Kjøbenhavn, sammenlignet med andre Byer.

1 Statistiken er det ikke de absolute Tal i og for sig, som frembyde Interesse; det er kun sorn Udtryk for en Bevægelse eller for et Forhold imellem forskjellige Objekter, men et let og hurtigt Middel til Sammenligningerimellem Tider og forskjellige Steder, at Tallene faa deres virkelige Betydning. Den Interesse, som saaledes knyttede sig til de af Cand. M. Rubin i dette Tidsskrift (19de Bd. S. 257) meddelte Undersøgelserover Befolknings- og Beboelsesforhold,var begrundet i det hele Billede, som deri gaves af Kjøbenhavns Udviklingshistorie, samt den Skildring af Forholdene imellem Byens forskjellige Kvartererog forskjellige Levevilkaar, særlig i i Retning af Husrum, som fremgik af de meddelte Tal. Men disse tilstede endnu en yderligere Sammenligning, som først fuldstændiggjør Billedet af Kjøbenhavns Befolknings og Bebyggelsesforhold, nemlig med andre Byer af omtrent samme Størrelse eller af samme Betydningfor Land. En saadan Sammenligning frembydernu temmelige betydelig Vanskeligheder, naar den ikke skal blive misvisende. Thi i Virkeliglighedenfinde

lighedenfindevi næppe en eneste By, som fuldt ud kan stilles ved Siden af Kjøbenhavn, ikke blot fordi det ikke er saa let at faa fat paa fuldt tilsvarende Oplysningerfra Byer, men ogsaa fordi disse i Almindelighed i mere eller mindre væsentlige Retninger adskille sig fra Kjøbenhavn. At man ikke — eller kun med væsentlige Forbehold — kan sammenstille denne med Millionbyerne London, Paris og Berlin, er indlysende,men om vi holde os til Byer, der maa siges at høre til samme Klasse som Kjøbenhavn, ville dog de klimatiske Forhold saa vel som hele BefolkningensLevevis saadanne Forskjelligheder, at en fuldstændig og umiddelbar Sammenligning ikke godt er mulig. Imidlertid vil dog altid en Jævnførelse med Forholdene i saadanne Byer frembyde en vis Interesse, og vi skulle derfor her fremdrage nogle Jævnførelsespunktermed andre større Byer, hvorved vi navnlig støtte os til den udførlige statistiske Beretningom Hovedstad Budapest, som foreligger udarbejdet af Chefen for det kommunale statistiske Bureau sammesteds, Joseph Kørøsi*), fra hvis Haand der tillige nu paa fjerde Aar er udgaaet en sammenlignendeOversigt de større Byers finantsielle Stilling**), hvorfra vi ligeledes skulle hente forskjellige Data.

Det Punkt, der først tildrager sig Opmærksomhed
i Cand. Eubins Meddelelser, er Kjøbenhavns forholdsvis

---

*) Die Hauptstadt Budapest im Jahre 1881. Eesultate der Volksbeschreibung und Volkszåhlung vom 1. Jan. 1881. Erstes Heft. Berlin 1881. (TJebersetzung aus dem Ungarischen).

**) Bulletin Annuel des Finances des grandes villes. Quatriéme année 1880. Budapest 1882.

meget stærke Væxt og Udvikling i de sidste tyve Aar. Endnu i 1630—40 ansloges Kjøbenhavns Befolkning kun til ca. 25,000 Indb. og umiddelbart efter Pesten i 1711 var Befolkningstallet, efterat det havde naaet ca. 66,000, atter gaaet ned til ca. 44,000, der imidlertid var bleven mere end fordoblet, da den første Folketællingholdtes 1769 og udviste en Befolkning af ca. 93,000 Indb. Men derefter staar den næsten i Stampe i lange Tider: 32 Aar- efter er Indbyggerantallet, ved Tællingen 1801, kun gaaet op med ca. 8,000, indtil knap 101,000 — og i de næste 39 Aar tiltager det knap med 20,000, saa at Tællingen i 1840 udviser en Befolkning af ca. 120,000. Men i de næste 40 Aar bliver dette Tal paa det Nærmeste fordoblet — til 235,000 i 1880, og medregnes de tilstødende Distrikter, Frederiksberg, Sundbyerne og Utterslevmark, der i det Væsentlige huse en kjøbenhavnsk Befolkning, er Tallet ganske sikkert bleven mere end fordoblet.

