Norges Udenrigshandel 1881.*)

Norges officielle Statistik. Ny Eække. Udgiven i Aaret 1882.
C. Nr. 3a. Tabeller vedkommende Norges Handel i Aaret 1881.
Udgivne af det statistiske Centralbureau, Kristiania.

Åf Tabelværkets Indledning anføre vi følgende:

Norges Handelsomsætning med Udlandet i 1881 og
foregaaende Aar er beregnet til følgende Beløb:

Den Stigning i Omsætningen, der begyndte i sidste Kvartal af 1879 og vedblev i 1880, har fortsat sig ogsaa gjennem det sidstforløbne Aar. Den samlede Værdi af Indog udgjorde i 1881 285.9 Mill. Kr., hvilket — som det ses — er betydeligt mere end den gjennemsnitlige Omsætningsværdi i noget af de foregaaende Femaar og staar overhovedet alene tilbage for Omsætningen i de ganske exceptionelle Handelsaar 1873, 1874 og 1877, da den gik op til henholdsvis 288. i 307.₀ og 298.9 Mill. Kroner.

Stigningen i de to sidste Aar viser sig saavel ved Indførselen som ved Udførselen, dog mest ved den sidste. Sammenlignet med Aaret 1879 er nemlig Indførselen steget fra 132.2 til 165.₀ Mill. Kr. og Udførselen fra 89.2 til

---

*) Norges Udenrigshandel i 1878, i 1879 og i 1880, se Nationaløkonomisk SIV, 146; XV, 369; XVIII, 232.

120.9 Mill. Kr. Procentvis beregnet udgjør Tilvæxten for
Indførselens Vedkommende henimod 25 pCt.3 men for Udførselensikke
fra 36 pCt.

Skjønt der endnu mangler adskilligt paa, at der er kommen den Eørelse i Omsætningen, der betegnede den første" Halvdel af Syttiaarene, er det dog berettiget at slutte, at man idetmindste er paa god Vej til at arbejde sig ud af den Stagnation og Forretningsløshed, der gjennem de følgende Aar paa saa godt som alle Omraader har trykket

Den væsentlige Indtægtskilde, hvorfra Norge henter Midler til at dække den ved Indførselsoverskuddet fremkaldte Underbalance, er som bekjendt Skibsfarten, og man har ved tidligere Beregninger paavist, at Summen af Udførselsværdierneog Nettoafkastning Aar om andet er tilstrækkelig til at balancere Indførselen, Dette Besultat fremkommer da ogsaa, om man udfører Beregningen for det sidste Tiaar, 1872_—81. Værdien af Indførselen i dette Tidsrum er beregnet til ialt 1612 Mill. og af Udførselen til 1088 Mill. Kr., Differentsen er altsaa 524 Mill. I samme Tidsrum androg de optjente Bruttofragter til 970 Mill. Kr., hvorved alene er at bemærke, at man har ansat Bruttofragten for 1881, der endnu ikke er beregnet, til samme Beløb som i l»80, nemlig 98 Mill. Kr. Gaar man nu ud fra, at de udenlandske Skibsfartsudgifter andrage til 45 pCt. af Bruttofragten — et Forholdstal, som man ved lignende Opgjør tidligere har lagt til Grund — udkommer som Nettoudbytte af Skibsfarten et Beløb af 533 Mill. Kr., hvilket, som det ses, er mere end tilstrækkeligt til at dække det ved Merindførselen i disse ti Aar opstaaede Minus. Opgjøres Beregningen for de enkelte Aar, fortjener det særskilt at fremhæves, at Aaret 1880 viser en gunstigereBalance noget af de næstforegaaende 6 Aar, og skjønt — som nys bemærket — Skibsfartsudbyttet for 1881 endnu ikke er udregnet, er der dog al Grund til at tro, at Forholdet ogsaa i dette Aar har stillet sig usædvanlig gunstigt. Man tager neppe meget fejl, om man anslaar

