Hvad danske Industridrivende forlange af Staten. En Oversigt.

I. Industrielle Organer.

Danmarks Industri- og Haandværkerforeninger. Fællesrepræsentationen.
om Industri- og Handelskamre.

De Organer, gjennem hvilke Industriens Interesser varetages, være private, frivillige, eller offenlige, tvungne, eller af en blandet, halvt privat halvt offenlig Karakter.

Private, frivillige Organer have vi under en Mængde forskjellige Former, alt efter de forskjellige Formaal, der ønskes fremmede. Formaalet kan være at fremme bestemte industrielle Klassers Interesser,at Arbejderne mod Arbejdsgiverne, eller disse mod hine, og hertil svare da Foreninger af Arbejdereog af Arbejdsgivere. Formaalet kan være at fremme bestemte industrielle Fag, enten set fra et almindeligt industrielt Standpunkt, eller særlig fra Mestrenes eller særligt fra Svendenes, og i Overensstemmelse hermed have vi Fagforeninger, Mester- og Svendeforeninger osv. Her kunne vi ogsaa

Side 82

nævne de frivillige «Lav», Forbindelser mellem enten kun Mestre eller (i videre Forstand) baade Mestre og- Svende i samme eller beslægtede Fag. Formaalet kan være at fremme visse industrielle Formaal, som f. Ex. det industrielle Understøttelsesvæsen, Dannelsesvæsen,Kreditvæsen, m. m., og hertil svarer da atter en Kække af forskelligartede Korporationer.G-jennemgaaende Formaalene realiserede gjennem Korporationer, Foreninger, Sammenslutninger, idet den isoleret staaende Fabrikant, Fabrikarbejder, Haandværksmester, Haandværkssvend osv. i Reglen vil være magtesløs. De industrielle Korporationer kunne ogsaa klassificeres efter det territoriale Omraade, deres Virksomhed rækker over, idet de enten kunne virke for det hele Land eller for en enkelt Landsdel eller kun for en enkelt By. «Industri- og Haandværkerforeningerne»,hvis ganske i Almindelighed er at fremme og varetage Industriens og de IndustridrivendesTarv, oftest kun for en enkelt By.

En Statistik over det hele private industrielle Foreningsvæsen for Danmark ligesaa lidt som for noget andet Land, hvor interessant den end kunde være. Kun over en Del af de industrielle Organer, til hvilke ovenfor hentydedes, foreligger der Oplysninger.

I Aaret 1879 lod Industriforeningen i Kjøbenhavn ved sin Sekretær, Hr. cand. jur. C. Nyrop, udarbejde en statistisk Oversigt over Danmarks Industri- og Haandværkerforeninger *). Denne Oversigt er

*) Danmarks Industri- og Haandværkerforeninger. . Nogle Oplysninger Brug ved Dannelsen af en Fællesrepræsentation for dansk Industri og Haandværk. Industriforeningen i Kjøbenhavn.

Side 83

ganske vist ikke fuldstændig, men den mangler dog vel
neppe saa meget i at være det, og den omfatter:

Næsten alle disse Foreninger have deres Sæde i
Kjøbstæder; kun 9 findes udenfor saadanne.

I 1879 forenede Størstedelen af disse væsenlig lokaleOrganer om et Central-Organ. Tanken herom havde allerede tidligere været fremme*), og i Tyskland— i saa mange Haandværkerforhold har været bestemmende for os — havde man allerede flere Aar før faaet dannet industrielle Fællesorganer, bl. a. «Centralverband deutscher Industrieller», der søger «at bringe de enkeltvis bestaaende industrielle Foreninger i Forbindelse gjennem sig og som Central-Organ at repræsenterederes Interesser», endvidere den tyske almindelige Haandværkerkongres m. fl. Organer. Danmarkfulgte og efter at Grunden var bleven lagt paa et Møde i Horsens 1878, blev det danske industrielleCentralorgan dannet paa det af Danmarks Industri- og Haandværkerforeninger i Kjøbenhavn i Juli 1879 afholdte Centralmøde **). Derefter er der da nu «for Foreninger i alle Egne af Danmark, hvis Hovedformaal er at virke for Industri og Haandværk»,

*) 1. c p. 42 fg.

**) Jfr. Beretning om Forhandlingerne paa Danmarks Industriog Centralmøde i Kjøbenhavn 16._—19. Juli 1879. Kbhvn. 1879.

Side 84

dannet «en Fællesrepræsentation, der har som
Maal at fremme dansk Industri og Haandværk og at
værne om de dertil knyttede Interesser« *).

*) Love for «Fællesrcpræsentationen for dansk Industri og Haandværk* 1. — Vi hidsætte her følgende Hovedbestemmelser i Fællesrepræsentationens Love: Fællesrepræsentationen bestaar af et Eepræsentantskab og en Bestyrelse (§ 2). Hint bestaar af 27 Eepræsentanter, denne af 5 af disses Midte valgte Bestyrelsesmedlemmer (§ 3). Til Valg af disse Eepræsentanter de under Eepræsentationen hørende Foreninger Afdelinger — Kjøbenhavn, Sjælland (udenfor Kjøbenhavn) med Bornholm og Møn, Lolland-Falster, Fyn med omliggende Øer, endelig Jylland, — saaledes at der vælges Eepræsentanter for den kjøbenhavnske, 3 for den sjællandske, for den lolland-falsterske, 3 for den fynske og 9 for den jydske Afdeling (§ 4). Afdelingerne dannes af Delegerede de i hver Afdelingskreds under Eepræsentationen Foreninger (§ 5). I hvert Aars April Maaned afholdes Delegeretmøde for hver Afdeling for sig i en af de i Afdelingen repræsenterede Byer for at vælge Afdelingens Valgbar til Eepræsentant er ethvert Medlem af en af de i vedkommende Kreds under Eepræsentationen Foreninger. Hvert Aar fratræder en Tredjedel, at der medgaar 3 Aar til en fuldstændig Fornyelse Eepræsentantskabet. Paa Delegeretmøderne behandles Æmner vedrørende Haandværk og Industri (§ 6). Bestyrelsen bestaar af et Medlem fra hver af de 5 Af del - ingskredse. Dens Medlemmer vælges af Eepræsentantskabet og ud af dettes Midte paa 3 Aar; men Gjenvalg kunne finde Sted (§ 7). Bestyrelsens Formand er det for Kjøbenhavn valgte Medlem; den vælger en Næstformand og antager en lønnet Sekretær, der tillige er Kasserer (§ 8). Den forestaar alle løbende Forretninger og varetager alle Fællesinteresser, alle Eepræsentantskabets Beslutninger, repræsenterer Fællesrepræsentationen udadtil, forbereder Sager, der skulle behandles paa Eepræsentantskabsmøderne, tilkalder til enhver Forhandling, der direkte vedrører Haandværkernes theoretiske Uddannelse, en Eepræsentant fra det tekniske Selskab Kjøbenhavn, aflægger Eegnskab og Beretning, fremlægger etc. (§ 9). I hvert Aars Juli Maaneds sidste Halvdel afholdes Eepræsentantskabets Aarsmøde, som Eegel offenligt. Her aflægger Bestyrelsens Formand Beret- ning om Forretningernes Gang i det forløbne Aar, afgiver Regnskab og fremlægger Budget. Endvidere forhandles her om Sager vedrørende Industri og Haandværk (§ 10). Senest 8 Uger efter Eepræsentantskabsmødet afgives Beretning om det til de forskjellige Foreninger (§ 11). Naar Bestyrelsen Repræsentantskabet finder Anledning dertil, afholdes, skiftevis i hver Afdelingskreds, et almindeligt dansk Industrimøde, samtlige Delegerede og Repræsentanter bør være tilstede (§ 14).

Side 85

Af alle Danmarks Industri- og Haandværkerforenger i Aaret 1881^—82 meldt sig ind under denne «Fællesrepræsentation for dansk Industri og Haandværk» 71 Foreninger med 20,369 Medlemmer, nemlig:

Det store Flertal af Danmarks Industri- og Haandværkerforeningerhar sluttet sig til Fællesrepræsentationen.Denne sine pekuniære Virkemidlergjennem fra de under den hørende Foreninger (beregnede å 15 Øre pr. Medlem, altsaa en aarlig Indtægt paa c. 3000 Kr.). Dens Virksomhed giver sig Udtryk paa Delegeret-, Bestyrelses- og Eepræsentantskabsmøder,gjennem Henvendelser til Regeringenog

*) De 4 kjøbenhavnske Foreninger ere: Industriforeningen (6159 Medl.), Haandværkerforeningen (890 Medl.), Foreningen til Lærlinges Uddannelse (1000 Medl.) og Industriselskabet af 1877 (120 Medl.); men denne sidste Forening — der ikke findes nævnt i den ovenciterede Fortegnelse over Danmarks Industri- og Haandværkerforeninger — er senere ophørt at existere.

