Frilagerinstitutionen har, saaledes som den for Øjeblikket i Praxis, en dobbelt Betydning. For det første er den et vigtigt Led i Rækken af de Foranstaltninger, fra Toldvæsenets Side ere foretagne for, uden at komme ind paa Vanskelighederne ved et Toldgodtgjørelssystem, at lette og muliggjøre en Transithandel, Export af Varer, der ere importerede fra Udlandet; for det andet er det en Slags Form for Toldkredit, at fritage de Handlende for at staa i Forskud med Toldens Beløb for de Varer, de endnu ikke have afsat, idet Opkrævningen af Toldafgiften opsættes det Tidspunkt, da Varerne gaa over i det indenlandske Forbrug, hvilket det jo egenlig er Toldens Mening at ramme. I den første Henseende er den beslægtet Transitoplagene, i den sidste med Kreditoplagsretten. begge Eetninger frembyder den imidlertid som i det Følgende skal gjøres til Gjenstand for nærmere Betragtning.

De herværende Frilagere ere oprettede ifølge Bekjendtgjørelseaf
Marts 1852, hvori det hedder:
«Da Ophævelsen af Manufakturvarestemplingen og den

dermed forbundne Toldgodtgjørelse ved Udførselen af fortoldede Manufakturrarer til Udlandet endnu mere end hidtil gjorde Trangen folelig til en Foranstaltning, som efter en større Maalestok end det med Transitoplagetpaa Toldbod forbundne saakaldte Specifikationskammer kunde lette Omsætningen, navnlig for de Sorter Manufakturvarer, for hvilke Kreditoplag ikke kan indrømmes, ligesom det endvidere anses ønskeligtat lotte Handelen med adskillige andre Varer, for hvilke Kreditoplaget dels ikke gjælder, dels ikke giver den tilbørlige Frihed i Handelen med Udlandet, hvilket navnlig or Tilfældet med Drogueri- og Specerivarersamt s. k. «kurze Waaren«, saa er ifølge Bekjendtgj. af 30. Juni 1851 paa Kjøbenhavns Toldbod i den derværende Toldkammerbygnings øverste Etage oprettet et Frilager o. s. v.» — Loven af 4. December 1863 «om Frilagere og Fridokker», der tillader og legalisererUdvidelsen de bestaaende Frilagere og muliggjørsaadannes ved andre Toldsteder, har selv givet den klareste og fyidigste Definition af Begrebet. Det hedder deri: »Frilagerets Øjemed er at tjene som Fristed for de paagjældende Varer, saaledes at disse, enten direkte fra toldfrit Sted eller fra andet Frilager eller fra de i Landet værende almindelige Kredit- og Transitoplag,kunne til Lageret, der oplægges og behandlesi Maader som om de befandt sig udenforToldterritoriet anden Afgifts Erlæggelse, saa længe de forblive i Frilageret, end den for Benyttelsenaf for Toldvæsenets Regning indrettede Frilagerefastsatte »

Frilageret er altsaa, som man oftere har udtrykt
Jet, et Stykke Udland. Det er herigjennem, at det afg

gj_ørende skiller sig fra Transitoplagene paa den ene Side og Kreditoplaget paa den anden Side; her fremkommerdetforFrilageret Skjelnemærke. Medens man saaledes vel paa Transitoplaget i de kgl. Pakhuse frit kan oplægge Collier med übekjendt Indholdogatterfrit dem, har den Handlende ingenlunde nogen fri Raadighed over sine Varer, saaledessompaaFrilagrene, kan kun foretage den for Exporten nødvendige Ompakning under Toldopsyn og i begrænset Omfang. Noget lignende gjælder det saakaldte private Transitoplag*). Naar et Parti Varer er toldbehandlet, som om det var bestemt til Indførsel, kan nemlig den Handlende faa Lov til at oplægge VarernepaaTransiti private Pakhus og foreløbig ikke betale Tolden, men dog kun paa den Maade, at de oplægges i et særskilt Lagerrum, hvortil Toldvæsenet har Nøglen, saaledes at den Handlende ikke kan komme til sine Varer uden Toldvæsenets Mellemkomst; desuden kan han ikke delvis klarere Indholdet af et Colli, men maa i alle Tilfælde, baade til Udførsel og Forbrug, indklarerehvertCollimed tarifmæssig behandletIndhold*).Fordeleneere kun, at Varerne ere komne ham nærmere, at hele Toldbehandlingen er afsluttet, og navnlig, at det som oftest er billigere selv at lagre sine Varer end at have dem paa kgl. Transitoplag.Paadenanden maa man lægge Mærke til, at, da Varerne ere toldbehandlede inden Oplæggelsen, kommer den Handlende til at erlægge Told af det hele oprindelige indførte Varekvantum og kommer følgelig selv til at bære Tabet ved mulig Svind, Udlækning og

---

*) Jfr. Overtoldinspektoratets Aarsberetning 1879.

andre Omstændigheder, som forringe Varepartiets Værdi. Skjønt saaledes det private Transitoplag' som Form for Toldkredit ved Indførsel frembyder visse Ulemper for den Handlende, og skjønt dets Brugbarhed for TransithandelensVedkommendevæsenliger til Varer i Partier, er Institutionen dog af en ikke ringe praktisk Betydning for Mellemhandelen med Sverig og Island især for de Varers Vedkommende, som ere GjenstandfordenneOmsætning at være kreditoplagsberettigede.[DisseVarerere Drikkevarer, Farvevarer, Fjer og Dun, MeLalvarer, Oijer, Sukkere (nemlig Pos. 227 og Tovværk, Tran og Trævarer]. I Modsætning til den Stilling, hvori den Handlende befindersigmedHensyn sine Varer paa Transitoplagene,harhanpaa den videste Adgang uden noget Opsyn fra Toldvæsenets Side til, hvornaar han vil indenfor den givne Expeditionstid, og i samme Omfang, som de lokale Forhold tillade det, at ud- og ompakke, bearbejde og sortere sine Varer, altsaa foretage ved dem ganske, hvad han vil. Han er altsaa fuldstændig Herre over, hvor meget eller hvor lidet af hvert Collis Indhold, han vil exportere eller indføre til Forbrug, fuldstændig Herre over Kvantiteten af sine fra FrilageretudgaaendeVareforsendelser.For som ikke ere kreditoplagsberettigede, og som tillige skulle forsendes ikke i større, samlede, ensartede Partier, men i mindre Kvantiteter af forskjellig Slags under ét — saasomforskjelligeSorterIsenkramvarer , hvorfor der i Forvejen maa finde en Ompakning Sted fra flere Collier, er Frilageret af den allerstørste Betydning. Det samme er Tilfældet, hvor en Vare vel er kreditoplagsberettiget, men Fraskrivningsminimum er for stort. Kreditoplag

