I.

Den almindelige Værnepligt.

«i/en almindelige Værnepligt* — i moderne Forstand —
proklameredes først og gjennemførtes først af de store
Ideers Land og af den udprægede Militarismes Land.

Den store franske Revolution proklamerede ikke blot Menneskerettighederne, les droits de Vhomme et du citoyen; den glemte ikke Pligterne. «Enhver Borger skylder Fædrelandet sin Tjeneste», hed det; «enhver Borger er til enhver Tid, naar Loven kalder ham, pligtig at forsvare Friheden, Ligheden, Ejendommen».Forfatningen 24. Juni 1793 erkjendte, at Folkesuverænetet og Folkehær ere Korrelater, og foreskrev:«Alle ere Soldater; alle øves de i Vaabenbrug»; thi «det hele Folk» er kaldet til at forsvare Republiken. Saaledes brød man med Vanden regime, med Værnepligten som en blot de lavere Klasser paahvilende Byrde, med Officersprivilegiet som en blot Adelen og de højere Klasser forbeholdt Forret, saavelsommed Og Bruddet skete ikke blot af politiske og sociale Grunde, men ogsaa af militæreGrunde:

tæreGrunde:<I Betragtning af, at det er af Vigtighed at give den franske Republiks militære Kræfter hele den Udfoldelse, som Befolkningen gjør mulig, saa at Republiken til enhver Tid kan sejre over sine Fjender», fastslaar den organisatoriske Militærlov af 5. September 1798: enhver Franskmand er Soldat og er pligtig at forsvare Fædrelandet; — naar Fædrelandeter Fare, kaldes alle Franskmænd til dets Forsvar efter de Forskrifter, som Loven giver herom .

Den almindelige Værnepligt var i Tidernes Løb gaaet i Forglemmelse; — Revolutionsmændene drog den atter frem til Lyset. De gjorde det af politiske Grunde og af militære Grunde. Den passede til den af dem skabte republikanske Statsform; — men da Folkesuveræneteten af Imperialismen, forsvandt ogsaa den almindelige Værnepligt. Napoleon foretrak Konskriptionssystemet, hvilket han paa den ene Side kunde skaffe sig de store Hære, han trængte til, medens han paa den anden Side kunde tilstaa alle de Begunstigelser, han fandt stemmende med de Særinteresser, han ønskede at værne om. Medens det napoleonske Herredømme bragte den almindelige Værnepligt faktisk Institution Undergang i Frankrig, døde Ideen ikke, — og udenfor Frankrig kom den til Gjennemførelse, takket være den napoleonske Vælde. 'Befrielseskrigene* i Aarhundredets Begyndelse foranledigede til at gjennemføre Tanken.

I Preussen var, som jo i saa mange andre Lande, Hæren stærkt blandet med fremmede Elementer og besværetmedhvervede fritagne fra Militærpligt var Adel, Bybefolkning, Industridrivende, ogsaa enkelte Landdistrikter m. fl., og medens Byrden udelukkende var lagt over paa enkelte mindre heldigt stillede BorgeresSkuldre,var Officersstillingen forbeholdt

Adelen. Denne Ordning kuldkastedes nu, og det var Katastrofen i 1806—1807, der gav Stødet hertil. Udlændingeneblevfjernede Hæren; Hæren blev national, og der aabnedes alle Borgerne Udsigt til at kunne erhvervedehøjeste Stillinger. «Krav paa AnsættelsesomOfficer*, det, «skal fra nu af i FredstidkunKundskab Dannelse give, i Krigstid TapperhedogOverblik. hele Nationen kunne derfor alle Personer, der besidde disse Egenskaber, gj_øre Krav paa de højeste militære Æresstillinger. Alle hidtidige Standsforrettigheder ophøre fra nu af i den militære Stand, og Enhver har uden Hensyn til HerkomstsammeEettigheder samme Pligter.» Dermed var dog endnu ikke den almindelige Værnepligt indført, og endnu betænkte man sig nogle Aar paa Bortryddelsen af Exemtionerne. Selv i 1813, den store nationale Kraftudviklings Aar, anordnede man foreløbig blot (Forordningen af 5. Februar), at saalænge Krigen varede, skulde Exemtionerne ikke mere tilstedes: man kaldte Nationen under Yaaben, fordi den yderste KraftudfoldelseiØjeblikket en Livsbetingelse; men man tilsigtede ikke at bevare under mere normale Forhold den Militærordning, man i et saa kritisk Øjeblik havde skabt, og først det næste Aar ved Loven af 3. September1814proklameredes almindelige Værnepligt. Denne Lov blev den almindelige Værnepligts Grundlov, og meget betegnende hedder det her: «Vort tro Folks almindelige Anstrengelse, uden Undtagelse og Forskjel, har i den nu lykkeligt endte Krig bevirket Fædrelandets Befrielse, og kun ad denne Vej er det muligt fremdelesathævde Frihed og ærefulde Stilling, som Preussen skaffede sig. Altsaa skulle de Indretninger, der bragte dette lykkelige Resultat, og hvis Bibeholdelseønskesaf Nationen, danne Statens KrigsforfatningsGrundsætningerog som Grundlag for

alle Krigsindretninger; thi i en lovmæssig ordnet Bevæbning af Nationen ligger den bedste Garanti for en varig Fred. De hidtil bestaaende ældre Love om Hærens Udfyldning ophæves herved, og det fastsættes: Enhver Indfødt er, saasnart han har fyldt sit tyvende Aar, forpligtet til FædrelandetsForsvar»*.

Ogsaa i Danmark skulde en Krig give Stødet til
den almindelige Værnepligts Indførelse, — men rigtignok
mere end en Menneskealder senere.

En «Statens Krigsforfatning» skulde skaffes tilveje, siger hin preussiske Lov. Og dette betyder, at «FædrelandetsForsvar mere ensidigt skulde betragtes som Hærens Opgave; paa den hele nationale Kraft vilde man lægge Beslag; et bestandigt Krigsberedskab vilde man opnaa. Ved Hjælp af den almindelige Værnepligttraadte ved Lov ordnet Bevæbning af Nationeni for den Armé, der hidtil var bleven indrettet og opretholdt som en Arbejdspræstation til Gunst for en særlig Gren af Statsforvaltningen. Derved havde man da anerkjendt, at alle de, der saaledes forpligtedes,vare » Endnu i 1813 havde man ikke vovet at gaa videre end til en blot foreløbig Suspenderingaf Allerede det næste Aar gjorde man Skridtet helt ud, brød ganske med Exemtionerne og forlangte, at alle personlige Interesserskulde for den fulde Udvikling af Nationens Forsvarskraft. Den ovenciterede Militærforfatter, den

---

1 J. von Hartmann. dio allgemeine Wehrpflicht (2. Aufl. 1879), S. 6 fg.

preussiske General von Hartmann 2 nævner to Konsekvenser,der
maatte voxe ud af denne
Kjendsgjerning.

«For det Første tvinger den almindelige Værnepligt*,mener preussiske Officer, «til en Fredspolitik:en ordnet Væbning af Nationen giver ikke blot, som det hedder i hin Lov, «den sikreste Garanti for en varig Fred»; den gjør ogsaa denne til en Fordring, der stilles af den hele Statsinteresse. Det Opbud af Kraft og Anstrengelse, som den almindelige Værnepligt fordrer, er for kolossalt og omfattende; det dermed sammenhørende Indgreb i Nationens økonomiske Liv for heftigt og rystende; den uundgaaelige Afbrydelseaf Arbejder for forstyrrende og ødelæggende,— at det paa nogen Maade skulde være muligtog at sætte sig i Krigstilstand, uden at Staten og Nationen trues paa det Føleligste. Folket vover sit Hjerteblod, det Bedste, det Ædleste, det besidder,for Interesser; den Maade, hvorpaa der disponeresover saa værdifuld Indsats, er et Livsspørgsmaalfor kun under virkeligt tvingende Forhold tør dette Spørgsmaal stilles.« — At dette Ræsonnementhar theoretiske Sandhed, kan vel neppe negtes, — forsaavidt den «almindelige Værnepligt* virkeliger, den kalder sig; men overalt er der — omend det ene Sted i en større, det andet Sted i en mindre Grad — en Afstand mellem Værnepligtens nominelle og reelle Gyldighed. Hvad angaar det Vidnesbyrd, har givet om hint Eæsonnements praktiske Sandhed, saa vil det blive interpreteret væsenligtforskjelligt preussiske Folk paa den ene og ikkepreussiskeFolk den anden Side. Fra hin Side hedder det, at «Preussens politiske Holdning fuldstændigthar

---

2 1. c. p. 9 fg.

stændigtharbekræftet hint Ræsonnement*; at de ikke saa ganske faa Krige, Preussen har ført siden 1814, kun «tilsyneladende» ere Undtagelser; at «disse Krige vare Explosioner af længe opsamlet Tændstof og fuldstændigtberettigede i en uundgaaelig nødvendig Udvikling* osv. Paa ikke-preussisk Side, derimod, hersker en ganske anden Vurdering af denne Udviklings «Nødvendighed.»

Den anden Konsekvens er denne: «Den Krig, der føres paa den almindelige Værnepligts Grundlag, maa ifølge dennes Natur og i Overensstemmelse med de Stridskræfter, den afgiver, tilskynde til den hurtigst mulige og mest koncentrerede Anvendelse af disse Stridskræfter. sociale Spænding, i hvilken den rustede Stat befinder sig, er saa voldsom, de direkte og indirekte økonomiske Tab ere saa omfattende, at Alt maa trænge paa for at faa, under Udviklingen af de største Anstrengelser, lettende Løsning saa hurtigt som muligt. Den almindelige Værnepligt paatvinger Krigsførelsen ganske ejendommelige Former. Denne Anvendelse af kolossale Masser, disses hurtigst mulige Sammenføring, de næsten umiddelbart efter Fjendtlighedernes Begyndelse Udviklingsfaser, Tilbagetrængningen af alle operative Kunstgreb og det, at det ene store Operationsmaal at opsøge og at slaa Fjenden — træder i Forgrunden — alle disse Momenter ere væsenligt voxede frem af Nationalvæbningens Princip. I Krigene kommer det nationale Liv direkte til Udtryk, og da Krigene maa vise sig som ganske anormale ligeoverfor Folkets hele Kulturanlæg, saa maa man ved en skrankeløs Anvendelse alle disponible Midler søge at føre dem til Ende; de af dem betingede fortærende Sygdoms-Tilstande der gjøres den hurtigst mulige Ende paa.»

I denne Retning har den almindelige Værnepligt
paatrykt Krigene en anden Karakter end Fortidens.

Men i en anden Retning tør man ikke gjøre sig Illusionerom til det Bedre. Den almindelige Værnepligt tilfører ganske vist Hærene adskilligt Mandskabaf højere og dannede Klasser; — men deraf vil ikke følge, at Nutidens Krigsførelse bliver, hvad man kalder mere menneskelig. Det er den preussiske Militær om at gjøre at advare mod en slig Illusion. ISTaar den almindelige Værnepligt kalder Nationen under Vaaben, saa foraarsager den i langt højere Grad end noget andet Hærsystem grusomme Indgreb i de normale Forhold, hvoraf Trivsel og Velfærd afhænger. Ilden Skaansel sønderriver den de ædleste Forhold: uden Skaansel ødelægger den de skjønneste Bygninger af Menneskelykke,— i saa Henseende anretter den langt større Fordærvelse end Hvervning eller overhovedet de andre Udskrivningssystemer. Den raser med Jernhaand, — og netop derfor forlanger den «med moralsk berettiget Voldsomhed«, at Fjenden, naar han truer vore største nationale Goder, med Opbydelse af enhver tænkelig Kraft slaas ned. I en streng Disciplin og i Nutidens Kultur vil der vel findes Garantier mod, at de Enkelte udvise saadan Raahed og Grusomhed, som tidligere AarhundredersKrige om; — «men», siger den preussiske General, «Hærenes Førere ville ikke lade sig foreskrive Midler, som de udelukkende ville have at følge, naar et Maal hurtigt skal naas. Den Tanke, at ville behandle Krigene som en Duel mellem to Nationer, hvor man skulde kunne foreskrive Mensurens Love, — har ikke nogen stor praktisk Værdi.» Krigen er Nationernesultima hvortil de først gribe, naar Retten og Loven ikke mere kan udjævne Modsætningerne.I blive Problemerne ikke løste; — Knuden overhugge s. Det er Magten, den Stærkeres Ret, der gjør LTdslaget.