Endnu mere paafaldende er dog Udviklingen i Budapest, som de i 1873 til en By forenede, paa hver sin Side af Donau bebyggede Byer, den højtliggendeBjergby eller Ofen, med det i samme i 1850 indlemmede Altofen, og Slettebyen Pest, nu kaldes. I 1686 skal Ofen under Tyrkernes Belejring have tabt 56,000 Indb., medens Pest dengang kun talte omtrent 2000 Indb. Men 1720 taltes der i Ofen kun ca. 8,500, i Pest 2,600 og i Altofen ca. 1100 -- tiis. kun 12,200 Indb. I Aaret 1787 fandt en Tælling Sted baade i Kjøbenhavn og i Budapest; Kjøbenhavn havde da ca. 90,000, Budapest kun ca. 50,000 Indb., der omtrent faldt med Halvdelen paa hver af de to nu forenede Byer. Indtil 1820 holdt Budapest sig omtrent i samme

Afstand bag Kjøbenhavn; B. havde da ca. 78,000, Kjøbenhavn vel omtrent 110,000 Indb. Men fra nu af begynder Budapest — eller rettere Byen Pest, thi det er fornemmelig den, som fra nu af voxer betydeligt — at tage en stærkere Fart: 1850 havde alt den fast bosiddende Befolkning naaet det samme Tal som Kjøbenhavnstod i 1855 (143,000 Indb.) — og i sidstnævnte Aar maa Budapest endog antages at være gaaet Kjøbenhavn ikke lidt forbi, thi Tællingen i 1857 udviser en faktisk Befolkning (altsaa incl. Fremmede og Militære) af ikke mindre end 187,000, medens Kjøbenhavn endnu i 1860 kun havde 155,000 Indb. Og nu bliver Tilvæxten hurtigere og hurtigere: 1870 havde Buda-Pest tiis. 270,000 Indb. — og det nu forenedeBudapest i 1881 over 370,000 Indb, I Løbet af 70 Aar, fra 1812—1881, var saaledes Budapestvoxet ikke mindre end 300,000 Indb. (fra 70,219 til 370,767, medens Kjøbenhavn i samme Tid kun er voxet med ca. 130,000 Indb. (fra ca. 105,000 til 234,850).

Den Bemærkning vil nu vistnok strax paatrænge sig, at Budapests saa langt hurtigere Tilvæxt hænger sammen med den Omstændighed, at den er Hovedstad for et langt større Land, og særlig netop i de sidste Aartier er bleven dette Lands selvstændige Hovedstad. Men rent kommunalt set kan selvfølgelig de to Byers Tilvæxt og Udvikling fuldt sammenstilles; de Forandringer,som i kort Tid fra en forholdsvis lille til en forholdsvis stor By dels medfører, dels kræver, blive væsentlig de samme, hvad enten Landet er stort eller lille. Begrænse vi Betragtningen til de sidste 30 Aar, da har Kjøbenhavns Kommune i dette Tidsrum

(1850—80) faaet _en Tilvæxt af ca. 155,000 Indb. eller henved 81 pCt., Budapest (1851—81) af ca. 192,000 eller henved 108 pCt. Det vil heraf ses, at den særdeles betydeligeUdvikling, Kjøbenhavns Kommune har faaet i de sidste 30 Aar, i hvert Fald ikke er noget Enestaaende,men flere andre Byer ere undergaaede lignende Forandringer, vil fremgaa deraf, at selv Budapestikke i første Linje, hvad der vil ses af følgende Oversigt over den gjennemsnitlige aarlige Tilvæxt,som Byer i Tyskland og Østrig- Ungarn (blandt hvilke Kjøbenhavn er føjet ind paa sin Plads i Rækken, denne ordnet efter den absolute gjensnitligeTilvæxt 1 Aar) have haft i det sidste Tiaar (eller henholdsvis 9 å 11 Aar):

Det vil heraf bl. a. ses, at Miinchen med et lidt mindre Folketal end Kjøbenhavn har haft absolut større, Frankfurta. med kun det halve Folketal en næsten lige saa stor aarlig Tilvæxt som Kjøbenhavn, samt at af samtlige de nævnte Byer kun Hamburg og Dresden have haft en forholdsvis mindre Tilvæxt end Kjøbenhavn. Det i første Øjeblik Overraskende i den særdeles betydeligeTilvæxt næsten 30 pCt., som Kjøbenhavn i det sidste Tiaar har haft, taber sig saaledes en del, naar

man ser, at en saa betydelig Tilvæxt, hvad enten man betragter den absolut eller forholdsvis, er et ikke ualmindeligtFænomen dette Tiaar. Imidlertid har Kjøbenhavns Tilvæxt 1880—82 været endel større end i 1870—80, nemlig i aarligt G-ennemsnit ca. 8000 eller 3,4 pCt.

