Ind- og Udvandring til og fra Danmark 1820—82. *)

iVledens der i de senere Aar, efter at der ved Lov af 1. Maj 1868 var bleven etableret en Kontrol med UdvandrernesBefordring, tilvejebragt statistiske Oplysninger, dog kun af temmelig summarisk Art, om Udvandringen fra Danmark, foreligger der endnu ikke nogensomhelst direkte Oplysning om Indvandringerne hertil fra Udlandet.Oplysninger saa vel som om Udvandringernefør kunne saaledes kun indirekte bringestilveje, saa vidt som der af de øvrige Oplysningerom kan uddrages visse Slutninger. For saa vidt saadanne kunne udledes af den Forskjel, som der viser sig imellem Befolkningens Tilvæxtfra til Folketælling og den Tilvæxt, der vilde være Resultatet af Fødslernes Overskud over Dødsfald, maa det imidlertid erindres, at man herved kun faar oplyst, hvor meget Indvandringen har overstegetUdvandringen omvendt, men ikke de absoluteTal

---

*) Fragment af »Danmarks Statistik«, I, Andet Afsnit: Befolkningsstatistik.

luteTalfor hver især. Derimod indeholdes i de siden 1850 tilvejebragte Oplysninger om Befolkningens Fødestedernogen til at bedømme Indvandringens Betydning, skjøndt dens virkelige Omfang heller ikke herved oplyses. Og for Udvandringens Vedkommende kan et Supplement til vore egne højst mangelfulde Data findes i de fra de nordamerikanske Pristater foreliggendeOpgjørelser Indvandringen til dem; men det maa herved erindres, at Udvandringen til Amerika, der i de senere Aar spiller Hovedrollen, netop i tidligereTider af underordnet Betydning og saaledes kun angiver en enkelt Del af den samlede Udvandring til Udlandet.

Alt, hvad der herefter kan oplyses om Ind- og Udvandring før 1869, er da Følgende: Fra 1801-40 tiltog Befolkningen Kongerigets daværende Territorium ved Fødslernes Overskud over Dødsfald med 356,376, medens der fra Tællingen 1. Febr. 1801 til den af 1. Febr. 1840 viste sig en Tilvæxt af 357,347; Forskjellen — et Overskud af 971 Personer, der altsaa skulde være Eesultatet af Indvandringens Overvægt over Udvandringen — er i Forhold til den lange Aarrække aldeles forsvindende. Fra 1840—60 var Fødselsoverskudet ialt 309,760, medens Befolkningen ifølge Tællingerne voxede med 317,524; i disse 20 Aar skulde altsaa Indvandringen have givet et Overskud af 7,764 over Udvandringen. I det Enkelte fordeler dette Overskud sig saaledes (Tællingen i 1850 maa her forbigaaes paa Grund af dens Mangler):

Det ses saaledes, at i Aarhundred ets første Halvdel— lige til 1855 — have Ind- og Udvandringerpaa Nærmeste balanceret, idet Befolkningen i disse 54 Aar kun er voxet med 1034 Personer (i aar ligt Gjennemsnit kun 20 Personer) mere, end Overskudet af Fødte over Døde i samme Tid har udgjort. Desuagtet har der ganske sikkert fundet baade Ind- og Udvandringer Sted; men der er al Grund til at antage, at begge Dele ikke have havt noget særdeles betydeligt Omfang. Paa den ene Side vides det, at der i Tidsrummet 1820^—50 til de amerikanske Fristater er indvandret ca. 1700 Danske; paa den anden Side blev det i 18 50 oplyst, at 2,i pCt. af den daværende Befolkning eller 29,261 Personer vare fødte udenfor Kongerigets Grændser; disse maa altsaa i Tiden før 1850 være indvandrede her til Landet. At denne Indvandring har strakt sig over et længere Tidsrum,tør antages; men det er selvfølgelig umuligt at sige, paa hvor mange Aar den fordeler sig, saa vel som, hvor mange der yderligere ere indvandrede i Tidsrummet 1801—50, men døde før 1850 — eller atter hjemvendte, i hvilket Fald de jo baade tælle som Indvandrede og Udvandrede. Af det hele Antal vare imidlertid ikke mindre end 16,578 fødte i Bilandene samt de da til det danske Monarchi hørende HertugdømmerSønderjylland, og Lauenburg, og det tør vel antages, at omvendt en ikke ringe Del af det omtrent lige saa store Antal Udvandrede have taget Bopæl i disse Landsdele, der ere forblevne under den danske Konges Scepter. Der er saa meget mere Grund til at antage dette, som af nævnte Tal ikke mindre end 12,388 vare fødte i Sønderjylland; da atter ikke mindre