Vi have peget paa en politisk Følge og paa en militær Følge, og skulle i det Følgende belyse andre Følger, sociale og økonomiske. Imidlertid er det klart, at Alt her betinges af den Maade, hvorpaa Principet kommer til G-jennemførelse.

I Preussen gjennemførtes Principet først — og mest konsekvent. Den franske Revolution havde vel proklameret det; men snart indførte man Begunstigelser og saadanne Afvigelser fra det, at der næppe blev meget tilbage af det. I Preussen blev det opfattet med Alvor, og mere og mere udviklet³.

Den «Krigsforfatning», den preussiske Lov af 3. September 1814 talte om, var ikke realiseret derved, at den almindelige Værnepligts Princip proklameredes. Hvad der virkeligt var tilsigtet, lod sig kun Skridt for Skridt skaffe tilveje. Der maatte gjøres Erfaringer, og alle de Erfaringer, der indhøstedes i de forskjellige Krige, blev benyttede. Saaledes skred man gradvis frem, indtil der var skabt et Militærvæsen af et saadant Omfang, at man «næsten paa ethvert af det sociale og økonomiske Livs Omraade møder det og sporer dets Virkninger.* Det preussiske System udvidedes til det nordtyske Forbund ved Loven af 9. November 1867. Og i det tyske Riges Forfatning af 16. April 1871 hedder det (§ 57): «Enhver Tysker er værnepligtig og kan ved Udøvelsen af denne Pligt ikke lade sig repræsentere.» Men til den almindelige maatte en almindelig Tjenestepligt sig; — først ved Loven af 1867 naaede man definitivt til at faa Værnepligt og Tjenestepligt at udgjøre et solidarisk Hele, — og først da var Maalet naaet.

---

3 1. c. p. 19 fg.

II. Hærvæsenet i Videnskaben.

Ogsaa i rent videnskabelig Retning vil den almindelige Gjennemførelse faa sin Betydning. Lorenz von Stein var vel den Første, der retteligt paaviste dette. I alt Fald var han den Første, der godt og klart anviste «Læren om Hærvæsenets» Plads «som en Del af Statsvidenskaben*⁴. Og blandt de Efterfølgere, han i denne Ketning har fundet, bør navnlig den østrigske Generalstabskaptejn Gustav Ratzenhofer⁵. Blandt de tyske Økonomer, der have ofret Hærvæsenet deres Opmærksomhed, staar Adolf Wagner i første Række.

«En Statsvidenskab uden Lære om Hærvæsenet er stedse ufuldstændig; en Lære om Hærvæsenet uden Statsvidenskab er stedse principløs. I disse to SætningertogStein Udgangspunkt. I alle Evropas Stater, skrev han, har Hærvæsenet hidtil indtaget en ejendommelig Stilling i det Mindste i den Retning, som han stod i Begreb med at undersøge. «Medens Hærvæsenetmeduimodstaaelig trænger sig stedse dybere ind i Folkets Liv paa alle Punkter, medens det omfatter Befolkningens bedste Elementer og lægger Beslag paa de største økonomiske Kræfter, medens dets Resultater mere end nogensinde sammensmelte og forbindesigmed hele Folks inderste Liv, staar det i videnskabelig Henseende i det Væsenlige endnu ganske udenfor den Bevægelse, som vor almindelige Dannelse

---

4 L. v. Stein, die Lehre vom Heerwesen. Als Theil der Staatswissenschaft.

5 G. Katzenhofer, die Staatswehr. Wissenschaftliche Untersuchungen offentlichen Wehrangelegenheiten. 1881.

mere og mere gaar op i. Hærvæsenet har, hvor dybt det end griber ind i alle Forhold, indtil vor Tid endnu i det Væsenlige holdt sig afsluttet fra den øvrige Videnskab.Deejendommelige hvorpaa det hviler, de lige saa ejendommelige Forhold, som det avler, fremforAltdog egen tidligere Historie have stillet det hen som en Del af Statslivet, der i Grunden hverken har noget at gjøre med alle de øvrige eller kan forstaasudfra Dette er nu forstaaeligt nok, saalængeStatensmilitære faktisk og retligt staar som noget fra det øvrige Folk virkeligt Udskilt. Men saasnart Pligten til at træde ind i Hærorganismen, i dens meget alvorlige Opgave, i dens Retsliv og dens Farer bliver en übetinget Pligt for hver Enkelt, og saasnartTjenestepligtenbliver med det at være Statsborger, og saasnart Folket yder sin Stat noget Mere end Bevillinger af Penge og Rekruter, — er dette Standpunkt ikke længere holdbart. Hærens inderste Væsen har ændret sig. Hæren er ikke mere en for sig selv levende Del af Folket ...; den er ikke længere blot en bevæbnet Mængde Mennesker; den er et Folk i Vaaben. Dens Dannelse er Folkets Fordringer til sig selv; dens Ære og Berømmelse er Alles Ære og Berømmelse,ogfor ungt kraftigt Folk synes af det Store, som det udretter, dog altid det, som det yder gjennem sin Hær, at være det Største. Dens Liv staar derfor ikke mere udenfor dette Folkeliv; dens Forhold og Ret trænger paa ethvert Punkt ind i Folkelivet: og saaledes som enhver Families Søn, uden StandsogInteresseforskjel,maa rede til at gribe til Vaaben og ofre sit Blod for Fædrelandet, saaledes ere nu Hærens Anliggender blevne det hele Folks Anliggender.Saaledeser og efter at vi have villet, at det skulde være saaledes, have vi den Opgave at

forstaa det i det Hele og at gjennemføre det i det
Enkelte» 6.

Idet den almindelige Værnepligt har gjort det til Pligt for enhver Statsborger at træde ind i Hæren, maa Kjendskab til Hærvæsenets Grundtræk og dets Stilling til Statsvidenskaben fordres af Almendannelsen. Stein anviser da først i al Almindelighed Læren om Hærvæsenet systematiske Stilling og paaviser dernæst Hærvæsenets Forhold til Statsvidenskabens enkelte Omraader. behandles Arméorganisationen (Forsvarsordning, Hærens Enhed), Hærvæsenets og Retspleje, og endelig Hærvæsnets Forvaltning. har søgt at føre det Stein'ske Arbejde videre, efter et meget vidtløftigt Skema. Begge Værker ere talentfulde, og ere værdifulde Berigelser af Videnskaben.

Medens disse Forfattere have søgt at indordne Læren om Hærvæsnet under Statsvidenskaben overhovedet, andre søgt at sætte den i Forhold til enkelte Grene heraf. Saaledes har f. Ex. Neumann- Spallart (— opfordret dertil af sin Stilling som Professor Nationaløkonomi ved den østrigske Krigsskole i Wien —) søgt at udvikle Vexelvirkningerne mellem Hærvæsen og Nationaløkonomi, søgt at stille Hærvæsen og Militærforvaltning i Belysning af Nationaløkonomi⁷.

Sikkert nok er det, at der mellem Hærvæsenet og Nationaløkonomien bestaar et nøje Forhold. Men i det praktiske Liv er dette Forhold ofte blevet forrykket, — enten i den Retning, at Hærinteresserne have opslugt alle andre Statsinteresser, eller i den modsatte Retning, at de økonomiske Interesser have bredet sig saaledes,

---

6 Stein 1. c. p. 1 fg.

7 F. X. Neumann, Volkswirthschaftslehre mit besonderer Anwendung Heerwesen und Militårverwaltung, Wien, 1873.

at der ikke er blevet levnet de militære Interesser nogen Plads. Historien taler om mange Samfund (ikke blot adskillige af den klassiske Oldtids, men ogsaa nyere), hvor Militarismen traadte fuldstændigt i Forgrunden og undertrykkede den økonomiske Udvikling, hvor kun Krigerstanden nød Ære, medens det fredelige Arbejde ringeagtedes, — af hvilket Arbejde dog Samfundet til Syvende og sidst maa leve. Men Historien fortæller ogsaa om det stik modsatte Forhold, hvor de økonomiskeInteressergjorde i den Grad gjældende, at Krigerhaandværket mistede al sin tidligere Glans og blev — et «Haandværk», der væsenligt kun udøvedes af dem, der særligt vare lejede hertil. Det rette harmoniskeForholdmellem og Økonomi skulde Videnskaben klare for os. Paa den ene Side skal den vise, hvilken Rolle den økonomiske Virksomhed spiller for Samfundet i alle Retninger, paa den anden Side skal den anvise Hærvæsenet en saadan Plads, at det bliver dette muligt at opfylde sin Opgave — at forsvareSamfundetmod udenfra — uden dog at kræve mere, end det indbringer. Interesse-Harmonien, der stedse hviler paa Gjensidighed, har da til første principielle Forudsætning, at til Grund for Militærforfatningen,særligtForsvarssystemet, den Tanke: omhyggeligt at tage Hensyn til det økonomiske Liv, som et af de vigtigste Statsomraader. Denne Forudsætningopfyldes,naar gjennem sine materielle og intellektuelle Evner netop fyldestgjør sin Opgave i Staten. En Forstyrrelse indtræder kun ide Tilfælde, hvor den nødvendige Grænse for Forsvarskraften overskrides,ogder det militære Element en Overvægt i Staten. Den anden principielle Betingelse er, at Hærvæsenet er saaledes beskaffent, at Hærens Medlemmer i Forhold til deres Antal præstere det mest Mulige, altsaa i enhver Retning ere saa forsvarsdygtigesommuligt;

tigesommuligt;thi for Hæren gjælder naturligvis paa samme Maade som for Statens andre Institutioner den Sætning, at den med det mindst mulige Kraftoffer skal realisere den størst mulige Nytte. Derved bliver Militærudgiftenen«produktiv der ved at sikre etniske og materielle Interesser retfærdiggjøres ligesaa godt som Kapitalanlæg i ethvert andet Fore tagende. NaarSpørgsmaaleneomMilitærforfatning Forsvarssystem løses rigtigt, og naar skikkede Midler til at hæve Hærens Slagfærdighed og Intelligens anvendes, ville de ovennævnteprincipielleForudsætninger en sand Harmoni mellem Interesserne gives. Her viser de militærtekniskeVidenskabersnøje med Nationaløkonomiensig.Men der i Principet er anerkjendt som rigtigt, maa i det Konkrete gjennemføres ved passendeadministrativeForholdsregler. hvad Hæren trænger til, faar den fra Folket og dets økonomiske Yirksomhed; men den Maade, hvorpaa dens Behov dækkes, har, alt efter den mere eller mindre rationelle Indretning, en meget forskjellig Indflydelse paa det økonomiske Samfund. I denne Retning fremkommer da den umiddelbare Berøring mellem Militær-Administrationenogden Økonomi 8. Men de Kegler, Theorien maatte kunne give for, hvorledes de militære og de økonomiske Opgaver kunne bringes i Samklang med hverandre, ville naturligvis i det praktiske Liv under forskjellige politiske og sociale Forhold kunne modtage forskjellige Modifikationer. For de absolute, kategoriske Afgj ør eiser er der her ikke megen Plads.