Vi vedføje endnu Indbyggertallet og Tilvæxten i
de sidste — henholdsvis 10 og 15 Aar — i Sveriges
og Norges to største Byer:

I absolut Tilvæxt gaar Kjøbenhavn forud for dem alle
fire; men forholdsvis har Tilvæxten været betydelig
større i Kristiania, Bergen og Gøteborg.

At en saa betydelig Udvidelse, som de fleste større Byer have modtaget i de sidste — og særlig det sidste — Tiaar, har stillet store Krav til den kommunale Administration og medført meget betydelige Udgifter i mangfoldige Retninger, er en Selvfølge. Forholdene ere i saa Henseende bekjendte nok for Kjøbenhavns Vedkommende;menat i adskillige Byer har maattet føle Trykket heraf endnu mere og i alt Fald er kommen til forholdsvis betydeligt større Udgifter, fremgaar af den af J. Kørøsi udarbejdede Oversigt over de store Byers Finanser, der omfatter 24 Byer, hvoriblandt de tre skandinaviske Hovedstæder, endvidere Paris, St.

Petersborg, Berlin, Wien, Budapest, Miinchen m. fl. En Sammenligning af de kommunale Finanser er nu altid en vanskelig Sag, da saa godt som hver By har sit ejendommelige Kegnskabsvæsen med særlige Posteringer; men efter den Assistance, der er ydet Hr. Kørøsi ved direkte Meddelelser fra hver Kommune, tør det antages, at han, om end enkelte Fejl ere indløbne, dog i det Hele har undgaaet de værste Faldgruber og leveret et virkelig brugbart Materiale til Sammenligning, i alt Fald for saa vidt man holder sig til de store Træk. Han synes da først at være gaaet ud fra den i det Væsentlige rigtige Anskuelse, at det samlede Beløb af kommunale Udgifter lettest maales ved det samlede Indtægtsbeløb pr. Individ, hvilket han angiver, idet jo Indtægterne altid maa afpasses efter Udgifterne, i fornødentFaldved af Aktiverne eller Stiftelse af Gjæld, hvilket er medregnet som Indtægt, saaledes for Kjøbenhavn i Aaret 1880. Uagtet der herved er fremkommetnogenUrigtighed, ogsaa den Kapitaludgift, der er medgaaet til Erhvervelse af Aktiver, har maattet medregnes*), vil dog denne Sammenstilling i det store Hele være ret oplysende m. H. t. Størrelsen af de Krav, som i de enkelte Byer stilles til de kommunale Kasser

---

*) Da Grænsen imellem saadanne Kapitaludgifter til nye Anlæg °S Bygninger og Udgifter til egentlig Formueserhvervelse vanskelig kan drages, i alt Fald ikke uden et nøje Kjendskab til Forholdene i det Enkelte, ere saaledes den Del af det i 1880 realiserede Laan, der foreløbig er bleven deponeret i Banken, bleven udregnet baade paa Indtægts- og Udgiftssiden. Den virkelige Udgift og den dertil svarende Indtægt (løbende Indtægter og Kapitalindtægt tilsammentagne) er saaledes for Kjøbenhavn mindre end nedenfor beregnet.

og til de kommunale Skatteydere. Dette sidste Punkt oplyses iøvrigt særskilt, idet Indtægten af Skatter er opført for sig, da Rækkefølgen ikke i begge Henseender kan blive ganske den samme, eftersom jo Skatterne kun supplere de øvrige Indtægter og deres Størrelse, altsaa delvis bestemmes af disse. Det viser sig da, at blandt de opførte 24 Byer (hvoriblandt 1 amerikansk, Washington) kommer i begge Retninger Kjøbenhavn omtrent midt i Rækken som Nr. 15, som det vil fremgaaaffølgende ved hvilken vi i Pa'renthes have vedføjet de tilsvarende Beløb for 1879, for at deres Overensstemmelse med eller Afvigelser fra Tallene for 1880 kan vise, hvorvidt disse tør anses for nogenlundenormaleeller