end næsten 5000 af dem (4994) havde taget Ophold i de sydligste, umiddelbart op til Sønderjylland grændsende,Distrikter Jylland, synes der særlig for denne V6V₆ af de Indvandredes Vedkommende kun at have været Tale om en Omflytning af samme Art, som i stort Omfang foregaar indenfor selve Landet, ja, indenfor hver enkelt Landsdels Grændser. Af de øvrige Indvandredevare

hvorved endnu maa erindres, at i alt Fald en Del af de i Norge fødte Personer kunde være kommen her til Landet paa en Tid, da Norge endnu var en Del af det danske Monarki, i hvilken Henseende det fortjener at fremhæves, at en forholdsvis betydelig Del (3492) tilhørte Aldersklasserne over 40 Aar, og at atter særlig Aldersklassen over 60 Aar var uforholdsmæssigt stærkt repræsenteret (1646), hvilket faar saa meget større Betydning, som den overvejende Del af de svenske Indvandrere vare Tjenestekarle og -Piger, der altsaa tilhørte yngre Aldersklasser. Muligt er det endog, at Adskillige af de »i Norge Fødte« i Virkeligheden vare af dansk Herkomst, nemlig Børn af danske Embedsmænd, havde været ansatte i Norge.

Selv om det nu erindres, at Antallet af Indvandredemaaske have vist sig større i et andet Aar end netop i Krigsaaret 1850, da vel adskillige Tydskere havde forladt Kongeriget, vil det dog af det Anførte fremgaa, at der er al Grund til at antage, at den —

— hinanden opvejende — Ind- og Udvandring i Aarhundredetsførste for den langt overvejende Del kun var en Omflytning imellem Grændsedistrikter eller imellem Lande, der udgjorde Dele af samme Monarehi.Den Udvandring har da i hele dette Tidsrum været særdeles ringe — hvorpaa da ogsaa en gjennemsnitlig aarlig Udvandring til Amerika af knap 60 Personer tyder.

At der i Tiaaret 1845_—55 fandt en lidt større Udvandring end Indvandring Sted, forklares let dels af, at et større Antal Danske efter Krigens Tilendebringelse 1850 fandt Anbringelse i Hertugdømmerne, særligt Sønderjylland, dels derved, at der i Aaret 1854 indvandrede henved 700 Danske*) til de amerikanske Fristater.

I Femaaret 1855_—60 derimod tiltog Antallet af Indvandrede betydeligt, idet Tællingen i 1860 udviste 7704 Personer flere, end der efter Fødselsoverskudet i 1854^—59 skulde være. At denne Indvandring — som altsaa i Virkeligheden har været saa meget større, som den desforuden har dækket den i disse Aar stedfundne Udvandring, der alene til Amerika bortførte henved 2500 Personer*) — for den langt overvejende Del er kommen fra Hertugdømmerne, gjøres sandsynligt derved, at der omvendt i disse fandtes henved 20,000 Personer færre, end der efter Fødselsoverskudet skulde have været. Imidlertid er der utvivlsomt i dette Femaar ogsaa kommet nogen Indvandring fra Sverige; dog synes denne

---

*) At der under Betegnelsen »Danske« i dette Tidsrum ogsaa er bleven indbefattet endel Udvandrere fra Hertugdømmerne, er vel ikke umuligt.

Indvandring først at have antaget noget større Dimensioneri
følgende Aar.