Side 86

geringenogandre Avtoriteter, gjennem de af den udgivneHefter, Meddelelser fra Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk. Redigeret af C. Nyrop» (heraf udkommet i 1879—82 Nr. 1— 16).

Det Offenlige varetager selvfølgelig ogsaade industrielleInteresser sine almindelige administrativeog Organer, men spørge vi om Organer, indsatte af det Offenlige med det særlige Hverv at varetageIndustriens bliver der for Danmark Intet at omtale*). I andre Stater, derimod, findes der forskjellige saadanne Organer. Snart er det officielle«Handelskamre«, ved Siden af at varetage Handelen, have det udtrykkelige Formaal ogsaa at varetageIndustriens, Storindustriens Interesser. Snart er det «Handels- og Industrikamre», der ved Siden af en særlig Afdeling for Handelsanliggender have en anden særlig for Industri- og Haandværksspørgsmaal. Snart er det exklusive «Industrikamre» eller «Haandværkskamre».Atter nogle Steder ere de officielle lokale Industrikamre knyttede sammen ved et officielt Centralorgan (i "Wurtemberg f. Ex. «Centralstelle fur Gewerbe und Handel»), paa samme Maade som de private lokale Industriforeninger samle sig om en privat Centralrepræsentation. Og endnu flere offenlige Organer kunne nævnes, der alle skyldes den Erkjendelse, at Regeringen vanskelig tilbørligt kunde varetage IndustriensInteresser, den ikke ad officiel Yej og gjennemfaste

*) Jfr. mine Artikler om Varetagelsen af de økonomiske Interesser. Tidsskrift Bd. XV.

Side 87

nemfasteInstitutioner kom i Forbindelse med Udøverneaf Virksomhed og gjennem disses lovligeEepræsentanter hvorledes de opfatte de industrielle Forhold.

I Danmark fattes imidlertid disse officielle Organer. Der har været stillet Forslag om Indførelsen af «Handelskamre»,derogsaa varetage Industrien, d. v. s. den store Industris Interesser, — Forslag, der ere blevne stillede af Børsudvalget, Grosserer-Societets-Komiteen og Andre *); men «Fællesrepræsentationen» har for Størstedelenforholdtsig afvisende eller dog kritisk ligeoverfordisseForslag. sluttede FællesrepræsentationensBestyrelseden en Skrivelse (af Juli 1881) til Repræsentantskabet givne Kritik af Grosserer-Societets-KomiteensForslagmed Tiltrædelse af dette Forslag, forsaavidt det gik ud paa, «at der oprettes Institutionermeddet at virke for Handelens og Industriens Interesser, blandt Andet ved at yde StatsmagtensagkyndigAssistance Behandlingen af SpørgsmaalvedrørendeHandel Industri.« Kun fastholdt den, «at der gives Industrien, saavel den store som den lille Industri, en tilbørlig og med Handelen ligeberettigetIndflydelsepaa Institutioners Sammensætning.»Somheldigst den det, at der «navnlig for at Særinteresser ikke skulle gjøre sig for stærkt gjældende», «dannes Repræsentationer, som paa engang rumme Talsmænd for Handel og Industri, og hvis Benævnelserpaaen Maade antyde denne dobbelte Opgave.» Saafremt saadanne Repræsentationer («Handels

*) Jfr. de forskjellige Artikler og Aktstykker Handelskammersagen der findes i Nationaløkonomisk Tidsskrift XIV og Bd. følg.

Side 88

els- og Industrikamre») ikke skulde blive realiserede, fastholdt den «paa det Bestemteste*, «at der skabes selvstændige Institutioner til at varetage Industriens Interesser [«Industrikamre», «Haandværkerkamre»], som under Varetagelsen af disse, og navnlig overfor Statsmagten,kommertil indtage en med Handelsstandens Repræsentationer [«Handelskamre»] ligeberettiget Stilling*.Særligfremhævedes som det Rigtige, «at den store Industri virker sammen med den lille og faar sin fælles Repræsentation sammen med denne.» EndeligsaaBestyrelsen rettere, end at den alt bestaaendeFællesrepræsentationfor Industri og Haandværk er et naturligt og hensigtsmæssigt Grundlagforen af Statsmagten sanktioneret Repræsentationforden Industri», og den mente, at der burde vises al mulig Imødekommen« med Hensyn til Foretagelsen af «saadanne Omdannelser i OrganisationogSammensætning, Statsmagten maatte finde nødvendige efter den ny officielle Betydning, der tillægges*Fællesrepræsentationen.«At den extraktiveIndustri,derunder Agerbruget, kommer til i fuldt Maal at indvirke paa Sammensætningen af en saadan forventet Repræsentation*, ansaa Bestyrelsen som retfærdigt. Men disse Bestyrelsens Udtalelser blev paa Repræsentantskabsmødet i Kjøbenhavn, Juli 1881, betegnede som uklare og som værende for anerkjendendeligeoverforGrosserer-Societets-Forslaget. af Repræsentanterne gik saa vidt i deres Overvurdering af Fællesrepræsentationen — en rent privat Forening, der kun repræsenterer en Del af den danske Industri og en Forening, der ikke uden at stile betydeligt for højt kan tro at kunne «tale paa hele den danske IndustrisVegne»,—

Side 89

strisVegne»,—nogle Eepræsentanter, sige Ti, gik saa vidt, at de forlangte den rent private Forening indrømmetenmed paatænkte officielle Handelskammer «ligeberettiget Stilling«. Af Forsamlingens Flertal blev det dog betegnet som «naturligt og ønskeligt, at et eventuelt Handelskammer under sig samler de dermed beslægtede Interesser»; men den hævdede samtidigt, «at den derved frembragte Repræsentation kun kan blive et Udtryk for Handel og Søfart*, og den gik «selvfølgelig* ud fra, «at den alt bestaaende Fællesrepræsentationfordansk og Haandværk er et naturligt og hensigtsmæssigt Grundlag for en forventet af Statsmagten sanktioneret Eepræsentation for den danske Industri.«

Dette: at blive anerkjendt som den danske Industrisofficielle har fra første Færd været FællesrepræsentationensAmbition, der kan i saa Henseende henvises til, at dens Bestyrelse allerede ved sin første Henvendelse til Regeringen (i en Skrivelse til Indenrigsministerietaf Sept. 1879), udtalte, at Fællesrepræsentationens«Maal være at blive et saa vidt muligt officielt Organ for det danske Haandværk og den danske Industri, og den vil som saadant sætte Pris paa at staa i nøje og velvillig Forbindelse med det høje Ministerium.* Men videre end til at være en privat Forening, en Sammenslutning af de fleste danske Industri- og Haandværkerforeninger, der atter i Hovedsagenere for Haandværkernes og de mindre Industridrivendes Interesser, er Fællesrepræsentationen dog ikke kommen. Den har imidlertid i sin korte Levetidarbejdet saa stor Ihærdighed, at der i enßedegjørelsefor Forhold, hvormed vi i det Følgende

Side 90

ville have at beskjæftige os, maa indrømmes den en
fremtrædende Plads.

Sluttelig bemærke vi, at de industrielle Organer,
der hedde Lav, tvungne Lav, ville finde deres Omtale
i Afsnit 111, Afsnittet om Næringsloven.

II. Industriens Statistik.

Statistik og Toldreform. Fællesrepræsentationen og Industristatistik.
Industristatistik.

Den af den. svenske Regering for et Par Aar siden nedsatte store Toldkommission blev der overdraget det Hverv nøjagtigt at undersøge det svenske Næringsliv og derom at afgive Beretning. Beretningen foreligger nu i tre Kvartbind, der ikke blot indeholde Forslag til en ny Toldtarif, men navnlig meddele et meget udførligt statistisk Materiale til Belysning af den svenske IndustrisStilling de sidste tyve Aar. Da den danske Regering ifjor fremsatte sit Toldlovforslag, stodder ikke bag dette noget mere omfattende industristatistisk Materiale,og denne Anledning bemærker Landstingsudvalgeti af det afgivne Betænkning: «Ligesom Ministeren selv erkjendte Vanskeligheden ved at faa den fornødne Oversigt over samtlige Landets Produktionsvirksomheder,saaledes ogsaa Udvalget fremhæve Ønskeligheden af en mere grundig og omfattende Kundskabderom, det skal derfor tillade sig at henlede Finansministerens Opmærksomhed paa Hensigtsmæssighedenaf,

Side 91

sigtsmæssighedenaf,at der til Brug for fremtidige Toldlovsbehandlinger ethistorisk-statistisk Materiale i Lighed med det, der f. Ex. ledsager den svenske Toldkomités Betænkning, saaledes at man deri kan finde de fornødne Oplysninger om de forskjellige Næringsvejes Udbredelse, Virksomhed, Frem- og Tilbagegang,Indførsels og Udførselsmængden af de Varer,som tilvirke, Antallet af Arbejdere, som de beskjæftige,sondret Alder og Kjøn, Arbejdets Beskaffenhed,Arbejdstiden Arbejdslønnens Størrelse i de forskjellige Arter af industrielle Etablissementer m. m.» Enkelte statistiske Oplysninger indeholdtes vel i de talrige Andragender, der i Anledning af Toldlovens Forelæggelse fremkom fra de Industridrivende (jfr. nedenforunder om Toldloven); dog ingen af dem gav Oplysning om Arbejdslønnen — hvad dog ikke er saa overraskende —; men «ogsaa Oplysning om denne vilde efter Udvalgets Skjøn være af Betydning ved Afgjørelsen af, om der bør ydes den paagjældende Virksomhed Beskyttelse.»

