A. de Foville: La transformation des moyens de transport ses consequences économiques et sociales (Ouvrage couronné par l'Académie des Sciences morales et politiques). 1880,

Der er uden Tvivl faa Fænomener, som i saa høj Ghrad have overvældet den almindelige Bevidsthed og været saa i Øjne springende som den betydelige "Udvikling og Omdannelse, som Transportmidlerne i dette Ords videre Forstand have haft i Løbet af de sidste Menneskealdere. Det er ogsaa i saa Henseende ganske betegnende, at den populære Opfattelse har hentet sit mest yndede Udtryk for den enorme Hurtighed, hvormed Tidens industrielle Udviklinger fra Transportmidlernes Sfære ved at illustrereTidens Feber med Talemaaden om «vor Tids Jernbanefart». Der ligger virkelig deri en naiv Erkjendelseaf, forbavsende navnlig Fremtoningerne paa dette Omraade, Jernbanerne, Dampskibene, Telegraferne o. s. v. naturlig maa forekomme En, naar man sammenligner «gamle Dage» med Nutiden. Men skjønt, som sagt, Alle have en overordenlig levende Fornemmelse af den store Eevolution, som her er foregaaet i det sidste halve Aarhundrede, er det dog sjældent, at i alt Fald den yngre Slægt gjør sig det fuldkomment klart, hvor stor Betydning denne komplette Omdannelse i Virkeligheden har haft. I ovennævnte Værk har imidlertid den bekjendte, dygtige franske Statistiker Foville paataget sig at give en interessant, paa en

rig Statistik støttet Fremstilling heraf, som paa en indgaaendeog Maade efterviser denne Udvikling og dens Konsekvenser i de mindste Detailler, og det kan da ikke undgaas, at man trods alle de uklare Forestillinger om Æmnet, man forud har, dog hliver opfyldt af Forundring og Interesse ved at se disse Forhold konstaterede og belyste paa en saa livlig og klar Maade og med en saadan Omhu og Nøjagtighed. Forfatteren nærer desuden en saadan Begejstringfor og Fremskridtet, der aabner sig saa mange Vuer for ham og der er saa megen mild Optimismehos at det ikke kan undlade at virke velgj_ørende.Men Fortrin ligge, som sagt, væsenlig i, at der her leveres et godt, smukt bearbejdet og omhyggelig sigtet statistisk Materiale, uden at Forfatteren har strandet paa saadanne Skrifters sædvanlige Skjær: at overlæsse Fremstillingensaaledes Tal, at Overskueligheden tabes, og den megen Lærdom vækker Kjedsomhed.

Efter en af disse mærkværdig abstrakte og pompøse Indledninger, som man saa ofte træffer i Franskmændenes økonomiske Værker, hvori «Bevægelsens Lov» fremhæves og dens Gyldighed saavel for «det sociale Liv» som for den hele Tilværelse udførlig paavises, gaar Forfatteren over til først at skildre «de direkte Virkninger« af Transportmidlernes Interessante ere her navnlig de første Afsnit om den stigende Hastighed og Prisbillighed. Allerede Diligencerne betegnede jo i sin Tid et stort Fremskridt i begge Henseender, og den videre Udvikling dem, Vejenes Forbedring o. s. v. gjorde Befordringen hurtigere og hurtigere. Til nærmere Belysning heraf kan her hidsættes følgende lille Tabel:

I Almindelighed kan det siges, at Gjennemsnitshurtigheden fra Slutningen af forrige Aarhundrede til Midten af dette Aarhundrede er bleven 3 Gange saa stor, Maximalhurtiglieden Gange saa stor. — Med Jernbanerne stiger Hurtigheden et endnu langt større Forhold. Stephensons Lokomotiv «the Eocket» , der i 1829 gik fra Liverpool til Manchester, gik 10 lieues i Timen til Alles uhyre Forbavselse. denne Hurtighed er nu langt overtruffen. Det berømte lightning-train i 1876 gik paa 86 Timer fra New-York til San Francisco (8³/₅ Mil i Timen), og de engelske nu til Dags gaa langt hurtigere*). Her skal blot anføres følgende Oversigt:

Jernbanernes Fremkomst har saaledes bragt Rejsehurtigheden saadant Stød fremad, at Kejserne ganske have skiftet Karakter. Siden 1830 og navnlig i Løbet af de sidste 30 Aar er Evropa da ogsaa bleven fuldstændig bedækket med et Næt af Jernbaner.

Hvad Rejsernes Priser angaar, da er Forholdet ogsaa
her blevet ganske overordenlig gunstigt. Medens Gjennemsnitsprisenpr.
for Dtligencebefordringen paa sit

---

*) Toget fra London til Bristol kjører saaledes 10³/₅ Mil i Timen.

laveste Stadium var 14 cent. for hver Eejsende, var den
pr. Jernbane

Paa G-odsbefordringens Omraade er Prisfaldet endnu stærkere. Medens Gjennemsnitsprisen pr. «tonne» og Kil. før Jernbanerne sættes til 25 c., stiller den sig for Jernbanebefordringens saaledes:

I det Hele kan det siges, at Prisen for Transport af Rejsende
falden med 60 pCt., for Transport af Gods med
75 pCt.