Fra 1860 forandrer Forholdet sig: Udvandringerne tiltage nu saaledes, at de ikke übetydeligt overstige Indvandringerne. I Tiaaret 1860—70 var Tilvæxten 9644 mindre end Fødselsoverskudet og i Tiaaret 1870^—80 endog 39,530. For førstnævnte Tiaars Vedkommende maa dog erindres, at den stedfundne Forandring i Tællemaaden., hvorved de midlertidigt Fraværende ikke længer taltes med, kan have medført, at Folketallet i 1870 viste sig noget mindre, end det vilde have gjort, om man havde fulgt de samme Regler som i 1860. Paa den anden Side maa det ogsaa erindres, at nu selv Rejsende, der kun ganske midlertidigt opholde sig her, tælles med, naar de tilfældigvis opholde sig her paa Tællingsdagen. Imidlertid udvise de amerikanske Indvandringslisteren fra Danmark i dette Tiaaraf det Dobbelte af det savnede Antal, nemlighenved Personer; alene denne Udvandring forudsætter da, naar man holder sig til den ovenanførte Differents imellem Fødselsoverskud og virkelig Tilvæxt af henved 10,000, en Indvandring af 8 å 9000 Personer — altsaa lige saa stor som i det foregaaende Tiaar; men da der jo maa regnes paa nogen Udvandring ud over den til Amerika — navnlig af Tydskere under og efter Krigen i 1864_—, maa de Indvandredes Tal snarest forudsættes endnu større. Herpaa tyder ogsaa den Omstændighed,at af de udenfor Danmark Fødte ved Tællingen i 1870 viste sig at være ca. 52,800 eller ca. 23,200 større end ved Tællingen i 1850 — hvad der jo godtgjør. at mindst det sidstnævnte Antal maa være indvandret i 1850_—70, da vel adskillige af de

Indvandrede i samme Tidsrum ere døde — i alt Fald af de før 1850 Indvandrede. Da der altsaa fra 1850—70 var en Tilvæxt, sonl var 2370 mindre, end den eftef Fødselsoverskudét skulde være, og da i samme Tidsrum dog maa være indvandret mindst benved 24,000 Personer,maa ca. 26,000 Personer være udvandrede i disse 20 Aar, hvoraf vel mindst 20,000 maa komme paa Tiaaret 1860—70.

For Tiaaret 1870^—90 endelig foreligger der virkeligestatistiske vedrørende Udvandringen; men disse angaa kun de Personer, der ere befordrede til fremmede Yerdensdele ved autoriserede Udvandringsagenteri til Lov 1. Maj 1868 samt de Mormoner,der 1873—79 ere afrejste i samlede Selskaber fra Kjøbenhavn til England for derfra at befordres til Amerika. Antallet af Udvandrede, der herved ere konstaterede,udgjør 39,400 Personer; men det samlede Tal af Udvandrede maa antages at have været større, thi der savnedes ved Tællingen som anført netop kun dette Antal, uagtet der ogsaa maa være indvandret endel Personer. Fra Sverige opgives det saaledes, at der i 1870—79 er udvandret ikke mindre end 17,766 Personertil dog maa det maaske antages, at en Del af disse atter ere udvandrede herfra*), eventuelt vendte tilbage til Sverige. De Indvandredes virkelige Antal kan vel ikke bestemt konstateres; men da der i

---

*) Antallet af de svenske Udvandrere, som 1870—79 ere befordrede over Kjøbenhavn, svarer paa det Nærmeste til det anførte Tal af Svenske, der ere udvandrede til Danmark. Det maa dog utvivlsomt antages, at de Personer, der ligefrem udvandrede Amerika over Kjøbenhavn, i Sverige opføres som udvandrede til Amerika, ikke til Danmark.

1880 fandtes 63,449 Personer, der vare fødte udenfor Danmark, eller ca. 10,600 flere end i 1870, maa mindst det sidstnævnte Antal være indvandret til Danmark siden, 1870, da dertil endnu kommer saa mange, som svaretildet af Fremmede, der i dette Tiaar ere døde. Da der altsaa formentlig er indvandret ca. 11,000 Personer,, og der desuagtet savnes ca. 39,500, maa der være udvandretca. Personer i dette Tiaar.

Betragtes herefter Udvandringens Gang i hele Tidsrummet 1820^—80, saa vidt den kan belyses dels; ved amerikanske Data, dels ved de foranstaaende Beregninger, vi følgende Bevægelse fra Tiaar til Tiaar:.