Der er i de her anførte Betragtninger tilkjendt Industristatistikenen praktisk Opgave: den, nemlig,at »fremtidige Toldlovsbehandlinger«, og ganske specielt at være vejledende ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet:Beskyttelse Ikke-Beskyttelse. Men adskilligeandre Opgaver kunde en Industristatistik tjene, og naar de Industridrivende klage over saa mange Forhold og henvende sig til Lovgivningsmagten med saa mange Ønsker, vilde det aabenbart være af Betydning for dem, om de — i Stedet for blot at motivere deres Klager og Ønsker ved almindelige Talemaader, Følelser, Stemninger, individuelle Indtryk og spredte lagttagelser

Side 92

— kunde producere saadanne Tal, saadanne positive Data, en saadan Statistik, at det deraf fremgik, at deres Klager og Ønsker hvilede paa et sikkert Grundlag,paa Andet og Mere end den sædvanlige Misfornøjelsemed, man har, og Sørgen over de svundne «gode gamle Dage».

I Erkjendelsen af en Industristatistiks store praktiskeNytte de Industri- og Haandværkerforeninger,der 1879 vare samlede i Kjøbenhavn til et Centralmøde, sig til Regeringen med den Anmodning,at vilde gjøre Skridt til Tilvejebringelsenaf Industristatistik, og i de følgende Aar har «Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk»gjentagne betonet Ønskeligheden af Tilvejebringelsenaf saadan Statistik, — ja ikke blot det, men tillige selv efter Evne søgt at gjøre noget for at fremskaffe Bidrag i industristatistisk Retning, navnlig ved gjennem sin Sekretær, cand. jur. C. Nyrop, at lade udarbejde forskjellige Oplysninger, saasom om Svendeprøver,om Haandværkssvende, om vore tekniskeSkoler. der vil kunne fremskaffes ad privat Vej, vil imidlertid aldrig kunne være mere end statistiskeBidrag, Almindelighed mindre Bidrag, til Belysningaf Forhold; en samlet Industristatistikvil ingen privat Mand eller Institutionkunne og vil Regeringen ikke tage sig af den Sag, ere Udsigterne ikke glædelige. Hidtil har Administrationen i Danmark ikke vist Statistiken megen Interesse, og saalænge de paagjældende Ministre ikke af Rigsdagen udbede sig fyldestgjørende Bevillinger i statistiske Øjemed, er det rimeligt nok, at saadanne ikke gives. Om Rigsdagens Beredvillighed til at bevilge det

Side 93

Fornødne, har man ingen Eet til at tvivle, saalænge
man ikke for Alvor og uden Resultat har henvendt sig
til den.

Medens der for Øjeblikket ikke er megen Udsigt til, at Statens statistiske Bureau i en nærmere Fremtid, vil optage den store industristatistiske Opgave, har vort kommunale kjøbenhavnske statistiske Kontor gjort paaskjønnelsesværdige i denne Retning, idet Kjøbenhavns har ladet indsamle Oplysninger Hovedstadens Industri- og Haandværksforhold, ville blive bearbejdede i Aarets Løb. «Magistraten efter nøje Overvejelse, besluttet ikke paa Forespørgselsskemaerne at optage nogen Rubrik, hvis Besvarelse kunde antages at volde den Enkelte Betænkelighed. det nemlig gjælder om disse Forespørgselsskemaer om andre lignende af Magistraten udsendte, at Besvarelserne kun ville blive benyttede i rent statistiske Øjemed og ikke i nogensomhelst Retning, der vedkommer den enkelte Borgers Skatteevne, hans Forhold til det Offenlige eller hans Forhold til Private, saa har man dog, i Overensstemmelse med de Erfaringer, som ere indhentede i Udlandet, anset det for rigtigst at udelade Forespørgsler om Arbejdslønnen, om Mængden Raaprodukter og Mængden af producerede Fabrikata hver enkelt Virksomhed. Med Hensyn til de sidste Spørgsmaal turde det, selv om der for den enkelte ingen Betænkelighed var ved at besvare dem, være vanskeligt faa saadanne Oplysninger, at man ud fra disse vilde kunne naa et korrekt Resultat. Med Hensyn Spørgsmaalet om Arbejdslønnens Størrelse vil man rettest kunne søge Oplysning om denne ad anden Vej.»

Side 94

Naar de danske Industri- og Haandværkerforeninger strax ved deres første samlede Henvendelse til Regeringen med et Ønske om Tilvejebringelsen af en Industristatistik, have de vist, hvad Betydning de tillægge denne. Men om Industristatistikens Betydning — der rækker langt videre end til de ovennævnte praktiske Opgaver — om hvorledes det staar til med den danske og med fremmede Landes Industristatistik, — kunne vi henvise til, hvad der tidligere er fremkommet i Nationaløkonomisk Tidsskrift og Nationaløkonomisk

III. Næringsloven.

Misfornøjelse med Næringsloven. Forlangender om «Bevision».
Lavsspørgsmaalet. Svendeprøve-Spørgsmaalet. Mindre Punkter.

En Hovedklage er «Løsheden>, — denne «Løshed»,der, hvad der siges, har stillet Nutidens Haandværk og mindre Industri saa misligt i saa mange Retninger, i Forholdet mellem Haandværkerne indbyrdes,mellem og Arbejder, mellem Mester og Svend, mellem Mester og Lærling, i Forholdet ligeoverforKonsumenterne, Forholdet ligeoverfor den udenlandske Konkurrence osv. osv., — medens FortidensHaandværk sin faste Organisation havde det Holdepunkt, der nu savnes saa haardt. Og det er, paastaas der videre, Lovgivningen der er Skyld i

*) Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. XVI, XVII.

Side 95

denne Løshed; det er den liberale Lovgivning, der har ryddet det Gode bort med det muligvis mindre Gode, og det er derfor ogsaa Lovgivningens Pligt at gjøre det godt igjen, som den har ødelagt. Til Staten og Lovgivningenstilles Fordringerne, — og med Forkjærlighedhenvises at i andre Lande — d. v. s. i Tyskland,hvor eller lignende Fordringer ere fremkomne,har vist sig ikke utilbøjelig til at slaa ind i et ganske andet Spor end den liberale Økonomis.

Paa de danske Industri- og Haandværkerforeningers Centralmøde i Kjøbenhavn 1879 indrømmedes det af nogle Talere, at Friheden havde bragt nogle Goder og havde en vis Andel i det umaadelige økonomiske Opsving, der har fundet Sted, efter at Næringsfriheden er bleven delvisgjennemført,—men tilføjedes: «Spurgte man Indehaverne af Industri og Haandværk, om de havde arbejdet med Tilfredshed i de siden Næringsloven forløbneAar,vildeSvaret enstemmigt lyde: Nej! Og spurgte man om Grunden til Utilfredsheden,vildemani faa Anvisning paa Næringsloven«.Før«SagensAfgjørelse sig» (Næringsloven af 1857), agiteredes der voldsomt i det store Spørgsmaal: Lav eller Frihed. «Friheden var gaaet af med Sejren; men hvad blev der saa gjort i Overgangstiden fra 1858 til 1862? Havde Mestrene, der holdt paa Tvangen, opgivet deres gamle Ideer og sluttetsigtildet eller havde de, der kæmpede for Friheden, sørget for et Yærn mod dens Udskejelser? Havde de Smaa med de smaa Kapitaler tænkt paa at samle sig for at møde de store Kapitaler, eller havde man gjort noget for Forholdet mellem Svend og Mester,