det samlede Overskud for disse to Aar af Norges Handel og Skibsfart paa Udlandet til omtr. 20 Mill. Kr. Paa den anden Side maa det erindres, at de Udlandet tilkommende Eenter navnlig af Statens og Hypothekbankens Gjæld hidtil have udgjort stedse stigende Beløb, der nødvendigvis paakræveen Udførsel, saalænge ikke andre Indtægter ville tage Opsving. Det maa derhos i denne Forbindelse bemærkes, at de udenlandske Omsætninger ogsaa omfatte forskjellige andre Poster, som ovenfor ikke ere nævnte,; og som delvis unddrage sig den statistiske Undersøgelse. Vistnok ere disse Faktorer i Sammenligning med de øvrige af mindre Betydning, men de have dog sin Vægt, og man maa derfor gjentage, hvad der ogsaa i tidligere Aargange af Handelsstatistiken er fremhævet, at alle disse Beregningeralene kunne antages at udtrykke Forholdet for et enkelt eller enkelte Aar og maa benyttes med Forsigtighed, naar det gjælder at udfinde Handelsbalancensvirkelige

Af de enkelte Indførsels artikler skal man her
fremhæve følgende:

Af Kornvarer, der endnu stedse udgjør Norges fornemste er der i 1881 indført ialt 3,409,000 Hektol., hvilket er omtrent 300,000 Hektol. mere end i de to foregaaende men 500,000 mindre end i 1877. Værdien var paa Grund af de vedblivende høje Priser navnlig paa Hovedartikelen Eug særdeles betydelig, nemlig 41₈ Mill. Kr., et Beløb, der alene staar tilbage for Indførselen i 1877, der androg til noget over 44 Mill.

Kjød og Flæsk, hvoraf man i gamle Dage havde Overskud og hvoraf Indførselen endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene androg til omkring x/₂ Mill. Kilog. aarlig, er i vor Tid, navnlig efterat Toldfrihed opnaaedes i 1863, bleven en betydelig Importartikel. Indførselen udgjorde

Heraf er (regnet efter Værdien) omtrent en Fjerdedel saltet Kjød, Resten Flæsk. Som det ses, er Indførselen siden 1877, da den kulminerede, stadig aftaget, men paa Grund af de højere Priser paa Hovedartikelen Flæsk er Værdien i 1881 større end baade i 1878 og 1879.

Indførselen af Smør har i de sidste tre Aar været i Stigende saavel i Henseende til Mængde som navnlig — paa Grund sf de højere Priser — i Værdi. Den udgjorde

I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udført ikke übetydelige Partier norsk Smør, hovedsagelig Exporten af denne Artikel udgjorde i 1880 1,667,800 Kilog. til en Værdi af 2,501,700 Kr.; men gik i 1881 ned til 1,511,790 Kilog. værd 2,418,900 Kroner.

Som man ser, er der med Hensyn til Kvantum en jevn Stigning i de sidste 4 Aar, men Priserne have været stadigt vigende, saa at den beregnede Værdi ikke har fulgt Skridt med Importmængden. Den paapegede Forøgelse i det indførte Kvantum gjælder desuden ikke Tobak, som tvertimod er gaaet ned fra 2,472,000 Kilog. i 1880 til 1,927,000 Kilog. i 1881, en Nedgang, der har sin Grund i den i det førstnævnte Aar stedfundne Toldforhøjelse og den derved foranledigede forcerede Import. Det gjennemsnitligeForbrug Individ udgjorde i 1881 af Kaffe 3.6 Kilog., af Sukker 4.r Kilog. og af Sirup 2.g, hvilket for

alle disse tre Artiklers Vedkommende ikke alene er adskilligt mere end i de nærmest foregaaende to Aar, men ogsaa staar over Gjennemsnitsforbruget i Tiaaret 1871^—80 og — forsaavidfc Kaffe og Sirup angaar — endog over Forbrugeti fem Aar fra 1876-^IBBO. Hvad Tobak angaar,skulde beregnet efter Importen være steget fra 0.02 Kilog. pr. Individ i 1879 til 1.6 2Kilog. i 1880, medens det derpaa pludselig skulde være bleven reduceret til 0,4 6 Kilog. i 1881. Denne stærke Fluktuation hidrører naturligvis fra den i 1880 stedfundne Forskudsimport, og det virkelige Forbrug kan antagelig for de to sidste Aar ansættes til Middeltallet af det for hvert af disse beregnede eller til 1.0 4 Kilog. pr. Individ, hvilket er mindre end Gjennemsnitsforbruget i de to sidste Femaar.

