E. v. Kaufmann, die Finanzen Frankreichs. Leipzig, Verlag d. Bibliograph. Instituts. 1882. (882 S.).

Forfatteren, statsvidenskabelig Professor ved den tekniskeHøjskole Aachen, har sat sig den store Opgave at levere en fuldstændig Fremstilling af det franske Finansvæseni nuværende Skikkelse, en objektiv Fremstilling,dog Hensyntagen til Finansvidenskabens Theorier, en almenfattelig Fremstilling, en Fremstilling øst af Kilderne selv, en Bog, der skulde være saaledes indrettet, at den tillige vilde kunne benyttes som«Nachschlagebuch». Efter hans Plan

skulde det foreliggende voluminøse og kostbare (Pris 25 M.) Bind være det første i en Bække af Bind, fremstillende de forskjellige vigtigere Kulturstaters Finanser. At Begyndelsen er gjort med Frankrig, er ogsaa i den Henseende et helddigtValg, de franske Finanser, der allerede i 1857 fik en talentfuld Fremstiller (Hock), nu efter Katastrofen i 1871 ikke kunne Andet end interessere i en ganske særlig Grad: fire Aar efter Fredslutningen, fire Aar efter den Katastrofe, der direkte kostede Landet 10 Milliarder, der indirekte kostede det endnu mere, der rev to Provinserfra der styrtede det ud i en bundløs Gjæld, der formindskede dets Indtægtskilder og fordoblede dets Udgifter — var Finanserne atter i Orden, i den Grad i Orden, at Indtægterne snart afgav et anseligt Overskud udover Udgifterne, et Vidnesbyrd om Landets økonomiske og finansielle Forfatning, der ikke kan Andet end fængsle vor Opmærksomhed.

I en Indledning har Forf. givet en sammentrængt Skildring af Frankrigs ældre Finansforfatning; forøvrigt behandler hans Værk kun den nuværende Forfatning, den franske Finansret og Finansforvaltning, Budgettets Indtægtsside dets Udgiftsside, den finansielle Status og de lokale Indtægter og Udgifter. Men til den fulde Forstaaelse af det franske Finansvæsen er ogsaa et Bekjendtskab med Budgettets ydre Form nødvendigt, og derfor gjengiver Forf. i Oversættelse for et af de sidste Finansaar (lig Kalenderaaret) det franske Budget i dettes officielle Form.

Denne Form er nu væsenlig forskjellig fra, hvad f. Ex. vi ere vante til, og Forskellighederne vise sig foruden i andre Punkter ogsaa deri, at Budgettet voteres i tre Love: Loven om de direkte Skatter i vedkommende Finansaar, Loven om Udgifterne og Loven om Indtægterne. Ganske vist forelægges der allerede i Januar Eepræsentationen et Udkast til Budget for det næste Finansaar; men i Reglen trækker Behandlingen meget i Langdrag, ofte i den Grad, at Budgettet først i Deeembermaaneds sidste Dage bliver definitivt voteret. Opkrævningen af de direkte Skatter nødvendiggjørimidlertid

vendiggjørimidlertiden Kække af Forarbejder, Formaliteter og- Skriverier, og af Hensyn hertil har man nu vænnet sig til den Skik at udskille Kapitlet om de direkte Skatter fra det almindelige Budget og at udstede det som særlig Lov, i Eeglen allerede i Juli. Denne specielle Lov sanktionerer imidlertid egenlig kun Forarbejderne og først ved Loven om Indtægtsbudgettet bliver Skatternes Udskrivning sanktioneret.Om tre Finansloves Detailler give da de meddelte Oversættelser al ønskelig Oplysning.

I Budgettet for 1882 blev der, som Forf. angiver i sin resumerende Oversigt, beregnet en Indtægt af 2,857 Mill. Francs eller 77,2 o Fr. pr. Hoved. Disse Indtægter sig saaledes:

Dette er den officielle Opstilling. Kaufmann forsøger en anden, holder Indtægten af Domæner, Skove, Algier og andre Ikke-Skatteindtægter ude fra den, og kommer da til dette Kesultat:

Af den samlede Indtægt, 2857 Mill., kom saaledes 2702 Mill. eller 94 pCt. gjennem Skatter og Afgifter. Pr. Indbygger dette 73, o3 Fr., hvoraf 83, ? pCt. gjennem indirekte, 16,3 pCt. gjennem direkte. Forholdet mellem indirekte og direkte Skatter beregnede man 1882, 1872, 1862, 1852 saaledes:

En stedse stærkere Benyttelse af de indirekte Skatter, som man ser! Den umaadelige Stigning i Statsindtægterne nødvendiggjordes af den ligesaa umaadelige Stigning Udgifterne, og disse skyldes atter for en væsenlig den kolossalt tiltagne Statsgjæld, der nu (1882) aarlig koster Landet over 1200 Mill. Fr. eller henved 44 pCt. af samtlige Statsudgifter.

Paa den resumerende Oversigt lader Kaufmann følge nogle Sammenligninger; men den sammenlignende Finansstatistik er næsten en Umulighed, og hvad han her anfører har ogsaa kun en meget begrænset Værdi.

