Vielser, Fødsler og Dødsfald i Danmark.

Danmarks Statistik. Statistisk Tabelværk, 4de R. Litr. A. Nr. 2. Vielser, Fødsler og Dødsfald i Aarene 1875^—79 samt Dødsaarsagerne Aarene 1876—79. Udgivet af det statistiske Bureau. Kbhvn. 1882.

Antallet af Vielser var i Kongeriget i Aarene 1875—79
76,105, nemlig:

I det foregaaende Femaar, 1870^—74, havde det samlede af Vielser været 70,131, i hele Tiaaret 1870—79 altsaa tilsammen 146,236 Vielser. Dette Tal er næsten 15 pCt. (nøjagtig 14,9) højere end Tallet paa Vielser i det foregaaende Tiaar, 1860_—69, da Vielsestallet kun var 127,287. Men denne Tilvæxt skyldes hovedsagelig Kjøbenhavn, hvor den stærke Befolkningstilvæxt at Tallet paa Vielser gik op fra 14,131 i 1860—69 til 20,079 i 1870—79, altsaa en Tilvæxt paa 42, i pCt I Kjøbstæderne var Tilvæxten kun 24,i, og i Landdistrikterne endog kun 9,6 pCt.

Det aar lige Gjennemsnitstal af Vielser var i
1870—79 14,623; dybest under Gjennemsnittet staar
1870 med 13,134 Vielser; højest over Gjennemsnittet

staa Aarene 1874—77, især Aaret 1876 med 16,180
Vielser.

Vielsernes Antal er i 1870—79 forholdsvis
steget c. 4 pCt. ligeoverfor 1860—69; der kom nemlig

Mellem 1000 ægteviede Mænd og Kvinder var i
1875—79 Aldersfordelingen saaledes:

Gjennemsnitsalderen for viede Mænd er omtrent
Aar, for viede Kvinder 27 å28 Aar. Gjennemsnitsalderen
siden 1855 stadig bleven noget yngre.

Af 100 Vielser i 1870—79 var godt 30 mellem Individer af samme Aldersklasse; ved næsten 52 pCt. af Vielserne er Manden ældre end Kvinden, medens 18 pCt. falde paa de Vielser, hvor Kvinden er ældst.

I 1875—79 vare de Viedes Forhold til tidligere
saaledes:

Af hver 1000 Vielser var:

En Sammenligning med de foregaaende Femaar udviser, at det er Ægteskaberne mellem Ungkarle og Piger, der ere tiltagne, medens de andre Forbindelser forholdsvis ere aftagne.

Af de i 1875—79 viede 76,105 Mænd viedes

Hvad angaaar Aarstidernes Forhold til gteskabs er at bemærke, at i Foraars- og Efteraarsmaanederne, navnlig da i Maj og November, falde de fleste Vielser, hvad nedenstaaende Oversigt udviser.

100 Vielser falde paa en Dag i

Fødslernes Antal var i 1875—79 ialt 317,037 (d. v. s. saa mange Børn fødtes), eller i aarligt Gjennemsnit Sammenlignes Fødslernes Antal med Folketallet, ses det, at der i 1870—79 (ligesom i det foregaaende Tiaar) paa 1000 Mennesker kom 32,2 Fødsler, hele Landet. I Kjøbenhavn var Forholdstallet 34,3, i Kjøbstæderne 32.5 og i Landdistrikterne 31,9. Sammenlignes Fødslernes Antal med Tallet paa Kvinder mellem 16 og 50 Aar (eller 20^—50 Aar) ses, at paa 1000 Kvinder i nævnte Alder kom i 1870—79 135,5 (resp. 159,8) aarlige Fødsler. Men medens i Kjøbenhavn er betydeligt under anførte G-jennemsnit resp. 115,8 og 131,5), er det i Landdistrikterne derover (nemlig resp. 138,₁ og 167,o); Kjøbstæderne indtage en Mellemstilling (med resp. 130,3 og 152,9 p. M.).

Af samtlige Fødsler er noget over 10 pCt. (i 1875_—79 10,21) uægte; men dette Forholdstal naar i Kjøbenhavnomtr. til 20 pCt., medens det i Kjøbstæderne (i 1875^—79) var 9,0 eog i Landdistrikterne 8,8.3. Sammenlignesnu ægte Fødslers og de uægte Fødslers aarlige Antal henholdsvis med Folketallet paa gifte og

ugifte Kvinder i Alderen 16—50 Aar, ses for Tiaaret
1870—79, at der paa 1000 Kvinder kom:

Om Mødrenes Alder ved Fødselen (i Aarene
1878—79) giver følgende Oversigt en Forestilling. Af
10,000 Mødre var

Paa 1000 Pigefødsler kom i 1870—79 1059 Drengefødsler.

