Norges Jernbaner.

Beretning om de norske Jernbaner og deres Drift 1854—1879.
Afgiven til den kgl. norske Eegerings Departement for det Indre
fra Trafikdirektoriatet for Statsbanerne. Kristiania 1881.
(73 + 130 S. + Kort og granske Fremstillinger.)

JNorges første Jernbane er Linjen fra Kristiania til Indsøerne og Mjøsen; den aabnedes den 1. Septbr. 1854. Banen er til dens Endepunkt Ejdsvold ved den sejlbare Vormen 67,8 Km. lang.

Den 3. Oktbr. 1862 aabnedes Sidelinjen fra Lillestrømmen Kongsvinger 79,i Km., den 4. Novbr. 1865 fik den Fortsættelse til den svenske Grænse, 35,6 Km., hvorved den første Forbindelse med de svenske Statsbaner istandbragtes.

Med Tilslutning til disse Linjer gjennem Kristiania Station aabnedes 2. Januar 1879 en Bane, der gjennem Akershus og Smaalenenes Amter sætter denne By i Forbindelse Moss, Frederiksstad, Sarpsborg og Fredrikshald, Km.

Disse Linjer benævnes Østbanerne, have normal Sporvidde
35 m.) og faa saaledes en samlet Længde af
319 Km.

I middelbar Forbindelse med førstnævnte Bane gjennem Dampskibsfart paa Vormen og Mjøsen blev der den 6. Oktbr. 1862 aabnet en 38,2 Km. lang Jernbane fraHamar ved Mjøsen til Grundset i Østerdalen, hvilken d. 23. Oktbr. 1871 fik en Forlængelse af 26,3 Km. op igjennem Dalen til Aamot (Eena Station). I det jSTordenfjeldske var den 5. August

1864 aabnet en 49,2 Km. lang Jernbane fra Throndhjemtil i Guldalen, hvilken Bane i Løbet af Aarene1875 1877 er bragt i Forbindelse med sidstnævnte søndenfjeldske Linje ved det 317,8 Km. lange Jernbaneanlægmellem og Aamot, hvoraf følgende Strækninger efterhaanden aabnedes for Drift:

Den sammenhængende Linje fra Hamar til Throndhjem
Eørosbanen; den har en Sporvidde af
0,0 67 m. og er 432 Km. lang.

I det Søndenfjeldske blev uden Forbindelse med de ældre Baner den 15. Novbr. 1866 aabnet en Linje fra Drammen til Vikersund (43,i Km.), der 28. Novbr. 1867 fortsattes til Skjærdalen (14, r Km.) og den 13. Oktbr. 1868 blev forlænget til det bestemte Endepunkt Indsøen Eandsfjord (31₄ Km.).

Denne Linje har senere erholdt Udvidelser ved to Sidelinjer, fra Hougsund til Kongsberg (27,9 Km.) den 9. November 1871 og fra Vikersund til Indsøen Krøderen (26,3 Km.) den 28. Novbr. 1872. Drammen—Eandsfjordbanen Sidelinjer har en samlet Længde af 143 Km.

Den 7. Oktbr. 1872 aabnedes en Bane mellem Kristiania Drammen, 52,9 Km. lang, der staar i umiddelbar med Linjen til Eandsfjord, men derimod ikke med de foran omhandlede fra Kristiania udgaaende Baner.

Disse sammenhængende Baner fra Kristiania om Drammen Eandsfjord med Sidelinjer til Krøderen og Kongsberg Vestbanerne. Sporvidden er 1,067 m., deres samlede Længde 196 Km.

Den 1. Marts 1878 aabnedes den første Jernbane i det Vestenfjeldske mellem Stavanger og Ekersund med Sporvidde 6r m. og 76 Km. Længde; den benævnes Jæderbanen.

Af Baner aabnede for Drift havdes saaledes ved Udgangen
Aarene

Ifølge den nys udgivne anden Aargang af Statistisk
Aarbog for Kongeriget Norge (1881) voxede Jernbanernes
Længde i 1080 til 1057 Km.

I økonomisk og juridisk Henseende tilhøre Linjerne
følgende særlige Baner;

A. Østbånerne omfatte:

1. Kristiania—Frederikshald eller Smaalensbanen(l36 Km.)-

2. Lillestrømmen — Kongsvinger — Rigsgrænsen Jernbane
eller Kongsvingerbanen (115 Km.).

3. Den norske Hovedjernbane fra Kristiania til Ejdsvold
(68 Km.).

B. Rørosbanen omfatter:

4. Hamar—Elverum (Grundset) Jernbane (38,2 Km.).
5. Grundset—Aamot Jernbane (26,3 Km.).
6. Støren—Aamot Jernbane (317,8 Km.).
7. Throndhjem—Støren Jernbane (49,2 Km.).

