvei, og bl. a. overflødiggjør de Søhandelen hæmmende paatænkte Søforter,Søminer, og andre Forsvarsforanstaltningerved Danmarks Hovedstad kan blive en aldeles «aaben Stad», en stadig betydeligere Handelsstad i Stedet for en Militærstad, Rigets Hovedfæstning.En Chef for Generalstaben, General Baggesen, har — ved at omtale Kjøbenhavns Belejring 1807*) — udtalt: «Paa en følelig Maade bevistes ved denne Lejlighed, hvilken skadelig Indflydelse det lettelig kan have i militærpolitisk Henseende, at Landets Hovedstadtillige Landets Hovedfæstning, eller endnu rettere omvendt; thi afset fra den Kraftanstrængelse og

*) A. Baggesen: Den danske Stat (Kbhvn. 1862) S. 29.

Side 154

de Vanskeligheder, som ere forbundne med Forsvaret af en Fæstning, der har den -.tore Omkreds af henved 13,000 Alen*), saa er det ofte uundgaaeligt, at nødvendigeHensyn den Mængde af højst vigtige Gjenstande,der samlede paa dette Sted, og ej alene ere Fæstningens og Stadens, men hele Statens Ejendom, lamme og hindre Fæstningens alt opofrende Forsvar, hvis ikke hele Landets Ve og Vel skal sættes paa Spil.» General Baggesen mener imidlertid, at man maa tage Forholdene som de ere, og derfor sikre den som Fæstningugunstig Stad imod Bombardement. Men dette sker jo ved at fredlyse Sundet og dets Kyster samt lægge de fortifikatoriske Værker, som skulle forsvare det fredlyste Omraade paa formaalstjenligere, strategiske Punkter, hvorved Kjøbenhavn — den derefter aldeles aabne By — mer end nogensinde vil være sikret mod Bombardement. — At en saadan Anordning vil nødvendigjøre en Bortflytning fra Kjøbenhavn af efterhaandenflere flere militære Etablissementer, kan vel bringe Statskassen Udgifter en Gang for alle, men vil paa den anden Side tilføre den stigende Handel store Oplagspladser. Ogsaa derved vokser Sundets Betydning.

Det Spørgsmaal, hvis nærmere Drøftelse jeg nu har haft den Ære at indlede, er saa forgrenet — det har foruden den handelspolitiske tillige en militærpolitisk eller strategisk Gren —, og dets Grene ere slyngede ind i hinanden, hvorfor det vist let vil undskyldes, at jeg ikke har kunnet undgaa at berøre den anden Gren, den strategiske. Havde jeg udvidet Spørgsmaalet fra Sundet over Store Bælt til Lille Bælt, vilde det have

*) Nu (1884) vilde den blive fire Gange større.

Side 155

været nødvendigt at berøre ogsaa det sønderjydske Spørgsmaal, hvis fredelige Løsning efter min Overbevisning sammen med — eller kan blive en Følge af — Nordens Nevtralisering. Dette antydede jeg i Begyndelsen af mit Foredrag billedlig. At den svækkede ved Lille Bælt atter en Gang kan blive helt dansk — sagde jeg — vil muligvis afhænge af, hvilken Betydning vi for de to andre Løver kan hævde os i Evropas Øjne.

Gid Fædrelandskærligheden, Hjærterne i Danmarks Vaabenskjold, maa staa i Brand, saa at de opildne og styrke de to andre Løver! Men i Modsætning til General Stjernholm, som mente, at Fæstningsværker tværs over Store Bælt snarest vilde bringe Stormagterne at indse Nødvendigheden af vor Nevtralisering, saa tror jeg, at vi lettere aabne Evropas Øjne for denne Nødvendighed i dets egen Interesse ved at pege paa Løven ved Sundet, paa denne Alfarvej for en betydelig Gren af Verdenshandelen, som stadig udvider sig. Og dermed stiger Sundets Betydning for Norden.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 2 (1884)

Sundets Betydning for Norden.