De ovenanførte Tal af fødte Børn omfatte ogsaa
Dødsfødsler. Hvormange af de Fødte der (i 1875—79)
vare Dødfødte, fremgaar af Nedenstaaende:

Som sædvanlig ere Drengene ugunstigere stillede end
Pigerne, og de Uægtefødte afgjort ugunstigere stillede
end de Ægtefødte.

Dobbeltfødslerne stode, i 1875^—79, i følgende Forhold til Enkeltfødslerne: 312,899 fødende Mødre fødte tilsammen 317,037 Børn, idet der forefaldt 308,818 Enkeltfødsler, 4025 Tvillingfødsler, 55 Trillingfødsler i Firiingføusei, der aitsaa frembragte henholdsvis 8050, 165 og 4 Børn.

Med Hensyn tilAarstiderne har i Tiaaret 1870^—79 Aarets første Maaneder, og navnlig da Marts, haft det største Tal af Fødsler. Paa Marts kommer som dagligt Tal af Fødsler lidt over 9af 100. Lavest var Forholdstallet Juli, November og December, nemlig mellem 7,₇ o og 7,9 o. I Aarets øvrige ni Maaneder var det over 8 men under 9.

Antallet af Dødsfald (og Dødsfødsler) var i 1875—79 tilsammen 196,828, hvilket er knap 7 pCt. mere end i det foregaaende Femaar, medens Fødslernes Antal i det sidste Femaar var 10 pCt. større end i det foregaaende. Det aarlige Gjennemsnitstal af Dødsfald var i 1875^—79 aitsaa 39,365.

Ifølge Dødsattesterne var Halvdelen af de afdøde Mænd i en Alder af under 29,7 Aar, den anden Halvdelover Aldersgrænse; af Kvinderne var den ene Halvdel under, den anden over 32,8 Aar. Men Oplysningerneifølge ere af temmelig tilfældig

Natur og kunne ikke afgive nogen sikker Maalestok. Betragte vi derimod Dødsfaldene i deres Forholdtil levende Befolkning, viser det sig, at der i Tiaaret 1870^—79, naar Dødsfødslerne holdes ude af Betragtningen, paa 100 Mennesker aarlig faldt knap 2 Dødsfald, eller 1 Dødsfald paa 52 Mennesker, medens Forholdet i det foregaaende Tiaar havde været 1 Dødsfald paa 50 Mennesker. Forholdet var i 1870—79 saaledes:

Den af Bureauet for 1870—79 opstillede Dekrementtabel
saalvdende:

Endvidere meddeles for samme Tidsrum en Tabel over den sandsynlige Livsalder (den Alder, ved hvilken af Jævnaldrende ville være døde) og over Middellevetiden (den Tid, Jævnaldrende i Gjennemsnit have tilbage at leve i).

Med Hensyn til Aarstidernes Indflydelse er at bemærke, at Sommer- og Efteraarsmaanederne (Juli^— November) have den mindste, Vinter- og Foraarsmaanederne ^—Maj) den største Dødelighed. Ved at tage det daglige Gjennemsnit af Dødsfald for hver af Aarets tolv Maaneder og fordele 100 Dødsfald paa disse tolv Dage efter deres indbyrdes Forhold faas for Tidsrummet 1875—79 Dødsfald i

Tabelværket indeholder ogsaa nogle Tabeller over Dødsaarsagerne, der ere udarbejdede efter Beretninger, som vedkommende Distriktslæger have afgivet. Disse Tabeller omfatte for de fire Aar 1876^—79 ialt 46,157 Dødsfald (23,929 Mænd og 22,228 Kvinder). I samtligeTilfælde Døden konstateret og Dødsaarsagerne angivne ved Lægeattest; men Beretningerne angaa kun Dødsfaldene i Kjøbenhavn (21,033), i Provinskjøbstæderne(22,382) de sex Handelspladser (2742). Den Dødelighedsstatistik, der kan bygges paa Tabellerne, gjælder altsaa kun for Bybefolkningen. En fuldstændig Dødelighedsstatistik for hele Danmark maatte som Grundlagkræve om alle Dødsfald, altsaa ogsaa om dem, der forefalde i Landdistrikterne; men dette kan ikke tænkes gjennemført, førend det i Lovgivningen bestemmes, at der ved ethvert Dødsfald skal udstedes Dødsattest af en Læge, Noget, som Loven af 2. Januar 1871 kun foreskriver for Byerne og de Landdistrikter, hvis Afstand til en Læges Bopæl ikke overskrider */4/₄ Mil. Foruden at gjøre opmærksom paa Tabellernes indskrænkede Omfang, henleder Bureauet Opmærksomhedenpaa, de i Tabellerne opførte Tal for de enkelteDødsaarsager de nævnte Aldersklasser ere rene