er vel en mere fuldendt Form for Toldkredit, i det man, som Forholdene nu ere, egenlig ikke kan betegneandetsomToldkredit Begrebets skarpeste Betydning,daVarerneunder andre Forhold udleverestilForbrugdirekte strax uden Betaling af Tolden, men dels kunne jo langt fra alle Varer tages paa Kreditoplag, dels frembyder Frilageret ved Export større Fordele, da der jo her intet Udførselsminimum træder hindrende i Vejen for den mindre Afsætning.

Man anfører undertiden ogsaa, se saaledes Forhandlingerne Folkethinget, Sess. 18⁸¹/_{82 >} Sp. 896, at man ved Frilager endvidere opnaar «at der ikke betales Told af Svindet, saaledes som det sker paa Kreditoplag.» Denne Fordel er dog mere theoretisk end egenlig praktisk; Forholdet er i alt Fald saaledes, at der kun i et aldeles forsvindende Antal Tilfælde ved de Varer, der for Øjeblikket benytte Frilagerne, vil kunne blive Tale om noget blot nogenlunde betydeligt Tab i den ovenomtalte Retning.

Til Slutning skal kun nævnes, at Institutionen nærmere ordnet i Detaillen ved kgl. Resol. af 25. Marts 1866, Bkgj. af 28. Marts 1866 og Regi. af 1865 (Spiritusfrilageret).

II.

Efter disse mere almindelige Bemærkninger skulle vi gaa over til at undersøge, hvorledes Sagen stiller sig, naar man ser hen til hele den foreliggende Situation,Frilagerets Benyttelse, dets Beliggenhed og

de øvrige tilstedeværende Omstændigheder, med Hensyn
til Spørgsmaalet om Nødvendigheden for og Trangen
til en eventuel Udvidelse af Frilagerne.

Som bekjendt blev der d. 23. Januar d. A. forelagt Folkething et Lovforslag «om Anlæg af et Frilager ved Kjøbenhavns Toldbodplads». Af Motiverne hertil fremgaar det, at Finansministeren har anmodet den d. 27. Oktober 1880 nedsatte Kommission om at tage under Overvejelse:

1) Om en Udvidelse af den nuværende Frilagerinstitution Grundlag af de i Loven af 4. December 1863 indeholdte almindelige Bestemmelser overhovedet er af væsenlig Betydning for den kjøbenhavnske Transithandel ;

2) om i bekræftende Fald den Udvidelse, der trænges til, ikke gaarud over det i Praxis allerede tilstedeværende saa at der kun behøves en Forøgelse af de nuværende Lokaliteter til Benyttelse paa samme Maade som hidtil:

3) eller om en Udvidelse af selve dette System behøves, saa at andre Varer end hidtil kunne benytte Frilager, da hvilke Varer, særlig ogsaa saadanne, for hvilke alt haves Kreditoplagsret;

4) eller om mulig Forandringen maatte føre saa vidt, at en Behandling eller Bearbejdelse af de oplagte Varer i større Maalestok end nu kunde foregaa i selve Frilageret, og da i hvilket Omfang m. m.;

5) hvorvidt Frilagrene i det Hele eller for visse Klasser

---

*) Fremhævet af Forf.

af Varer maatte forblive som hidtil under Toldvæsenets eller dettes Virksomhed indskrænkes det Væsenlige til en Grænsebevogtning, medens Frilagerets Oprettelse og Bestyrelse blev overladt til den private Virksomhed, samt

6) hvor Frilagrene alternativt i Forhold til Besvarelsen
de forskjellige Spørgsmaal hensigtsmæssigt
maatte kunne etableres.

Som det vil ses, er det i denne FrilagerkommissionenstilledeOpgavekun mulige BetydningforMellemhandelen,for af paa Frilageret oplagte udenlandske Varer, som der lægges Vægt paa, og som gjøres til Gjenstand for Undersøgelsen.Dettestemmerfuldt med den traditionelle og naturlige Opfattelse af, hvad der er et Frilagers afgjortvæsenligsteBetydning,og til Frilagerets Nytte for en saadan Export af indførte fremmede Artiklerhardaogsaa det ledende Motiv for ResultatetafKommissionensOvervejelser, det ogsaa er dette Hensyn — og dette Hensyn, saa at sige alene — der har gjort sig gjældende under ForhandlingerneiRigsdagenog den velvillige Stemning overfor Lovforslaget. Fra alle Sider har man været enig om at fremhæve denne Betydning som den eneste afgjørende, baade fra først af ved Frilagerets Oprettelse og navnlig nu ved Spørgsmaalet om dets Udvidelse. I Overtoldinspektoratets Beretning for 1879 hedder det saaledes: «Frilagerinstitutionen, der er nærmest beslægtetmedTransitoplaget,og beset kun er en Udvidelse deraf, idet den uden at ophæve dette Oplags Karakter opfylder dets Formaal paa en langt