Af Brændevin og Spiritus er, som det vil erindres, Indførselen i de senere Aar aftaget betydeligt, medens samtidigt Udførselen har taget et saa stærkt Opsving, at den nu mere end dækker Importen. Til nærmere Belysning heraf hidsættes følgende Opgave:

Medens saaledes Aarene 1875_—1877 viste en Overskudsindførselaf <61j₂ Mill. Liter Brændevin, beregnet efter 50 pCt. Styrke, er der i 1881 udført 1.4 Mill. Liter mere, end der indførtes. Den indenlandske Produktion udgjordei 5,244,000 Liter men steg efterhaanden,

indtil den i 1879 naaede 7.762,000 Liter; i de to sidste Aar er den igjen gaaet lidt ned, idet den i 1880 androg til 7,540,000 og i 1881 til 7,190,000 Liter. Det indenlandskeForbrug, nærmere Oplysning er meddelt i et Anhang, er aftaget fra 12.3 Mill. Liter i 1876 til 5.8 Mill. i 1881, altsaa til mindre end det halve. Beregnet pr. Individ skulde det i det sidste Aar have udgjort 3.₀ Liter mod 6.7 Liter i 1876 og 5.7 Liter gjennemsnitlig i 1871 — 75. Forsaavidt det imidlertid af den nævnte Anhangstabelhar af, at Forbruget, efter i 1879 at være sunket til 6,192,000 Liter (3.3 Liter pr. Individ), i 1880 steg til 7,462,000 Liter (3.9 Liter pr. Individ) for derpaa i 1881 atter at gaa ned til 5,803,000 Liter (3.0 Liter pr. Individ), har dette neppe været stemmende med det virkelige Forhold. Brændevinssamlagenes Opgaver over de solgte Kvanta synes med Bestemthed at tyde paa, at Forbruget af Brændevin i det sidste Aar har været noget, om end ikke meget, større end i 1880, og naar den efter Ind- og Udførsel beregnede Konsumtion viser et modsat Forhold, har det uden Tvivl sin nærmeste Forklaringsgrund deri, at Exporten i 1881 for en større Anpart end sædvanligtskrev fra det foregaaende Aars Produktion, hvilket er saameget rimeligere at antage, som Tilvirkningen af Brændevin netop i de sidste Maaneder af Aaret 1880 ses at have været ganske usædvanlig stor. Man kommer derfor ganske vist nærmere det rette Forhold ved at anslaa Forbrugetpr. i de to sidste Aar til et Gjennemsnit af de Tal, ovenstaaende Beregning har givet for hvert af Aarene, altsaa til 3.4 å 3.5 Liter, og det saaledes, at Merforbruget, om den har været nogen nævneværdig Forskjel, rimeligvis falder paa det sidste Aar.

Indførselen af Vin, der fra 1,935,000 Liter i 1875 var sunket til 1,398,000 Liter i 1879, har i de sidste to Aar atter været i Stigende og udgjorde i 1881 1,785,000 Liter.

Hvad Manufakturvarer angaar, har Indførselen,
der gjennem flere Aar var i Aftagende, i de sidste to Aar

vist en ikke ringe Tilvæxt. Fra 3,100,000 Kilog. til Værdi af 15.8 Mill. Kr. i 1879 er den nemlig gaaet op til 4,209,000 Kilog. til Værdi 22.5 Mill. i 1881. Hvad Mængden angaar, er dette ikke saa særdeles meget under de store Konsumtionsaar 1874 og 1875, da Importen af disse Varer androg til omkring 414¹/₂ Mill. Kilog., hvorimod Værdien i hine Aar var betydeligt højere, nemlig henimod 28 Mill. Kr., — et Forhold, der naturligvis har sin Grund ikke alene deri, at man dengang forbrugte forholdsvis mere af de kostbarere Stoffe, men ogsaa deri, at Priserne selv paa de ordinære Varer gjennemgaaende vare adskilligt højere.

Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) har Indførselen større end nogensinde før, idet den udgjør 9,293,000 Kilogram, hvilket er 4 å 500,000 Kilog. mere end i 1877, der hidtil har været det største Importaar. Ikke desto mindre var Indførselsværdien paa Grund af de stærkt reducerede Priser over 1 Mill. Kroner mindre end i 1877 (1,487,000 Kr. mod 2,496,000 Kr.).