Han fremdrager først Tyskland. Det tyske Eiges Budget for Finansaaret 1881^—82 udviser en Indtægtssum paa 539 Mill. Mark. Heri er imidlertid medregnet 82 Mill. M. Matrikularbidrag, der allerede indeholdes i EnkeltstaternesBudgetter, som altsaa maa udskilles fra hin Sum, naar man ikke vil regne dobbelt. 539 Mill. -~- 82 Mill. = 457 Mill. Men heller ikke dette Tal kan bruges til Sammenligninger: det tyske Budget er en Blanding af

Brutto- og Netto-Budget; de fleste andre Staters derimod væsenlig Brutto-Budgetter. I Stedet for de 28 Mill. M. Netto-Overskud af Post, Telegraf, Jernbaner og Statstrykkeriet,maa Brutto-Beløbet 173 Mill. M., hvorefter den samlede Indtægtssum bliver 603 Mill. M. (omtr. 13 M, pr. Indbygger). Men kun noget over Halvdelen af denne Sum (315 Mill. M. eller 7 M. pr. Ind.) skyldes egenlige Skatter, nemlig 307 Mill. M. fra Told og Forbrugsafgifter og 8 Mill. fra Spillekort- og Vexelstempel samt statistisk Gebyr. Men nu er at bemærke, at tyske Statsborgere jo ikke blot yde Skat til Eiget men ogsaa til det snævrere Fædreland, de preussiske Statsborgere f. Ex. til den preussiskeStatskasse Brutto-Beløb paa 799 Mill. M. (29 M. pr. Indb.), der er at lægge til de ovennævnte Bidrag til Eigskassen. Imidlertid hidrører jo et anseligt Beløb af disse Indtægter fra Domæner og Statsskove (80 Mill.), StatensJernbaner Mill.) og Bjærgværk (79 Mill.), Lotteri (4 Mill.) etc. etc, saa at af de 799 Mill. i Virkeligheden kun lidt over en Tredjedel (36 pCt.) eller 290 Mill. skyldes Skatter, hvoraf 171 Mill. direkte og 119 indirekte. 290 Mill. er gjennemsnitligt for hver Preusser 10 Mk., der lagte til de ovennævnte 7 M. giver 17 M. pr. Indb. i Preussen, nemlig 6 M. i direkte og 11 M. i indirekte Skatter.

Paa samme Maade gjennemgaar Kaufmann Østrig- Ungarn og Schweiz, hvor Forholdene næsten ere endnu mere sammensatte end i Tyskland, og opstiller sluttelig en sammenlignende Tabel over Statsindtægterne i de fleste evropæiske Stater, — en Tabel, der vel nok med Eette angiver Frankrig som det Land, hvor Skattebyrden, navnlig den indirekte, pr. Indbygger er størst, men som forøvrigt vistnok er temmelig übrugelig, — ligefrem fordi den sammenlignendeFinansstatistik disse Forhold har næsten uovervindelige Vanskeligheder at kæmpe med. Og selv om det lykkedes at opstille Tal, der formelt lod sig sammenstille,saa de dog ikke kunne besvare Spørgsmaalet,om Skattetryk Befolkningen faktisk føler;

for at bedømme dette maatte man ogsaa kjende BefolkningensEvner,
hvad Statistiken yder til Oplysning herom,
er ganske utilstrækkeligt.

De finansstatistiske Sammenligninger, som vi her have talt om, ere de internationale; Forfatteren anstiller imidlertid Sammenligninger mellem de forskjellige Tidsafsnit. Kapitel helliger han til Fremstillingen af den finansielle Status i hvert af Aarene siden 1814. Atter og atter fremviser Status store Deficit, der maa dækkes ved Laan, — indtil vi komme til de interessante Aar efter 1876, Overskudsaarene. Gjennemgaaende stiger Budgettets Totalsum, og ikke blot nominelt, fordi Pengenes Værdi falder, eller fordi Netto-Budget afløses af Brutto-Budget (Frankrig har tidligere end de fleste Stater adopteret Brutto-Budgettet) men ogsaa reelt. I alle Stater stige Statsindtægter -udgifter, — fordi Statsformaalene med Kulturen større, medens ogsaa Midlerne til deres Tilfredsstillelse rigere — men i Frankrig er Stigningen særlig stærk. Nu forlange Politikerne vel ofte Skattereduktioner — men det, der skulde svare hertil, Udgiftsreduktioner, der ikke meget om. Franskmændene ville fremdeles ofre store Summer paa deres Hærvæsen, paa Skolerne, paa offenlige Arbejder, navnlig Jernbaner, og Planerne Hensyn til disse sidste Foretagender ere af et saadant Omfang, at Mange deri ville se en Fare for en forstandig, rolig Udvikling af Finansvæsenet.

Om alle de enkelte franske Statsindtægter og -udgifter
saavelsom om Finansforvaltningen indeholder det store Værk
en interessant og meget betydelig Detailmasse.