Ligesom Nationaløkonomien maa regne med Militærvæsenetsommed nødvendig Faktor, saaledes maa da de Militære tage væsenligt Hensyn til Nationaløkonomien,ogikke den rene Nationaløkonomi,

---

8 Neumann 1. c. § 7 fg.

men ogsaa den anvendte samt Statistik og Finansvidenskab.HærenesStyrke af Befolkningens Størrelse, af dens produktive Virksomhed og øvrige Forhold,hvorom efter Evne giver Oplysning. Og da Hærene ikke blot trænge til Mennesker, men da der, som det allerede for Aarhundreder siden blev sagt, fordres tre Ting til at føre Krig: Penge, Penge og Penge 9, — saa er dermed givet det Hensyn der maa tages til Statens Finanser, hvorom Finansvidenskaben — i uadskillelig Forbindelse med Nationaløkonomien — handler. At særlig Ordningen af Hærens Forplejningsvæsenmaa,naar skal staa sin Prøve, foretages med positivt Kjendskab til Landets Hjælpekilder og med Forstaaelse af Nationaløkonomiens Lære, ligger lige for. Allerede i 1839 skrev Baron von Richthofen herom (i «Der Haushalt der Kriegsheere»): «Militærforvaltningenmaaikke kjende Krigen og dens Fornødenheder,menogsaa Midler, som de fredelige Beskjæftigelser afgive, og bringe hine Fornødenheder og disse Midler i det rette Forhold til hverandre. Den er saaledes en Del af den samlede Statsøkonomi. . . .

---

9 Efter Nogle skyldes Ordet den østrigske General Lazarus von Schwendi, f 1584 Q'fr. Arlaud, bevingede Ord, S. 289). Ifølge Andre var det Trivulzio, der henvendte det til Ludvig XI. Eller findes det maaske, som det siges, allerede hos Tacitus?

med Krigens og Hærenes særlige Forhold skulle træde
ud i Livet.»

Dette kun til Antydning i al Almindelighed af det nøje Forhold mellem Hærvæsen, Statsvidenskab, Nationaløkonomi, og Statistik, — et Forhold, der netop i den almindelige Værnepligts Tid maa springe mere i Øjnene end nogensinde tidligere — og som da ogsaa stedse mere vinder Anerkjendelse ikke blot theoretisk, ogsaa praktisk.

III. Hæren og Befolkningen.

Hærens Beskaffenhed betinges af Folkets Beskaffenhed,og virke atter tilbage paa Befolkningsforholdene,de og intellektuelle saavel som de materielle. Disse to Sætninger skulle vi i det Følgende nøjere belyse. Og særlig i Nutiden, hvor Hæren staar i saa inderlig Forbindelse med hele Folkets Liv, hvor dens Medlemmer tages af alle Folkets Klasser og atter vende tilbage til dem, ere disse Vexelvirkningor mellem Hær og Folk stærkt udprægede. I tidligere Tider, hvor Hæren mere levede et Liv for sig, kunne de have været svagere, — thi det Princip, hvorefter Hæren dannes, er i denne Ketning af største Betydning. Det er ikke alene Krigsvidenskaben, hvem dette Princip interesserer;det — erkjender endog en militær Forfatter (Ratzenhofer) — overvejende Stats- og Socialvidenskaberne,hvem interesserer, «fordi ForsvarssystemetsHovedvirkning tilbage paa Folkelivet,

medens det for Hæren selv er af forholdsvis mindre
Interesse, efter hvilket System dens Krav tilfredsstilles,
naar de blot virkelig tilfredsstilles.*

De tre Systemer, der her maa skjelnes imellem, ere Hvervningssystemet, Konskriptionssystem og Værnepligtssystemet. sidste System er nu trængt igjennem næsten alle Stater, eller er dog i Færd dermed, ofte vel nærmest kun af Navn — men ogsaa den blot nominelle Gjennemførelse er en Anerkjendelse af Principet. andet System var et Slags Mellemled mellem de to andre. Og det første System følges endnu af England.

At England fremdeles holder fast ved det System, som næsten alle andre Kulturstater have brudt med, er begrundet i særlige Forhold, —i Englands insulare Beliggenhed, der skaffer det fri for mange af de kontinentale Forviklinger, og derfor ikke nødvendiggjør en saa stor Hær, — og i Englands Forhold til dets Kolonier, hvortil Oversendelsen af en hvervet Hær, en Hær, hvis Medlemmer have revet sig løs fra Hjem og borgerlig Virksomhed, kan være mere hensigtsmæssig end Oversendelsen af en Værnepligts-Hær, en Folkehær, der stadig føler sig knyttet til Hjemmet, vilde være det. Ogsaa andre særlige Forhold kunne være medvirkende, — men netop fra disse særlige Forhold tør der i Bedømmelsen de forskjellige Hærsystemers sociale og økonomiske ikke abstraheres.

Det Forsvar, som hvervede Hære have fundet hos adskillige manchesterlige Økonomer, er et godt Exempel paa den abstrakte Økonomis Udskejelser. Man har gjort gjældende, at naar Arbejdsdelingen er et af de Midler, hvorved det muliggjøres at opnaa de største Resultater med de mindste Ofre. saa burde ogsaa dette Princip gjennemføres i Hærordningen paa den Maade at den almindelige Værnepligt, som stridende imod

det burde fjernes og Hærarbejdet kun udføres af, hvem der lod sig leje til dette Arbejde, og gjorde dette til sin Livsopgave. Derved har man imidlertid overset, at «Berufsarméen», historisk set, aldrig er kommet videre, end til at blive en Halvhed. Kun Officererne (tildels ogsaa Underofficererne) hellige sig i Virkeligheden det militære Liv udelukkende; Mandskabet vender dog altid tilbage til det fredelige Liv, — omend muligvis ofte først efter en saa lang Aarrække, at det er blevet uskikket for produktiv Virksomhed. I Virkeligheden realiseres saaledes ikke Arbejdsdelingens Princip af de af den abstrakte Økonomi lovpriste «Berufsarméen». Men dertilkommer,at ikke paa det rent økonomiske OmraadeharArbejdsdelingens nogen absolut Gyldighed,ogendelig der i Statslivet er flere Hensyn at tage end de økonomiske. Fra disse andre Hensyn tør man ikke se bort. Faktisk er Forholdet ogsaa det, at den moderne Stat søger at skaffe sig Midlerne til Dækningen af sine Fornødenheder dels ved AnvendelsenafArbejdsdelingens dels ved at lægge Beslag paa Borgernes personlige Deltagelse i det offenligeLiv.Anvendelsen Arbejdsdelingen har sin Grænse, — en Grænse, der i det enkelte Tilfælde kan være praktisk vanskeligt at afstikke, men som dog existerer. Det er — som Roscher siger 10 — ingen Inkonsekvens, det er tværtimod en dybt begrundet Fornødenhed, naar der netop paa de højeste Kulturtrin forlanges saa mange Afvigelser fra Arbejdsdelingen. Den almindelige Værnepligt,Borgernesforskjellige og kommunale Biforretninger,deVelhavendes i den umiddelbareFattigplejeetc. , — alt dette er Afvigelser fra Arbejdsdelingen og, materialistisk udregnet, Tidsspild; en strengere gjennemført Arbejdsdeling vilde maaske

---

10 System I. 186.

med færre økonomiske Ofre skaffe mere teknisk fuldkomnePræstationer:men gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv eller led Skade paa sig selv» (Luk. 9, 25). «Ve det Folk, hvor kun Juristerne have udviklet Retsfølelse, kun Embedsmændene politisk Sans o: udviklet Patriotisme, kun den staaende Hær krigerisk Mod.>

Vi gjentage det altsaa: Mellem Hær og Folk stærke Vexelvirkninger, — men i forskjellig Grad og paa forskjellig alt efter det System, der er kommet til Gjennemførelse. Disse tre Systemer karakteriseres nu i Hovedsagen paa følgende Maade af den nysciterede Fagmand, Kaptejn Ratzenhofer n:

Hvervningssystemet vil, efter sin Theori, overladedet de Enkeltes fri Beslutning, om de ville tjene i Hæren eller ej; med de Samfundsmedlemmer, der ikke beslutte sig hertil, træder Hæren kun i Berøring gjennem de materielle Bidrag, der maa ydes den; forøvrigtsøges forvandlet til et Arbejde, der præsteres for Penge. Medens Værnepligten appellerer til Borgernes ethiske Forpligtelser, synker Hvervningen ned til at blive en Udvexling af en Ydelse mod materiel Godtgjørelse. Den hvervede Soldat har ikke nogen Grund til at betragte sit Forhold til Staten paa anden Maade end som et slet og ret Betalingsmellemværende. Men det er en Modsigelse for Penge at ville kjøbe Ydelser, der fra et moralsk Standpunkt netop ikke kunne maales med Penge — Opofrelsen af Liv og Blod —, og det er en Modsigelse at kalde Vaabentjenestenet naar dog faktisk Omkostningerne ved en stor Hær ere saa store, at det i Virkeligheden

---

11 Ratzenhofer 1. c. §§ 23 fg.

ikke er muligt at give de Enkelte en fyldestgørende Løn for det saakaldte Arbejde. Disse Modsigelser have ejendommelige Følger. Naar Frasen om Individets Frihed i Valget af Livsstilling anvendes paa Hæren, saa viser det sig ved nøjere Betragtning, at Samfundet her i Virkeligheden skiller sig ad i to Dele, hvoraf den ene i Følge sin sociale Stilling og sine Midler aldrig søger militær Tjeneste, medens den anden af sine Livsforhold tvinges hertil. Denne sidste Klasse kommer da overvejendetil bestaa af Mennesker, der i deres borgerligeForhold lidt Skuffelser, som have gjort dem utilbøjelige til at søge det rolige Erhverv. Den hvervede Hær vil derfor hovedsagelig faa sin Tilgangfra Bundfald, fra Samfundets hjemløseElementer. bliver Hæren da et Samlingsstedfor Subjekter, — en Kilde for umoralske Livsanskuelser. Drukkenskab og Insubordination, de uundgaaelige Følger, bringe grusomme Disciplinarforholdsreglermed Alt dette fører til talrige Desertioner,hvortil Lysten til at faa Haandpenge endnu en Gang gjennem Dobbelthvervning, Vanskeligheden ved at finde de hjemløse Individer og den hvervede Soldats foragtede Stilling forlede. Saaledes virker da Hvervningssystemet:i ene Retning skaffer det Hæren et kun daarligt Materiale, i den anden Retning avler det Splittelse i Samfundet, — avler en Samfundsklasse, der (—(^— fordi den meget vel føler, at den ikke faar, hvad den ofrer, virkeligt godtgjort —) betragter de lykkeligere stillede Samfundsklasser med Bitterhed, — avler en Samfundsklasse, hvorudaf tvivlsomme Existenser hyppigereudgaa gode Arbejdere. Altsammen Følgen af en falsk Anvendelse af Principet om Individernes Beslutningsfrihed.