Side 96

Lærling og Mester? Nej, det lod til, at man ligesom havde udtømt sine Kræfter paa Agitationen, — for derefterathengivesig mismodig Uvirksomhed og lade Tiden raade.» Men Tiden raadede ikke godt. De gamle Lav »fortjente i alt Fald i ét Punkt al Respekt: Disciplinen;dennekundevære i gal Eetning, men allerede det, at der var Disciplin var en god Ting.» Efter Næringsfrihedens Gjennemførelse var Disciplinblevenafløstaf Man saa nu «Ulemperne af intetsteds at have en samlet Korporation af Mestre». «Forholdet mellem Mestre og Svende var i de senere Aar herhjemme blevet saa galt, at det næsten var utaaleligt, og Noget maatte derfor gjøres*. «Men var Forholdet mellem Mestre og Svende besværligt,saavardet Hensyn til Lærlingene kommet til et saadant Yderpunkt, at det ikke længer kunde gaa.» Staten maatte træde til. En Lærlingelov maatte gives, en Lov om Voldgiftsret, Arbejderretter.EnenkeltTaler Faber) anbefalede ogsaa Indførelsen af de Schulze-DelitzschskeKreditforeningerogaf «som aldrig havde været forsøgte herhjemme, et VidnesbyrdomdenMangel Associationsevne, der karakterisererdendanskeHaandværkerstand». af Haandværkere (Bagermester Stilling) sagdes det, at «Fabers Associationer neppe vilde have samme BetydningforDanmarksom Udlandet.» Derimod forlangtesIndførelsenafMesterprøver «det eneste Middel til at værne imod at Alle og Enhver drev Haandværk.» «Staten anordnede jo Prøver« — saaledesløddenejendommelige — «for Læger,

Side 97

Jurister og Skolelærere; det var vel derfor ikke saa übilligt at fordre, at ogsaa den store Klasse af Befolkningen,derfrembringerAlt, der bruges i det dagligeLiv,komtil aflægge tilstrækkeligt Bevis for, at den virkelig kan præstere, hvad den paatager sig.» Endvidere: obligatoriske Svendeprøver. «Det, der havde foranlediget Forstyrrelsen og gjort, at man endnu ikke havde faaet Fodfæste, var Maaden, hvorpaa Næringsloven overrumplede Haandværkeren [trods aarelang Bebudelse af Loven før dens Vedtagelse i 1857, og trods fireaarig Forberedelsestid til dens Ikrafttræden i 1862], ved nemlig at tage Alt det fra ham, han havde haft tidligere, og hvortil han skulde støtte sig [o: Lavene].Taleren[MalermesterSchmiegelov] derfor ikke nogen anden Maade at tilvejebringe Fasthed paa end at faa noget af det Gamle slaaet fast igjen, f. Ex. Svendeprøverne.» Overhovedet var der det Gale ved Næringsloven, at den gjorde det saa let at erhverve Borgerskab, — «Noget, som især trykkede den lille Bedrift. Man havde i 1857 tænkt sig at lette den Übemidlede Vejen til Selvstændighed; men det var Kapitalenogikkeden der havde haft Fordelenderaf.SnævrereGrænser ErhvervelsenafBorgerskabvilde være et vigtigt Skridt til at forbedre Tilstanden.» Ogsaa var det galt, at der «siden 1857 ikke var gjort Noget for at bevare Kjøbstæderne; tværtimod. I Strid med Aanden i Næringsloven [saaledes som Urmager Willumsen forstod den] blev det f. Ex. tilladt at forene Borgerskab paa Detailhandel og Haandværk, hvilket igjen førte til Ødelæggelse af Forholdet mellem den egenlige Haandværksmester og Svendene, idet disse ofte forlod

Side 98

Mestren for at arbejde for «Mændene fra Landevejen*,
som de kaldes.» *)

Forhandlingerne paa Centralmødet om vore Haandværksforhold da til den Erklæring: «Delegerede fra Danmarks Haandværker- og Industriforeninger udtale for Ønskeligheden af, at Næringsloven af 29. Dcbr. 185 7 bliver underkastet en omhyggelig og sagkyndig Revision i Overensstemmelse med den siden hin Tid stedfundne almindelige Udvikling for om muligt gjennem en saadan Revision at opnaa Forbedringer i mange af de uheldige Forhold, hvorunder den danske Haandværkerstand for Tiden virker.» Og disse «Forbedringer» da bestaa i Dannelsen af industrielle Korporationer, Indførelsen af Mester- og Svendeprøver, Organisation af Lærlingevæsenet, Vanskeliggjørelse af Erhvervelse af Borgerskab — kort sagt: Organisation Staten af Industrien fra ovenaf og helt nedigjennem, Indskrænkninger af Erhvervsfriheden.

Paa Haandværkerforholdene i Danmark har Tysklandaltid en overvejende Indflydelse. Saaledes ogsaa nu. Den Bevægelse, som kom til Orde paa Haandværkernesovenomtalte Centralmøde», og som fremdelesfortsættes deres «Fællesrepræsentation», har fra Tyskland modtaget stærke Impulser. Fra Tyskland skyller den socialpolitiske Bølge ind over os. Den bringer mange Ting med sig, gamle og ny; den bringer

*) Beretningen om Forhandlingen paa Centralmødet S. 94_—113.

Side 99

med sig Fordringen om, at der hvor man tidligere rev
ned, skal man nu bygge op.

Den gamle Lavsbygning og hvad dermed hørte
sammen, rev de Liberale ned. Den «sociale Reforms»
Mænd forlange, at en ny Bygning bygges op.

Under Forhandlingerne om Næringsloven af 1869 for det nordtyske Forbund erklærede Forbundskommissæren Michaelis: «Forbundsraadet opfatter ikke Udkastet til en Næringslov saaledes, som man opfatter en Forfatning, ved hvilken man i en lang Aarrække ikke agter at røre. Den opfatter Udkastet som det Grundlag, paa hvilket Forbundets Næringslov skal udvikle sig. Vi have ikke en Lov for os, der afslutter Udvikling; men vi ville gjennemføre en Lov, der først muliggjør Næringslovens fælles Udvikling i det nordtyske Forbund, fordi den afgiver fast og sikkert Udgangspunkt.» Dr. Michaelis karakteriserede paa en meget træffende Maade den tyske Næringslov. Den ryddede Grunden og blev et Udgangspunkt. den blev neppe et Udgangspunkt ganske saaledes som den liberale Nationaløkonom havde tænkt sig det. Den blev ikke fortsat af ny Love, der yderligere bort. Tværtimod har man paa den Grund, som Loven af 1869 ryddede, søgt at tage fat paa det reorganiserende Arbejde, og i det korte Tidsrum, der er forløbet siden den udkom, er der allerede gjennemført en Række af Ændringer i den, — Ændringer i indskrænkende og organiserende Retning *). Mere endnu forlanges, og mere vil komme, — først i Tyskland, bagefter i Danmark.

*) Jfr. min Oversigt over den tyske økonomiske Lovgivning 1871_—81 i jSTationaløk. Tidsskr. XIX, samt specielt min Eede- gjørelse for de sidsteAars industrielle Lovgivning i Tyskland Xr. 15 af de af Fællesrepræsentationen for dansk Industri Haandværk udgivne Meddelelser.

Side 100

Bevægelsen gaar fra Naboen i Syd op imod os.
Strømningerne i det tyske Næringsliv rive, mer eller
mindre, ogsaa os med sig.

Paa den tyske socialpolitiske Forenings femte Generalforsamling blev netop disse Strømningers Beskaffenhed Der findes — blev det her udførligt udviklet (af Professor Schmoller) — paa Næringslivets en Række af Strømninger — Lavsvæsenets, bureaukratiske Stats, Næringsfrihedens, den sociale Eeforms —, der paa en vis Maade ligge som geologiske Lag ovenpaa hverandre, men saaledes at intet af Lagene fuldstændigt dækker eller fortrænger de andre: de ældre ligge vel dybt nede, men de træde dog hist og her frem til Overfladen, de gjøre sig gjældende forsvare deres Existens og forlange, at der tages Hensyn til dem, — og en Ligevægt mellem disse forskjellige Kræfter skal netop Lovgivningen tilsigte. I Nutiden er det den saakaldte «sociale Reforms^ Strømning, navnlig trænger frem med Magt. Og det var den «sociale Reforms» Mænd, som paa den nævnte Generalforsamling Diskussionen om Næringslovens *) med en saalydende Udtalelse:

«Den Reform af Næringsloven, der for Tiden er nødvendig, kan hverken bestaa i en Gjenopliven af Lavsvæsenet eller i en almindelig ved Staten foretaget Organisation af Industrien; men den maa forsøge med Hensyn til de Punkter i vort industrielle Liv, hvor der er betydelige Misligheder og følelige Huller, der ikke

*) Schr. d. Vereins f. Socialpolitik XIV; S. 173—262.