absolute Tal, der i og for sig ikke give noget sandt Billede af Tilstanden, naar de ikke paa rette Maade sammenstilles med hverandre eller med andre Dødelighedenvedkommende man maatte jo for Exempel til en virkelig Bedømmelse af de absolute Tal for Dødsfaldene medtage de forskjellige Tal for den levende Befolkning i de forskjellige Aldersklasser. En virkelig Bearbejdelse af Dødelighedstabellerne vilde ogsaa udkræve en lægevidenskabelig Sagkundskab, som Bureauetikke over, og det indskrænker sig derforvæsenlig at fremlægge Tabellerne som et statistiskMateriale Fagmænd, idet det kun ledsager dem med nogle spredte Bemærkninger, der nærmest give en Antydning af Tabellernes vigtigste Talopgivelser.

Fordelingen af de ovennævnte 46,157 Dødsfald efter de Paagjældendes Alder viser, at der alene paa det Iste Aar faldt 13,460. Allerede i det 2det Aar er Dødeligheden meget betydeligt aftagen, og der er for dette Aar kun indberettet 2762 Dødsfald. En yderligere betydelig Formindskelse finder Sted i de derefter følgende Aar, og først omtrent ved det 20de Aar begynder Dødeligheden atter at tage til. Men intet Aar viser dog blot tilnærmelsesvis saa stor en Dødelighed det første.

Den i Danmark forholdsvis hyppigst forekommende Dødsaarsag er Brystsygen (Lungesvindsot), der af de ovennævnte46,ls7 Dødsfald har foranlediget de 5,518 (eller næsten 12 pCt.). Den optræder som Dødsaarsag i alle Aldre, men bliver ej hyppig som saadan før henimod det femtendeAar,hvorefterdentiltager i de følgende Aar, og naar Højdemaalet af sine Ofres Antal i Alderen mellem det 25de og 35te Aar; dette Antal bliver vel

nu nominelt mindre, men dog først i betydelig Grad efter det 65de Aar, og kun i den høje Alderdom kan Brystsygdom siges at høre til de sjældnere Dødsaarsager.—MedensBrystsygdomer hyppigere for Mandkjønnet, er den organiske Hjertesygdom 3,6 pCt. betydeligt almindeligere i Kvindekjønnet. Dette staar i Forbindelse med, at flere Kvinder end Mænd naa den høje Alder, og at Sygdommen fortrinsvis er udbredt i denne. Den viser sig nemlig som sjælden Dødsaarsag i Barndommen, især i den tidlige, og som ikke hyppig i hele Ynglingealderen. Det er først efter det 25de Aar, at den faar større Betydning, for efter det 50de at optræde i sit største Antal. — Lignende Forhold med Hensyn til Alderen vise sig at være tilstedeveddetoBrystlidelser kroniske Bronkitis(I,ißpCt.)ogAstma 8 pCt.), idet det langt overvejende Antal af Dødsfald af begge Aarsager falder mellem det 40de og 85de Aar. Den Sygdom i Brystet, der i hyppig Forekomst som Dødsaarsag staar nærmest Brystsygen, er den egenlige Lungebetændelse(6pCt.).DenneSygdom, ligesom BrystsygdomkræverflestOfreblandt er en af de væsenligste Dødsaarsager i den høje Alder, men det store Tal for de ved den fremkaldte Dødsfald staar dog ogsaa i Forbindelse med dens overordenlige Hyppighed i den spæde Barndom. Ogsaa Lungehindebetændelse( ₂ pCt.) kræver flest Ofre blandt Mændene, hvorimodBrystkatarrh,akutBronkitis,(ll^ er mere almindelig blandt Kvinderne. Den er navnlig i de første Leveaar en overvejende hyppig Dødsaarsag. — Paa de, navnlig i Kvindekjønnet, hyppige UnderlivssygdommeperforerendeMavesaar,BughindebetændelseogTarmbetændelsesamtTarmslyngningogindeklemtBrokfalder