Hvor Hvervningssystemet ikke længere formaaede
at skaffe et tilstrækkeligt Statsforsvar. anvendte Staten

sin jus eminens, og forlangte, at visse af den udpegede Mænd skulde gjøre Krigstjeneste. Men denne Fordring stilledes ikke til de Mægtige; kun af de magt- og retløseSamfundsklasser det militære Hoveri. Bonden, hed det, var det vel ikke saa meget om at gjøre at bevare sin borgerlige Stilling, — og saa gjordes han til Soldat. Den Theori om «de Enkeltes fri Valg >, hvormed Hvervningssystemet besmykkedes, bryder Konskriptionssystemetsig om. Det befaler Borgerne at træde ind i Hæren, — men Befalingen rettes kun til visse Samfundsklasser. Det avler da, ligesom det foregaaende System, Splittelse i Samfundet.Det Hæren en Tilgang af Medlemmer,der deres militære Liv med Afsky og de begunstigede Samfundsklasser med Forbitrelse. Systemeter tænkeligt i Modsætning til Retsstaten, og hvor det bestod ved Siden af en Forfatning, maatte enten denne eller Systemet falde.

Da lige Rettigheder og lige Pligter begyndte at blive Statsborgerne indrømmede, maatte Konskriptionssystemetfalde. England, hvor Borgernes Retsstilling" allerede tidligt var naaet til Anerkjendelse, kunde Konskriptionssystemetikke Indpas, og da dette System ikke fandtes der, var der dér forsaavidt ogsaa mindre Trangendpaa til at gaa over til Folkehærsystemet. Rent ydre set, staar Hvervningssystemet ikke i Strid med Pligternes Lighed: men Konskriptionssystemet krænker aabenlyst den borgerlige Retslighed, og maa derfor opfordretil Men ogsaa militære Grunde opfordredetil almindelige Værnepligts Indførelse; Aarhundredets sociale og politiske Udvikling afgav dog Betingelserne herfor. Vi se her to betydelige Kulturmomenterkomme Udtryk: da den Betaling, der gives Soldaterne, ikke er nogen Løn , men kun har til Hensigt at afgive de nødvendigste Subsistensmidler. er

det hermed givet, at Værnepligten, der eventuelt forlanger,at ofres for Staten, stiller sig paa de etniske Ydelsers Omraade; og da Værnepligten ud strækker Ligheden i Samfundet til det tungeste Offer, som Samfundetkan virker den i Retning af den sociale Interesseenhed. Den fremkalder og forstærker en Række af Vexelvirkninger mellem Hær og Folk, som vi nu nærmere skulle betragte.

Hvorledes virker Befolkningens Beskaffenhed
Hæren? Det er det første Spørgsmaal, vi
ville betragte.

Efter Slaget ved Sadowa gik det Ord fra Mund til Mund: Den preussiske Skolemester har slaaet den østrigskeKorporal. dette Ord betegnede man træffende:Folkeoplysningens, Betydningfor hvor denne som i Preussen udfyldesgjennem Værnepligt. Naturligvis er Skrive- og Læsefærdighed 12 ikke en usvigelig Maalestok for en Hærs Kampdygtighed: «de dannede Romere blev i Teutoburgerskoven slaaede af Germanerne, der alle, eller næsten alle, vare «Analfabeti».» (Oettingen). For Overdrivelser skal man naturligvis vogte sig; men uden Overdrivelse kan man sige, at det oplyste Folk indeholderbedre for Hæren end det ikke-oplyste. Den almindelige Værnepligt aabner Hæren Adgang til et baade større og bedre Personale, — bedre ikke blot fordi det tilfører Hæren mere dannede Elementer, men ogsaa fordi det tilfører den mere forskjelligartede.

---

12 Jfr. Pastor Bangs Artikel om de danske Rekrutters Læse- og Skrivefærdighed. Militært Tidsskrift Aarg. 1882.

«Intet andet Princip kan skaffe en saa dygtig' og alsidig brugbar Hær som den almindelige Værnepligt . Saaledes General Hartmann 13. Og saaledes i Virkeligbedenogsaa anden af os citerede militære Avtoritet, Kaptejn Ratzenhofer.

En Hærs Kraft u bestemmes nu for det Første ved Soldaternes militære Fagdannelse, for det Andet ved Folkets og Individernes Vilje til at bringe Staten de største Ofre, for det Tredje ved Individernes og KrigsmidlernesTalrighed Dygtighed, ved den Mængde Individer og øvrige Krigsmidler, som i det rette Forholdtil og Nationalvelstandens Størrelse lader sig anvende i Krigsøjemed. Nu ville Ikke-Militæreofte at hos Soldater, der ere Soldater af Livsstilling, hos de hvervede Hæres og KonskriptionshærensSoldater, den militære Faguddannelse — i Kraft af Arbejdsdelingens Princip — naa større Resultater,end Soldater opnaa. Og ofte tiltrædesdenne ogsaa af Officerer. Paa den anden Side staar den Kjendsgjerning, at hvor Hærene udskrives gjennem almindelig Værnepligt, haves der Adgang til et langt større Materiale. «I Modsætning til de Hære, hvis Soldater ere Soldater af Livsstilling, byder Folkehæren en relativ Uudtømmelighed af Menneskemateriale,hvorved for, at Modstanden skal ophøreog være underkastet Fjendens Vilje, efter Hærens første Nederlag, svinder bort. I de Tider, da Krigen førtes uden Agtelse for Ejendommen, da Soldaternekunde sig ved dem, strømmede der ny Soldatertil af de hvervede Hære. Men Nutidensciviliserede med deres ordnede, anstrengende, hurtige Forløb, tillade ikke Røverier og hidlokke ingen

---

13 Hartmann 1. c. p. 18 fy.

14 Ratzenhofer 1. c. § 30.

Lejetropper, men trænge til ædlere Drivfjedre end Vindelysten.»Med til dette Punkt er der da ingen Tvivl. Og Spørgsmaalet bliver da, om Folkehærens Soldater ere i Besiddelse af saadanne intellektuelle og moralske Egenskaber, at der gjennem dem gives fuld Erstatning for den mindre fuldkomne militære Skole, de komme til at gjennemgaa. Her viser sig da ret. hvad Betydning Eolkets Beskaffenhed faar for Hæren. Alle Folkets Egenskaber afspejle sig i Hæren, — den bedre Folkeoplysning giver Erstatning for åen kortere militære Skole, og Kjærligheden til Fædrelandet og den sande Pligtiver ere endnu mægtigere Drivfjedre. «Vel beretter Historien om store Feltherrers prøvede «Berufssoldaten»;men Hæres Fortræffelighed skjddtes stedse Feltherren, og saasnart han forsvandt, forsvandt ogsaa Hærensgode Men Historien beretter ogsaa, at berømte Feltherrer udrettede store Bedrifter med uprøvedeHære, at, naar Førerne blev gamle, var Hæren vel bleven sejrvant, men at den dog langtfra ikke mere havde den Sikkerhed i at sejre, som da den og dens Førere stod i deres første Ungdomskraft. Dette vide vi om Hannibals Skarer saa vel som Napoleons Hære. Det er en Fabel, at Soldaten, naar han har lært Krigsfarenat lettere trodser den; tværtimod udvise unge Tropper ofte en større Behjertethed end gamle. Dette at blive krigsvant (s'agnerrir) har navnlig Betydningfor Marchedygtighed og hans feltmæssigeVaner, Egenskaber, der kunne udvikles i enhver Hær uden Hensyn til Forsvarssystemet.» Hvor Hæren ledes af dygtige, intelligente Officerer, og hvor navnlig Folket er moralsk og intellektuelt udviklet, dér vil ogsaa Folkehæren i det Store og Hele give de bedste Resultater.

Befolkningens moralske Egenskaber. Foruden de
Egenskaber, der ere bestemmende for Moralen i det

daglige Liv — at disse Egenskabers Tilstedeværelse i større eller mindre Grad ogsaa afspejler sig i Hæren, behøver ingen Udvikling — er der visse Egenskaber, der have en særegen militær Betydning¹⁵. Krigslystenvarofte hvervede Hærs moralske Rygstød. Ogsaa Konskriptionssoldaten vil undertiden nolens volens opfyldes af Krigslyst og Krigerærgjerrighed. I højere udviklede Stater udkræves derimod i AlmindehednogetPaalideligere hine Egenskaber, — navnlig Villigheden til at ofre sig for Fædrelandet. «Denne Egenskab er Værnepligtsystemets moralske Blomst. Den ordnede Stat kan ikke undvære, at det Offer, der bestaar i at gjøre Krigstjeneste, gjøres for dens Skyld, og ikke paa Grund af subjektive Følelser. «Berufssoldat»'ens Udbrud af Kamplyst og Krigerærgjerrighed ere ofte en Fare for Staten og Kilde til Militærrevolutioner, som i Spanien og blandt Janitscharerne.» Nu ville de moderne Hære i Almindelighed heller ikke være opfyldte af egenlig Kamplyst. Samfundenes stærkt materielle UdviklingsvækkerKamplysten den krigerske Aand. En Erstatning maa søges i Udviklingen af den militæreDisciplin.«Krigsvidenskaben med Mangel paa Kampmod og Krigeraand. idet den søger at lamme denne Mangel gjennem taktiske Former.» Forøvrigt er det ikke blot den materielle Udvikling, der har medført en Svækkelse af den individuelle Kamplyst. De ligeligt virkende Skydevaaben fremsporer ikke en saadan aktiv Krigeraand som Fortidens blanke Vaaben; men i en anden Retning stille de ikke mindre Fordringer til Modet: Beredvilligheden til at ofre sit Liv træder nu mere i Forgrunden end Kamplyst og Ærgjerrighed; thi som en überegnelig Skæbnens Tilskikkelse udsætter Kuglen hvert Øjeblik den Enkelte for Fare. Den indre

---

15 1. c §§ 31 fg.

Modstandskraft vinder herved i Betydning i SammenligningmedKampbegejstringen. er ikke Lidenskaben,somdet kommer an paa i Kampen, — men en højere moralsk Potens maa være tilstede, naar den enkelte Soldat skal føle sig som et nødvendigt Led af det hele Korps. «Denne højere Potens, der i Nutidens Hære er skikket til at erstatte al Krigeraand, ja endog i militær Henseende er mere værd end al Kamplyst, Ærgjerrighed og individuel Opofrelse, — det er Pligtfølelsen....Medens hvervede Hær og Konskriptionshærenerehenviste de individuelle Potenser, er den almindelige Værnepligt Kilden til den militære Pligtfølelse; intet andet System forstaar saaledes som den at fremkalde den.»

Hærens moralske Moment karakteriseres bedst ved den Maade, hvorpaa den forholder sig i Kampen. Erfaringen at Slutninger fra Troppernes Udseende, militære Dannelse, Traditioner etc. ikke holde Stik. En vis Maalestok, der dog naturligvis altid maa benyttes med tilbørlig Skjønsomhed, for Hærens og den paagjældende krigerske Værd, haves i den Procent af Faldne, som en Hær kan bære, inden den beslutter sig til at tiltræde Tilbagetoget 16.

Befolkningens intellektuelle Egenskaber. En «militær Opdragelse af Ungdommen» vilde i vor Tid være et Fejlgreb 17; men en almindelig Dannelse hos Befolkningens enkelte Medlemmer er af den største Betydningfor «En god Opdragelse af Ungdommener Statsforsvaret af største Interesse; den moralskeOpdragelse Familien, den intellektuelle i Skolen ere Anliggender, der levende interessere Hærstyrelsen.» I Skolerne have militære Fag ingen Plads; «men paa

---

16 I c. § 33.

17 1. c. §§ 34 fg.

Højskolerne bør der holdes Foredrag om Sammenhængen
mellem Stats- og Krigsvidenskaben.)

At endelig ogsaa Befolkningens fysiske Egenskaber Hærenes Beskaffenhed, er selvindlysende. Alt hvad der forbedrer dem, styrker Statens Forsvarskraft, Hærudgifterne, formindsker de Lidelser, ere forbundne med Krigstjenesten.