Hvad nu Jernbanernes Fremtid angaar, saa helliges denne et særligt Kapitel, hvor forskjellige fremragende franske Autoriteters*) Paastand om, at Taxterne maa stige, da de nu fastslaaede Taxter ellers snart ville komme til at staa i Misforhold til de paa Grund af Pengenes synkende Værdi stedse stigende Udgifter, navnlig i Retning af Forhøjelseraf paa det ivrigste søges gjendrevet af Forf. Han gjør i saa Henseende navnlig opmærksom paa, at den overordenlige Formindskelse af Taxterne, som hidtil har fundet Sted, jo netop er foregaaet under en endogsaausædvanlig og stærk Depreciering af de ædle Metaller, under stadig opadgaaende Priser og stærke Forhøjelser af Arbejdslønnen. Det er følgelig ingenlunde umuligt eller besynderligt, om de nuværende Tarifer bevaredeseller bleve billigere, saa meget mere som disse

---

*) Saasom Jaeqrnin, Caillaux & Baum.

Bevægelser endogsaa for Tiden snarest synes at have kulmineretog Desuden maa Trafiken paaregnes at ville stige i et endnu stærkere Forhold end hidtil, ligesom besparende og gjennemgribende Opfindelser efter Forfatterens maaske lidt optimistiske Synspunkt sikkerlig ville holde Skridt med en mulig fortsat Prisstigning. I Betragtning af disse Momenter formenes det, at det i alt Fald maa anses for afgjort, at de nuværende Taxter ville kunne bevares uden Tab.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Rejsernes Sikkerhed kan antages at være formindsket eller forøget ved Jernbanerne, underkastes ogsaa en interessant Undersøgelse. Forholdet imellem Messageriernes og Postbefordringens Tilskadekomne paa den ene Side og Jernbanernes paa den anden Side stiller sig da saaledes:

Herefter skulde Chancen for at blive dræbt for Tiden være 100 Gange mindre, for at komme til Skade 30 Gange mindre end ved Diligencerne. Tager man imidlertid ogsaa Hensyn til de mange Ulykkestilfælde, hvor Jernbanen ikke direkte bær Ansvaret, som altsaa ikke foraarsages ved egenlige Jernbaneuheld, Sammenstød o. lign., men f. Ex. ved egen Uforsigtighed eller Übehændighed, kommer Tallet for Jernbanernes Vedkommende op til 15 å 20 Dræbte og mellem 150_—200 Tilskadekomne. Og dertil kommer endelig,at officielle franske Statistik ikke medregner — Jernbanepersonellet.Af blev i 1869 alene 175 dræbt, 9 under Kjørselen, 150 ved egen Uforsigtighed, 16 paa anden Maade, og man anslaar efter Forholdene paa de

engelske Baner de Tilskadekomne til c. 700. Herved bringes
Tallene op til

hvilke Tal, skjønt endnu noget mindre end Diligenceopgivelserne, ere ret betydelige, idet den gunstige Chance væsenlig indskrænker sig til Passagererne. — For Englands er Forholdene lidt ugunstigere, her falder omtr. 5 Døde paa hver 100 Mill. Rejsende, for Belgien gaar endog Tallene op til 377 Dræbte og 650 Tilskadekomne 100 Mill., hvilke Tal ere endnu ugunstigere end de franske Diligencers. — Ifølge Danmarks Statistik 111, S. 188, er der her i Danmark fra 1856_—76 omkommen 67, og henved 60 kommen til Skade.

Paa lignende Maade, om end ikke saa udtømmende og interessant, gjennemgaas Udviklingen af Dampskibene og dennes Betydning, Kanalanlæg, Vejforbedringer, Floders Sejlbargjørelse, Suezkanalen o. s. v. — Af mere Interesse ere Oplysningerne om Transportforholdenes Udvikling indenfor større Byer. I 1617 træffe vi i Paris et Foretagende Udlejning af Bærestole, fra 1641 udlejes Vogne, hvilket imidlertid snart efter den Tids Skik bliver Gjenstand for et Privilegium, som i 1650 kjøbtes af Villerme 15,000 Livres. 1688 normeredes dette Forhold ved et kgl. Reglement, og 1696 fastsætter en kgl. Ordonnans for Droskerne. 1662 var der allerede kommet offenlige Karosser med Plads til 8 Passagerer — Navnet «Omnibus» kommer først langt senere —, hvilket gjorde Befordringen betydelig billigere, men Prisen var dog endnu særdeles høj. I disse Karosser maatte ikke optages Soldater, Lakajer og andre livréeklædte Personer. Revolutionen ophævede alle Privilegier ogsaa paa dette Omraade, Privilegiet gjenindførtes i 1855 og blev given til det endnu bestaaende «Compagni génerale» , som endnu har visse Særrettigheder indtil 1910, skjønt Kjørselen i 1866 atter blev given fri. — I London træffe vi først Omnibusser 1829; her gives ingen Privilegier.