Jævnfører man den her opstillede Eækkefølge med Byernes geografiske Beliggenhed, kommer man til det Resultat, at jo længere Byerne ligge mod Øst og imod Syd, desto mindre ere deres Indtægter, hvilket atter vil sige omtrent det samme som, at desto mindre Krav og desto mindre anvendes der paa den kommunale Ordning og Udvikling. De tre russiske Byer komme sidst i Rækken — St. Petersborgs kommunale Udgifter ere kun opførte med ca. 1 Mill. Kr. mere end Kjøbenhavns,uagtet er mere end det tredobbelte— ret betegnende er det, at til deres forholdsvisbetydeligste høre Udgiften til Politi og til Brandvæsen; nærmest dem komme de to italienske Byer Bologna og Turin med det preussiske Kønigsberg. Da for Kjøbenhavns Vedkommende den virkelige Udgift (løbende Udgifter og Kapitaludgifter**) tiis.) i 1880 kun har beløbet sig til ca. 43 frcs pr. Ind. (i 1870 som anført ca. 47 727₂ frcs) og i Gjennemsnit for begge Aar altsaa ca. 45 frcs, vil det ses, at Forholdene her omtrent stille sig som i Leipzig og Berlin, medens der i de fleste af de anførte tyske Stæder saavel som

---

*) 1879 findes ikke St. Petersborg opført, derimod Moskou med 18 frcs. 63 ctimee pr. Individ.

**) Nemlig: til Blegdamsbospitalet, St. Hans Hospital, Anlæg af Kvægtorvet, til nye Skolebygninger, Brolægningsarbejder, Fæstningsterrænets Erhvervelse og Omdannelse, Holmensbro, Højbro, Vandværket m. m.

i Kristiania og Stockholm synes at blive stillet langt
større Krav til Kommunalvæsenet.

Ses særlig paa Indtægten af Skatter, vil det ses, at disse i det hele bevæge sig inden noget snævrere Grændser, nemlig for de 18 Byers Vedkommende imellem 21 og 38 frcs pr. Ind. Ogsaa her kommer Kjøbenhavn ikke særlig højt op (26V₄ frcs), medens Kristiania og Stockholm høre til de Byer, hvor Skattebyrden er højest og kun staa tilbage for Paris og Washington. Men i begge Byer — og navnlig i Stockholm — spille de indirekte Afgifter en forholdsvis langt større Rolle end i Kjøbenhavn, hvor den langt overvejende Del af de kommunale Skatter (omtr. 7/s) ere direkte Skatter.

At gaa nærmere ind paa en Sammenligning af de Summer, som de enkelte Byer ofre paa de forskjellige Arter af kommunal Virksomhed eller de forskjellige Gjenstande for kommunal Forsorg samt det forskjellige Forhold, hvori disse Udgiftsposter staa til hinanden, kunde vel frembyde endel Interesse; men jo mere man gaar i Detail, des mere gjør Uensartetheden af Regnskabsposteringensiggjældende desto lettere udsætter man sig for Fejltagelser. Derimod vil det formentlig lettere lade sig gjøre at sammenligne Byernes Formuesstatus,etPunkt, ogsaa frembyder en væsentlig Interesse ved Bedømmelsen af den større eller mindre Frejdighed, hvormed en Bys Kommunalbestyrelse paatagersigstore som navnlig kræve betydeligKapitalanlæg.Jo Byen alt er betynget med Grjæld, desto mere forsigtig maa den selvfølgelig gaa frem og desto større Betænkelighed har det at gjøre store Udgifter til Øjemed, som, hvor vigtige de end ere, dog ligge ud over det strængt Nødvendige. Undersøgermannu

