Høsten i Danmark i 1881.

Den af det statistiske Bureau udgivne Beretning om Høsten i Danmark i Aaret 1881, dateret Juni 1882, (i «Statist. Meddelelser» 3dje E. IV) indeholder bl. A. Følgende:

Af de fra Landets forskjellige Amter til det statistiskeBureauindsendte fremgaar det, at Høsten i Aaret 1881 i det Hele taget kun har givet et meget utilfredsstillende Eesultat, idet ikke alene Kvantitetenafde Kornsorter har været temmelig ringe, men ogsaa Kvaliteten af de fleste Sædarter er bleven mindre heldig. For Landet i sin Helhed maa Udfaldet af Høsten antages at staa under en Middelhøstbaademed til Vintersæden og til Vaarsæden,oghvad angaar, maa Hveden endog anses for at være tildels mislykket, i det Mindste i de Egne af Landet, hvor Hvededyrkningen har størst Betydning.Høhøstenhar med Hensyn til Kvantitetenidet kun givet et ringe Udbytte, hvorimod denne Afgrøde med Hensyn til Kvaliteten dog synes i flere Egne af Landet at være ret vellykket. — Naar Udfaldet af Aarets Høst saaledes i Almindelighed maa anses for at være middelmaadig, ligger Grunden hertil allerede for en stor Del i de ugunstige Betingelser,

hvorunder Sæden udviklede sig, men fornemlig tillige i de højst uheldige Vejrforhold, hvorunder Indhøstningen af de forskjellige Kornsorter næsten overalt fandt Sted. Vinteren begyndte nemlig i Efteraaret 1880 tidlig med usædvanlig streng Kulde og vedvarede langt ind i de tre første Maaneder af Aaret 1881, og da Foraaret dernæstvedblevat koldt og tørt, blev Vintersæden i Almindelighed trykket i sin første Udvikling og henad Midten af Foraaret paa mange Steder endog helt ødelagt.Somen af Foraarets Kulde og Tørke blev Vaarsæden derhos i Almindelighed lagt temmelig sent, hvorfor Spirerne ogsaa først kom frem af Jorden, da Vejret henimod Slutningen af Maj Maaned blev noget varmere. I Juni Maaned indtraf nu atter Tørke, ledsagetafflere Perioder, hvori Kornet blev trykket, saa at det i Almindelighed stod tyndt og kort, indtil endelig Juli Maaned bragte fragtbarere Vejr, der medførtegodeVirkninger Sædens Modning. I de første otte Dage. af Avgust Maaned holdt Vejret sig endnu nogenlunde tørt, men fra den 9de Avgust til den 20de September indtraf der en saa vedholdende Regntid, at der kun fandtes faa Dage, paa hvilke der ikke faldt Regn et eller andet Sted i Landet, og paa mangfoldige Dage i dette Tidsrum var Nedbøren ikke alene usædvanligstærk,men udbredt næsten over hele Landet. Under saadanne Forhold, der netop indtraf og fortsattes gjennem hele den egenlige Høsttid, maatte derfor ogsaa Indbjærgningen af Sæden i Aaret 1881 blive ualmindelig besværlig, og Kvaliteten af alle Kornsortererfølgelig det Hele taget bleven betydelig forringet,ligesomogsaa i Almindelighed er bleven udvasket og har tabt meget af sin Foderværdi. Kun

paa de færreste Steder lykkedes Indhøstningen noget bedre, hvor man enten, som paa sine Steder paa de sydlige Øer, fik den større Del af Rugen i Hus, inden Regnen begyndte, eller, som paa flere Steder i Jylland, først efter Regntidens Ophør, i Slutningen af September Maaned, bragte Havren tør ind. Ligesom Høsten i 1881 i Almindelighed begyndte senere end ellers, nemligindimod af Avgust Maaned, saaledes blev den ogsaa i Reglen først sent tilendebragt, henad SlutningenafSeptember og paa adskillige Steder i det nordlige Jylland endog først i Begyndelsen af Oktober Maaned. Indhøstningens usædvanlige Vanskelighedstillersaaledes 1881 ikke alene i stærk Modsætning til Aaret 1880, da Høsten netop blev særdelestidligbragt under ualmindelig heldige Vejrforhold, men det fremhæves endog i flere Beretninger,atder Midten af dette Aarhundrede næppe har været noget Aar, der har fremvist saa besværlige Indbjærgningsforhold som 1881.

I Amternes Høstberetninger hedder det bl. A.: «at det er længe siden, at Høsten i dette Amt [Præstø] gjennemgaaendehar saa utilfredsstillende Resultater som» i 1881; at «Høsten formentlig maa regnes til de mindst gode Aaringer i den sidste Halvdel af dette Aarhundrede» (Maribo Amt); at den er «langt under et Middelaar saavel i kvantitativ som i kvalitativ Henseende* (Holbæk); at «Aarets Resultat anses af Mange som det sletteste i det sidste Tiaar» (Sorø); at «Høsten var maadelig», ja Aaret «ganske abnormt, saaledes at selv ældre Folk vel neppe kunne erindre noget lignende, Alt har været saa tvært som muligt for Landbruget, saa at Avlen i sin Helhed fylder lidt, meget lidt» (Aalborg). Og saaledesgjennemgaaende

ledesgjennemgaaendefra de forskjellige Amter, kun
med Undtagelse af Thisted Amt, hvor Bedømmelsen af
Høsten 1881 lyder endel gunstigere.