Ogsaa af Stenkul er der i 1881 bleven indført mere end i noget tidligere Aar, og androg Importen til henved 6 Mill. Hektoliter eller næsten 200,000 Hektol. mere end i 1880. Samtidigt ere Priserne gaaede lidt op, saa at Importværdien er steget fra 5,780,000 Kr. i 1880 til 6,550,000 Kr. i 1881.

Indførselen af Jern, uforarbejdet saavelsom i Arbejde, samt af Maskiner var i Aarene 1878—80 gaaet stærkt ned. Det sidste Aar viser nu igjen en temmelig betydelig Stigning. Navnlig gjælder dette Kujern, hvoraf Indførselen i 1881 udgjorde 10,114 Ton mod 5,765 Ton i 1880, medens den dog endnu maa staa adskilligt tilbage for enkelte tidligere Aar, navnlig 1877, der kunde opvise en Import af 19,226 Ton. Den samme Bevægelse, omend ikke saa store Fluktuationer, viser Stangjern, hvoraf der indførtes:i 19,352 Ton, i 1878—80 10 å 11,000 Ton og i 1881 13,886 Ton. Værdien af indførte Maskiner udgjorde noget over 2 Mill. Kr. mod 1,122,000 Kr. i

1880, 1,825,000 Kr. i 1879, 1,285,000 Kr. i 1878 og 2,619,000 Kr. i 1877. Indførselen af Jernbaneskinner var i 1875—77 11 å 12,000 Ton men er nu gaaet ned til 3,232 Ton i 1880 og 4,566 Ton i 1881.

Sammenfatter man alle de forskjellige Indførselsartikler under de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsøjemed, vil man finde, at Værdien de til sidstnævnte Gruppe henhørende Artikler fra 33.5 Mill. i 1879 og 37.₃ Mill. i 1880 er steget til 42.5 Mill. i 1881. I 1878 var Værdien 36.₁ Mill., og alle disse Aar staa saaledes i heromhandlede Henseende betydeligt tilbage for Aarene 1872_—77, navnlig 1874, da Indførselen i produktivt Øjemed udgjorde 60 Mill. Kroner. Procentvis beregnet er denne Del af Importen gaaet op fra 04 » ; 1880 +il 9* Q i 1881 Af "Rovofninger at det samme Procentforhold fra 31.7 pCt. i 1866 efterhaanden sank til 27.₀ pCt. i 1869, hvorefter det begyndte at stige, indtil det i 1873 naaede et Maximum af 35.2 pCt. I de følgende Aar sank Procenten igjen først hurtigt til 26.6 pCt. i 1876 og dernæst langsomt til 24.r pCt. i 1880. Det sidste Aar betegner saaledes atter et Vendepunkt og afgiver forsaavidt en ny Bekræftelse paa, at den her paapegede Stigen og Falden befinder sig i temmelig nøje Overensstemmelse med Konjunkturernes Gang.

Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1881 udførte Trævarer, 44,910,000 Kr., falder 37,800,000 paa den egentlige Trælast, 4,280,000 Kr. paa Træmasse og 2,336,000 paa Fyrstikker.

Hvad særlig Trælasten angaar, har det udførte Kvantum i 1881 udgjort ialt 882,000 Eeg.-Ton, hvilket er 13,000 Eeg.-Ton mindre end det foregaaende Aar. Værdien er derimod den samme. Baade Kvantum og Værdi staar i de to sidste Aar betydeligt over de to næstforegaaende, men naar derimod ikke paa langt nær op til de tidligere store Trælastaar, navnlig 1873 og 1874, da Exportværdien for denne Artikels Vedkommende drejede sig om 55 Mill. Kroner. Den i de to sidste Aar udførte Trælast fordeler sig paa de forskjellige Slags saaledes:

Medens saaledes Exporten af skaaren Last i det sidste Aar var omtrent 17,000 Eeg.-Ton eller 7 pCt. mindre end i 1880, er Skibningen af høvlet Last voxet med over 33,000 Eeg.-Ton eller omtrent 17 pCt. Overhovedet har denne sidstnævnte Export aldrig naaet den Højde som i 1881. Det viser sig saaledes, at den for Norge naturlige Høvleribedrift trives godt, et Faktum, som det navnlig er af Interesse at konstatere nu, efterat Tyskland paa Grund af sin prohibitive Toldtarif er strængt som Marked for høvlede Bord. Hvad der er tabt i dette Land, bliver nemlig end opvejet ved, hvad der er vundet paa andre Kanter, hvilket nærmere fremgaar af følgende Tabel, der viser Udførselen af høvlet Last (angivet i Eeg.-Ton) i de tre sidste Aar til de forskjellige Lande.