søgermannuførst den konsoliderede Gjæld, som de enkelte Byer have paadraget sig, viser det sig imidlertid, at der er et temmelig nært Forhold imellem denne Gjæld og deres til Bestridelse af deres Udgifter nødvendigeIndtægt:de der have mindst Indtægt, have ogsaa mindst Gjæld, saaledes de russiske Byer (—(^— for St. Petersborg savnes dog Oplysninger —) og Kønigsberg, medens omvendt flere af de Byer, der i Henseende til Indtægt staa i forreste Række, saasom Paris, Washington, Frankfurt a. M., tildels Munchen og Stockholm ogsaa have en meget betydelig Gjæld. Denne Forbindelse grunder sig ganske naturlig deri, at den store Gjæld kræver en betydelig Udgift til Forrentning og Amortisation, og hertil medgaar da en ikke saa ringe Del af den tilsyneladende betydelige Indtægt, som de have til Disposition. Saaledes medgaar ikke mindre end 35 pCt. af Paris's, 34 pCt. af Washingtons IndtægtertilRenter Amortisation af Gjæld. Ogsaa i Kjøbenhavn medgaar, som bekjendt, et forholdsvis betydeligtBeløb,ca. pCt.., hertil, og i Henseende til konsolideret Gjæld kommer Kjøbenhavn noget højere op end i Rækken efter Indtægt (Nr. 12 imod Nr. 15). Paa den anden Side har dog Kjøbenhavn jo ogsaa meget betydelige Aktiver til sin Disposition, og naar Aktiver og Passiver stilles overfor hinanden, er der ikke ret mange af de her nævnte Byer, der udvise en gunstigere Balance. Af de 20 Byer, for hvilke denne Opgjørelse foreligger (den savnes for St. Petersborg, Berlin, Bordeaux og Washington) have de syv — Paris, Kølln, Munchen, Venedig, Bologna, Turin og Stockholm—større end Aktiver; for Paris's VedkommendeudgjørUnderskudet Passiver endog ikke

mindre end 665 Mill. Frcs., for Kolln 20 Mill., for Mimelien 10; for de andre fire er det kun fra 1,6^—5,4 Mill. Frcs. De tretten Byer, hvis Aktiver overstige Passiverne, ere følgende med vedføjede Beløb (KjøbenhavnsKommunesfaste ere dog ikke vurderedesiden1864):

At Kjøbenhavn er en tæt befolket By og at navnlig ældre Del er stærkt bebygget samt at i den forholdsvis liden Plads er offret til offentlige Anlæg og Pladser saa vel som til Gaardsrum, og at Bebyggelsen af det sidst tilkomne Kvarter, G-ammelholm, saa langt fra har gjort Forholdene bedre, at der tvært imod vanskeligt vil kunne findes en stærkere bebygget Del af Byen, er bekjendt nok. Men hvor tæt Bebyggelsen er, vil bedst fremgaa af følgende Tal, der vise Forholdene den saa vel som i enkelte andre Byer, der dog nærmest høre til de tætbefolkede.

Ganske vist kan det nu bemærkes, at denne Oversigt for saa vidt ikke er tilstrækkeligt oplysende, som den omfatter hele det til de paagjældende Byer tilhørende Territorium, altsaa mulig vidtstrakte Marker og andre slet ikke til Bebyggelse anvendte Arealer (jvfr. saaledes nedenfor *) om Budapest), og det kan tilføjes, at man ved blot at tage enkelte Dele af de ovennævnte Byer, de tættest befolkede Kvarterer, vilde komme til andre, for disse langt mindre gunstige Resultater, idet der saaledesi tættest bebyggede Kvarterer af Paris (Temple, Bourse og Hotel de Yille) skal komme 6 å 800 Personer,i indre Hamburg (uden St. Georg og St. Pauli samt Forstæderne) 410 paa hver hectare. Imidlertid er det et stort Spørgsmaal, om en saadan mere detailleretSammenligning stille Kjøbenhavn stort bedre.For Første synes de ovenfor anførte TerritoriersStørrelse

---

*) Budapest har et meget udstrakt Territorium, der ved OktroyeJler Afgiftslinjendeles i to meget ulige Dele, der betegnes som Intravillan og Extravillan; den første indtager kun J af hele Byens Territorium, nemlig 9574 hect., men rummer omtrent af hele Byens Befolkning, 351,000 Indb., den sidste omfatter ikke mindre end 16,026 hect., hvorpaa der dog kun bo ca. 19,000 Personer. Paa det hele Territorium bo saaledes kun 18 Personer paa 1 hect.

**) Den Hamburgske Stats hele Areal er 38,348 heetares eller med Tillæg af Havnen, Elben, Alster og Bille 40,977 heetares.

riersStørrelsei og for sig, naar henses til Indbyggertallet,ikke tyde paa Tilværelsen af saadanne større, helt übebyggede Arealer, der ganske savne Karakter af By, og dernæst omslutte de ovenfor for Kjøbenhavn opgivne Arealer netop saadanne helt übebyggede Strækninger.Tor at tale om de ydre Kvarterer, af hvilke omtrent 1j_s formenes at være anvendte til Agerbrugog af Kjøkkenurter (se Traps Kongeriget Danmark II S. 46), saa falder af de 441 hectares der udgjøre Kjøbenhavn indenfor Voldlinjen, ikke mindre end 133 hectares paa Havnen, Flaadens Leje og Orlogsværftet.Fradrages Arealer, kommer der paa det egentlige Byareal endog over 400 Personer paa hver hectare, i det egentlige Kjøbenhavn (uden Christianshavn)endog Og vilde man indskrænke Betragtningentil eller nogle enkelte Kvarterer, f. Ex. Gammelholmskvarteret,vilde vistnok komme nær op til de Tal, der ere anførte for Paris's stærkest bebyggede Kvarterer.