Udbyttet af de enkelte Sædarter karakteriseres
saaledes:

Hveden ringe Kvantitet, simpel Kvalitet, den Kornsort, som har lidt mest under Aarets uheldige Vejrforhold. Middel-Kvantitet, paa Øerne god Kvalitet, Jylland temmelig simpel. Byggen Middel- Kvantitet, mindre heldig Kvalitet. Havren neppe Middelhøst, hverken med Hensyn til Kvantitet eller Kvalitet.

Høstudbyttet beregnes nu for Danmark i Aaret
1881 saaledes:

Den samlede Bruttoværdi af Høsten i 1881 udgjør
saaledes en Sum af noget over 291,6 Millioner Kroner,

nemlig 156,i Million Kr. for Øerne og 135,5 Mill. Kr. for Jylland. Sammenlignet med Aaret 1880 giver dette en Mindreindtægt for hele Landet af 49,8 Mill. Kr., for Øerne af 34,6 Mill. Kr. og for Jylland af 15,2 Mill. Kr.; i 1880 beregnedes nemlig Værdien at udgjøre for hele Landet 341,4 Mill. Kr., for Øerne 190, r Mill. Kr. og for Jylland 150,7 Mill. Kr. Ved denne betydelige Mindreindtægt i 1881 maa det imidlertid vel erindres, at Aaret 1880, hvormed her er sammenlignet, netop var et undtagelsesvis fortrinligt Høstaar, og derfor ikke med Føje kan anlægges som god Maalestok, hvorvel det altid har sin store Interesse at se, hvorledes det sidste Aars Høst stiller sig til det nærmest foregaaende Aars. En rigtigere Vurdering af Høsten i 1881 vil fremkommeved Sammenligning med Gjennemsnitsudbyttetaf sidste Femaar, og nedenfor opstilles derfor Gjennemsnittet af 1877—81 ved Siden af Værdierne for de enkelte Aar 1881 og 18&0.

Høsten indbragte:

Heraf vil det ses, at Aaret 1881 for hele Landet under Et i Virkeligheden har været et Gjennemsnitsaar,naar indhøstede Kvantiteter værdsættes efter Aarets Priser; ja af de enkelte Aar i det sidste Femaarer endogsaa det, der med Hensyn til VærdiudbyttetsStørrelse 1880 nærmest; de 3 første have alle staaet under Gjennemsnitsværdien. Anderledesstiller sig derimod, naar man betragter

Øerne og Jylland hver for sig; medens Værdiudbyttet nemlig for Øerne viser sig 9,2 Mill. Kr. lavere end Gjennemsnittet, er det omvendt for Jylland 9,3 Mill. Kr. højere. Aaret 1881 har altsaa ingenlunde for Jyllandværet daarligt Aar, men endog staaet ikke saa lidet over et Gjennemsnitsaar; og det er saaledes kun for Øerne, at dette Aars Høst har været særlig uheldig, og det i den Grad, at Værdiudbyttet for disse endogsaa har været lidt lavere end i det daarligste af de fem Aar, 1879, hvor Værdien for Øerne blev beregnettil MilL Kr. og for Jylland til kun 108,8 Mill. Kr. Dette saa ugunstige Kesultat for Øerne i 1881 skyldes navnlig den mislykkede Hvedehøst og det tarvelige Udbytte af Agerhøet (paa Øerne).

Værdiudbyttet af de enkelte Sæd- og Plantearter
(ordnede efter Værdiernes Størrelse for 1881) har i hele
Landet været følgende:

Altsaa alene Enghø har i 1881 givet et større Udbytte
i 1880; alle de andre anførte Planter der
imod et mindre.

At Værdiudbyttet af Høsten i Aaret 1881 staar saa langt under det foregaaende Aars og i det Hele taget ikke kan hæve sig over et Gjennemsnitsaars, er hovedsagelig begrundet i, at selve Størrelsen af Avlen gjennemgaaende har været betydelig mindre end i 1880. For Rugen og Byggen har vel ogsaa Priserne været medvirkende, idet Gjennernsnitspriserne paa disse ifølge Kapitelstaxterne kun have været henholdsvis 14, is Kr. og 11,30 Kr. pr. Td. i 1881 mod henholdsvis 16, r Kr. og 12,i0 Kr. pr. Td. i 1880. Omvendt har Prisen paa Havre og ligeledes paa Hvede været lidt højere i 1881 end i 1880, nemlig henholdsvis 7,₀ 9 Kr. og 18,2 8 Kr. pr. Td. i 1881 mod 7,rs Kr. og 17,8 2 Kr. pr. Td. i 1880; for Hveden beløb Udbyttet i Tdr. sig i 1881 kun til 0.8 Mill. mod 14 Mill. Tdr. i 1880. For Agerhø har Prisen været ansat betydelig højere end i 1880, men der er kun høstet 0,6 Mill. Læs (nemlig 0,4 paa Øerne, 0,2 i Jylland) imod 0,8 Mill. Læs i 1880 (hvoraf 0,6 paa Øerne, 0,2 i Jylland). Af Enghø er der vel ogsaa i 1881 høstet noget mindre end i 1880, nemlig 1,0 Mill. Læs mod l,i Mill. Læs, men da Prisen her ligeledes har været ansat ikke saa lidt højere end i 1880, er der alligevel for denne Plantearts Yedkommende fremkommet Værdiforøgelse i 1881.

For de enkelte Aar af Femaaret 1877—81 har
Høstudbyttets Værdi været følgende: