Fried. Krupp i Essen.

Omeden Friedrich Krupp (f. 1788, d. 1827) lagde i 1810 Grunden til den kolossale Forretning i Essen, der bærer hans Navn og er kjendt over hele Verden. Men Begyndelsen var beskeden. Endnu i 1833, tre og tyve Aar efter Forretningens Begyndelse, beskjæftigede den kun 9 Arbejdere. Det gik dog fremad. I Midten af Fyrrerne arbejdede her over hundrede Arbejdere. Men saa kom de kritiske Aar i Slutningen af Fyrrerne, og i 1848, da Fabriken var 38 Aar gammel, beskjæftigede den kun 72 Arbejdere. Deter først fra Begyndelsen af Halvtreserne, at det store Opsving skriver sig: i Begyndelsen af Halvtreserne arbejdede her et Par hundrede , i Slutningen af Halvtreserne over tusinde, og saa bestandigt videre: i September 1881 beskjæftigede de Krupp'ske Værker 19,605 Personer med 45,776 Familiemedlemmer, tilsammen 65,381 Personer! er Forretningen i sin Art uden Sammenligning største.

Det er Fr. Krupps Søn Alfred Krupp (f. 12. April 1812), der har bragt det dertil. Det var paa Londoner Udstillingen i 1851, at han første Gang hendrog den industrielle Verdens Opmærksomhed paa sig: Med sine Støbestaal-Blokke slog han Fabriken i Sheffield, og han var her den Eneste i Støbestaal-Branchen, der vandt Udmærkelse. Hvad han her udstillede, var imidlertid rene Smaating i Sammenligning med, hvad han senere bragte det til: Produktionen af Støbestaal-Apparater til Jernbaner, Dampskibe osv. tog Aar for Aar kvantitativt og kvalitativt til. Ideen at forfærdige Kanoner af Støbestaal søgte Krupp først fra 1847 at gjøre praktisk. Men endnu i 1858 havde han kun leveret omtrent hundrede Kanoner. Den Første, der kjøbte Krupp'ske Kanoner, var Vicekongen af Ægypten; men snart kom ny Kunder til, fra alle Verdens Kanter. Deres første praktiske Prøve bestod de Krupp'ske Kanoner i den slesvigske Krig 1864, og Prøven blev bestaaet godt. Den preussiske der tidligere havde forholdt sig noget kølig lige overfor de Krupp'ske Opfindelser, viste nu sin Anerkjendelse ved, samtidigt med at Dreyse, Tændnaalgeværets adledes, at tilbyde Krupp Adelskab, men Tilbudet afsloges af den stolte Mand.

Omtalen af Krupps tekniske Præstationer hører dog ikke hjemme paa dette Sted. Derimod skulle vi kortelig omtale særdeles betydelige Indretninger, som ere blevne gjennemførte ide Krupp'ske Værker. Vi følge her et (152 Sider stort) Værk, betitlet »Wohlfahrtseinrichtungen der Fried. Krupp'schen Gussstahlfabrik zu Essen zum Besten ihrer Arbeiter und Beamten 1883«, som Krupp har haft den Venlighed at sende os.

Krupp har gjort Essen til en anselig By. For fyrretyve Aar siden havde Byen kun 7000 Indvaanere, i 1881 derimod 60,000. En Tredjedel heraf var Krupp'ske Arbejdere med Koner og Børn. Og udenfor Essen ligge store Arbejderkolonier, bofolkede med Krupp'ske Arbejdere. da den lille By, for hvilken Landbrug tidligere var Hovederhvervet, blev til en anselig Fabrikarbejder-By, der sig forskjellige sociale Misligheder. steg, og Husene blev mere og mere overbefolkede; dermed fulgte sanitære Farer — Koleraepidemien i 1866 Essen, der tidligere altid havde været forskaanet herfor, og den decimerede ligefrem i Byens Arbejderkvarterer; og der fulgte moralske og økonomiske Farer: Prisen paa Livsfornødenhederne ganske umaadeligt, et usundt Kreditgiveri greb om sig, Brændevinsknejper og Værtshuse op rundt omkring, og de socialdemokratiske der i 1872 fik en meget farlig Strike sat i Scene, fandt en frugtbar Jordbund her. Det stod Krupp klart, at han maatte gjøre noget for sine Arbejdere.