Antallet af Bygninger i Kjøbenhavns Kommune kan for Folketællingens Øjeblik anslaas til 5900. *) Der kom derefter paa det nærmeste i Gjennemsnit 40 Personer hver Bygning. Kasernesystemet er saaledes stærkt fremherskende i Kjøbenhavn, hvilket vil fremgaa efterstaaende Tal; der kom i Gjennemsnit paa hver Bygning**):

---

*) Den 1. Jan. fandtes der paa Stadens Grund 5259 Bygninger og i Aarene 1876-79 er der givet Bygningsattest for 636 nye Bygninger.

**) Endel af disse Opgivelser ere vel, som det vil ses, fra en noget Tid; men Forholdene vare vistnok til samme Tid næppe væsentlig anderledes i Kjøbenhavn ,• end nu i Slut- ningen af 40'ne kom der saaledes omtrent 35 Personer paa hvert Hus i Kjøbenhavn.

Man maa gaa til Mailand (42), Prag (43), Berlin (58 i 1875) og Wien 59 i 1870) for at finde et større Antal Personer pr. Hus end i Kjøbenhavn. Selv i det indre Hamburg kommer der knap 20 Personer paa hvert Hus.

En Sammenligning imellem Husenes Etagehøjde i de forskjellige Byer lader sig ikke gjennemføre, idet vort kjøbenhavnske Tabelværk angiver det Antal, ikke af Huse, men af Lejligheder, som falder paa hver Etage. Samle vi de desangaaende anførte Data, ville vi ved stedse at fradrage de Lejligheder, der falde paa en højere Etage, fra det, der falder paa den næstfølgende lavere Etage, og multiplicere det udkommende Tal med Etagetallet, kunne se, hvor mange Lejligheder der findes Huse med henholdsvis 1, 2, 3, og flere Etager. Vi faa da følgende Resultat: Der fandtes i 1876 i Kjøbenhavn Alt 51,477 Lejligheder; deraf vare 4787 Kvistlejligheder i Forhus, 1119 i Baghus) og 3684 Kjælderlejligheder (3398 i Forhus, 286 i Baghus); af de øvrige vare:

---

**) Endel af disse Opgivelser ere vel, som det vil ses, fra en noget Tid; men Forholdene vare vistnok til samme Tid næppe væsentlig anderledes i Kjøbenhavn ,• end nu i Slut- ningen af 40'ne kom der saaledes omtrent 35 Personer paa hvert Hus i Kjøbenhavn.

Heraf fremgaar da, at følgende Antal Lejligheder fandtes
Huse, der, bortset fra Kjælder og Kvist, kun
havde:

Det vil heraf ses, at Enetages-Huse, til Trods for den i senere Tid fremherskende Smag for at bo i Villaer, endnu er forholdsvis sjældne i Kjøbenhavn, hvilket viser sig ved en Jævnførelse med følgende Procenttal Huse med Stue-Etage alene:

Det maa imidlertid herved erindres, at Frederiksberg, der jo faktisk hører med til Kjøbenhavn, særlig indeslutterVillakvartererne Enetages-Huse. MedregnedesFrederiksberg, Procenttallet sikkert gaa op over baade Brussel og Paris, medens det dog langtfra vilde kunne naa Wien og de vest-belgiske Byer, end sige de ungarske Byer, for hvilke et meget stort Antal Enetages Huse er i den Grad karakterisk, at selv i

Hovedstaden Budapest med dens henved 400,000 Indb.
over 71 pCt. af samtlige Huse ere Enetages-Bygninger.