I Holland har, som det ses, de norske Høvlerier et Marked, der tiltager stærkt i Betydning; medens dette Land for faa Aar siden indførte forholdsvis mindre Kvanta, hvoraf desuden før 1880 en stor Del gik til Tyskland, er det nu voxet op til at være Norges næststørste Kunde. Dernæst kommer Frankrige, hvis Forbrug af den heromhandlede i de sidste Aar er gaaet betydeligt op. En forholdsvis endnu hurtigere Stigning viser rigtignok Udførselen til Lande udenfor Evropa, men man har fra tidligere Aar Erfaring for, at disse Markeder ere meget fluktuerende; Skibningen til Avstralien var saaledes i Aarene 1877 og 1878 over 13,000 Reg.-Ton, men gik i 1879 ned til 4,000 Eeg.-Ton.

Et andet Produkt af Træindustrien, som paa faa Aar
har arbejdet sig op til en ikke ringe Betydning i Landets
Økonomi, er Træmasse. Heraf udgjorde Exporten:

Baade med Hensyn til Kvantum og Værdi har Udførselen været i uafbrudt og hurtig Tilvæxt, men navnlig der i det sidste Aar, paa Grund af den ved de mange nye Anlæg stærkt udvidede Produktionsevne, pludselig gjort et langt Spring fremad.

Endelig bør det i denne Forbindelse nævnes, at ogsaa Udførselen af Fyrstikker i de]sidste Aar er steget meget betydeligt, idet den i 1881 udgjorde 2,336,000 Kilog., mod 1,592,000 Kilog. i 1880, 1,287,000 Kilog. i 1879, 1,179,000 Kilog. i 1878 og 1,095,000 Kilog. i 1877.

Gaa vi nu over til den anden store Hovedgruppe af Norges Exportartikler, Fiskeriprodukterne, vil man se, at den samlede Udførselsværdi af de forskjellige herhenhørende Artikler har udgjort over 50 Mill. Kr., hvilket ikke blot er ca. 12 Mill. mere end i 1880 og 7 Mill. mere end Gjennemsnittet de fem Aar 1876_—80, men overhovedet ikke overgaaes af noget tidligere Aar, alene med Undtagelse af 1876, da Værdien gik op til 51 Mill. Kr. Størsteparten af denne betydelige Tilvæxt falder paa Artiklen Sild navnlig Fedsild, hvoraf der i Norge ved Begyndelsen af 1881 fandtes store Kvanta efter det rige Fiske i Eidsfjorden 1880. Udførselen, der lige siden 1876 havde været i Nedgang og i 1880 ikke udgjorde mere end 536,000 Hektoliter, steg derfor i sidstforløbne Aar til omtrent det dobbelte Kvantum, nemlig 1,091,000 Hektoliter, hvoraf 832,000 Hektol. Fedsild mod 419,000 i 1880. Dette er et vel saa stort Kvantum som den gjennemsnitlige Udførselsmængde Aarene 1866^—75, skjønt man dengang endnu havde baade Vaarsilden og Storsilden. Paa Grund af de lavere Priser steg vistnok Værdien ikke i samme Forhold som Mængden, men den har dog at opvise en Forøgelse 636³/₄ Mill. Kr. (16,280,000 Kr. mod 9,504,000 Kr. i 1880).

Ganske omvendt forholder det sig med Klipfiskexporten,som 41,919,000 Kilog. mod 52,962,000 Kilog. i 1880 og 43,503,000 Kilog. gjennemsnitlig i Femaaret1876—80. ser man altsaa, at Udførselsmængdenikke er betydeligt mindre end det foregaaende Aar, som jo var exceptionelt, men overhovedet under det i den sidste Tid normale. Paa Grund af det uheldige Udfald af Labradorfisket gik imidlertid Priserne paa denne Artikel udoverHøsten i Vejret, og Exportens Værdi er derfor

sammenlignet med det foregaaende Aar ikke blot ikke gaaet
ned men endog steget fra 12,3.00,000 Kr. til 16,000,000
Kr., et Beløb, der tidligere ingensinde har været naaet.