Ifølge de amerikanske Lister oversteg de egentlige Udvandreres indtil 1850 kun i 6 Aar 100 og naaede kun én Gang over 400 (1833: 173, 1836: 416, 1837: 109, 1840: 152, 1846: 114, 1848: 210). Selv i Aarene umiddelbart efter Guldlejernes Opdagelse i Californien vides kun yderst Faa at være udvandrede til Amerika (1849 —53 tilsammen kun 77 eller i Gjennemsnit 15—16 om Aaret). Derimod tiltog Udvandringen pludselig fra 1854 ret betydeligt, formodentlig paa Grund af Mormonismens Optræden her i Landet, som det vil ses af følgende- Tal, hentede fra de amerikanske Indvandringslister:

Der udvandrede i disse 7 Aar dobbelt saa mange, som der var udvandret i de foregaaende 33 Aar. Endnu i 1861 holdt Tallet sig dog paa Hundreder — men fra 1862 begynder Udvandringen i større Stil, saa at der derefter kun i ét Aar (Krigsaaret 1864) udvandrede mindre end 1000 Personer. I de to Tiaar 1861—80 har derefter Udvandringen — indtil 1870 incl. til Amerika efter amerikanske Angivelser, fra 1871 den samlede Udvandring fremmede Verdensdele efter dansk Opgjørelse — beløbet sig til:

Af de i () ved Aarene 1869^—70 tilføjede Angivelser af Udvandrertallet efter dansk Opgjørelse ses, at de amerikanske Opgivelser, som det var at vente, ikke angivedet Antal af Udvandrere fra Danmark. Efter de danske Meddelelsers Beskaffenhed lader det sig ikke oplyse, hvor mange af de for Aarene 1871 —80 opførte Udvandrere der ere gaaede til Amerika, idet Sondringen

efter Bestemmelsessted omfatter alle — ogsaa fremmede
— Udvandrere fra Kjøbenhavn.

Den betydelige Stigning i Aarene 1868—69 — i hvilke Aar ogsaa Udvandringen fra Sverige og Norge naaer et foreløbigt Maximum — har vistnok havt sin Grund i disse Aars økonomiske Vanskeligheder her hjemme, der ogsaa paa anden Maade give sig tilkjende. Derimod falder den særdeles betydelige Stigning i Aarene 1872—73 — i hvilket sidste Aar Udvandringen var lige saa stor som i de 40 Aar 1820^—60 — sammen med et stærkt økonomisk Opsving her hjemme. Det store »Krach« i Amerika 1873 bringer imidlertid strax Udvandringen ned til mindre end det Halve, og efterhaanden Forholdene forværres, aftager den yderligere, med at Forholdene ogsaa her hjemme blive økonomisk vanskelige. Mod Slutningen af 70'erne linder en ny stærk Opgang Sted, der endog vinder i Styrke i de følgende Aar, idet Udvandrernes Tal var:

Selv i disse Aar gaaer dog Udvandringen ikke op til det Halve af Fødselsoverskudet, medens den i Sverige i Aarene 1867^—68 mere end opslugte dette, saa at Befolkningen Løbet af disse tre Aar aftog, og i Norge til samme Tid bragte Tilvæxten ned til et Minimum (1869 var Fødselsoverskudet 19,924 — Antallet af Udvandrere

Betydelig som Udvandringen fra Danmark har
været i de senere Aar, vil dog en Sammenligning med
Udvandringen fra Norge — der jo paa det Nærmeste

har samme Indbyggertal — og Sverige vise, at den forholdsvis ikke har havt noget stort Omfang — navnlig ikke saa stort, at det har kunnet formindske Tilvæxten i nogen følelig Grad.

Det ses af Tabellen S. 419, hvor langt betydeligere Udvandringen Norge og Sverige har været; medens den i Danmark i 1865—79 har bortført 15,₈ pCt. af Fødselsoverskudet, har den i Norge bortført 40 pCt. deraf og i Sverige 28,₄ pCt. Det maa herved endnu bemærkes, Udvandringen fra Sverige synes at have været noget større end her angivet; thi Tilvæxten har i Aarene 1865_—79 kun været ca. 508,000, medens den efter de her anførte Tal skulde være 522,000, og for Aaret 1880, som her udviser en Tilvæxt af 9,400, udvise en Formindskelse af ca. 13,200. Og dog omfatter Angivelsen af Udvandrernes Tal for Sveriges Vedkommende ogsaa dem, der udvandre til Danmark, Norge og Tydskland. For Norges Vedkommende der derimod været nogen Indvandring, idet Tilvæxten i 1866—80 har været ca. 12,000 større, end den efter Differentsen imellem Fødselsoverskud og Udvandrede være. For Danmarks Vedkommende er det foran paavist, at for saa vidt der tør antages at være udvandret en Del flere, end der er konstateret, saa er dette Overskud paa det Nærmeste — og endog mere — opvejet af Indvandring, saa at den virkelige Tilvæxt paa det Nærmeste svarer til Fødselsoverskudet