fy 1 digere Maade*), er» o. s. v., og der henvises derpaa til den ovenfor citerede Bkgj. af 29. Marts 1852, der tydelig udtaler, at Hensigten ogsaa er denne. Kommissionenfremhæverisin som Motivering for sine Forslag om Udvidelsen af Frilagerne, at «KjøbenhavnformangeArtiklers maa «kunne blive et Centrum for Hovedomsætningen paa Østersøen og hele Norden»; at «den følgelig bør sættes i Stand til i fuldeste Maal at kunne benytte sin Beliggenhed til Deltagelse i den store Handel, d. v. s. den, der ikke alene tjener sin nærmeste Kreds som Kjøber og Sælger, men i sin formidlende*) Virksomhed er beredt paa at benytte Konjunkturerne andet Steds«; og den resumererdasinBetragtning de Ord, at vil man rette sine Bestæbelser hen paa at gjøre Kjøbenhavn til en betydningsfuld Mellemhandelsplads for den større Handel*), kan det vistnok kun naas ved, at der ikke blot gives det nuværende Frilager en tidssvarendeUdvidelse*),saavelmed til LokalitetersomBenyttelse,men der desuden skabes en hel ny Institution, en Frihavn* o. s. v. — Og det er atter det samme Synspunkt, som kommer frem fra de forskjellige Talere under Forhandlingerne i Folkethinget. Prof. Falbe Hansen udtaler (Tidenden, Sp. 895), at Øjemedet er, «at det skal blive muligt for Kjøbenhavn at udnytte den glimrende Betingelse for den store Handel, som den har i sin Beliggenhed ved en af de vigtigste Veje for den store Verdenshandel, nemlig Øresund,ForbindelsenmellemØstersøen Nordsøen«. «Det menes, at det vil kunne blive muligt for Kjøbenhavnat«drageen

---

*) Udhævet af Forf.

havnat«drageenDel af Verdenshandelen til sig» o. s. v. Det samme kommer frem i d'Hrr. Juels og Hviids Foredrag,ogC.Hage endogsaa saa vidt, at han udtaler—Tid.Sp. —, «at denne Institution overhovedetikkeharnogensomhelst for andre Handelspladser end dem, der drive MellemhandelmedUdlandet,indføre fra Udlandet for atter at udføre dem til Udlandet. Det er, som man ser, bestandig Institutionens Gavn for Mellemhandelen, for Gjenudførselen af udenlandske Varer, som man har for Øje, og som man fremhæver som det mest karakteristiske,ogdeter hertil, som man hævder netop nu kræver videregaaende Udvidelser. Den anden Side af Sagen, Frilagernes Betydning indadtil, for IndførselentilKonsum,har enten intet Blik for, eller man opfatter den i alt Fald som det mindre væsenlige, det mindre betydningsfulde og vel sagtens ogsaa som det for Øjeblikket mindre praktiske. Naar dette HensyntilMellemhandelensaaledes sig at være ikke alene Hovedsagen, men den hele Sag, bliver det altsaa i denne Sammenhæng Opgaven at undersøge, hvorvidt og i hvilket Omfang Frilagerinstitutionen da virkelig ogsaa kan siges at være af en saadan Natur, at en Udvidelsederafspillersaa en Rolle, som hele den Begrundelse, hvormed Spørgsmaalet om Frilagernes eventuelle Udvidelse er fremtraadt, giver Anledning til at tro. Er Mellemhandelen Maalet, Udvidelsen af FrilageretMidlet,bliverdet undersøge, hvilken BetydningdetteMiddelhar Realisationen af dette Formaal,hvorvirksomtdet

---

*) Udhævet af Forf. Denne Bemærkning strider i en mærkelig Grad imod Frilagernes faktiske Benyttelse, jvnfr. nedenf.

maal,hvorvirksomtdeter for Øjeblikket, og hvorvidt man netop gjennem Benyttelse af dette Middel fuldt ud rammer det Maal. man tilsigter, og rammer dette Maal alene.

Det vil vistnok indrømmes, at ved en saadan Undersøgelse det den sikreste Vej at gaa, at rette sin Opmærksomhed paa de faktiske, forhaandenværende Forhold, man maa være særdeles varsom overfor alle Slutninger, der alene støtte sig til et løst Skjøn over noget rent fremtidigt, ikke mindst paa et Omraade, hvor man i saa høj Grad som her vilde operere med rene Muligheder, og hvor saa meget er afhængigt af tilfældige, mere eller mindre forbigaaende Konjunktioner.

Ved Lovforslagets Fremsættelse i Januar d. A. *) fandtes der paa Kjøbenhavns Toldbod 118 Lagere med et Fladerum af ialt 4900 ? Alen. Heri er imidlertidindbefattet Lokaler i Spiritusfrilageret med et Fladerum af 1172 Q Alen, der benyttes som Varefrilager. Spiritusfrilageret blev oprindelig oprettet for at give Vinhandlerne en Erstatning — saaledes som Motiverne til Lovforslaget oplyse — fordi Toldloven«for forhindre, at indenlandsk Brændevin, efter at være undergaaet en Behandling ved Tilsætningaf dertil egnede Stoffer, ved Udførseltil og frit Sted skulde blive udgivet for Bom, Kognak eller andre lignende Spirituosa fra Kreditoplaget nægtede Afskrivning i Kreditoplaget for Spirituosa ved disses Udførsel til fremmed og frit Sted og i samme Lovs § 29 kun hjemlede dem Ret til at

---

*) Se Efterskriften.