Der er endnu andre Befolkningsforhold, der have Betydning for Hæren. De tidligere Aarhundreders Forsøg ved kunstige Midler at skaffe Landet en tæt Befolkning vare jo væsenligt motiverede ved militære Hensyn. Men ogsaa Befolkningens Fordeling i Landog mellem de forskjellige Næringsveje (Landbrug — Søfart), i de forskjellige Samfundsklasser, efter Velstandsforhold osv. har sin store Betydning, — i den Grad, at man har talt om en «militær Befolkningslære 18 som et af de elementære Grundlag for Læren om Hærvæsenet.

Vi vende os til den anden Side af Sagen: Hærens
Indflydelse paa Befolkningen og først da paa
Befolkningens Bevægelser, paa Liv og Død.

Hærvæsenets Indflydelse paa Befolkningens Bevægelser sig navnlig: 1. gjennem dets Indvirken paa den gjennemsnitlige Levetid: 2. gjennem Tabene af Menneskeliv i Krigene; 3. gjennem de hemmende Indvirkninger Fødslernes Tal eller paa gteskabsfrekvensen .

I den sidst nævnte Retning er der med den

---

18 Stein 1. c. 13

19 Neumann 1. c. § 129.*

almindelige Værnepligt tildels fulgt en aftagende indflydelse.Hvor er Soldat om ikke for Livstid saa dog for en lang- Række af Aar, hvor Hæren har en streng korporativ Karakter, kan den militære Stand lægge væsenligeHindringer Vejen for Indgaaelse af Ægteskab, dels fordi der her let indtræder en personlig Utilbøjelighedtil indgaa Ægteskab, dels fordi Loven ofte ligefrem gjør Vanskeligheder. Hvor den almindelige Værnepligt og den korte Tjenestetid trænge igjennem, tabe disse Hindringer mere og mere deres Vægt.

Hvad det andet Punkt angaar, Tabet af Menneskeliv Krigen, — med Hensyn til hvilket vi længere fremme anføre nogen Statistik —. saa er det vel sandt, at Tallet paa dem, der falde i Slagene, kun udgjør en ringe Brøkdel af hele Befolkningen. Men det kommer ikke alene an paa det Kvantative; ogsaa Kvaliteten maa tages i Betragtning. Det er fortrinsvis unge Mænd, Befolkningens kraftigste Individer, som danne Hæren, og falder end kun en mindre Procent af dem, saa kan dog dette Tab være meget føleligt for Landet. Dertil kommer, at selv de blodigste Krige anrette mere Skade paa Befolkningen gjennem Sygdomme end umiddelbart ved Tabet af dem, der dødeligt rammes af Kuglerne.

Krigene have Sygdomme til Følge; men ogsaa i Fredstid er den militære Stand særligt udsat for SygdommeogFarerforLivog og dette fører os da til den første af de ovennævnte tre Retninger, i hvilke Hærvæsenet er af Betydning for Befolkningens Bevægelser. Den militære Stilling influerer stærkt paa Levetiden, — men hvorledes? Adskillige Forfattere have forfægtet den Anskuelse, at Indflydelsen skulde gaa i gavnlig Retning, saaledes bl. A. den ovenciteredepreussiskeMilitærforfatterGreneralvonHartmann.«ImoddensigudviklendeDegeneration mann.«ImoddensigudviklendeDegenerationaf vor Befolkning, der skyldes Industriens Indflydelser. IndustrienmeddensSygdommeogPauperisme,

strienmeddensSygdommeogPauperisme,kan der», skriver Generalen²⁰, «ikke gives noget mere virksomt Modmiddel end det, der haves i, at de unge Mænd drages ind i kontrollerede Livsforhold [o: i Hæren] i en Alder, under hvis Udviklingsstadium Legemet ganske særligt viser sig følsomt for Forstyrrelser. Opfyldelsen af Tjenestepligten giver de eneste Arkana imod NutidensSkrøbeligheder:denskafferlegemligBevægelse fri, frisk Luft, strengt ordnet Beskjæftigelse, tarvelig Kost og aandelig Hvile. Man sammenligne blot den ydre Fremtoning, under hvilken de udskrevne MandskaberfradehjemligeForholdkomme Armeen, med den, under hvilken de forlade den; man vil ikke kunne skjule for sig, at med blot nogle meget übetydelige Undtagelser, er der blevet Alle en Velgjerning til Del, der har været i Stand til at hæve deres moralske og legemlige Liv, og som maa forme sig som en overordenligværdifuldMedgiftforderesborgerlige » Ganske synes denne Udtalelse dog ikke at stemme med, hvad samme Forfatter strax efter tilføjer om den franske militære Sundhedspleje, om de Kasernements og Lazarether,somTyskernei187 _—71 lærte at kjende i Frankrig; thi de Steder, <der betragtedes som gode nok til at logere franske Tropper«, betegner den citerede Forfatter som «Smudsets, Forfaldets og IndsnævringernesHjem,hvorframanmaattevende dels med Forbavselse dels med Modbydelighed.» Statistiken giver heller ikke General Hartmann Medhold i, at de Tilfælde,hvordeovennævntegavnligeFølger kun ere «meget übetydelige Undtagelser.» Det miltære Liv kan selvfølgelig have de hærdende, for Aand og Legeme styrkende Virkninger, som Hartmann peger paa; ja ikke blot kan, men har dem faktisk i mange Tilfælde.

---

20 Hartmann 1. c. p. 31 fg.

Men om andre Tilfælde gjælder det Modsatte. «Tjenesten hærder og styrker vistnok Legemet hos dem, der i Forvejen ere sunde; men de svagere Individer kan der let blive budt for mange Anstrengelser, og der bliver ikke og kan ikke blive blive taget Hensyn til hvert enkelt Individ: dertil er Soldaten for meget et Nummer, for lidet et Menneske 21.» Strenge Marcheture²² og uvante Strabadser,ensværBepakningogen 23, der ikke i hygiejnisk Henseende er den mest rationelle, Sammenpakning af mange Mennesker i ofte snævre

---

21 Harald Westergaard, die Lehre von der Mortalitåt und Morbilitåt. Untersuchungeu. Jena 1882, S. 427.

22 I sin fortræffelige Afhandling «om Fodfolkets Marcher«, i Tidsskrift for Krigsvæsen 1871. bemærker Overlæge Dr. Poulsen (S. 98), «at ingen af alle de forskjellige Præstationer, kræves udførte af Fodfolket i Fred som i Krig, falder Mandskabet saa besværligt og medtager det saa kjendeligt, som netop Marcher.* Om Marcher handler ogsaa det tredje (sidste og vigtigste) Afsnit i Kaptejn værdifulde lille Bog, »Kompagniets Administration Felten* (Nyborg, 1880). Paa begge de citerede Steder, navnlig hos Staggemejer, findes en hel Del interessante historiske Exempler. Poulsen nævner (S. 105) Tilbagetoget fra Dannevirke d. 5. Februar 1864 som den «haardeste Prøve, en dansk Armé sandsynligvis nogensinde er bleven sat paa med Hensyn til Marchedygtighed.» 10_—12 Mil i2 Døgn under højst ulykkelige Forhold. Jfr. Staggemejer S. 52. — En fyldig medicinsk Belysning af Marchernes Betydning har den sachsiske Generallæge Dr. W. Ko tb. givet i Eoth und Lex, Handbucii der Militar-Gesundheitspflege 111, S. 218—251.

23 En Skildring af vore Soldaters Udrustning, Uniform og Bepakning betragtet fra et medicinsk Standpunkt — findes hos Dr. Proschowsky, Hjertesygdomme hos Soldater, S. 78 fg. Jfr. om Bepakningen Poulsen i Tidsskrift for Krigsvæsen S. 118 fg. Poulsen betegner imidlertid, Hospitals- Tidende 1880 S. 509 fg.. Proschowskys Skildring som overdreven. Om Beklædning og Udrustning se Roth und Lex 1. c. Hl. S. 1—152.

Rum 24, den pludselige Forandring i Ens tilvante Levemaade,derskervedIndtrædelseni — disse og flere Forhold 25 virke meget forskjelligt paa de forskj elligeIndividerogefterdeforskjellige , men gjennemgaaende kunne de ikke have gode Virkninger for Sundheden. Men har Soldaterlivet endog i FredstidmindreheldigeIndflydelsepaaSundhedstilstanden, er det rimeligt, at Forholdene i Felten stille sig værre 2fi.

---

24 Koth und Lex 1. c. 11.

25 Foruden Udrustningen omtaler Proschowsky, 1. c, adskillige Tjenesteforhold. Excersits. Felttjeneste og Gymnastik som for anstrengende, medens han karakteriserer Forplejningen som utilstrækkelig. Han synes endog, ifølge sine iagttagelser fra Fred og Krig, «at Soldaten anstrenges ved Tjenesten i Freden omtrent meget (Eekrutskolen), og undertiden rnaaske endog endnu mere (Lejr) end ved Tjenesten i Krigen: denne »anstrenger« Freden «trainerer», og Krigen frembyder «Noget», der vækkende kan «styrke», Freden frembyder «Meget», der trættende kan «svække».» Imidlertid har den anden citerede Militærlæge en væsenlig afvigende Opfattelse (Hosp. Tid. 1880). Poulsen bemærker saaledes med Hensyn til For plejningen bl. A.: «Det er en Kjendsgjerning. at vore Værnepligtige i den Tid, de faa deres Uddannelse, gjennemgaaende — Sygdomstilfælde naturligvis fraregnede — tiltage meget kjendeligt i fysisk Udvikling General Hartmanns ovenciterede Udtalelse], ja Vejningsforsøg, som jeg selv i flere Lejrsamlinger med den største Omhu har foretaget efter en bestemt systematisk Plan have endog godtgjort, at vore Folk selv under Lejrøvelserne, konstant tiltage ikke übetydeligt i Vægt, medens Officererne saa godt som alle sætte af». Den sachsiske Generallæge I)r. Koth bekræfter dog Proschowskys Udtalelse, forsaavidt han bemærker (Koth u. Lex, 1. c. 111, 175), at «det er bekjendt, at Fredsmanøvrer, der strengt gjennemføres efter en bestemt Plan pleje at være mere anstrengende end mange Felttog.* Imidlertid ere Forholdene naturligvis meget forskj ellige i de forskjellige Hære, og dømme om dem kan kun den, der personlig nøje fortrolig med dem. Om Militærtjenestens Betydning medicinsk Henseende handler Afsnit XVI i Roth u. Lex, Handbuch.

26 Jfr. dog Dr. Proschowskys og Dr. Roths i den forrige Not« citerede Anskuelser i modsat Retning.

<Dér er det ofte Tilfældet, at Soldaten maa udrette det sværeste Arbejde uden at kunne faa tilstrækkelig Forplejning.Hanmaatagedehygiejniske som det træffer sig, og han har ikke Lov til at gjøre IndvendingermodutilstrækkeligHvile,fugtigtNatteleje Mangel paa Renlighed. Derfor kunne ogsaa i Krigen hele Armékorps opvise uhyre Tab, uden at en eneste fjendlig Kugle er trængt ind i deres Rækker, og Historienfortællerofteom,hvorledesDødsengelen Slaget er gaaet igjennem Lejren. En Krigsstatistik vilde vise, at de fleste Liv gaa tabte som. Følge af Sygdomme, der fremkaldtes ved Overanstrengelse eller mangelfuld Næring eller ogsaa ved Epidemier, — ikke at tale om de store Epidemier, der efter en Krig kunne hjemsøge et Land, og som selv i vor hygiejnisk anlagte Tid ikke kunne forhindres 27.» De statistiske Undersøgelser, man har anstillet i adskillige af de store Stater, give i det Hele kun lidet gunstige Resultater; men det kan ikke negtes, at disse Resultater kun ere temmelig usikre: Statistiken er i denne Sag kun meget ufuldkommen, kun meget tarveligt bearbejdet, og den store Literatur, denne Sag har, er tildels i høj Grad tendentiøs²⁸, i den ene eller den anden Retning. For Danmark ser Westergaard sig i sit anførte Prisskrift ikke i Stand til at oplyse Noget; men der kan ingen Tvivl være om, at hvor Hærforholdeneeresaaledessomdedanske, Resultatet i den her omhandlede Retning ikke være ugunstigt. For Norge, — et Land, der siden Aarhundredets Begyndelse bestandigt har levet i Fred —, anfører Westergaard 29

---

27 Westergaard 1. c.

28 Til de tendentiøse Forfattere hører ikke mindst Kolb; hvad han har samlet i sin Handb. d. vergl. Statistik maa benyttes med Varsomhed.