Side 101

kunne afhjælpes eller udfj^ldes alene ved Sædvane og privat Foreningsliv, at gjennemføre en ny med den moderne Teknik og vor Tids moralske og politiske Ideer stemmende ensartet retlig Ordning.»

Men det forstaar sig: en saadan almindelig Udtalelse kun Betydning, naar den suppleres med Oplysninger om de specie Ile Forholdsregler, ved hvilke man har tænkt sig hine Misligheder afhjulpne og disse Huller udfyldte. Netop om dem vil der paa de følgende blive Tale.

Lavsspørgsmaalet er i sin rene, usminkede Skikkelse ikke i den Grad bleven optaget til Diskussion i Danmark som i Tyskland. Men i dette Land behandles med den største Lidenskabelighed. Strax efter den tyske Næringslovs Vedtagelse fremkom der Forslag om at skaffe Haandværket en ved Staten gjennemført fagmæssig Organisation, og den vidtløftige Debat heraf fik et foreløbigt — men kun et rent foreløbigt — Resultat Lavsloven af 18. Juli 1881*).

Denne Lov har brudt med den gamle Opfattelse, at et Lav kun omfatter Mestre af samme eller beslægtedeFag:den selvstændige Næringsdrivende af de forskjelligste Fag at slutte sig sammen i Lav («Innung»),fri,lokale Disse har den paalagtbestemteOpgaver, skulle opfyldes: Lavet skal pleje Almenaanden, hævde og styrke Lavsmedlemmernes

*) For denne Lov har jeg gjort Bede dels i den anførte Artikel i Fællesrepræsentationens «Meddelelser» dels i Nationaløk. Tidsskr. XVIII.

Side 102

Standsære; det skal arbejde for et godt Forhold mellem Mestre og Svende, og tage sig af Svendeherbergsvæsenet og Anvisning af Svendearbejde; det skal ordne Lærlingevæsenetogsørge Lærlingenes tekniske og moralskeUddannelse;det endelig afgjøre Stridigheder mellem Lavsmestre og Lærlinge. Andre Opgaver forlangerLovenikke, Lavene skulle hellige sig; men den nævner, at de ogsaa, hvis de ville, kunne hellige sig andre Opgaver: de kunne indrette og lede Fagskoler for Lærlinge, tage sig af Mestrenes og SvendenestekniskeUddannelse, Svende- og Mesterprøver,indrettefælles for at fremme Lavsmedlemmernes Forretning, indrette UnderstøttelseskasserforLavsmedlemmerne, Familie, Svende og Lærlinge, indrette Voldgiftsretter til Afgjørelse af StridighedermellemLavsmedlemmerne deres Svende. En meget ejendommelig Bestemmelse i Lavsloven er den, ifølge hvilken det, naar Lavet har staaet sin Prøve paa Lærlingevæsenets Omraade, tillades Overøvrigheden: at udvide et Lavs Virksomhed udover Kredsen af dets Medlemmer nemlig til saadanne Næringsdrivende, der drive en i Lavet repræsenteret Profession, og ere berettigedetilat i det, men alligevel ikke have indmeldtsigi Til saadanne Næringsdrivende kan Lavets Virksomhed udvides 1. med Hensyn til AfgjørelseafLærlingestridigheder; med Hensyn til Forbindlighedenafde Lavet givne Forskrifter om Lærlingeforhold.Hervedgives da de Næringsdrivende, der have ladet sig optage i Lavet, en Indflydelse, som de Næringsdrivende, der ikke have indmeldt sig i Lavet, maa savne, og Loven opfordrer saaledes disse sidste til at slutte sig til Lavet. En langt større Vægt vilde

Side 103

denne Opfordring (eller indirekte Tvang) ganske vist have haft, naar den tyske Rigsdag ikke havde strøget Regeringsforslaget om, at der ad administrativ Vej kunde indrømmes Lavsmestrene udelukkende Ret til at holde Lærlinge. Saaledes som Loven nu er bleven, have Lavene vel en offenlig Karakter, kunne faa deres LavsbidragogMulkter ved det Offenlige, give deres Medlemmer udelukkende Ret til at titulere sig Lavsmestre, ere Gjenstand for Statskontrol, kunne lukkes, naar visse bestemte Grunde ere tilstede, af Statsadministrationen,—men de end ere offenlige Korporationer,erede ikke blevne Tvangskorporationer: direkte er Ingen forpligtet til at indtræde i dem, og enhver der har meldt sig ind i dem, kan atter udmelde sig, uden derfor at miste noget af sin Næringsret, og forsaavidt ere da ogsaa de ifølge Loven af 1881 dannedeLavfrivillige

Denne Lov vil ikke undlade at virke udover TysklandsGrænser,— den i Tyskland ganske sikkert slet ikke vil svare til Forventningerne. Det Parti, der ønsker de gamle obligatoriske Lav tilbage, vil naturligvissletikke føle sig tilfredsstillet med den moderate Lov af 1881. Og dette Parti er ikke faatalligt.Denalmindelige Haandværkerkongres, der afholdtes i Juni d. A. i Magdeburg, erklærede sig med meget stort Flertal for Gjenindføreisen af Tvangslavene,ogforlangte A.: «at Berettigelsen til at drive et Haandværk gjøres afhængig af Indmeldelsen i et Lav eller af obligatorisk Mesterprøve.» Og kan nu end den tyske Haandværkerstand ingenlunde gjøres solidarisk med den «almindelige tyske Haandværkerkongres», saa har dog den omfattende Lavsdiskussion vist, at de obligatoriskeLavhave

Side 104

gatoriskeLavhavetalrige Tilhængere, endog begejstrede, fanatiske Tilhængere baade i og udenfor Haandværkerstanden.«Detyske gik dog udelukkende til Grunde formedelst deres indre TJholdbarhed, fordi de stode i Strid med Arbejdsdelingens, Maskinernes og StorindustriensvidereUdbredelse. og den verdensøkonomiskeOrdningog fra de os omgivendenæringsfriStater gjort enhver kunstig OrganisationafIndustrien Regeringerne selv havde, medens Lavene endnu bestod af Navn, ved «Koncessions»-Systemetfor indrømmet de store Industridrivende,Kjøbmændog Næringsfriheden. Lavstvangens, Læretvangens, Vandretvangens og MesterprøvernesIndskrænkningergjaldt for Smaafolkene. Men hvem der i en stor Maskin-, Møbel- eller Vognfabrikdrevet forskjellige Haandværk ved Siden af hverandre og beskjæftigede Hundreder af udenfor Lavene staaende Mænd og Kvinder og Børn, var som <Fabrikant» eller «Driftsherre» fri for alle Chikaner, selv om han ikke havde lært et eneste Haandværk lavsmæssigt.VildeKegeringerne handlet anderledes og have forsøgt paa strengt at gjennemføre Lavslovene, vilde de have unddraget deres Land alle den moderne Industris Fordele. Ved Indførelsen af Næringsfriheden ophørte endelig den unaturlige Begunstigelse af Fabrikdriften,ogogsaa lille Haandværker tillod man at forene flere Professioner, at benytte ikke ziinftige Medhjælpere,atgaa til andre Professioner, samtidigt med at han befriedes fra Bekostningerne ved at blive Mester, fra Lavsafgifterne og andre Byrder. Uheldigvis skete denne den lille Industris Befrielse et halvt Aarhundredeforsent. Hvem der kjender Industriens

Side 105

Historie, véd, at den tyske Industri allerede i det 16. Aarhundrede begyndte at lide under Lavslovenes Strænghed,ogat Opsving i de enkelte Haandværk var sammenknyttet med Forsøg paa at bryde Lavsvæsenet og at indrømme fremmede eller fremskredne indenlandske Industridrivende Undtagelsesstillinger. Lavet ødelagde Tekniken,ogden Tilbagegang i det tyske Kunsthaandværkfuldbyrdedes,dengang stod i sin Flor. Tysklands bedste industrielle Kræfter drog tilUdlandet og hjalp navnlig den fri Pariserindustri til dens Blomstring.Førstda indførtes, vaagnede igjen Forlangendet om Haandværkets kunstneriske iJddannelse,ogFortsættelsesskoler, og Fagskoler begynde at blomstre. Det er paa høje Tid at gjøre Haandværkerne nøjere bekjendt med den moderne Industris Historie og belære dem om, at i Haandværksspørgsmaalet ere tekniske og verdensøkonomiskeSynspunkterogpersonligePræstationer langt mere afgjørende end Politik og Lovgivning. Kegeringernekunnevel bidrage Noget til HaandværkernesUddannelse,til Gjennemførelse, til Lettelse af Organisationen; men de kunne ikke ved Tvangsbestemmelser faa Lavene gjenoprettede. Hovedsagener,at enkelt Haandværker forstaar sine Pligter og Opgaver ligeoverfor de indre nødvendige Forandringer i den moderne Industri. *)»

Der er imidlertid ikke megen Udsigt til, at Haandværkernesaasnart modtage denne Belæring, og langt sandsynligere er det, at det mindre Udbytte, Lavslovenrimeligvis bringe, blot vil føre til, at Fordringernevoxe.