erholde den samme Afgiftsgodtgjørelse, som ved saadan iJdførsel tilstaas indenlandsk Brændevin, respektive med eller uden Tilsætning af Sukker og deslige. Som Følge heraf var det Meningen, at der paa dette Frilager kun skulde kunne oplægges Spirituosa og Vin paa Fustager og derhos, til Behandling af de der oplagte Varer, toldberigtigetÆther, Sukker, Karamel, Oranger og Citronsaft samt indenlandsk eller frigjort Most eller Cider. Kirsebærvin eller deslige, saa at Lagerhaveren altsaa kunde foretage hvilke Forandringer han vilde med Varerne; men Lagerne bleve kun lidet efterspurgte, og da der viste sig Trang til Varefrilagerrum, blev Spiritusfrilageret fra 1867 ogsaa anvendt til deri at oplægge tørre Varer. Af Bygningens nuværende 20 Lagere, der alle ere bortlejede, benyttes, som ovenfor bemærket, de 11 til forskjellige Slags Varer, hvoriblandt Spiritus slet ikke forekommer, saasom pletterede Metalvarer,Kolonialvarer, , Farvevarer, Skomagervarer,Finerer s. v.; kun 7 Lagere benyttes i Hovedsagen til Spiritus, men om eller i hvilket Omfangde til Fabrikation af imiterede Drikkevarervides og 2 Lagere føre vel Spiritus, men i Forbindelse med flere andre Varesorter, som hovedsageligenerebestemte Skibsproviantering.*

Hvad nu angaar Spørgsmaalet om, i hvilket Omfangdisse benyttes i den Retning, som det her interesserer os at undersøge, nemlig til Export af dér oplagte Varer, saa vilde man vistnok kunne være berettiget til at vente at se Offenligheden forelagt Oplysningerderom Grundlag af et fyldig statistisk Materiale, der viste, at der finder en saadan fra Aar til Aar stigende Indførsel Sted, — noget, som man forovrigtnedenfor

ovrigtnedenforskal komme tilbage til. Saadanne existereimidlertid men hvad der derimod er vitterligt,er, af Varefrilagerets 107 Lagere benyttes knapt Halvdelen for Tiden til Export i den Forstand,her Tale om. At der selvfølgelig finder nogle faa Forsendelser Sted fra de andre Lagere, foranledigedeved f. Ex. Varer, der ikke svare til Bestillingerne,sendes eller lign., spiller naturligvis ikke nogen Rolle i denne Sammenhæng. Indenfor denne exporterende Halvdel falder atter mindst 2/₃ — lavt regnet — af samtlige til Udlandet gaaende Forsendelser kun paa en halv Snes Firmaer. Jeg skal saaledes indskrænke mig til at nævne, at et enkelt af disse Firmaeret igjennem har havt over 600 Forsendelser til Export — ved Forsendelser forstaas her: fra Frilageretudgaaende — eller mellem S og 9 % af samtlige Forsendelser efter det aarlige Gjennemsnit for Femaaret 18⁷⁵/₇₆ ^{— 79}/₈₀; det ses altsaa hvor faa Forsendelser, der blive at fordele paa de andre Firmaer udenfor disse 9.

Paa dette Sted skal endnu kun tilføjes, at Udførselen gaar til Sverig, Norge og Bilandene, og at de Varer, der saa godt som udelukkende ere Gjenstand for en saadan Reexport, kun ere følgende: Papir, Skomagerartikler, hvide Varer, Lingerigjenstande o. lign., Galanterivarer — navnlig dette sidste i stort Omfang — Hatte, særlig Filthatte, noget Isenkram og Legetøj, samt lidt Røgtobak.

Det ligger nu nær at spørge om, naar man saaledesharset
i Forhold til hvad man skulde vente,
ringe Rolle, Udførselen spiller, hvorledes da Frilageret

forøvrigt benyttes. Vi komme ved Besvarelsen heraf over til den anden ovenfor paapegede Side af InstitutionensBetydningog af Institutionens særegne karakteristiskeEjendommelighederflydende paa dette Omraade. Ved Frilagerets Stilling som et Stykke Udland, hvor man frit kan foretage med sine Varer, hvad man vil, er nemlig Muligheden given for en ganske ejendommelig Trafik. Man har udtrykt det saaledes,atFrilageret visse Grænser giver Frilagerhaveren«Raadighedover tarif mæ s sige Kvalitetafde som han ønsker at indføre». OverforIndførselentil yder det at være i Besiddelseafet ganske særlige Fordele i flere Brancher, især «Kort-Vare-Branchen», idet Frilagerhaverenhverkenhar eller mindre i sin Magt, end gjennem sit Frilager helt eller delvis at kunne sætte sig ud over Toldlovens Bestemmelser. Sammensatte Varer, der som Helhed efter den hestaaende Tarif fortoldesefterden højere beskattede, men forholdsvis mindre vægtige Del af Sammensætningen, samt Varer, der paa Grund af deres Sammensætning henføres til en højere Told end nogen af de enkelte Dele kunne nemlig ofte med Held skilles ad i deres enkelte Dele, for derigjennem at opnaa en mindre Told. Dette gjælder saaledes saadanne Varer, der med Lethed kunne skilles og atter sammensættes, saasom i «Kort-Vare»- Branchen«, alt, hvad der, særlig i Isenkram- og Galanterifaget,ersammensat Metal og Glas — hvorved man endog undertiden kan reducere Toldafgiften fra 16 Sk. pr. Pd. til henholdsvis 3 og 7 Sk. — f. Ex. Lamper, alt, hvad der i Handelen gaar under Benævnolsen«Bronee>etc.;

olsen«Bronee>etc.;Træartikler i Forbindelse med Glas eller Metal; Legetøj s varer; endvidere Skomagerartikler,Dame og Børnehatte *o. s. v. Det skal saaledesblotexempelvis hvorledes man ved Trælegetøj,somf. det bekjendte Legetøj «ISToæh Arker«, •ler navnlig ved Juletider kommer her til Landet i stort Antal, kan paa Frilageret tage det lidet vægtige Drejerarbejde ud, hvorved Toldafgiften for den vægtigsteDelreduceres 16 Sk. til 3 Sk. pr. Pd.; ved Dame- og Børnehatte (Pos. 97) kunne Forandringer foretages med Hensyn til Besætningen; ved Pletsager skilles Glasset fra Plettet; ved Blyanter med Blikhylstre (16 Sk. pr. Pd.) kunne Hylstrene tages for sig, Blyanterneforsig 5 Sk. Pdt. o. s. v., o. s. v.