Blandt de af Cand. Rubin fremdragne Forhold har næppe noget overrasket mere og tildraget sig større Opmærksomhed end den særdeles store Bolle, som Lejligheder 1 å2 Yærelser spille i Kjøbenhavn. Det vil erindres, at næsten Halvdelen af alle Husstande levede 1 å 2 Værelsers Lejligheder, nemlig 16, b g i 1, 32,0 g i 2 Værelser, medens kun 19 g boedo i Lejligheder mere end 4 Værelser. Hvorledes stiller nu dette Forhold sig andetsteds? Følgende tabellariske Oversigt*) vil tilstrækkeligt vise det: Der fandtes af Boliger med

Ved denne Opgjørelse maa det nu imidlertid strax bemærkes, at man i Tyskland kun regner Værelser med Kakkelovn (»heizbare«) for Værelser, at altsaa en Lejlighed med ét saadant Værelse og en lille For- eller Bagstue uden Kakkelovn, men som dog kan være megetbrugbarttil for en 1-Værelses-Lejlighed.Forholdenei ere derfor mindre gunstigeoverforde Byer, end det efter ovenciterede Sammenstilling ser ud. Dertil kommer, at 1362 af de Familier, der i Kjøbenhavn bebo 2-Værelses-Lejligheder,

---

*) Statistik des Hamburgischen Staats. Hefte XIII, 1. Hamburg og: Die Haupstadt Budapest in 1880.

**) For Frankfurt a. M. henholdsvis 5—65_—6 og over 6 Yærelser: for Budapest henholdsvis 3—53^—5 og 6 Yærelser og derover.

have Logerende, som altsaa bruge det ene Værelse, hvorved disse Lejligheder i Virkeligheden gaa ned til at være 1-Værelses-Lejligheder, og da af samme Grund 3030 3-Værelses-Lejligheder i Virkeligheden blive 2- Værelses-Lejligheder. Gaar man ud herfra, saa maa Forholdstallene for Kjøbenhavn forandres saaledes: 1- Værelser — 19,5 g, 2-Værelser — 32,2 g, hvorved endda maa haves i Erindring, hvad ovenfor er bemærketomForskjellen vor og den tyske Opgjørelsesmaade. Samles 1 og 2 Værelsers LejlighedertilEt, de saadanne Smaalejligheder af det samlede Antal: i Leipzig 47,3 g, i Frankfurt52,3g, 55,r g, i Hamburg 68,r g, i Berlin 76, i g og i Budapest endog 82, r g. Selvfølgeligmaadet denne Sammenstilling erindres, at man i et varmere Klima lettere kan nøjes med en mindre Huslejlighed, end i et koldt; men i Forholdet imellem Kjøbenhavn, Hamburg og Berlin gjør denne Forskjel sig dog ikke stærkt gjældende. Og hvad der særlig gjør Forholdet saa uheldigt for de to sidstnævnte Byers som navnlig for Budapests Vedkommende, det er, at det især er Antallet af 1-Værelses-Lejligheder, der er saa dominerende; thi disse Lejligheder frembyde ikke blot den store Ulempe at forunde hvert enkelt Individ et Minimum af Husrum og Luft, men fremfor Alt den meget uheldige Side, at en Sondring efter Kjøn bliver umulig. I Kjøbenhavn er Antallet af saadanne Lejlighederdogikke end at man tør haabe, at i alt Fald det overvejende Antal af de Familier, som bebo dem, ere Familier uden Børn eller med Smaabørn. Men i Budapest leve ikke mindre end 191.000 Personer i 1-Værelses-Lejligheder, og kun 8,600 af dem bo i

4,500 Lejligheder saaledes, at der kun bo Personer af samme Kjøn sammen. Da de øvrige ca. 183,000 Personermaanøjes ca. 38,000 Værelser, kommer der i Gjennemsnit næsten 5 Personer paa hvert Værelse, og Udgiveren af det citerede Værk udtaler den Formening,at»ikke Forældre og Børn, men i mange Tilfælde ogsaa fremmede Mennesker, Medhjælpere i Bedrifteno.A. og sove sammen med Familiens Medlemmerafbegge i samme Værelse. I 86 1-Værelses-Lejlighederboedeendog end én Familie. Hvor ugunstige Beboelsesforholdene i Pudapest i det Hele ere, vil fremgaa deraf, at der, naar samtlige Lejlighedertagesunder i Gjennemsnit kommer 5% Person paa hvert Værelse, og at der endog fandtes 12,500 Værelser, der beboedes af fra 6—lo6^—10 Personer for hvert Værelse, 869 med fra 11_—15 og 143 Værelsermed16 flere Mennesker pr. Værelse!