-f- det opgivne Antal Udvandrere; dette var nemlig
ca. 265,000, medens den virkelige Tilvæxt
samme Tidsrum var ca. 270,000.

Den siden 1869 tilvejebragte Udvandringsstatistik
giver kun meget faa og summariske Oplysninger om

Udvandrerne, idet disse ikke engang ere sondrede i Aldersklasser, men kun i Mænd, Kvinder og Børn under 12 Aar. Antallet af de med Udvandringskontrakt forsynede Personer fordeler sig saaledes:

Det ses heraf, at der udvandrer næsten dobbelt saa mange Mænd som Kvinder; og at Børnenes Antal kun er lidet mindre end disses. Forholdet er temmelig konstant det hele Tidsrum. Af Udvandrerne havde i Alt 7940 eller 13 pCt. hjemme i Kjøbenhavn, saa at Udvandringen altsaa er forholdsvis lidt stærkere herfra end fra det øvrige Land.

Foruden de med Udvandringskontrakt forsynede Personer, der befordres ved herværende Agenter, findes siden 1875 særlig Angivelse af de Mormoner, der i større Selskaber ere afgaaede herfra til England for derfra at befordres til Utah. Antallet af disse har været:

Forholdet er her endel forskjelligt fra det, der fremtræder de øvrige Udvandreres Vedkommende: her er flest Børn, dernæst Kvinder, færrest Mænd. Antallet har holdt sig temmelig konstant igjennem det hele Tidsrum, ca. 400 om Aaret.

Medens der i Aarene 1875—78 ikke fandt nogen
direkte Befordring af Udvandrere herfra til Amerika

Sted, fandtes saadan Befordring baade før 1875 — ved fremmede Skibe —og efter 1878. Den sidste Befordringved Skibe er stegen betydelig (1879: 68, 1880: 1321, 1881: 2698 og 1882: 5062), dog var det endnu i 1881^—82 kun henholdsvis ca. 23 og 37 pCt. af alle de over Kjøbenhavn befordrede Udvandrere, der gik direkte herfra til Amerika.

Hvad Indvandringen til Danmark angaar, da kommer den fornemmelig fra Sverige og Sønderjylland; dog har Indvandringen fra sidstnævnte Land i Treaaret 1870^—80 kun været ringe, medens det fornemmelig er fra Sverige, at det stigende Antal af Fremmede hidrører, det vil ses af følgende Sammenstilling: Af Personer, fødte udenfor det egentlige Danmark, fandtes her i hvert af efternævnte Aar følgende Antal: fødte i

Medens Tilvæxten for 1850_—70 i væsentlig Grad skyldes dels Sønderjylland, hvorfra jo Mange efter Krigen 1864 flyttede til Kongeriget, dels Tydskland, incl. Holstein og Lauenburg, hvad der vistnok i alt Fald for en Del hidrørte fra, at der i 1850 paa Grund af Krigsforholdenefandtes Tydskere her i Landet end sædvanlig,har

lig,harder fra 1870_—80 kun fundet en meget lille, for Tydsklands Vedkommende endog forsvindende, ForøgelseSted. har Antallet af Svenskere, der opholde sig her i Landet, i begge Tilfælde været i stærk Tilvæxt, medens Antallet af Norskfødte i det sidste Treaar er aftaget noget. Af de 1998 Personer, der vare fødte i andre Lande end de nævnte, vare 512 fødte udenfor Europa — deraf atter 361 i Amerika, maaske hjemvendte Udvandreres Hustruer og Børn; 459 vare fødte i Storbritanien og Irland, 386 i Rusland, 182 i Østrig-Ungarn, 138 i Frankrig og 127 i Schveiz. En Del af disse Fremmede vare dog maaske kun Tilrejsende.