Endvidere opnaa Frilagerhaverne, særlig i Manufakturvarebranchen, betydelige Toldbesparelser ved at lade deres Varer passere over Frilageret i Tilfælde, Emballagen medregnes til Nettovægten, og dér lade Papæsker o. 1. bortfjerne, Pap- og Træindlæg f. Ex. i Klæde- og Silkevarer udtage o. s. v., for først derefter at lade dem indfortolde. Som et fremragende Exempel kan nævnes det bekjendte Tilfælde, at man ved at ompakke Garniturer, der altid i Originalpakning indkomme hver i sin Æske, opnaar Thara, som nemlig kun gives, hvor der er to eller flere i en Æske; ligeledes Papkort fjernes, hvorpaa Seler og Strømpebaand fæstnede, hvilke Papkort efter Lovens Bestemmelser medregnes til Nettovægten o. s. v., o. s. v.

En tredje Fordel, som Frilageret yder, og som
heller ikke staar i fjerneste Forbindelse med Frilagerets
Betydning for Exporthandelen, bør ogsaa nævnes paa

•lette Sted. Naar f. Ex. en Handlende paa sit Frilager har henliggende et vist Kvantum af en Sort Manufakturvarer,for Tilskrivningsminimumet til Kreditoplag er en Del større, og han ønsker dette Kvantum paa Kreditoplag, kan han simpelthen lade saa meget af denne Varesort, som Forskjellen mellem hans Beholdning og Minimum'et udgjør, transportere fra sit Kreditoplag op paa Frilageret og derved opnaa det fornødne Tilskrivningskvantum. Dette, som ifølge en officiel Autoritets Vidnesbyrd er noget, som «faktisk hyppig sker» kan vistnok med fuld Eet betegnes saaledes,som har set det blive det: en «ejendommelig» Fordel.

Naar altsaa den faktiske Tilstand paa Frilageret for Tiden i det hele taget er denne, naar Exporten saaledes viser sig at være sideordnet en Virksomhed, der alene har Betydning indadtil — og i denne Belation virkeligofte have en ganske «ejendommelig* Betydning, idet den i et stedse stigende Omfang muliggjør en Omgaaenaf Bestemmelser — forekommer det mig, at Sagen for Enhver maa stille sig saaledes, naar man ser Spørgsmaalet om Frilagerets Udvidelse fremkommealene i Hensynet til Mellemhandelen, at det i alle Tilfælde maa være nogen Tvivl underkastet,om ved en saadan Udvidelse virkelig ogsaa er inde paa den rette Vej til det Maal, man har sat sig. I ethvert Fald turde det vistnok være berettiget at nære en saadan Tvivl, som i sig indeholdt en stærk Opfordring tii at underkaste disse Forhold en meget indgaaende og nøje Prøvelse, inden man engagerede Statskassen med Millioner i et Foretagende,

hvor man for Øjeblikket næsten intet andet véd, end det, her er fremdraget. Men da det paa den anden Side ganske vist er theoretisk — og tildels ogsaa praktisk — givet, at et Frilager i sig har Evnen til at fremme og styrke en Transithandel, skal det indrømmes,at en hel Del lettere vilde kunne komme ud over denne Tvivl, hvis det statistisk eller paa anden Maade var blevet godtgjort, at Frilagerets Benyttelse i den Eetning, som for Øjeblikket interesserer, frembød en stadig stærk Stigning, idet man da maaske deraf kunde slutte, at denne Maade at bruge Frilageret paa efterhaanden vil tage Luven fra den anden og saaledes virkelig berettige den paatænkte Udvidelse. Det er derforsaa mere forunderligt, at en saadan Statistik* som ovenfor berørt, aldeles mangler. I Motiverne til Lovforslaget findes ganske vist følgende Bemærkning: < Til Oplysning om det Varekvantum, der passerer Frilageret,bemærkes, medens dertil i 1853 kun indpasserede1334 udgik 201 Stk. Gods og i 1854 henholdsvis1465 479 Stk., have Expeditionernes Antal efter Gjennemsnit af Finansaarene 1875_—76 til 1879^—80, begge inkl., udgjort for Indgaaende 13,263 og for Udgaaende21,744, ialt 37,007.» Da imidlertid en saadan Sammenligning imellem henholdsvis 1853 og 54 paa den ene Side og et Gjennemsnit af Femaaret1 ⁷⁵/_{76 —}18⁷⁹/_{8o8 o} just ikke kan siges at være meget oplysende, idet man dog vistnok vil indrømme, at det er Bevægelsen indenfor det sidstnævnte Femaar, som nu for Øjeblikket kan siges at have nogen aktuel Interesse, skal man her tilføje følgende Opgjørelse over fra Frilagerne udgaaende Expeditioner i nævnte Femaar:

Hvad der er af Interesse i denne Sammenhæng er selvfølgelig Forsendelsernes Antal — skjønt nogle af disse, om end ikke mange, ikke gaa til Udlandet, men til Provinserne —, og som man vil se af ovenstaaende Tabel, udvise disse ikke nogen mærkelig Stigning, hvilket derimod er Tilfældet med Fortoldningerne (Trafiken Imidlertid skal det indrømmes, at denne Statistik ikke i og for sig siger meget, da man neppe tør paastaa, at en «Expedition» staar i noget bestemt Forhold til selve Forsendelsernes Vægt og Værdi, saaledes at man kunde have Ret til at slutte, at, fordi Expeditionernes Antal forholdsvis steg eller sank, der derfor behøvede at finde henholdsvis en Stigen eller Synken Sted i Forsendelsernes Vægt eller Værdi.