Arbejderne maatte have sunde, ordenlige Boliger, — det var den første Opgave. I den sidste Snes Aar har Krupp bygget Huse med 3208 Boliger, hvor der huses over 16,000 Personer. »I Valget af Byggesystemet«,skriverhan, man strax fra Begyndelsen af indskrænket ved visse Omstændigheder. Utvivlsomt er Cottage-Systemet, hvor hver Familie har sit Hus for sig, helst omgivet af Have eller Mark, Idealet for Arbejderboliger,bedsti Henseende og mest udviklendeforSansen Hjem og Familie. Ved Essen

lod det sig imidlertid ikke gjennemføre. For de 2358 Boliger, der byggedes fra 1871 til 1873, vilde det have været absolut umuligt at skaffe Terrain, naar man vilde have bygget dem efter Cottage-Systemet; der var overhovedet i Fabrikens Omegn ikke saa meget Land at faa tilkjøbs. Og selv om man havde kunnet opdrive Grund, vilde de overordenligt høje Priser paa Jorden have fordyret Boligerne uforholdsmæssigt for Arbejderne. Desuden vilde Cottage-Systemet have ført den meget slemme Ting med sig, at de, der kom til at bo længst borfce fra Fabriken, vilde have faaet en meget lang Vej til Arbejdsstedet. Vandforsyningen vilde her ogsaa have haft sine Vanskeligheder. Derfor maatte man opgiveTankenom og vælge et mere sammentrængt Byggesystem. Alle Kolonierne ligge nu i kort Afstand fra Fabriken, højst et Kvartersvej derfra. I dem alle har man sørget for at skaffe Boligerne en smuk Beliggenhed, Luft og Lys, rigelig Vandforsyning, og trods den stærke Sammenbygning ere Boligerne dog saavidt muligt afsondrede fra Naboerne.« Vandforsyningen besørges ved Krupps Vandværk, Gasforsyningen ved hans Gasværk. Boligerne ere oftest paa 2, 3 eller 4 Værelser. Den største af Kolonierne er Kolonien Cronenberg:208Huse 6 Boliger, altsaa 1248 Boliger, de fleste paa 2 Værelser, bygget 1872^—74. Husene ere tildels omgivne af Haver og Blegeplads, ere adskilte fra hverandre ved Brandgavle, de ydre Mure ere Grundmur, de indre Vægge Bindingsværk; Boligerne ere fordelte paa tre Etager; desforuden Kjælder. I andre Kolonier er Systemet et lignende, i atter andre er der benyttet lettere Bindingsværksbygninger. — For de ringeste og

mindste Boliger er den aarlige Husleje 60 M., for de bedste og største (5 Værelser) 210 M. De for FabrikensEmbedsmændopførte betales med en aarlig Leje af fra 180 til 1200 M. Om Lejekontrakt-Bestemmelserogalt gives udførlig Oplysning i det foreliggendeSkrift.

Foruden den egenlige Stamme af gifte Arbejdere^ der med deres Familie bo i eller ved Essen, beskjæftigerKrupp en stor Mængde dels ugifte Arbejderedels Arbejdere, der have ladet deres Familie tilbage i deres Hjemstavn. For mod en moderat Godtgjørelseat disse Arbejdere en ordenlig Forplejning oprettede Krupp allerede i 1856, da han beskjæftigede omtrent tusinde Arbejdere, en paa foreløbig 200 Mand beregnet saakaldt »Menage«. Den blev efterhaanden udvidet og benyttedes i de enkelte Aar af temmeligt varierende Tal af Arbejdere — i 1873 af gjennemsnitligtc. Maximum —, siden 1875 oftest af gjennemsnitligtomtrent I denne »Menage« faas: Logis, Vask, Middagsmad (hver Dag Kjød, f. Ex. Kartoffelsuppeog eller Ærter, Kartofler og Pølse, eller Ærter, Kartofler og Flæsk, eller Bønner, Kartofler og Pølse, eller Bønner, Kartofler og Oxekjød), Aftensmad (f. Ex. Risvælling eller Kartoffelsuppe eller Grynsuppe)_r Smør og Kaffe. For Brød maa Menagebeboerne selv sørge. Ved Middags- og Aftensmaaltiderne kan Enhver tage saa meget, han vil; kun Kjødet tildeles portionsvis.Betalingen normeret saa lavt, at Anstalten, kun naar den er meget stærkt besøgt, kan bestaa uden positivt.Tab. Paa Forrentning og Amortisation af Bygningenhar renonceret. Til Brug for Menagen

opførtes først 4 to-Etages Kaserner, hver med 7 Sale med Plads til 16 Personer, altsaa i alt i de 4 Kaserner Plads for 448 Mand. Disse Kaserner blev imidlertid senere disponible — og ere nu foreløbigt indrettede til Familieboliger —, da der opførtes en større Kaserne — Kjælder, tre Etager, Loft —, der kan rumme 1200 Mand, og hvor der blandt Andet er indrettet Restaurations og Læselokale, Sale til fælles Ophold etc. Desforudenblev i Begyndelsen af Halvfjerdserne — da det begyndte at blive vanskeligt for Uuderfunktionærerne og de bedre stillede Arbejdere at finde Kost og Logis hos Private til rimelig Pris — indrettet en Logis- og Spiseanstalt for 80 Personer. Krupp leverede Bygning og Inventar og overdrog Forplejningen til en Økonom, der nøje har at rette sig efter Firmaets Instrux. I denne Anstalt ere de fleste Stuer beregnede til 1 eller 2 Mand, højst til 6. Logis og Forplejning (god borgerligMad) i denne dyrere Anstalt 1 M. 10 Pf. pr. Dag, hvoraf Firmaet som Leje og Vedligeholdelse af Bygningen faar 15 Pf. pr. Dag og pr. Hoved. Anstaltener altid fuldt optaget.