29 Westergaard 1. c. p. 426.

(efter Broch) nogle Notitser vedrørende Officerernes
Dødelighed:

Resultatet er, som man ser, gunstigt: Dødeligheden mellem disse den norske Hærs Medlemmer differerer ikke væsenlig fra Dødeligheden i den hele Middelstand. Derimod ere Eesultaterne saavel ifølge Oesterlens ældre Undersøgelser som ifølge nyere Undersøgelser om Dødelighedsforholdene adskillige af de større Hære oftest mindre gunstige 30.

Til gunstige Resultater vilde man derimod utvivlsomtkomme,
man sammenlignede den militære
Dødelighed i Nutiden med den i Fortiden. Fremskridtenei

---

30 Nogle Oplysninger fra de franske og østrigske Hære anfører Westergaard i. c. 428^—30. — Dr. Oldenborg anfører i sin Artikel «Berufsstatistik» (i Eeal-Encycl. d. ges. Heilkunde 11, 145). at i den engelske Hær og i den engelske Civilbefolkning af 1000 Levende i Alderen mellem 20—25 25—30 30—35 35—40Aar i Civilbefolkningen 8.4 9.2 10.2 11.6 blandt Militære 17,0 18.3 19,4 19.3 Han angiver imidlertid ikke. til hvilket Anno disse Tal referere sig.

skridteneidet militære Sundhedsvæsen 31, overhovedet i Militærforvaltningen, i Troppernes Forplejning, Beklædning,Udrustning, Kaserneforholdene osv. have været betydelige, og er det end, paa G-rund af StatistikensMangelfuldhed, at maale Fremgangen nøjagtigt,saa der dog ikke være nogen Tvivl om dens Virkelighed; de mange Fremskridt i den militære Hygiejne ere ikke gaaede sporløst forbi. Heller ikke lader, paa Grund af Forholdenes Komplicerethed, den almindelige Værnepligts Indvirkninger paa den militære Mortalitet og Morbilitet sig statistisk udmaale; men da den almindelige Værnepligt baade afgiver et væsenligt andet Hærpersonale end det, der disponeres over, hvor den almindelige Værnepligt ikke findes, og overhovedet betingeT indgribende Modifikationer af Hærvæsenet, kan Indvirkningernes Tilstedeværelse aabenbart ikke betvivles.

Efter de Undersøgelser, Oesterlen³² i sin Tid anstillede for Aarene mellem 1830 og 1860, var Dødelighedsforholdenemeget i de forskjellige Hære. Den danske Hær var næsten den, der var bedst stillet, med kun omtrent 9,5 Dødsfald paa 1000 Levende (i Aarene 1854_—57). Ti Gange saa stor var

---

31 En Militærlæge, Overlæge Dr. Poulsen, siger endog, at «af alle Lægevidenskabens forskjellige Grene er der neppe nogen, der i den sidste Menneskealder har gjort saa alsidige og væsenlige som Læren om det militære Sundhedsvæsen. «Hospitals tidende« 1880, S. 487. Paa den ene Side Gjennemførelsen den almindelige Værnepligt, der har bevirket, at alle Samfundets Klasser ere repræsenterede i Hæren, paa den anden Side den Omstændighed, at den militære Lægestand nu rekruteres af videnskabeligt dannede Mænd i Stedet for Fortidens Barberer og Feltskjærere osv. have medvirket hertil. Om det militære Sundhedsvæsen handle adskillige Artikler vore militære og medicinske Tidsskrifter saavel som nogle Separatafhandlinger, ikke at tale om den store udenlandske herom.

32 Handbuch der medicinischen Statistik S. 239. Nationaløkonomisk Tidsskrift. XXI.

Dødeligheden blandt de britiske Tropper i Vestindien, nemlig 95 pro Mille (i Aarene 1837—46)!! Blandt de britiske Tropper i Bengalen var den 70, og blandt de franske Tropper i Algier 64 p. M.! Men naturligvis er Dødeligheden langt større blandt de evropæiske Tropper i Kolonierne, med det usunde eller dog for Tropperne uvante Klima, end i Hjemlandet. Blandt de franske i Frankrig (i Aarene 1840—46) var den saaledes ikke en Tredjedel af hvad den var i Algier, — i Algier, som anført, 64 — i Frankrig derimod kun 19,5 pro Mille. I det nævnte Tidsrum 1830—60 varierede Dødelighedeni fleste evropæiske Hære mellem 10 og 20 p. M. Men i ethvert Fald var Forholdet ugunstigt, naar det sammenlignes med Dødelighedsforholdene i de tilsvarende Aldersklasser af den civile Befolkning, — og som saa meget ugunstigere maatte Forholdet betegnes, naar det tages i Betragtning, at svagelige Personer overhovedet ikke indlemmes blandt Soldaterne. — Nu er Forholdet, som sagt, bedre, hvorpaa vi skulle anføre et Par Exempler. Dødeligheden 33 var (af 1000 Levende) i den

Kolb³⁴ anfører, at medens der i den engelske Hær i 1867 og 1868 kom 12,3 Døde paa 1000 Soldater, var Dødeligheden tidligere i Garderytteriet 11, i Linjerytteriet 13,3, i Linjefodfolket 18,7 og i den særligt slet kasernerede Fodgarde 20,4. Af den 19-aarige Befolkningdøde ellers i England gjennemsnitligt af

---

8:5 Zeitschr. d. preuss. statist. Bureau 1870, S. 377.

34 Handb. d. vergl. Statistik.

1000 Levende 9,2 (paa Landet 7,< , i de usundeste Fabrikbyer 11,₀ til 12,4). — For et af de seneste Aar angives den engelske Armédødelighed til et endnu mindre Tal end det ovenfor for 1867 angivne, nemlig til 8,8 p. M. — Den russiske Hær er en af dem, der have den største Dødelighed; dog er der ogsaa her betydeligFremgang: 1841—52 37 p. M., nu 18 p. M.³⁵

Utvivlsomt er her Fremgang. Men nogen sikker Maalestok for Fremgangen i de militære Sundhedsforhold Tallene ikke. Nedgangen i Dødelighedschifret nemlig, som en Militærlæge, Stabslæge Dr. Wolzendorf i Greifswalde fremhæver³⁶, for en Del hidrøre derfra, at Soldater, der under Tjenesten blive sygelige eller overhovedet tjenstudygtige, afskediges: «en Sammenligning mellem de forskjellige Hære», siger den citerede Militærmediciner, «viser, at de Hære, der have det ringeste Tal af Døde, ere dem, der kassere det største Tal som übiugelige». Man fastholde dette, og vogte sig altsaa for af de ovenanførte Tal at uddrage for absolute Konklusioner. Men selv med denne og med de øvrige fornødne Reservationer kan der fornuftigvis være nogen Tvivl om Fremgang, ja endog en betydelig Fremgang i de militære Sundhedsforhold.

Blandt de vigtigste «Hærsygdomme» — d. v. s. ikke Sygdomme, der kun forekomme blandt Soldater (saadanne kjendes ikke), men Sygdomme, som have en særlig Betydning for Hærene i Fred som i Krig — nævnes 37:

---

35 Both u. Lex, Handbuch 111 anfører i Afsnit XVIII endel militær og Mortalitets-Statistik.

36 Kealencyelopædie der gesammten Heilkunde. Herausg. v. Prof. Dr. A. Eulenburg. Wien u. Leipzig 1880 Bd. I, S. 490.

37 Afsnit XVII i ftoth u. Lex, Handbuch 111 S. 257—410 og Artiklen «Armeekrankheiten» af Stabslæge Dr. Wolzendorf i anf. Real-Encyclop. d. ges. Heilkunde« I, S. 489 fg. — Og specielt om Hjertesygdomme blandt danske Soldater: Dr. H. Prose how sky, statistiske og kliniske Bidrag til Hyppigheds og Aarsagsforholdene samt Karakteristiken af Hjertesygdomme Soldater, Afhandling for Doktorgraden i Medicinen. 1880. — Paa alle tre Steder findes omfattende og hos de tyske Forfattere tillige adskillig Statistik.

Phthisis. Blandt Armeernes Fredssygdomme skal Phthisis være den. der hærger stærkest. De akute Sygdomme ere vel dem, der anrette de største Ødelæggelser men disse Sygdomme komme og gaa, svulme op til Epidemier, for derefter atter at forsvinde for en Tid; — Phthisis derimod er «en stadig Gjæst». Dødeligheden for denne Sygdoms Vedkommende i de sidste Decennier taget betydeligt af i de fleste Hære, — men neppe paa Grund af nogen Aftagen af selve Sygdommen, fordi de af den angrebne Soldater nu mere end tidligere udskilles af Hærene i Tide. Dr. W. anfører A. følgende Tal: Der døde af Phthisis:

Men, som sagt. denne Nedgang betyder ikke nogen Aftagen af Sygdommen: den Hær, der mest bestræber sig for at udskille alle dem, som have Lungesygdomme eller som have Udsigt til at blive lungesyge, vil ogsaa trykke sin Phthisisdodelighed ned til den laveste Brøk,

---

37 Afsnit XVII i ftoth u. Lex, Handbuch 111 S. 257—410 og Artiklen «Armeekrankheiten» af Stabslæge Dr. Wolzendorf i anf. Real-Encyclop. d. ges. Heilkunde« I, S. 489 fg. — Og specielt om Hjertesygdomme blandt danske Soldater: Dr. H. Prose how sky, statistiske og kliniske Bidrag til Hyppigheds og Aarsagsforholdene samt Karakteristiken af Hjertesygdomme Soldater, Afhandling for Doktorgraden i Medicinen. 1880. — Paa alle tre Steder findes omfattende og hos de tyske Forfattere tillige adskillig Statistik.

og i denne Retning gjøres der netop kraftige Bestræbelser.Den
fuldkomne Undersøgelse af Rekruterne
vil dog aldrig ganske kunne forhindre, at der udskrives
Mandskab, der senere viser sig uskikket til Militærtjeneste;at
sig ved dette Mandskab saa vidt
muligt er ligesaa meget i selve Hærens som i de PaagjældendesInteresse,
og i de omhyggeligt behandledeHære
det da ogsaa jævnlig, at Tallet paa
dem, der udskilles formedelst Anlæg til Lungeaffektionerer
større end Tallet paa dem, der udskilles,fordi
alt have Sygdommen udviklet. — Efter
Wolzendorfs Angivelser lider Fodfolket mest, derefter
Artilleriet og mindst Rytteriet af Phthisis. For Fodfolketer
den svære Bepakning og de anstrengende
Marcheture, der ere saa farlige. Tidligere var Garden
særlig udsat: ofte mindre gode Garnisonsforhold (i de
store Byer), og ofte en mindre ligelig Udvikling af
Aandedrætsorganerne hos de høje Folk. — Det bedste
Forebyggelsesmiddel mod Phthisis er et omhyggeligt
Udvalg af Rekruter; kun fuldkomment sundt Mandskab
bør optages. Endvidere er den militære Sundhedspleje
naturligvis af største Betydning. I og for sig — hævder
Dr. W. — er Militærtjenesten, med en systematisk, ikke
for hastig Uddannelse, naar Mandskabet er godt, den
allerbedste Prophylaxis imod Phthisis, naar blot Kost^
Beklædning og Bolig fyldestgjøre Hygiejnens Fordringer.
Ikke for overfyldte, veludluftede og støvfri Boliger maa
søges indførte, — og betydelige Fremskridt have faktisk
ogsaa fundet Sted i denne Retning. Men hvad der er
af særlig Vigtighed: Opholdsværelsernes Adskillelse fra
Sovesalene i Kasernerne har hidtil endnu kun i faa
Hære (Sachsen) ladet sig konsekvent gjennemføre.
De øvrige Sygdomme i Aandedrætsorganerne have i
Sammenligning med Lungesvindsot kun en underordnet
Betydning.