Denne Mangel paa fyldestgj ørende Statistik vil næppe i Fremtiden, hvis der ikke kan raades Bod derpaa, være til Held for Sagen. Dette, at man statistisk ikke kan paavise eller i alt Fald ikke hidtil har paavist en Fremgang i den Export, der finder Sted fra Frilageret

af, er saa meget mere uheldigt, som det personlige Skjøn, som man ad ikke-statistisk Vej faar Lejlighed til at damie sig, gaar ud paa, at Forretningerne i de paagjældende Brancher paa Sverig-Norge ere om ikke i Tilbagegang, saa dog neppe i Fremgang, men snarest synes at have naaet deres Kulminationspunkt. Man klager nemlig over, at de enkelte Ordrer, navnlig fra Sverig, blive tyndere og tyndere, saaledes at det kun er med større Anstrængelser og flere Rejser, at man fastholder den hidtidige Omsætning, og at de svenske Handlende i større Omfang end tidligere drive direkte Handel, ligesom ogsaa G-øteborgs og Malmøs betydelige Udvikling i de senere Aar truer Kjøbenhavns Stilling som Mellemhandelsplads paa en Maade, som man ikke bør undervurdere. Det er imidlertid klart, at dette sidste Moment ogsaa kan siges at indeholde en Opfordringtil energisk Reform paa dette Omraade for ved i Tide at skabe en tidssvarende Frilagerinstitution, der kan tage Kampen op med Malmø, atter at drage den svigtende Trafik til Byen.

Som det ses, er altsaa Stillingen ikke saa klar, som man ved første Øjekast er og har været tilbøjelig til at antage. Naar de faktiske Forhold ere saaledes, som de her ere fremstillede, forekommer det mig at være en Nødvendighed at komme fuldstændig paa det rene med, hvad egenlig den Trang betyder, som man siger er i saa stort Omfang til Stede, til en Udvidelse af Frilageret, og om den virkelig staar i noget rimeligt og naturligt Forhold til de Interesser, som man, ifølge hele den Motivering, hvormed Sagen er fremtraadt, udelukkende har troet at tjene derved. Spørgsmaalet er. om man kan vde Sikkerhed — osr i saa Tilfælde

hvilken — for, at en Udvidelse ikke alene eller dog væsenligst kommer en Trafik tilgode, der intet har at ajøre med en Transithandel; thi det vilde unægtelig være ejendommeligt, om man skred til en Udvidelse af Frilageret, der kostede Millioner, satte et stort og bekosteligtApparat Scene med den Begrundelse, at man derved udelukkende vilde fremme Kjøbenhavns Mellemhandelog i Virkeligheden ikke opnaaede andet, end at give visse Klasser af kjøbenhavnske Handlende Lejlighedtil størst muligt Omfang at eludere Toldlovens Bestemmelser under legale Former. Det maa vistnok anses for utvivlsomt, at, hvad Statskassen saaledes tabte, kun vilde blive en Fordel for Handlende i de Brancher, hvor en saadan Trafik som den ovenfor nævnte er mulig, og at det næppe kunde antages at ville komme Konsumenterne til G-ode, imedens det visse vilde være det, at Statskassen fik en efter Omstændighederne større eller mindre Lækage. — Man vil let se, at Sagen her er stillet paa Spidsen, at man saa at sige har valgt den yderste Mulighed for skarpt at fremhæve den betydeligeFare, er tilstede, og pege paa Nødvendigheden af, at man skaffer fyldige Garantier tilveje imod eventuelleMisbrug.

Medens en Betragtning af disse Momenter altsaa fører til Fordringen om en vis Forsigtighed og nærmere Overvejen, maa det paa den anden Side ikke tabes af Sigte, at Institutionens slette Tilstand i og for sig maa antages at være i alt Fald delvis Skyld i den forholdsvisringereBenyttelse Lagerne til Export, og at det er sandsynligt, at eventuelle Forbedringer ville fremkaldeengunstig og bringe større Liv tilveje.Sagener nemlig den, at vore nuværende Frilagereikkeyde

lagereikkeydeandet end de tarvelis'ste Paklmsrum. Der er desuden særdeles meget, der taler for, at en saadan nærmere Undersøgelse af den meget omtalte Trang til Udvidelse, som der ovenfor er paapeget det ønskelige i, vil føre til det Resultat, at den ringe og træge Fremgang i Transittrafiken væsenlig er begrundet i, at den bogstavelig talt har manglet Plads, fordi denne var optaget af en hel anden Virksomhed.Medensen derfor vel kan have den allerstørsteBetydningnetop den forønskede Retning: Mellemhandelens Fremme, ere Forholdene paa Frilageretimidlertidsaaledes , at det forekommermigat klart, at man, naar man nu skrider til en Reform paa dette Omraade, bør tage sin Position overfor enhver mulig Benyttelse af Frilageret. Der er da efter min Mening kun to Yej e, man kan gaa. G-aar man den ene Vej, stiller sig udelukkende paa MellemhandelensStandpunktog fra dette, er det klart, at enhver Slutning herudfra ikke kan føre videre end til at fordre, at enhver Exportforretning, naar det ønskes, bør kunne faa Plads paa Frilageret. Dette synes mig atter at maatte medføre, at man tog det Spørgsmaal op til Drøftelse, om ikke Frilagerets Betydning for Transithandelen var saa stor og burde være det, at man for dens Skyld var berettiget til at afskære Muligheden for enhver anden Benyttelse af Frilageret, saavidt gjørligt, idet man betragtede denne som liggende udenfor det Formaal, som overhovedettilsigtedesved af et Frilager. Det er jo ikke nogen Hemmelighed, hvorledes et Lager benyttes, om dets «udgaaende Expeditioner» væsenligst