C. Vestbanerne omfatte:

8. Kristiania—Drammen Jernbane (53 Km.).

9. Drammen—Kandsfjord Jernbane (143 Km.), hvori for-

uden Hovedlinjen indgaar Sidelinjerne: Hougsund—
Kongsberg (28Km.) samt Vikersund—Krøderen (26 Km.).

D. Jæderbanen eller

10. Stavanger—Ekersund Jernbane (76 Km.).

Af disse 10 Baneselskaber indtager den norske Hovedjernbane særegen Stilling, idet dens Ejendomsforhold ni. m. er begrundet i en Kontrakt af 17. Decbr. 1850 mellem den norske Stat og endel engelske Kapitalister D'Hrr. L. Ricardo, S. Peto og Th. Brassey, hvorved etableredes Aktieselskab med Kapital Lst. 450,000 (Kr. 8,100,000, Lst. = 18 Kr.). Den norske Stat skulde skaffe fri Grund til Anlæget mod at erholde 4 pCt. aarlig Eente af samme Værdi, dog skulde dette Eentebeløb ikke overstige Lst. 1200 (efter Kurs). Halvdelen af ovennævnte Aktiekapital ebragtes ligeledes af den norske Stat og udbetaltes de engelske Entreprenører, som fik Aktier for den anden Halvdel og havde at levere Banen færdigbygget med alt fornødent Tilbehør, Disse Aktier (Præference- Aktier) skulde af Banens rene Udbytte, efter at ovennævnte Rente af Grundværdien var afholdt, erholde fortrinsvis udbetalt pCt., hvorefter Aktierne for den anden af Staten tilvejebragte Halvdel af Kapitalen tilkomme indtil 4 pCt.; hvad derefter maatte blive tilovers af Banens rene Udbytte deles lige paa begge Slags Aktier. — Kontrakten indeholder Bestemmelse om Maximumstaxter for Gods, Passagerer, Post- og militære Transporter. Med Hensyn til Banen og dens Drift er forbeholdt, at samme skal være underkastet Reglement og Politibestemmelser, som af vedkommende maatte udfærdiges for den almindelige Skyld.

Kontrakten er gjældende 100 Aar, at regne fra Banens (1. Septbr. 1854), ved Udløbet af hvilken Tid den norske Stat med et Aars Varsel kan indløse de prioriterede for deres paalydende Sum. (lait Kr. 4,050,000.)

Til Indtægt for sit Tilskud til Banens Aktiekapital
modtog Staten Bidrag fra Kommuner og Private tegnede i

Henhold til Aktie-Indbydelse af 9. Septbr. 1850. Disse Aktier, hvis samlede Beløb udgjorde Spd. 481,775 (Kr. 1,927,100, ere ikke indløselige og ere Ejerne ikke tilsagte nogen Eettighed ligeoverfor Staten.

For de øvrige 9 Jernbaners Vedkommende ere Ejendomsforholdene ensartede, idet Baneselskabet for hver af dem bestaar af Staten som den principale Aktieejer i Forening med endel Private og Kommuner, have modtaget Aktier for deres Bidrag.

De administrative Forhold ere for Hovedjernbanens ordnede ved den ovennævnte Kontrakt med Staten af 1850, hvorefter Banens Anliggender administreres en Direktion bestaaende af 6 Medlemmer, hvoraf de 3 udnævnes af Kongen, medens de øvrige vælges af Ejerne af de prioriterede Aktier. De øvrige Jernbaners Administrationer forbeholdt Staten alene. Der haves for hver af de foran nævnte 4 Banekomplexer en (af Kongen udnævnt) Direktion, der sorterer under det i 1877 oprettede Trafikdirektoriat, som danner Leddet mellem disse og vedkommende Eegeringsdepartement (Departementet for det Indre). Fra 1. Juli 1876 er Jernbanernes Drift underkastet i Lighed med de øvrige offenlige Administrationer. Østbanernes Direktion har Sæde i Kristiania, i Drammen, Eørosbanens i Throndhjem, i Stavanger.

Den til Banerne med tilhørende rullende Materiel anvendte
ved den første Banes Aabning og senere
ved Udgangen af hvert Femaar ses af denne Tabel:

Værket indeholder forøvrigt Beskrivelser af Banerne, Oplysninger om deres Materiel, Driftens Resultater etc, Her anføre vi kun et Par Hovedresultater — efter ovenciterede Aarbog»: I 1879^—80 befordredes 1,6 Mill. Passagerer og 641,000 Tons Gods. Driftsindtægterne udgjorde 4,3 Mill. Kr., hvoraf 1,9 Mill. Kr. af Persontrafiken 2,3 Mill. Kr. af Godstrafiken. Driftsudgifterne androg 3,3 Mill. Kr.