*) Prof. Bohmert i »Soeial-Correspondenz« 1882, Nr. 23.

Side 106

ernevoxe.Det tyske Haandværkerparti har allerede betegnet Lavsloven som »en Kniv uden Blad, der tillige mangler Skaft.» Det vil da forlange, at Kniven forsynesbaade Skaft og Blad, — og med et Blad, der kan skjære.

Fra Tyskland vil Lavsbevægelsen komme til Danmark. den alt er her, kan strængt taget ikke siges. Thi de Stemmer, der have hævet sig til Bedste for de gamle Lav, have for Størstedelen kun været Enkelt- Stemmer, og Fællesrepræsentationen, det industrielle Central-Organ, san vel som de fleste Industri- og Haandværkerforeninger — det maa man indrømme dem — paa dette Punkt vist en vis Tilbageholdenhed. Et andet Spørgsmaal er, hvorlænge denne vil holde, og om eventuelle ny Sejre i Tyskland ikke ville virke inciterende.

Arbejderkommissionen behandlede derimod Spørgsmaalet,
dens Udviklinger af det (Bet. S. 29—35) skulle
vi her resumere:

Da Næringsloven af 29. Dcbr. 1857 gik bort fra den tidligere lavsbundne Næring til NæringsvirksomhedensFrigivelse, den sig, hvad de hidtil bestaaendeForeninger Næringsdrivende — Mestre som Svende — angik, saaledes at den i § 25 fastsætter, at «ethvert Lav, der af Indenrigsministeriet anerkj endes som saadant, og har mindst 5 Medlemmer, vedbliver at bestaa, indtil det af Flertallet af dets Medlemmer vorderbesluttet, Lavet skal ophæves eller Medlemmernes Antal synker under 5. Det staar ethvert Medlem af et Lav frit for at udmelde sig, naar han vil.» Efter § 26 kan «Indenrigsministeren i Kongens Navn stadfæste saadanneForandringer de gjældende Lavsartikler og andreLavsforfatningen

Side 107

dreLavsforfatningenvedkommende Indretninger, som af de Vedkommende maatte attraas.» I § 67 paalægges det Øvrigheden at paase, at et Lavs Ophævelse, naar saadan vedtages af Medlemmerne, foregaar paa behørig betryggende Maade, ligesom ogsaa Indenrigsministeriet med kongelig Approbation paaser Lavsformuens fremtidige Anvendelse. Ligeledes iagttager Øvrigheden det Fornødne,naar Medlemstal er gaaet ned til 5. I § 68 gjøres de samme Regler gjældende for de ældre saakaldte »Korporationer». Derpaa fastsætter Lovens § 69: «Det er Indenrigsministeriet overladt i Kongens Navn at meddele Stadfæstelse paa nye Vedtægter saa vel for de nu bestaaende Lav og Korporationer som for nye Foreninger, der frivillig maatte danne sig enten af Haandværkere, Handlende eller andre Næringsbrugere. Det Samme skal gjælde med Hensyn til Foreninger mellem Svende og Fabrikarbejdere om Sygekasser, Begravelseskasserog Indretninger. Det skal ved saadan Vedtægt kunne paalægges Mestrene og Fabrikanterneat Bidragene af Lønnen, ligesom det ogsaaskal vedtages, at Bidragene skulle kunne inddrivesunder af Udpantning og Mulkt.»

Efter denne Henvisning til Næringslovens Ordning
af Lavene, fortsætter Arbejderkommissionen saaledes:

Under den ældre Lavsindretning bestod der en nøje Forbindelse mellem Foreningerne af Svende og Mesterforbindelserne. Ordenligvis var «Lavet« den begge Klasser omfattende Forening, hvis Formand, Oldermanden, som valgtes blandt Mestrene, forestod hele Lavet, altsaa ogsaa den under samme indordnede Svendelade. Hans Bisiddere vare ogsaa Mestre. De blandt Svendene valgte Oldgeseller og Svende - RepræsentanternehavdevelsærligVaretagelsen

Side 108

sentanternehavdevelsærligVaretagelsenaf Svendenes Interesser i Lavet, ligesom ogsaa almindelige GeneralforsamlingerafSvendeneafholdtes,men dog indordnetunderLavetogOldermanden. var dermed stillet i et bestemt Underordnelsesforhold til Øvrigheden, og dette gjaldt saavel Mesterforbindelserne som SvendeforbindelserneiLavet.SvendeladernesFormaal saa godt som udelukkende: Herbergets Holdelse, Sygehjælp og Begravelseshjælp; hvad der opsparedes, henlagdes til Understøttelse for de gamle Svende eller til Stiftelses Oprettelse,hvilketsidstefiken fra MestrenesIndskudiLavskassen.Til af Syge-, Fattig- og Tidepenge vare Svendene forpligtede, og BidragettilbageholdtesafMestereni fortjente Løn. Over alle Indtægter og Udgifter aflagdes Regnskab til Magistraten. — Da Næringsloven udkom, bestod der i Kjøbenhavn af Haandværkslav med tilhørende Svendelade41medFormuetil Beløb ca. 200,000 Kr. med aarlig Indtægt af ca. 115,000 Kr., hvoraf 81,000 Kr. anvendtes aarlig til Sygepleje og Understøttelser, 24,000 Kr. til andre Formaal, medens Resten opsparedes.Skomager-,Tømrer og Murerlavets Svendelader vare de største, med aarlige Indtægter hver af imellem 10 og 12,000 Kr. og med Medlemstal af imellem 900 og 1000. I Aaret 1861 blev der ved IndenrigsministerietsForanstaltningnedsatenKommission UdarbejdelsenafNormaludkasttilVedtægter SygekasseroglignendeForeninger,og affattede ogsaa et Forslag, som siden væsenlig er fulgt ved SvendeforeningernesOrdning.Deflesteældre bestaa nu uafhængigeafLavsforbindelsen;dogere

Side 109

vedblevne at bevare det gamle Lavsforhold og navnlig ogsaa Forholdet til en blandt Lavsmestre udtagen Oldermand.AfdeomformedeForeninger en Del erhvervet kongelig Konfirmation paa deres Vedtægter, hvilken Konfirmation dog kun meddeles for 3 Aar ad Gangen; de have i Keglen overført de ældre ForeningersFormuemedsig;de Hovedformaal ere: Sygehjælp, Begravelseshjælp og Understøttelse. De fleste af disse — i Formueforhold og Medlemstal meget forskjellige—Foreningererder Moderation af Kommunen i Hospitalsbehandlingen. Men i Øvrigt er Forholdet til det Offenlige ikke klart eller i alt Fald ikke af nogen væsenlig Betydning. Arbejderkcmmissionenansaadetnufor magtpaaliggende, at der finder en fast og bestemt, af det Offenlige anerkjendt Forbindelse Sted mellem SvendeneidetenkelteFag. saa deri et virksomt Middel til at hæve Svendene til Selvstændighed og paa den anden Side til at stille dem i det rette Forhold til deres Mestre og til det Offenlige. Disse Foreninger — hvis Formaal skulde være at varetage Svendenes Interesser,atvirkesomDannelsesforeninger, for Syge- og Begravelseshjælp og som Understøttelsesforeningerosv.—betragtedesaf Del af ArbejderkommissionensMedlemmer,naardebragtes ForbindelsemedtilsvarendeMesterforeninger,for betydningsfuldesteLediheleReorganisationen den for Tiden saa beklageligt opløste Arbejderbefolkning.» Disse Medlemmer mente da: »at hvad der behøves er en fast og bestemt af det Offenlige anerkjendt Forbindelse mellemSvendeneidetenkelte Men skal dette opnaas,børdetikkeoverlades Tilfældet, om den Enkeltevilhøremedtil