Det samme Forhold gjenfinder man i Udførselen af Tørfisk, kun at Prisstigningen her ikke var saa betydelig. exporteredes ialt 18,876,000 Kilog. til Værdi 6,135,000 Kr., hvilket i Mængde er 480,000 Kilog. mindre, i Værdi 125,000 Kr. mere end gjennemsnitlig for de fem Åar 1876—80.

Saa heldigt er det ikke gaaet med Afsætningen af de øvrige af Torskefiskerierne faldende Produkter, Tran og Kogn. Hvad den førstnævnte Artikel angaar, holdt Priserne paa Grund af de indskrænkede Leverkvanta temmelig men rimeligvis netop derfor synes Efterspørgselen at have været forholdsvis ringe, og den samlede Exportmængde gik derfor ikke op til mere end henimod 125,000 Hektol., medens i 1880 androg til 169,000 Hektol. og i Aarene 1876—80 gjennemsnitlig til 143,000 Hektol. Værdien var 5,438,000 Kr., hvilket er noget mere end de to foregaaende men under Gjennem snittet for det sidste Decennium.

Endnu uheldigere synes Konjunkturerne at have været for Kogn, hvortil Grunden er at søge i det mislykkede Sardinfiske i Frankrige. Der udførtes kun 52,750 Hektol. mod 77,600 Hektol. i 1880 og henimod 64,000 Hektol. gjennemsnitlig i 1876^—80. Exportværdien androg til 1,092,000 Kr., hvilket er knapt 2/₃ af den gjennemsnitlige Værdi i de sidste ti Aar.

Udførselen af Fiskeguano er, skjøndt den i Henseende
Kvantum var noget mindre i 1881 end i 1880,
i jevn Tilvæxt. Der exporteredes i:

Blandt de øvrige Artikler, der som foran oplyst i 1881
tilsammen androg omtrent 21 pCt. af den hele Export, skal
man først fremhæve Landbrugsprodukter, hvis Udførseisværdi,omend

eisværdi,omendikke saa stor som i "1880, da den naaede den usædvanlige Højde af 8,230,000 Kr., dog androg til 7,330,000 Kr., et Beløb, der maa kaldes særdeles betydeligt,aldenstund tilsvarende Værdi for det sidste Femaar(1876—80) udgjorde 4,880,000 Kr. og for Femaaret 1871—75 3,860,000 Kr. Den væsentligste Andel i denne Forøgelse falder paa Smørexporten, der alleredeovenfor omtalt.

Blandt de forskjellige Produkter af den textile Industri er Udførselen af Bomuldsgarn aftaget fra 526,000 Kilog. til 334,000 Kilog. i 1881 , altsaa temmelig betydeligt dette har, saa vidt vides, sin Grund i, at et Spinderi, der for en stor Del arbejder for Export, midlertidigt havde indstillet Driften. Hvad de øvrige Artikler angaar, er derimod steget saavel i Kvantum som i Værdi, og den samlede Exportværdi af de til denne Hovedgruppe hørende er gaaet op til lidt over 4 Mill. Kroner, mod gjennemsnitlig 2,610,000 Kr. i Aarene 1871_—75 og 3,060,000 Kr. i 1876—80.

Af Ertser og Malme er Udførselen aftaget fra 75,300 Ton, værd 2,283,000Kr., i 1880 til 70,253 Ton, værd 1,891,000 Kr., i 1881. Derimod har Apatitexporten fra Gruberne i Bamble været drevet i større Maalestok end nogensinde, og den samlede Udførsel androg til 8,992 Ton mod 7,945 Ton i 1880 og 3,465 Ton gjennemsnitlig i Femaaret 1876—80.

Ogsaa Udførselen af Is er steget i Henseende til Mængde, nemlig fra 163,240 Eeg.-Ton i 1880 til 179,847 Eeg.-Ton i 1881; paa Grund af de lavere Priser er der imidlertid desuagtet en Nedgang i Værdien fra 653,000 Kr. til 630,000 Kr.

Det samme gjælder Søm og Spiger, hvoraf Udførselen 1880 tog et saa stærkt Opsving, idet den fra en Gjennemsnitsværdi af ca. 300,000 Kr. i Aarene 1878 og 1879 gik op til 1,039,000 Kr. I sidstforløbne Aar er Exportkvantummet yderligere steget fra 2,079 til 2,354 Ton, men Værdien er gaaet ned til 942,000 Kr.