Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 20 (1882)

Th. Sørensen: Statistik over Ulykkestilfælde under Arbejde. Kbhvn. 1882. C. A. Eeitzel. 103 Sider Bvo.

Anmeldt af

Harald Westergaard.

JL)et Spørgsniaal, som Forfatteren har behandlet, hører til dem, som man for Øjeblikket har mest Interesse af at se løst, og som man paa den anden Side endnu kun véd overordenlig om. Trods den store Literatur, der er fremkommen de senere Aar, især i Tyskland, om Ulykkestilfælde Arbejde, er der kun bragt faa statistiske Data frem af nogen Paalidelighed og Brugbarhed. Og et omfattende statistisk Materiale har sin store Betydning. Dels kan man ofte ved Undersøgelsen af de forskjellige Arter af Ulykkestilfælde paavise, hvorledes de helt eller delvis kunne forebygges, og dels tjener et saadant Materiale til Beregning af Præmier for Forsikring mod Ulykkestilfælde hvad der her hjemme ikke har saa lidet at sige, idet denne Forsikringsart, navnlig ved Selskabet Winterthurs Virksomhed har faaet en ikke ringe Udbredelse og forhaabenlig Fremtiden vil blive endnu almindeligere. Hvad det i saa Henseende endnu skorter paa er Landbrugernes Deltagelse, af nærliggende Grunde hidtil kun har været ringe og knap har været ønsket af Forsikringsselskaberne. Navnlig i denne Henseende yder Afhandlingen værdifulde Bidrag, hvis Brugbarhed forøges ved de Oplysninger om Størrelsen af de forskjellige Befolkningsgrupper, som det statistiske Bureau med sædvanlig Velvilje har forsynet Forfatteren

Hr. Sørensen, der er praktiserende Læge i Hobro, har, som det vil erindres, tidligere leveret et Par interessante Studier over Arbejdernes Kaar og derved givet Borgen for solid og samvittighedsfuld Behandling af de Opgaver, som

Side 251

han indlader sig paa. Materialet, der omfatter Aaret 1880, er tilvejebragt ved Hjælp af Schemaer, der have været omsendtetil praktiserende Læger i Jylland. Det tør antages, at saagodtsom alle Ulykkestilfælde ere medtagne, i hvert Fald de mere alvorlige, altsaa de, som Sygekasserne ikke kunne indlade sig paa at betale tilstrækkelig Erstatningfor. er det kun et begrænset Materiale, og man maa ønske, at Forfatteren ikke vil sky den Ulejlighedat Arbejdet gjennem flere Aar og udstrække Undersøgelsen til at omfatte hele Landet og alle Arter af Ulykkestilfælde (baade udenfor og under Arbejdet). Men allerede som det er, yder Materialet væsenlige Bidrag til Opgavens Løsning.

Som et Exempel paa de Anvendelser, man kan gjøre af Afhandlingen, skal jeg nævne den lille Betænkning, hvormed har forsynet Lovforslaget om Oprettelsen af en almindelig Alderdomsforsørgelseskasse. Jeg kom her til det Eesultat, at der aarlig vilde indtræffe 100150 Ulykkestilfælde fuldstændig Invaliditet til Følge. Sørensen har 64 Tilfælde af Invaliditet for Jylland, og det ser altsaa som om mit Skjøn nærmer sig til Sandheden, skjønt de Forudsætninger, der ledede mig til denne Slutning, temmelig løse og tildels viser sig at være urigtige.

Jeg skal iøvrigt ikke gaa nærmere ind paa de Resultater som Forfatteren kommer til, men blot gjøre en lille Prøve paa Materialets Nøjagtighed. Efter «Winterthur»s Oplysninger om Skader i Danmark i 1881 (under og udenfor er den gjennemsnitlige Varighed af Erhvervsudueligheden x/2 Dag og med Udeladelse af de Tilfælde, der ikke vare over en Uge 35^2 Dag. Sørensen kommer til det Resultat, at Arbejdsudygtigheden for sidste Tilfældes Vedkommende varer 28% Dag, hvad der ikke er en daarlig naar man betænker, at de to Erfaringsrækker ere ganske ens og tilmed temmelig begrænsede, at Begrebet Arbejdsudygtighed er meget vagt. hvad der navnlig har Betydning overfor et Selskab, der har et saa godt Navn for Liberalitet som Winterthur.