Die Moralstatistik in ihrer Bedeutung flir eine Soeialethik. Von Alexander von O ettingen, ord. Professor und Doctor der Theologie in Dorpat. Dritte, vollståndig umgearbeitete Auflage mit tabellarisehem Anhang. Erlangen, von Andreas Deiehert. 1882 (832 S + CLII S. Tabeller).

For femten Aar siden udkom den første Udgave af dette Værk, der gjorde sin Forfatters Navn saa berømt; fem Aar senere fulgte anden Udgave, og nu foreligger den tredje Udgave, men, hævder Forf., en fuldstændig omarbejdet

Skal en ny Udgave af et statistisk Værk virkelig fyldestgjøreTidens saa er den — skriver Forf. i sit Forord — forbunden med særlige Vanskeligheder. «Man arbejder saa at sige i en rivende Strøm paa at bygge Broen op; og skal nu den gamle Bro restaureres ikke blot rent overfladisk for et Syns Skyld men solidt, saa kan Bygmesterenvel ængstelig tilmode, naar han under Arbejdetser stige efter saadanne. Dimensioner som dem, vi for Tiden se i Statistikens stedse fuldere strømmendeFlod.» Videnskabsmænd have af den Grund ladet sig skræmme bort fra Forsøget paa at udarbejde ny Udgaver af deres Værker: Wappaus, Befolkningsstatistikens«Altmeister», det kæmpemæssigt voxende Materiale for overvældende, og turde, trods indtrængendeOpfordringer,

trængendeOpfordringer,ikke vove Forsøget med en ny Udgaveaf Befolkningstatistik. Mindre nøjeregnende Kompilatorer(som stikke nogle nyere statistiske Data ind mellem de gamle, og betragte Sagen som færdig dermed, og undse sig (som Haushofer) ikke ved at titulere de ny Udgaver med det forældede, kun hist og her lidt ændrede og lidt supplerede, Stof som »fuldstændigt omarbejdede«. Oettingen har forsmaaet en saadan Fremgangsmaade; lian har paataget sig en Omarbejdelses store Besvær, og haaber, at Læserne nu ville erkjende, at Omarbejdelsen virkelig er « fuldstændig«.

Næst at vindicere for sit Arbejde den Fortjeneste. at det saa vidt muligt er bragt i Overensstemmelse med NutidensKrav, ender Forfatteren atter i Forordet til denne tredje Udgave, ligesom i Forordet til den foregaaende, at han ikke har begivet sig «forudsætningsløs» ind paa Omraadetfor Undersøgelser. «Det forekommer mig, at alle de, der virkelig tro at gaa til slige Undersøgelser uden nogen bestemt Verdensankuelse, i bedste Fald skuffe sig selv. Hvad man i denne Henseende kan fordre af den ærlige Videnskabsmand er tre Ting: for det Første, at han ikke skjuler sit Standpunkt, men hensynsløst bekjender det; for det Andet, at han ikke gjør Vold paa Kjendsgjerningerneeller dem i Tendensens Tjeneste; for det Tredje, at han gjør det muligt for Læseren at kontrollere.« Forfatterenønsker , at Læseren selv skal prøve. «Jeg vil lade Kjendsgjerningerne tale. Naar der for mig ud af Kjendsgjerningerne sluttelig fremgaar en Bekræftelseaf kristelige Verdensanskuelse, saa kan jeg kun oprigtigt glæde mig derover. Men jeg vil gaa strengt methodisk tilværks, og jeg lader foreløbig Kesultaterne staa aabne. I ethvert Fald er det ingenlunde min Hensigt ved moralstatistiske Data at begrunde den kristelige Sædelære eller bevise det Godes sande Love. Jeg holder ikke af at bringe fremmed Ild paa mit Altar, og jeg hader ethvert Forsøg paa at styrke Trossandheden ved falske Slutninger og Skingrunde. Dette er kun en Forretning for «SandhedensKoblere*,

hedensKoblere*,som Lessing kaldte dem. Den ærlige Forsker renoncerer paa at ville aflede de moralske Principer,der Verden, ud af den blot ydre Erfaring.» Og derfor haaber Forf. da at have holdt sig ude fra den Fare, som Riehl betegner som «den statistiske Sygdom*. «Alligevel er det, for Theologen saavel som for enhver Menneskekjender og Menneskeven, af gjennemgribende Betydningat det menneskelige Samfundslivs Kjendsgjerningeromkring Han maa se at bringe sin Livsanskuelsei med dem. Og da han fra forskjellige Sider trues af Faren for Mistydninger, saa maa han navnligse værge sig mod de Slutninger, der forekomme ham falske. Dette har jeg ogsaa forsøgt at gjøre. En dobbelt Modsætning havde jeg her for Øje. Paa den ene Side stod ligeoverfor mig Forsvarerne af en paa en naturalistisk Livsanskuelsehvilende («physique sociale*); paa den anden Side havde jeg at bekæmpe Repræsentanterne for en idealistisk Personalethik. Med Henblik paa disse to modstaaendePartier jeg ved Benyttelsen af moralstatistiskeData kunne eftervise den socialethiske VerdensanskuelsesBerettigelse Nødvendighed.» —

Vi henlede dermed Opmærksomheden paa den ny Udgave dette Værk, der baade i Kraft af sin Iderigdom og positive Stofrigdom indtager en af de allerøverste Pladser i den statistiske Literatur.