ere til Fortoldning eller Udførsel, og ved at opsige alle dem, som ikke benytte Frilageret paa den Maade, som man efter alt, hvad der er fremkommet, saa ganske udelukkende har ment var den rigtige, forsvarlige og tillige nødvendige Benyttelse af Frilageret, som med alle Midler burde ophjælpes, — vilde man let derved faa nogle Lagere til sin Kaadighed og i. alt Fald saa mange, at den føleligste Trang dermed vilde være afhjulpeniØjeblikket. Døren altsaa saaledes lukket for, hvad man efter den nu valgte Forudsætning maatte anse for Misbrug, kunde man videre vistnok nøjes med adskilligt mindre i Retning af Udvidelser end, hvad der er foreslaaet, navnlig da der jo er rigelig Plads bag den nuværende Frilagerbygning paa selve Toldbodens Grund til nogle smaa Tilbygninger. Naar man gaar til en Frilagerudvidelse uden samtidig at fremme Mellemhandelen gjennem de andre vigtige økonomiskeReformer,som Tiden staa paa Dagsordenen, vil man neppe opnaa andet end lige at styrke Udviklingen af den svensk-norske Trafik*), og at en Udvidelse, alene med dette Maal for Øje, behøver at være mere omfattende end i de foregaaende Linjer antydet, er netop det, som man højligen efter alt, hvad der er oplyst, har Grund til at betvivle.

Det er neppe nogen berettiget Indvending herimod, naar det netop ud fra lignende Forudsætninger, som man her gaar ud fra, er blevet gjort gjældende, at den nuværendeBygning, med nogle Forbedringer, ikke er egnet til at afgive en passende Plads for en Række

---

*) Jvnfr. ogsaa den Vægt, der stadig lægges paa Detailleringen Handelen.

Kontorer og Boutiker, der vare tilgængelige for et større Publikum, og hvorfra man, som det er blevet udtrykt, kunde drive en Detailhandel. En saadan Detaillering vilde nemlig være i høj Grad upraktisk. Naar man. som det er paatænkt, vedblivende skulde have Frilagerne i en Bygning paa et Territorium, der stod i umiddelbar Forbindelse med Toldboden, vilde den besværlige Toldbehandling,som nødvendig for ethvert Dusin Knapper, man kjøbte, indadtil virke altfor generende, og at et Toldopsyn blev nødvendigt for at paase, at hvad der foregaves at være bestemt til Udlandet, og som følgelig skulde udgaa toldfrit, virkelig ogsaa gik til Udlandetog indsmugledes, — vil vistnok enhver, som er inde i de praktiske Forhold indrømme mig*). Et saadant Toldopsyn vilde da sandsynligvis, ligesom Toldbehandlingenindadtil Omsætningen i samme Grad, som man igjennem Forøgelser af Toldpersonalet og Skærpelse af Eftersynet forsøgte at modvirke Smuglerier.

Foretrækker man at vælge den anden Vej og finder, at man vilde krænke bestaaende Interesser, som have Krav paa at respekteres, ved at gribe forstyrrende ind i den hele nuværende Import-Trafik, vil man opretholdeInstitutionens f. Ex. for Toldkrediten. og mener man endelig, at de Klasser af Handlende, hvoraf Enkelte nu paa kunstig Maade gjennem Frilagernekunne sig visse Toldlettelser og Toldbegunstigelser,ogsaa og da alle — bør have disse Begunstigelser, saa turde det vistnok være det naturligste,at gav de Handlende disse Lettelser, ikke

---

*) Jvnfr. Frilagerkommissionens Betænkning. Side 8.

gjennem Frilagerinstitutionen, men gjennem tidssvarendeForandringer vor Toldlovgivning med Hensyn til Tariferingen af sammensatte Varer, Tharabestemmelser,Kreditoplagsbestemmelser s. v. *). Gjennem disse Betragtninger føres vi da naturlig til at fæste Blikket paa den Sammenhæng, som der bestaar mellem de foreliggende Spørgsmaal og flere andre økonomiske Keformer.

N"aar nemlig Frilagerkommissionen har krævet en langt fyldigere Udvidelse af Frilageret end den, vi ovenforhave var tilstrækkelig, bør dette Forslag bedømmes efter en hel anden Maalestok end Kravet paa en Frilagerudvidelse som enkeltstaaende Eeform. Naar man nemlig, som Kommissionen, vil «bringe mere ud af Kjøbenhavns gode Beliggenhed end det at tjene som Stapelplads for det indenrigske og nærmeste svenske Opland» og vil gjøre den til en »betydningsfuld Mellemhandelspladsfor større Handel», er det netop klart — og ingen har udtalt det med større Vægt og Klarhed end Frilagerkommissionen selv — at der fordres andet og betydelig mere end en blot Frilagerudvidelse. Kommissionen fremhæver blandt andet, at, da det, naar den udenlandske Mellemhandel skal fremmes, til syvendeog «altid vil dreje sig om, at de Omkostninger,der

---

*) Det synes, som om man ogsaa er i Færd med at slaa ind paa denne Vej. I det af Regeringen fremsatte og nu af Landsthinget behandlede Toldlovforslag lindes der forskjellige Bestemmelser, som ville faa Indflydelse paa det her nævnte Forhold. Jeg skal saaledes blot benvise til Pos. Legetøj (jvnfr. den Omstændighed, at Pos. «Drejerarbejde» er forsvunden) til Tharabestemmelserne under Manufakturvarer (^Silketøj) og i § 14. Bestræbelsen er imidlertid langtfra gjennemført det Omfang, som man fra flere Sider kunde ønske-

ninger,derfalde paa Omsætningen under Produkternes Gang fra Producent til Konsument, ere saa faa som muligt», vil «et Hovedmiddel til at hjælpe paa KjøbenhavnsHandel den størst mulige Reduktion af alle Udgifter, der hvile paa Benyttelsen af Basis for dens Handel —Havnen —, dette være sig Afgifter til Staten > eller «til selve Havnen* o. s. v.; «det vilde», tilføjer den, «utvivlsomt være den mægtigste Opfordring for Handelen til at koncentrere sig her, naar det med Rette kunde siges, at Kjøbenhavns Havn var den billigste i Norden».