Medens saaledes i 1880 ca. 3,2 pCt. af Danmarks Befolkning var født udenfor Landet, udgjorde dog de virkelig fremmede Nationaliteter en langt mindre Del af Befolkningen. At de ca. 28,000 Sønderjyder saa godt som alle ere af dansk Nationalitet, tør vistnok antages, ligeledes at det Samme gjælder i alt Fald om en Del af de i Holstein og Lauenburg saa vel som i Bilandene Fødte, hvorhos i hvert Fald alle de paa sidstnævnte Sted hjemmehørende Personer jo ikke kunne regnes for Fremmede. Regnes de i Sønderjylland og Bilandene Fødte for Danske, bliver netop 2 pCt. af Befolkningen at anse for Fremmede. Da imidlertid de i Sverige og Norge Fødte tilhøre saa nær beslægtede Nationaliteter, at de her kunne benytte deres eget Sprog, vil Antallet af dem, der virkelig tilhøre en fremmed Nationalitet, næppe overstige 10,000 eller kun udgjøre ca. 5 p. m. (incl. midlertidigt Tilrejsende).

De udenfor Landet fødte Personer ere forholdsvis
stærkest repræsenterede i Kjøbenhavn, dernæst i Kjøbstæderne,idet
over Halvdelen af dem leve paa disse

Steder (31,627 imod 20,494 i Landdistrikterne). Der fandtes saaledes for hvert 100 Indbyggere i Kjøbenhavn 7,96, i Kjøbstæderne 4,6_1, men i Landdistrikterne kun 2,i0, der vare fødte udenfor Danmark med tilhørende Bilande. løvrigt ere begge Kjøn omtrent lige stærkt repræsenterede (32,596 af Mdkj., 29,525 af Kvkj.) Mandkjønnets Overvægt skyldes særlig Sønderjylland og Tydskland, hvorimod der baade af norsk- og svenskfødte Personer findes flere af Kvinde- end af Mandkjøn, hvad der for Sveriges Vedkommende sikkert skyldes det ret betydelige Antal af svenske Tjenestepiger, som findes her i Landet, medens det for Norges Vedkommende snarest maa antages at hidrøre fra Giftermaal imellem danske Mænd og norske Kvinder.

Den forholdsvis betydelige Tilstedeværelse af Indvandrere Kjøbenhavn falder særlig paa de industridrivende Ifølge en paa Mandtalslisterne for Kjøbenhavn støttet Opgjørelse i Tabelværk til Kjøbenhavns Nr. 7 (S. 17—21) er henved 7s af de industridrivende Hovedpersoner (11,8 pCt. af Mændene, 7 pCt. af Kvinderne) og af Medhjælpere over 1/₈ (13,2 pCt. af Mændene, 12,₆ af Kvinderne) fødte i Udlandet; af Syersker vare 8,₆.pCt.. af kvindeligt Tyende 8,₅ pCt. fødte i Udlandet, for den langt overvejende Del i Sverige (i Alt fandtes over 1300 fremmede Tjenestepiger, deraf henved 1100 fra Sverige). Af samtlige Svenskere i Kjøbenhavn var 61pCt. af Mændene Haandværkssvende, 56 pCt. af Kvinderne Tjenestepiger; af samtlige øvrige Udlændinge udgjøre Haandværkssvendene 47 pCt., Tjenestepigerne 46 pCt. (jfr. foran S. 338—42).

Det synes endvidere, som om de fremmede Haandværkssvendesærlig
nogle enkelte Industrigrene;

der fandtes saaledes i Kjøbenhavn blandt samtlige Medhjælperehos
Industridrivende:

Af samtlige 2011 svenske Haandværkssvende i Kjøbenhavn netop Halvdelen (1005) de tre førstnævnte Haandværk. I enkelte andre Haandværk ere tyske- Medhjælpere forholdsvis hyppige, saaledes hos Bagere, Forgyldere, Korkskjærere, Guldsmede, kirurgiske Instrumentmagere Fl. Som Industridrivende, der ligeledes lidet benytte fremmede Medhjælpere, kunne endvidere nævnes Vævere, Tobaks- og Cigarmagere og- Skorstensfejere, af hvilke sidste henved 73 ere Udlændinge, Svenskere.

Eettelse: S. 410 L. 1 fra neden: 17,710 læs: 770L