Tyfus. Den næstværste Fredssygdom er Tyfus, der imidlertid optræder meget varierende i de forskjellige og til forskjellige Tider. Det er navnlig det unge Mandskab, der endnu ikke har vænnet sig til de ny Forhold, som angribes af denne Sygdom. Daarlige Kaserneforhold bære en god Del af Skylden for denne Sygdoms Udbredelse,

Plettyfus. Plettyfus (Krigspest, Lejrfeber, ungarsk Syge etc.) spiller ikke nogen videre Rolle for Fredsarméer, har medtaget mange krigsførende Hære haardt. Allerede under den peloponnesiske Krig forekom siges der. Efter Andre skal den dog først være sikkert konstateret i den Pest, der i 1486 hjemsøgte den Katholskes Hær. I det 16. og 17. Aarhundrede taltes der meget om den «ungarske Syge», som man kaldte den. Særligt farligt var det, at de ofte helt igjennem smittede Lejetroppehære opløste sig efter et Felttogs Tilendebringelse og nu førte Sygdommen sig rundt om i alle Lande. Senere førte de napoleonske Krige den ud over næsten hele Evropa. Ved Belejringen af Torgau 181;—14 døde i Løbet af nogle Maaneder 30,000 Mand af denne Sygdom, saa at knap 5000 af de Belejrede skaanedes. Senere forsvandt Sygdommen næsten ganske, indtil den under Krimkrigen brød løs. I enkelte tyske Provinser har den i de sidste 3 Decennier sat sig fast, og bringes derfra af og til ind i Hæren. Den ndvikler sig aldrig spontant i Hærene, men bringes ind i dem ved Smitte. I Fredsarmeer sætter den sig aldrig fast, men kan derimod det i Krigsarmeer, naar særlige Momenter, saasom usunde klimatiske Forhold, Strabadser. Sammenhobning store Masser i snævre, smudsige Rum etc. ere tilstede.

Kolera. Kolera er for Hærene ligeledes væsenlig

en Krigssygdom. I Fredstid ere Hærene ligeoverfor denne Sygdom stillede omtrent som Civilbefolkningen paa vedkommende Garnisonssted, om end Kaserneringen letter Sygdommens Udbredelse. Men i Krigstid have Hærene lidt umaadeligt ved den. Den russisk-polske Krig, 1830, førte den fra Rusland over Polen til Preussen,og videre til Frankrig, England, Amerika osv. Franskmændene bragte den 1854 fra Marseille til Galipoli og Varna, derfra til Dobrudscha, Krim og flere Steder ved det sorte Hav. I 1866 førte Preussen den ind i Måhren og Bohmen.

Blodgang. Blodgang har under Krigsforhold tilføjet Hære overordenlige Tab. I Krigen 1870^—71 led den tyske Hær heraf, og Sygdommen, der indtil da væsenligt var optraadt som Krigssygdom, har siden denne Krig ogsaa i Fredsaarene anrettet nogen Skade.

Koppper. Kopper anrettede tidligere langt større Ødelæggelser i Hærene end i vor Tid. Fra de senere Krige er navnlig at mærke den voldsomme Koppeepidemi Franskmændene, især de franske Fanger, 1870^—71 bragte ud over Evropa. Under Krigen døde i den tyske Hær 0,2 o p. M. af Kopper, — hvorimod den franske Hær alene under Paris's første Cernering ofrede 67,6 p. M. til denne Sygdom. I det andet Halvaar 1871 havde den preussiske Hær 799 Koppepatienter, 44 pCt. døde; i det næste Aar 617 Syge med kun 7,7 pCt. Døde. Og i det derefter følgende var Sygdommen fordreven.

Malaria. Malariafebrene høre til de vigtigste Hærsygdomme, i Fredstid som i Krigstid. De Allierede paa Krim og Nordamerikanerne i Secessionskrigen led umaadeligt af dem.

Skørbug. Den første Hær, der vides at have
lidt under Skørbug, er Ludvig den Helliges 1250.

Oftest optræder den epidemisk i krigsførende Hær (de Allierede paa Krim, Nordamerikanerne osv.); men den optræder ogsaa i Fredsarmeer, sporadisk eller epidemisk; i enkelte Garnisoner hersker den endemisk. Fugtigt Vejr, legemlig Svaghed, store Anstrengelser, daarligt Drikkevand, Mangel paa god vegetabilsk Føde ere Aarsager.Paa søgte Soldaterne at beskytte sig mod Sygdommen ved at spise Salat af Løvetand og Ræddiker,overhovedet Vegetabilier.

Hjertesygdomme. Blandt udenlandske Hære. der lide betydeligere Tab ved Sygdomme i Cirkulationsorganerne,særlig Hjertet, nævner Dr. Wolzendorf den engelske. For Danmarks Vedkommende har Dr. Proschowsky undersøgt Forholdet i den ovenciterede Doktordisputats. Materialet har Dr. P. hovedsagelig hentet fra det i Viborg garnisonerende Fodfolk, der rekruteres fra Befolkningen i Viborg-, Ringkjøbing- og Thisted-Amter. Hans Statistik strækker sig over Tiaaret186 ^—78, og omfatter 5577 Individer, der i dette Tidsrum vare til Soldateruddannelse i Viborg; men da Dr. P. kun i nogle Aar af det nævnte Decennium var Militærlæge i Viborg, har han selv kun kunnet observereomtrent af Mandskabet, og med Hensyn til den øvrige af ham selv ikke observerede Halvdel har han neppe kunnet være i Besiddelse af fornødne Data til derpaa at kunne bygge Resultater af Betydning tor den foreliggende Sag. I statistisk Henseende var hans Materiale for lille, og i den statistiske Behandling af det — særlig med Hensyn til den Maade, hvorpaa han benytter det til Jævnførelser med Civilbefolkningens Forhold og de militære Forhold udenfor Viborg — har han gjort sig skyldig i saadanne Fejl, at hans Resultateri Fald i statistisk Henseende ikke have noget videre Værd. Forøvrigt har han ved sin Undersøgelse forsøgt at paavise: at de traumatiske Hjertesygdomme

ere hyppige blandt Soldater, dernæst hvorfor de optræde fortrinsvis blandt dem, og endelig hvorledes de ytre sig. Hvad der nu bør gjøres i therapeutisk Henseende, naar Sygdommen er optraadt (Ro, Regimen etc.), eller — hvad bedre er — i præventiv Henseende for at forhindre den i at optræde, drøfter han ikke; men han antyder i al Korthed, at Forhold saasom: heldigere Udrustning, lettere Bepakning, hensigtsmæssigereofficielt Forplejning, Forandringer i visse Øvelser, Udskrivning i en ikke for ung Alder, længere og derfor mindre koncentreret Tjenestetid, mere sukcessivt forøgende, altsaa mindre forcerende Uddannelsessystem,exaktere med Hensyn til Legemsproportionerne, rigorøsere Sessionsbedømmelse med Hensyn til Helbredsdueligheden etc. — maaske vilde kunne forskaffe Staten et sundere, stærkere og mere durabelt Soldaterstof.

Hede og Solstik³⁸. Naturligvis er det navnlig i de varme Lande, at Soldaterne styrte under Heden eller (ved Solstraalernes umiddelbare Indvirkning) faa Solstik; men ogsaa under nordlige Bredegrader kjendes hede, lumre, vindstille Dage, der kræve deres Ofre blandt Soldaterne, især det tornysterbærende Fodfolk.

---

38 Tidsskrift for Krigsvæsen 1 869.

hedenikkemarcheret mere end 12^—1500 Alen, førend Grøfterne langs Vejen begyndte at fyldes med gispende og daanefærdige Stakler. Den hele Styrke opløste sig efterhaanden i en lang Hale af Marodører og Efternølere,og maatte inden kort Tid opgives som mislykket. Det var hverken Træthed og Udmattelseeller paa Mad og Drikke, der bragte Folkenetil kort efter deres Middagsmaaltid, og i et almindeligt Bøsseskuds Afstand fra Lejren at falde fra i hundredevis; det var ene og alene Heden og Solens glødende Straaler, der overvældede dem»³⁹.

Ægyptisk Øjensygdom. Ophthalmia mil it ar is, den smitsomme Øjenbetændelse, udviklede sig under JS^Tapoleon I.s ægyptiske Expedition til en farlig Armésygdom, af de hjemvendende Tropper indbragt i Frankrig og senere gjennem de napoleonske Felttog overført til andre Hære. Navnlig i dette Aarhundredes andet Decennium var den ondartet og medførte i et stort Antal Tilfælde Blindhed paa det ene eller paa begge Øjne; men ogsaa i senere Tider kræver den i næsten alle Hære regelmæssigt sine Ofre 40.

Som ovenfor bemærket ere blandt disse «Hærsygdomme*de de epidemisk optrædende dem, der paa den mest iøjnefaldende Maade gjøre Ravage i Hærene (især da under og efter Krigene): men de Sygdomme,der Stadighed tære paa Hærenes Kraft, have deres særlige Interesse deri, at deres Aarsager maa søges i de Forhold, hvorunder Soldaten regelmæssigt

---

39 Tidsskrift for Krigsvæsen 1871. S. 397.

40 Til Danmark bragte Tyskerne den i 1848. Dens Historie i Danmark er beskreven af Djørup. Bendz m. Fl.

lever og arbejder saavel som i selve hans Arbejde 41. At kjende Aar sagerne er i alt Fald Betingelsen for at kunne arbejde paa, at Sygdommene holdes indenfor snævrere Grænser, — men Reformernes Mulighed er rigtignok ingenlunde dermed given. Militærlægen har at udfinde Sygdommens Rod og at paavise Midler, hvorvedden oprykkes; — men om og hvorvidt Midlernelade bringe i Anvendelse, det er han ikke ene om at bestemme. Mieux vaut prévenir que guérir, hedder det; — men i mange Tilfælde er Militærlægen ligefrem afskaaren fra prévenir og maa udelukkende holde sig til guérir; — og i atter andre Tilfælde kan han ikke engang dette sidste.

Om Dødeligheden i selve Krigene indeholde de statistiskeHaandbøger (Kolb, Hausner, Haushofer, ogsaa Roth-Lex etc.) endel mer eller mindre paalidelige Data, af hvilke vi ganske exempelvis skulle anføre nogle. Ogsaa Alexander von Oettingen har i sin berømte Moralstatistik en Paragraf om Krigen og dens Ofre 42.