Dette Punkts væsenlige Betydning for Mellemhandelen, her er draget frem, tør vistnok siges at være anerkjendt fra de fleste Sider, og dette Moment spiller særlig en ikke ganske übetydelig Rolle ved flere Kreditoplagsvarer. Kommissionen gjør udtrykkelig opmærksom at «i det mindste ved enkelte voluminøse og forholdsvis mindre kostbare Artikler» forøger den Varerne Skibsafgift indirekte Omkostningerne gjennem Fragten, «hvorved Deltagelse i den store Mellemhandel Udlandet kan vanskeliggjøres» og sikkerlig bliver vanskeliggjort. En fuldstændig eller i alt Fald delvis Ophævelse af Skibsafgiften og en betydelig i Havneafgifterne er derfor ogsaa en af de Fordringer, man hidtil har været vant til at se blive gjort gjældende i første Række fra Handelsstandens Side, og man vil neppe kunne vente, at en Udvidelse af Frilagerne, gjennemført som Enkelt-Reform, i nogen væsenlig Grad vil gjøre Gjennemføreisen af disse vigtige overflødig eller svække deres Betydning i den offenlige Menings Øjne.

Imidlertid kan man vist ikke blive staaende herved;man

ved;manmaa uden Tvivl tilføje Ønsket om en Reformi den bestaaende Toldlovgivning. Da vi netop staa foran en Toldreform, er der den største Anledningtil at præjudicere i nogen Retning, og til at gjøre alle herhen hørende Spørgsmaal til Gjenstand for en samlet Overvejelse, der tager det fornødne omsigtsfuldeHensyn alle Sider og lader sig det være magtpaaliggende, at bringe Balance tilveje imellem alle de forskjellige, tilstedeværende Interesser.

Endelig skal med nogle faa Linjer berøres FrilagersagensForbindelse Oprettelsen af en eventuel, saakaldet «Frihavn». Naar man gjennemlæser Frilagerkommissionensfortjenstfulde der — som det blev sagt af Etatsraad Juel i Folkethinget — indeholder et fuldstændigt Program for Kjøbenhavns Fremtid, vil man se, at dette ikke alene opstiller en Frilagerudvidelsesom men stiller Oprettelsen af en Frihavni Række. «At udnytte Kjøbenhavns Beliggenhed som Mellemhandelsplads saa meget som muligt» kan efter Kommissionens Mening «kun ske ved at tilvejebringe en egenlig «Frihavn» i nær Forbindelsemed Ved en Frihavn forstaar den «en saadan Plads, hvortil Skibe kunne indløbe og losse og lade, samt derfra udgaa uden anden Kontrol fra ToldvæsenetsSide den, som er fornøden for at sikre Toldterritoriet imod ulovlig Indførsel af Varer». Oprettelsenaf saadan «Frihandelsplads» mener Kommissionener for «at stille den kjøbenhavnske Handel saa frit, som en paa udenlandsk Mellemhandel rettet Virksomhed kræver». — Og dette Synspunkt fremhævesogsaa Klarhed og Styrke af den nationaløkonomiskeTaler Forhandlingerne i Folkethinget,

Professor Falbe Hansen, Tidenden Sp. 900: «Jeg tror derfor, at Spørgsmaalet om Frilager ikke lader sig skille fra Spørgsmaalet om Frihavn, og at disse to Spørgsmaal i Forening ikke lade sig skille fra Spørgsmaaletom det vil sige om, hvorledes Havnen skal udvides. Yed at skille disse tre Spørgsmaalfra vil det ene let foregribe det andet.

Med disse Antydninger af de Reformer, som staa i en mere eller mindre uopløselig Forbindelse med den foreliggende Sag, skal man her lade sig nøje, da de fremsatte Bemærkninger formenes at være tilstrækkelige til at vise, hvorledes Frilagerkommissionens omsigtsfulde helstøbte Betænkning stiller sig til hele Spørgsmaalet den kjøbenhavnske Mellemhandels Udvikling og Fremme.

Som det vil ses, bliver dette Spørgsmaal, som ved første Øjekast er forekommet Mange saa simpelt og klart, en De\ mere indviklet, naar man trænger dybere ind i Sagens Kjærne.

Det uklare beror, saa vidt jeg kan skjønne, væsenligpaa, man fra flere Sider i Modsætning til Frilagerkommissionenuden har etableret en paa alle Punkter gjennemført Forbindelse imellem Spørgsmaaletom til Transithandelens Fremme og Spørgsmaalet om Forbedring og Udvidelse af Frilagerneganske om disse to Spørgsmaal fuldstændig dækkede hinanden. Det har været nærværende ArtikelsHensigt fremdrage enkelte Momenter, som synes at vise, at en saadan übetinget Forbindelse ikke er

holdbar, idet paa den ene Side en Frilagerreform maa tage andre Hensyn end Hensynet til Mellemhandelen, og paa den anden Side en Udvikling af denne kræver andet og mere end en blot og bar Frilagerudvidelse. Det bør imidlertid ikke paa Grund af de Vanskeligheder,der rejse sig ved Løsningen af det omhandledeSpørgsmål, af Sigte, at her virkelig foreligger en Opgave, der kræver en Løsning. At Frilagerinstitutionenprincipielt et af de bedste Hjælpemidlerfor Transithandel, er man jo fra alle Sider enig om, og der er derfor den største Anledning til at sørge for, at en mulig stigende Transithandel kan komme til at tage et livskraftigt og tidssvarende Frilageri Naar alle Misbrug ere fjernede, og hensigtsmæssigeForbedringer ere netop Betingelsernetil for, at Institutionen kan faa sin fulde Betydning.

E. S. Efter denne Artikels Affattelse er Øjeblikkets føleligste Trang til Frilagere blevet afhjulpet derigjennem, Overtoldinspektøren har ladet indrette en Afdeling første Loft paa «Kieler Pakhus» til Frilagere. Den nye Udvidelse har imidlertid kun kunnet have et saa begrænset Omfang, at Spørgsmaalet om eventuelle Udvidelsers og Forbedringers større eller mindre Nødvendighed maa siges at staa aabent.