1l_é og 1 pCt. af alle Dødsfaldene. Paa Brights SygdomogpaaSukkersygenfalde Dødsaarsager resp. 1,7 8 og 0,23 pCt. Paa TJrinlblærebetændelse, der er meget sjælden i Barndommen og Ungdommen og overhovedet før det 50de Aar, og temmelig sjælden blandt Kvinder, falder 0,3 8 pCt. af Dødsfaldene. Paa kronisk Prostatasygdom og paa ggestoksvulstfaldehenholdsvisO,orog pCt. En især i den høje Alder hyppigDødsaarsag er derimod Kræft (4^x/ 3 pCt.), der navnlig er hyppig paa Kvindesiden, fordi den saa hyppigt angriber Livmoderen og KvindensBrystkirtel.AfSygdomme,der fremtræde i den ældre Alder, kan endnu nævnes Apoplexi (2¹/_s pCt.) og kroniske Hjernesygdomme (IV2 pCt.). De kroniske Hjernesygdomme ere navnlig hyppige i Hovedstaden (den større Opfordring til aandelig Overanstrengelse,destørreFristelsertil den hyppigere Forekomst af de syfilitiske Sygdomme i den store By). — Af Sygdomme, der fortrinsvis omfatte den tidlige Barnealder og bidrage til den store DødelighedideførsteAar, nævnes Tæring hos Smaabørn (især i Kjøbenhavn, maaske dels paa Grrund af ugunstigere Livsforhold for Børnene, dels paa Grund af nedarvet Sygelighed fra Forældrene) og Krampe. Stor Dødelighed i de første Aar, og da især i Kjøbenhavn,medføreogsaakapill.Bronkitis akut Diarrhoe. Af epidemiske Børnesygdomme mærke vi endvidere Mæslinger og Skarlagensfeber, fremdelesDiftheritis(ondartetHalssyge)og Akut Hjerne vandsot er ogsaa hyppigst i BarndommenogisæriKjøbenhavn,

dommenogisæriKjøbenhavn,hvad der vistnok staar i Forbindelse med, at Sygdommen ofte fremkaldes ved Tuberkler, der atter fortrinsvis udvikle sig hos Børn i de større Byer, hvor Mælken er mindre god og Luftforholdeneofteslette.Hjernebetændelseangriber ligeledes navnlig Barndommen, men findes dog gjennem alle Aldersklasser. — Tyfoid Feber, der navnlig er hyppig i Alderen mellem 20 og 40 Aar, har i de fire Aar, Undersøgelsen omfatter, været langt hyppigere i Kjøbstæderne end i Kjøbenhavn; hvis dette Forhold i de følgende Aar skulde holde sig, maa Tanken uvilkaarlighenledespaaKjøbenhavnsgode i Modsætning til mange Kjøbstæders mer eller mindre urene Yand. — De 311 Dødsfald, som BarselfeberenidefireAar , fordeltes saaledes mellem Aldrene: 10 mellem 15 og 20 Aar — 68 mellem 20 og 25 Aar — 155 mellem 25 og 35 Aar — 72 mellem 35 og 45 Aar — 4 mellem 45 og 55 Aar — 1 over 55 Aar og 1 af übekjendt Alder. — Akut Ledderheumatisme og Ansigts- og anden Vandrerosenoptrædeførstmereefter 20. Aar som Dødsaarsag. Den sidstnævnte Sygdom er navnlig hyppigiKjøbenhavn,hvilketkan en Følge af umaadeholdenLevevisidenstore — Af de 242 Personer,deridetnævnte døde af Syfilis (især i Kjøbenhavn), havde de 171 arvet Sygdommen, de 71 erhvervet den. De 171, der døde af medfødt Syfilis, døde alle i det første Leveaar undtagen 4, hvoraf 2 døde i andet, 1 i tredje Aar og 1 senere hen i Livet. De 71 med erhvervet Syfilis døde i højst forskjellige Aldre fra den tidligste Barndom, da de sagtens vare smittede af Forældrene eller Ammerne, og til Tiden

over det 70de Aar. — Ligeoverfor 525 Mænd, der døde af Drik, staa kun 67 Kvinder. De fleste Dødsfald forefaldt mellem 40. og 70 Aar, intet før det 20. Aar. Af de 592 døde 315 af kronisk Alkoholisme, 229 af Drankergalskab, medens 48 afgik ved en pludselig Død af Drik. — Som Tilskadekomne anførtes i det omhandledeTidsrum737Dødsfald,604 og 133 Kvinder, som naturligt er, langt flere Mænd. Som Maader, hvorpaa Folk ere komne tilskade, nævnes hyppigstDrukning(270),Faldog (264), ForbrændingogSkoldning(62);sjældnere (22), fremdeles Forfrysning, Skudsaar, Ihjelliggen osv. — Selvmord, især Hængning og Drukning, anføres som Aarsag til 623 Dødsfald, 521 Mænd og 102 Kvinder, mest i Alderen 35^—65 Aar, men forøvrigt i alle Aldre, fra under 10 til over 85 Aar. — Af Alderdom angives som døde 2023, nemlig 743 Mænd og 1280 Kvinder, især i Provinskjøbstæderne. — Uden Lægebehandlingdøde1040,hvorafkun i Kjøbenhavn, de 710 derimod i Provinskjøbstæderne og de 143 i Handelspladserne.

Sammenstilles derefter de forskjellige Dødsaarsager som Procenter af samtlige 46,157 Dødsfald, faas følgende for samtlige Byer, Kjøbenhavn, Provinskjøbstæderne de 6 Handelspladser, for de fire Aar 1876—79.