Alle Boligerne ere forsynede med Vandledning; Gader og Pladser m. m. gasbelyste. Firmaet har sit eget Vandværk og sit eget Gasværk. I 1877 beregnedes det, at der i hele Tyskland, Østrig og Schweiz kun fandtes ti Gasværker, der havde en større Produktion end det Krupp'ske. Pr. 100 Arbejdere fandtes der i 1882 244 Gasblus! Desforuden benyttes siden 1876 elektrisk Belysning.

Et meget omhyggeligt Brandvæsen — omfattende
et Mandskab paa 63 Personer — er indrettet. Brandstationenkan

stationenkanalarmeres fra 49 elektriske Meldesteder. Arrangementet er truffen saaledes, at Mandskabet to Minuter efter det første Alarmsignal er marschfærdigt, Hestene sadlede og forspændte. Ide sytten Aar 1866^—82 benyttedes det Krupp'ske Brandvæsen 474 Gange, deraf 115 Grange i eller ved Essen udenfor Krupps eget Etablissement. Paa selve Etablissementet benyttedes det altsaa 359 Gange; men deraf var kun 1 Brand af større Omfang og 13 Brande af Mellemomfang; de øvrige 345 vare ganske übetydelige. Udenfor Etablissementet benyttedes det derimod oftere ved større Lejligheder. Brandmandskabet maa ogsaa afgive Vagt- og Sikkerhedstjenesteog til forskjellige Arbejder, der staa i Forbindelse med deres egenlige Kald.

En Konsum-Anstalt søger at skaffe Arbejderne gode, uforfalskede Varer til billige Priser. I 1858 oprettedes et Bageri, i 1868 en Kolonialvareforretning, i de følgende en Manufakturvareforretning, Forretninger for Skotøj og Klæder, en Seltersvandanstalt, Gjæstgiveri og Ølhaller, en Isenkramforretning, et Slagteri og Kjødudsalg. faa Arbejderne Varerne til Produktionspris, Gevinst tilsigtes ikke, men kun mod Kontant.

Siden 1853 er en Syge- og Begravelseskasse forbundenmed i 1882 udgjorde Medlemmernes Bidrag 257,000 M., Fabrikens 128,000 M. Af Pensionisterhavde ved Udgangen af 1882 76 med et maanedligt Pensionsbeløb paa 3912 M. Den laveste maanedlige Pension udgjør 18³/₄ M., den højeste 100 M. Endvidere fik 91 Enker en maanedlig Understøttelsepaa M.; den laveste af disse Understøttelser

er 8 M., den højeste 66³/₄ M. om Maaneden. For at opnaa Pension maa Arbejderen have været 20 Aar i Fabrikens Tjeneste eller være kommen til Skade. En Sundhedskommission har Tilsynet med Sundhedsvæsenet. Siden 1872 har Fabriken sit eget Hospital, siden 1871 et Epidemi - Lasareth til 120 Syge, siden 1874 sin Badeanstalt. Siden 1867 har Fabriken indrettet en Livsforsikringsforening, rigt understøttet af Firmaet.

Ogsaa en hel Del forskjelligtartede Skoler har
Krupp ladet indrette.

Om alle de Forhold, som vi i det Foregaaende i al Korthed have nævnet, giver Bogen detailleret Oplysning. gjengiver ordret de de forskjellige Institutioner Statuter, Reglementer, Instruktioner, Formularer etc. etc. Vi have ønsket at henlede Læsernes paa den: den indeholder et Materiale, baade er af Interesse for hvem, der i Almindeliglighed Arbejderspørgsmaal, og som specielt kan være nyttigt for de Fabrikherrer, der maatte ønske til Bedste for deres Arbejdere at indføre nogle af de Indretninger, i Essen synes at have staaet deres Prøve. De fleste Fabrikherrer, store saavelsom smaa, vise sig maaske i den Retning noget forsømmelige; men der er enkelte, der have givet meget smukke Exempler til Efterfølgelse. Til dem hører Krupp. Det maa jo ikke overses, at man af den Omstændighed, at den Krupp'ske Støbestaal-Fabrik har en saa kolossal Størrelse, paa ingen Maade tør drage den Slutning, at de af Krupp gjennemførte humanitære Indretninger ikke skulde kunne lade sig gjennemføre af mindre Forretninger i en tilsvarende Maalestok.

Endnu kun en lille statistisk Notits, der synes at vidne om, at Krupps Arbejdere blive forholdsvis længe hos ham: Af det umaadeligt store Arbejdertal, vi ovenfor havde over Halvdelen (51 pCt.) en Tjenestealder over 5 Aar, og 18 pCt. endog en Tjenestealder over 15 Aar.