Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 20 (1882)

Schäffle, der korporative Hiilfskassenzwang. Tiibingen 1882. Verl. d. H. Laupp'schen Buchh. (126 S.)

Et Indlæg — et Prokuratorindlæg, kunde man næsten
sige — for Bismarcks Arbejderforsikringsplaner. Hævder

Side 385

Forsikringstvangens Fortrin fremfor Frivilligheden; paaviser de forsikringstekniske, administrationstekniske og økonomiske Ejendommeligheder ved Tvangshjælpekasserne; hævder, at de Byrder, der ere forbundne med dem, meget vel ville kunne overkommes; gjør gjældende, at Sætningen «Kassetvang,men Tvangskasser!» er selvmodsigende, og at det bør hedde: »Kassetvang og Tvangskasser!«; udvikler, at Statshjælpekasser og autonome (Lavs-) Hjælpekasser bør bestaa Side om Side, samt at de frivillige Kasser fremdeles kunne blive bestaaende; viser, at af de store og talrige Opgaver, som Hjælpekasserne kunne tænkes at indlade sig paa, bør foreløbig navnlig to udvælges, nemlig Sygekassevirksomhedenog mod Ulykkestilfælde, med tilhørendeEnke og Børneforsørgelse, hvortil saa senere kan komme Alderdomsforsørgelse, medens der foreløbig ikke kan tænkes paa «Kriseforsikring», og medens en «Strikeforsikring» fra Statens Side vilde være ganske forkastelig; nævner som kassepligtige den store Industris Arbejdere, hvis Forsikring bør overtages af Fabrikkasser, Lærlinge, Arbejdere og Medhjælperei og Handel, Tyende, Daglejere m. fl., hvis Forsikring dels bør overtages af Lavskasser, dels af kommunale Hjælpekasser; gjennemgaar Hjælpekassernes Administrationsforhold;anser Statstilskud som ganske nødvendige, men mener, at de ville kunne lette den praktiskeGjennemførelse, foreløbig ville kunne forsvares; tager helt igjennem Bismarcks socialpolitiske Program begejstret i Forsvar og betegner det som et ligesaa vel overlagt som storartet Skridt fremad paa det positive socialpolitiskeFremskridts Baner. — Den berømte ForfattersSkrift som Alt hvad der udgaar fra hans Pen, et dygtigt Arbejde; men det gjør fra sin første til sin sidste Linje Indtrykket af at være forfattet af den tyske Kigskanslers socialpolitiske Eaadgiver snarere end af Videnskabsmanden Schåffle.