Den franske Republiks og det første franske Kejserdømmes Krige siges i alt at have kostet 5V2 Millioner Mennesker Livet eller aarlig omtrent 240,000. I 113 af evropæiske Hære førte Krige fra 1815—1863 siges 2,148,000 Evropæere og 614,000 Ikke- Evropæere at have ofret Livet. Alene Krimkrigen bortrevover Million. Men ogsaa siden 1863 er der ført en Række af Krige. Den første af dem, den

---

41 Eofch und Lex. Handbuch 111.

42 Oettingen, die Moralstatistik in ihrer Bedeutung lur eiue Socialethik. 3. vollst. umgearb. Aufl. Erlangen 1882, §58 (i Afsnittet «das Verbrechen des Mordes als Au s drue k ei 11 or Collectivschuld».

dansk-ty ske, 1864, kostede alene den lille danske Hær 2827 Mand, hvilket er over 5 pCt. af den aktive Hærs Maximumsstørrelse 43. I den næste, den preussisk-østrigske,1866, alene det preussiske Mennesketab 10,877 Mand eller 3,_ih pCt. af Hærstyrken44, paa østrigsk Side var Tabet langt større. I den derefter følgende, den fransk-ty ske, 1870 — 71, mistede Tyskerne 44,752 Mand eller 5 pCt. af Hærstyrken,medens Tab var adskilligeGange Saa fulgte den tyrkisk-montenegrinskeKrig, den tyrkisk-serbiske, 1876, og den russisk-tyrkiske 1877^—78, hvor Tabene var meget store, men überegnelige. Endnu mindre lader der sig opstille nogen Tabsstatistik for de væbnede Opstande i Spanien, Bosnien og Herzegovina, Bulgarien osv. eller for de uafladelige Krige udenfor Evropa.

Bedst bearbejdet er Tabsstatistiken for den tyskfranskeKrig,

---

43 Cohen. Krigen 1864 og de Faldnes Minde, beregner nemlig ifølge de danske Tabslister: der faldt og døde: 109 Officerer 15 Officersaspiranter 1257 faldne og savnede Underoff. og Menige 763 Saarede og senere døde 683 døde af Sygdomme 2827 Oberstløjtnant Dalberg, i Falbe Hansen og Scharlings Danmarks V, S. 180, angiver, at efter en ved Generalstaben Bearbejdelse af Styrkelisterne var d. 1. April 1864, da Hæren var talrigst, den aktive Hærs Kombattant- Styrke : 1087 Officerer 51,395 Underoff. og Menige 52,482 Benyttes disse Tal faas da følgende Tabs-Procenter: af Officerer (og Off.-Asp.) faldt og døde 11,4₁ pCt. - Underoff. og Menige — — 5,2 6 — - hele den aktive Hær — — 5,₃₉ —

44 Zeitschr. d. pr. stat. Bur. 1872.

franskeKrig,1870 — 71, d. v. s. for Tysklands Vedkommende. Det er den tidligere Chef for det preussiskeStatistiske Dr. Engel, der har Fortjenestenheraf. sin Afhandling om denne Sag 45 skriver han: «Blandt alle Krigens Ofre ere Menneskeofrene — selv bortset fra det etniske Synspunkt — de kostbareste.. . Ved Opgjørelsen af en Generations Aktiva og Passiva maa fremfor Alt Menneskene regnes med. De levende Mennesker repræsentere i Kraft af den Opdragelseskapital,der bleven bekostet paa dem, i Virkelighedenet af en saadan Størrelse, at enhver anden saglig Værdi ved Siden deraf svinder ind til en Übetydelighed, — et Aktiv, ligeoverfor hvilket Udgivelsenaf Kapital staar som det fra de foregaaende Generationer overtagne Passiv. Lider Aktivet Skade, tilintetgjøres det ganske eller for en Del, inden hint Passiv kunde blive amortiseret, saa bliver dette dog bestaaende, og maa i den Grad, i hvilken det ikke kan amortiseres, føres til Bogs som Tab. Og dette kan under særlige Omstændigheder betyde en Stats eller et Folks fuldstændige Ruin.» Relativt gunstigt stiller nu for Tysklands Vedkommende Tabskontoen sig i K r i g e n 1870 — 71; for Frankrigs Vedkommende lader den sig ikke saa nøje fastsætte 46. Den samlede Sum af Dødsfald(Dødsfald Følge af Saar og som en Følge af «Sygdom» under Felttoget medregnede) var:

---

45 Zeitschr. cl. pr. stat. Bur. 1872.

46 Exempelvis anføre vi at. efter officielle Kilder, var Dødeligheden i Paris under Belejringen tre Gange større end den normale. En Forklaring af Aarsagerne hertil (stærkt sammenpakket Befolkning, streng Kulde, Koppeepidemi, Sundhedspoliti, utilstrækkelig Ernæring) i Streffleurs Oesterr. militar. Zeitschrift 1880 I—II, S. 276 tg.

Dertil kom 4009 «Savnede», saa at ialt 44,752 Mand eller 5 pCt. af den til 900,000 Mand beregnede Styrke ofrede Livet. Dette er noget mere end en Tredjedel af Tallet paa de Saarede (112,336 Personer). Paa Valpladsen af «Døde» ikke mere end 17,572. Det samlede Tab fordeler sig meget forskjelligt mellem de enkelte Troppearter og de forskjellige Charger. Naar vi se bort fra de Savnede (0,4 5 pCt.), stiller efter Engels Beregning Forholdet sig saaledes for de forskjellige Charger:

Paa 100,00 Mand af Hærstyrken kom følgende
Dødsfald i Krigen 1870—71:

Efter denne Beregning maa det samlede Tab anslaastil Promille af Tysklands hele Befolkning, eller til lidt over 2 Promille af den tyske mandlige Befolkning.Naar Tab sammenlignes med, hvad Koleraepidemieni kostede, saa viser det sig, at selv

en saa voldsom Krig som den tysk-franske krævede færre Menneskeliv end hin hærgende Sygdom. Efter Engels Beregning (i Zeitschr. d. preuss. statist. Bureaus 1869) rasede Koleraen ganske vist tre Gange værre blandt Soldaterne i Felten (1866) end i Berlin; — men i den store By skaanede hin Sygdom ikke en eneste Aldersklasse, ja rasede voldsomst i Børnealderen, især i de alleryngste Aldre, hvor den bogstaveligt talt decimerede.Efter Statistiken beretter om Dødsfødslerog i Barnealderen, synes det da — udbryder Alexander von Oettingen — übetinget farligere at blive født end at staa i Kugleregnenved

Yi have altsaa i de ovenanførte Tal en Bekræftelse paa, at selv i saa blodige Krige som den fransk-tyske bliver kun en meget lille Brøkdel af den hele Befolkning Valpladsen. Men vi have tillige i denne Krigs Statistik en Illustration til den ovenfor fremsatte Bemærkning, det er Kvaliteten mere end Kvantiteten der maa tages i Betragtning. Det er Befolkningens bedste, kraftigste Mænd, der ofre deres Liv. Dr. Engel har til Belysning af dette Forhold anført Følgende: gende:Af 10,000 Levende døde

Dividerer man Militærdødeligheden i Krigen med
det sædvanlige Dødelighedstal, faar man da en Brøk,
der udsiger, hvor langt større Livsfaren hist er. Sætter

man den sædvanlige Livsfare i Fredstid = 1,00, bliver
den relativt større Livsfare i Krigen 1870—71 saaledes:

Særdeles gunstigt stillede i denne Krig Sygdomsdødeligheden blandt de Militære; den var for Officererne endog faktisk mindre end i Fredstid, og kun blandt Soldaterne, der jo maa gjennemgaa større Strabadser, større. For de ovenanførte Aldersklasser var den gjennemsnitlige Sygdomsdødelighed

For Officerer stillede Forholdet sig saaledes mærkeligt Soldaterne derimod forlod sjeldnere Lazaretherne — til Gjengjæld udsætte, som vi ovenfor saa, Officererne. især Løjtnanterne, sig langt mere for Kugleregnen.

Statistiken over Faldne og Døde kunde man vel supplere med en mer eller mindre omfattende Statistik over de overlevende Invalider⁴⁷; — men heller ikke et saadant Supplement vilde sætte os i Stand til virkeligt at kunne bedømme Krigens Indflydelse paa BefolkningensLiv. Evner og Kræfter ere gaaede tilgrundei Statistiken har ikke noget fyldestgjørendeSvar.

---

47 Dr. med. A. Hannover. Invaliderne fra Krigen 1864. i Ugeskrift Læger. 2 R. Bd. 43 (1865) S. 313 fg.

gjørendeSvar.Hvorledes har Nød og Elendighed, Sygdomog bredet sig blandt dem, der i Krigen mistede deres Forsørgere, eller hvis Forsørgere i Krigen mistede deres Arbejdsevne, ganske eller tildels? Statistikensvarer helt ud, den giver kun en Del af Svaret; den sætter os derfor i Virkeligheden ikke i ?Stand til at udmaale, i hvilken Grad Generationens «Aktiver« led Skade i Krigen.

Man kunde vel paa en anden Maade henvende sig til Statistiken. Man kunde spørge, hvilken Plads Krigsaarene de nærmest følgende Aar indtage med Hensyn til Befolkningens Ægteskabsfrekvens, Fødsler og Dødsfald. Exempel paa, hvad Statistiken i denne Retning oplyse, skulle vi for Danmarks Vedkommende henvise til Aaret 1864 48. Herud fra vil man i større eller mindre Omfang kunne analogisere.

I de tyve Aar 1850—69 udgjorde Vielsernes
Antal i Danmark

---

48 Statistisk Tabelværk, 3 E. 25 Bd.

Det er de to Krig sa ar, der i denne Række staa med de laveste Tal; særlig Aaret 1864 har et saa lavt Tal, som i lange Tider ikke har været kjendt; men strax det følgende Aar tager Befolkningen Revanche, og 1851 og 1865 staa med de højeste Vielsestal.

For Fødsler og Dødsfald nævne vi Tallene i de ti
Aar 1860—69.

Der fødtes i Danmark

Det ringeste Antal Fødsler har 1864; strax det følgende Aar er der en betydelig Fremgang; og til Vielsernes Maximum i 1865 svarer Fødslernes Maximum i 1866. Og ganske interessant er det at se, at dette Aar 1866, der gjennem sine talrige Fødsler noget skulde bøde paa det betydelige Befolkningstab, Krigen bragte, navnlig udmærker sig ved Talrigheden af Drengefødsler.

Dødsfaldenes Antal var

Krigen og dens Følger afspejle sig tydeligt i disse Tal: med et Ryk gaar Dødsfaldenes Antal op fra 32,000 i 1863 til 41,000 i 1864; og dog er Tallet af Dødsfald for dette Aar for ringe angivet, idet ikke alle de i Krigen faldne og i de afstaaede Landsdele jordede Soldater medregnede; uagtet Tallet saaledes er noget for lavt angivet, er det dog over 14 pCt. større end Gjennemsnitstallet for hele Tiaaret. Det fortjener at bemærkes, at Forholdet mellem mandlige og kvindelige Dødsfald stillede sig saaledes:

Derefter kan det vel antages, at Aaret 1865 endnu var paavirket af Krigens mere umiddelbare Følger, forsaavidt endnu har stor Overvægt blandt Dødsfaldene, man med Hensyn til begge Kjøns samlede store Antal af Bortdøde nærmest maa tænke paa de indirekte Eftervirkninger, de epidemiske Eftervirkninger, forstyrrende Indvirkninger paa de økonomiske sikkerlig ikke mindre paa Kvindernes end paa Mændenes.

Fortsættes.