Side 110

keltevilhøremedtilForeningen eller ej, hvilket fuldstændigumuliggjørdenfasteog Ordning, og derimod frembringer de løse og i alle Henseender utilfredsstillendeTilstande,derharhersket OphævelsenafdenældreLavsforbindelse.» var altsaa disse Medlemmers Anskuelse: «at Indtrædelsen i Svende foreningen ikke bør være en frivillig Sag, men übetinget bør være pligtig for enhver Svend, der arbejder i det paagjældende Fag.» Paa dette Punkt lagde disse Medlemmer — der dog indrømmede,at«Misbrug»,somStaten skulde afværge, «havde kastet mørke Skygger over den i sin Grundtanke saa sunde og gavnlige* Lavsinstitution — saa stærk Vægt, at de «i det Hele maa anse Alt, hvad der iøvrigt er bragt og kan (sic!) bringes i Forslag til Ordningen og Ophjælpningen af Haandværkernes Forhold,fortemmeligbetydningsløst,naar Forpligtelsefremdelesskalmangle.Hvad kommer an paa, er altsaa en Fornyelse af Svendenes LavsforbindeIse,derendnuformentlig vil være saa vanskeligatretablere,daTraditionen de tidligere bestaaende Forhold endnu tør antages at være levende.» — Lignende Betragtninger gjordes af disse Medlemmer gjældende med Hensyn til Mesterforeningerne. «Lavsforeningerne burde søges gjenoprettede i deres tidligere Betydning, saaledes at Mestrene blive forpligtede til at indtræde som Medlemmer... Detaillerne af Sagens Ordning ville i det Hele kunne hentes fra det tidligere bestaaende... I ethvert Fald maa man som Betingelse for Adgangen til at tage B orgerskab som Mester kræve, at den PaagjældendeharaflagtSvendeprøvei

Side 111

endeharaflagtSvendeprøveidet paagjældendeFag;imangeFag en yderligere Prøve selvfølgelig (sic!) være nødvendig (Bygningsfagene og lignende).... Men ligeoverfor disse Anskuelser udtalteKommissionensFlertal,atdet gaar an at prøve paa at vende tilbage til Fortidens Tvangs-Ordning,ogatdet,bortset mindre Forandringer med Hensyn til Foreningernes Konfirmation m. m., i Hovedsagen«børhavesit-Forblivendeved for Tiden bestaaendefrivilligeForeninger.»

Medens Spørgsmaalet om Mesterprøver kun mere flygtigt og spredt har været behandlet i den industrielle Diskussion, have Svendeprøverne i høj Grad lagt Beslag paa vore Industri- og Haandværkerforeningers Opmærksomhed. Ogsaa Arbejderkommissionen (Bet. S. 34_—35) havde sin Opmærksomhed henvendt herpaa, og mente, at der, for at man kunde betragtes som Svend, maatte fordres: Aflæggelse af en til de tekniske Skoler nøje knyttet Svendeprøve efter visse bestemte Kegler, 18-Aars-Alder, ulastelig Vandel under Læretiden, 5 Aars Ophold her i Landet; naar disse Betingelser vare tilstede,skulde udstede Svendebrev, og andre Svendebreve burde ikke kunne gives her i Landet. I ethvert Fald ansaa Kommissionen det for nødvendigt, hvis Svendeprøven skal hæves til nogen virkelig Betydning,at for Fremtiden kun anerkj endes én Art Svendeprøve. Forholdet er nemlig nu det, at man for det Første i nogle Fag ogsaa efter 1857 er vedblevet med at afholde Svendeprøver ved Lavet under MagistratensMedvirkning,

Side 112

stratensMedvirkning,hvor Bedømmelsen sker af Oldermandenmed Lavsmestre; men for det Andet har man i Overensstemmelse med Næringslovens § 27 indførtsaakaldte Svendeprøver, hvor Bedømmelsensker en Komité, hvori ogsaa to Mestre ere medtagne (jfr. Indenrigsm. Regul. 6. Avg. 1862 m. fl. Regul.). Endelig holde nogle Lavs- eller Mesterforeningerselv egen Haand Svendeprøve og udstede Svendebrev uden nogen Medvirkning fra det Offenliges Side.

Om de efter Næringslovens Ikrafttræden afholdte frivillige Svendeprøver, kunne vi henvise til de derom af Fællesrepræsentationens Sekretær, Hr. cand. jur. ISTyrop, udarbejdede Oplysninger, der findes optagne i Repræsentationens Meddelelser (S. 95^—107), hvori særlig af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Foreningen Lærlinges Uddannelse m. fi. Foreninger udfoldede omtales.

I Fællesrepræsentationens Forhandlinger har Svendeprøve-Spørgsmaaletspilleten Rolle. Paa RepræsentantmødetiSvendborg, «opfordrede FællesrepræsentationenLandetsIndustri og Haandværkerforeningertilkraftigt virke for, at Aflæggelsen af frivilligeSvendeprøverbliver og at Prøven samtidig bliver saa sand og ensartet som mulig.» Paa det næste Aars Møde i Kjøbenhavn, vedtoges (men mod endel Stemmer) en saalydende Udtalelse; «I Forventningaf,at i Lærlingeloven vil blive Plads for en Bestemmelse om, at Lovens Svendeprøve kun kan aflægges efter ensartede Regler for hele Landet og for en officiel Kommission, der sammensættesiLighed de nu bestaaende, dog at Skuemestrenevælgesaf

Side 113

mestrenevælgesafde lokale Industri-, Fag- og Haandværkerforeninger,vedtagesen til samtlige i Fællesrepræsentationen deltagende Foreninger om at forberede Ensartethedens Gjennemførelse ved fremtidigkunat Belønninger til Svendeprøver, der ere aflagte for de efter Næringslovens § 27 bestaaende officielle Kommissioner.« Under Forhandlingerne om disse Prøver har det vist sig, at Stemningen i Haandværkerverdenen er langt mere for de frivillige, langt mindre imod de tvungne Prøver, end man paa Forhaand vilde være tilbøjelig til at antage, og i en Skrivelse til Indenrigsministeriet af 15de Oktober 1881 udtaler Fællesrepræsentationens Bestyrelse ret forsigtigt,atden uagtet «der langtfra aflægges saa mange Svendeprøver, som ønskeligt kunde være» —

Side 114

prøver,helstistadigt voxende Antal, aflægges udelukkendeforde Kommissioner. Forhaabentligvildette ogsaa blive naaet, men det skal ikke her tilbageholdes, at ligesom den Omstændighed,atde officielle Kommissioners Skuemesterevælgesuden med vedkommende Steds Haandværkere, vistnok har bidraget til, at man har vendt sig fra disse Kommissioner, saaledes vil den formentlig vedblivende være en Hindring for, at det ovenfor nævnte Maal naas saa hurtigt, som ønskeligt kunde være. Her vil det høje Ministerium imidlertid kunne træde hjælpende til. Det skjønnes nemlig ikke rettere, end at et Paalæg fra Ministeriet til samtlige Kommissioner om, at de fremtidig skulde lade de lokaleFag-,Industri og Haandværkerforeninger bringe de Haandværkere i Forslag, der skulle fungere som Skuemestere allerede nu vilde kunne etablere det Forhold,somsenere kunde slaas fast ved en ndringiRegulativerne 1862 og 1864 eller paa anden Maade.» Og ien Skrivelse af samme Dato til samtlige underFællesrepræsentationenhørende anmodede Repræsentationens Bestyrelse Foreningerne indstændigt om at tage det i den ovenciterede Resolution Udtalte til Følge. Paa Repræsentantmødet i Silkeborg, Juli 1882, fastholdt Fællesrepræsentationen Resolutionen fra 1881, udtalte sig for en Revision af Regulativerne for frivillige Svendeprøvers Aflæggelse, og anbefalede «en Præmiering af fortrinligt udførte Svendeprøver, aflagte for de officielle Kommissioner, som særdeles tjenlig til at fremme dem.»

Side 115

— Som nogle forholdsvis mindre Punkter i Næringsloven,
hvis Ændring Industri- og Haandværkerforemngerne
lægge en ikke ringe Vægt, nævne vi:

Det formenes, at Retten til overensstemmende med Næringslovens § 16 enten selv eller ved Hustrus og Børns Hjælp at udøve Haandværksdrift uden Borgerskab, gjøres afhængig af, at Yedkommende har opnaaet 2 5-Aars-Alderen, da det betragtes som meget uheldig, at Arbejderne i en ung Alder «benytte sig af den dem ved Næringsloven givne Anvisning til at etablere sig og stifte Familie.»

Borgerskab i flere Kommuner betragtes som
uheldig og Adgangen til at erhverve saadant ønskes
udelukket.

Retten til at have mere end ét Udsalg foruden fra Fabrik eller Værksted anses ligeledes som skadelig, bør altsaa fjernes. Den Ret, der nu indrømmes (Næringslovens 23) Haandværkere og Fabrikanter til flere Udsalgssteder i samme Kommune «giver Anledning til stort Misbrug* og «giver Kapitalen en overvældende Magt.»

Foreningen af Handels- og Haandværksborgerskaber § 24 jfr. § 98) yndes heller ikke, og det anbefales, at Indenrigsministeriets Bevillingsmyndighed i saa Henseende bør gjøres afhængig vedkommende By- og Sogneraads Indstilling.