Sluttelig gjennemgaas Postvæsenets og Telegrafvæsenets Historie i den senere Tid. Her skal kun anføres, at Gjennemsnitsprisen den internationale Telegrafkorrespondance pr. Depeche har været:

I det andet Hovedafsnit, «de indirekte Virkninger», behandles Priserne, Agerdyrkningen, Industrien, Handelen, Lovgivningen, Budgetvæsenet, Formueforøgelsen, Befolkningsbevægelserne,Literaturen, o. s. v. — Alt sat, undertidennoget i Forhold til Transportmidlernes Udvikling.Af reel Interesse ere her Afsnittene om den Prisnivellering, som denne Udvikling naturlig har bidraget til at fremkalde, og om hvilken Kolle dette overhovedet har spillet i de sidste Aars Prisbevægelser: Prisfaldet for de industrielle Produkters Vedkommende og Prisstigningen for Naturprodukternes Vedkommende. Formindskelsen af Afstandenehar til Gunst for Konsumenterne i første Tilfælde, til Gunst for Producenterne i det andet Tilfælde. Foville opstiller følgende Prisbevægelser fra 1820_—25 til 1870_—75: for Jordejendomme en Stigning af 187,5 pCt., for animalske Produkter 142, r» , for Kolonialvarer et Fald paa 36 pCt., Tøjer 62,5 pCt., andre Industriprodukter

25_—51 pCt., Alt under Hensyn til Formindskelsen af Pengenes Kjøbeevne. — Prisnivelleringen er især fremtrædendefor Vedkommende, hvorved dog tillige maa tages i Betragtning de mange kunstige Skranker, der nu ere faldne, men som før besværliggjorde Omsætningen, ej alene imellem Landene, men ogsaa imellem Landenes Provinser indbyrdes. Foville anfører, at fra 1531, 1574 og 1575 kostede Kornet langs Seinens Bredder dobbelt saa meget som ved Khinen; ligeledes i 1610_—20. 1650—52 og 1661—63 kostede 1 Hl. Korn i Paris 30—40 fr., i Strasbourg 7—B7_—8 fr. 1623 betalte omvendt Elsass 4 Gange saa meget for Kornet som Paris. I 1725 naar Forskjellen op til 200 pCt., i 1710 var den 300 pCt. Selv i vort Aarhundrede vare Prisdifferencerne ofte store. Følgende Tabel tjener til at vise, hvor stor den største Forskjel imellem Kornpriserne i de forskjellige Dele af Frankrig har været i hvert af Aarene 1859_—78:

En umaadelig Bolle have de forbedrede Transportmidler
selvfølgelig spillet for Effektueringen af den amerikanske

Konkurrence paa dette Omraade. Forskjellen mellem Kornprisernei Frankrig og New-York var i 1837: 22,48 fr., 1857: 4,84 fr., 1875: 1,59 fi\, dog med betydeligeSvingninger Mellemtiden, da dette Forhold jo selvfølgeligendnu stærkt paavirket af de forskjellige Høstforhold.

At Omsætningen, Handelen, særlig den internationale Handel, har profiteret i en særlig høj Grad ved de billige og gode Kommunikationsmidler, er jo ganske selvfølgeligt. ¦_— Ogsaa paa Lovgivningens Omraade spores gunstige Virkninger: komme paa en Gang til Alles Kundskab, Forbryderne den hele Verden orer o. s. v. o. s. v. — Statsaktiverne ere desuden forøgede, den immobile Formues Værdi stegen etc. — kort sagt, paa næsten alle menneskelige eftersporer og konstaterer Forf. »indirekte Virkninger«. Undertiden grænser dette endog til Komik, som naar f. Ex. Forfatteren som en »indirekte Virkning« paa Literaturen nævner, at Ingenieuren er bleven «deus machina favori de nos dramaturges». Havde han kjendt Bjørnsons «Det ny System», var dette sikkerlig ogsaa kommet med. Af utvivlsom Betydning er derimod Transportvæsenets Indflydelse paa Menneskenes Fordeling paa Jordkloden, de store Ind- og Udvandringer med andre Ord, som behandles meget udtømmende. — Foruden de enkelte Hovedresultater af mere almindelig Interesse, som vi her særlig have henledet paa, er der i det Hele saa mange fortræffelige Oplysninger og velskrevne Afsnit i denne Bog, at den fortjener en mere almindelig Udbredelse ikke mindst paa Grund af dens mange Bidrag til en international Statistik, som netop hører til de her i Landet mindst behandlede af Statistiken.