Retten til Avktioners Afholdelse betragtes som værende
vid og ønskes indskrænket.

Handelsagenter bør ikke have Lov til at falbyde
deres Varer til private Forbrugere.

Men disse Punkter ere, som Fællesrepræsentationens
Bestyrelse gjør Indenrigsministeriet opmærksom paa i

Side 116

en Skrivelse af 27. Okt. 1880, «kun fremhævede exempelvis».«Fællesrepræsentationen uden Vanskelighedkunne endnu flere, og det vil derfor kunne forstaas, at den vil kunne anbefale en tidssvarende og sagkyndig Revision af hele Næringsloven,hvorfor ikke undlader at udtale et levende Ønske om, at Ministeriet maatte interessere sig for en saadan, der imødeses med Forventning og Længsel af Mange.» Hvorledes Ordet «tidssvarende» er at forstaa, ville de anførte Exempler vise.

IV. Tillægslove til Næringsloven.

Lærlingelov. Voldgiftsretter. Arbejdsretter. Arbejdskontraktbøger.
Kontraktbrud. Fabriklov m. m.

Naar det om Næringsloven af 1857 siges, at den indførte «Næringsfriheden*, er dette Ord ikke at forstaaabsolut; den absolute Frihed for Enhver til at drive Næring existerer i Danmark ligesaa lidt som i nogen anden civiliseret Stat. Det er at forstaa relativt: som en Tilstand, der i Forhold til Fortidens Næringsordningmaa som 'fri, idet Indskrænkningerne i Friheden nu kun ere Undtagelser, medens de tidligere vare Reglen. Disse Fortidens Indskrænkninger bestode navnlig i: at selvstændig Næringsdrift (navnlig Haandværk)gjordes af, at Vedkommende blev Medlemaf Korporation (Lav), — som man kan under visse Betingelser, der ikke altid kunde opfyldes, kunde

Side 117

optages i — eller af at man fik særlig Bevilling paa vedkommende Næring; — fremdeles i Paabudet om en vis teknisk Uddannelse, en bestemt Læretid, Svendetid, Vandreaar, Udførelse af Svende- og Mesterstykker; i Erlæggelsen af Gebyrer og forskjellige Afgifter; i Monopolrettigheder;i om Antallet af Lærlingeog om Produkternes Beskaffenhed og Prisforholdetc. Idet disse Indskrænkninger fjernedes, idet det tillodes Enhver at nedsætte sig, hvor han vil, at vælge hvilken Profession han vil, at drive den saaledessom vil, og idet der kun forlangtes saadanne personlige Kvalifikationer, som Alle ordenligvis ere eller kunne og ville komme i Besiddelse af, — indførtes den saakaldte Næringsfrihed. Men denne har sine Grænser, ved hvilke der imidlertid er det Karakteristiske ligeoverforFortidens, de ere fastsatte i det Offenliges,ikke Privates, Interesse, og at de altid kun ere Undtagelser.

Disse undtagelsesvis fastsatte Indskrænkninger ere
nu dels givne ved selve Næringsloven dels ved særlige
Love, Tillægslove til Næringsloven.

Blandt saadanne Indskrænkninger kunne vi nævne dem, der ere givne for at beskytte Konsumenternesberettigede Exempelvis nævne vi her Bestemmelserne, der tilsigte at forhindre Vare forfalskninger,og til de for Bigsdagen i de senere Aar forgæves fremlagte Lovforslag om Tilsyn med Levnetsmidler.*) Det maa imidlertid om de Industridrivendesiges, de i denne Sag have holdt sig

*) Den. tyske Lov herom refereret i Nationaløk. Tidsskr. Bd. XIX.

Side 118

temmelig tilbage; væsenlig er der blevet drevet paa den
af Mænd udenfor de Industridrivendes Kreds.

Vi nævne endvidere de Indskrænkninger, der skyldes Ønsket om at beskytte andre Producenters berettigede Her er at mærke det Forsøg der for nogle Aar siden gjordes paa at faa en dansk Lov om Beskyttelsen af Opfindelser, en Patentlov,*) gjennemført. mislykkedes, — men det tør vistnok om de Industridrivende siges, at de med megen Sindsro fandt sig i deres Skjæbne. Fremdeles er her at anføre om Varemærker.**) Endvidere Bestemmelserne Firmaer, om Beskyttelse af Mønstre***) m. m.

Vi nævne fremdeles: de Indskrænkninger, der skyldes Ønsket om at beskytte Arbejderne. Her er der for den sociale Reforms Mænd et rigt Stof, som der alt er blevet arbejdet i, men som Fremtiden visselig i endnu højere Grad vil komme til at beskjæftige sig med. Vi anføre nedenfor nogle af de Punkter, som det her drejer sig om.

Et i den industrielle Verden meget levende Ønske er at faa Næringsloven suppleret med en Lov omLærlingeforhold.Næringslovens (§ 65) ere alt andet end fyldestgjørende og Bestemmelserne i Forordningen af 21. Marts 1800 havde den gamle Lavsordningtil

*) Den tyske Patentlov refereret i Nationaløk. Tidsskr. Bd. X.

**) Den tyske Varemærkelov refereret i Nationaløk. Tidsskr. Bd. XIX.

***) Den tyske Mønsterlov refereret i Xationaløk Tidsskr. 1. c.

Side 119

ordningtilderes Forudsætning, og have nu, da Forudsætningenikke
er tilstede, tabt deres praktiske
Betydning.

I denne Sag havde allerede «Arbejderkommissionen» (Bet. S. 20—28) gjort sig til Talsmand for de IndustridrivendesØnsker. henviste til den Indflydelse paa Lærlingeforholdet, der maatte følge af at Næringsloven ophævede Lavene, at de for Svende og Mestre i Haandværksfagenepaabudte bortfaldt, og af den hele industrielle Omdannelse, mange Haandværks Overgang til Fabrikindustri, enkelte Haandværksfags Opløsning i flere særskilte Næringsbrug osv. «Medens det enkelte Haandværksfag med dets Begrænsning og dets udelukkendeNæringsret var stærkt interesseret i, at Alle, som vare knyttede til dette, samvirkede til dets Udvikling og Fremgang, og der gjennem Lavsindretningenudøvedes Tilsyn med og vistes Omhu for, at de unge Mennesker, som valgte at træde ind i Faget som Lærlinge for senere at blive i dette som Svende og Mestre, lærte Faget, er nu Lærlingenes Uddannelse ofte traadt i Baggrunden, og deres Benyttelse som Medhjælp ved de voxne Arbejderes Virksomhed bleven Hovedsagen. Da de derhos frit kunne vexle Fag og Beskjæftigelse, og ingen Prøve paa deres fagmæssige Uddannelse er paabudt, bliver det, til Skade baade for Samfundet og Industrien, vanskeligere at faa denne forsynetmed Tilgang af dygtige Kræfter, hvoraf dens Fremgang er betinget. Men ogsaa for de unge Mennesker,der gaa i Industriens Tjeneste, er den nuværendeLøshed Lærlingens Stilling meget skadelig; thi hans Arbejdskraft opslides ved Misbrug under Medhjælpssystemet,hans Udvikling forsømmes, og

Side 120

hans Evne til at løfte sig til en selvstændig Stilling gaar saaledes tabt. Han begynder ofte med at være Medhjælper ved en saare indskrænket Virksomhed, og ender sædvanlig som saadan. Skal en Forandring heri indtræde, og Alle ere enige i, at denne er paatrængende nødvendig, saa maa de unge Menneskers fagmæssigeUddannelse bliveHovedsagen i Lærlingeforholdet,Lærlingen til det Fag, han i sin tidlige Ungdom vælger, saaledes at en saadan Uddannelsei er mulig.» Ny Lovbestemmelser betegnedessom og navnlig forlangtes: Paabud af skriftlige Lærekontrakter, hvad ogsaa var Reglen efter Forordningen af 21. Marts 1800, men hvad ikke lod sig gjennemføre, efterat Forordningen, da Lavene ophævedes, blev tildels uanvendelig.

Det Udkast til en Lov om Lærekontrakter, som Arbejderkommissionen udarbejdede, vandt i det Hele de Industridrivendes Bifald. Allerede paa Centralmødet i Kjøbenhavn 1879, udtalte Forsamlingen «i Erkjendeise af at dygtige Lærlinge danne G-rundlaget for en god Haandværkerstand, og i Erkjendeise af at den nuværende Lovgivning ikke er betryggende for en fremtidig Udviklingisaa det Ønske, «at Kegeringen i nærmeste Fremtid maatte finde Anledning til at indbringeetLovforslag Rigsdagen om LærlingekontrakterpaaGrundlag det af Arbejderkommissionen udarbejdedeUdkast.»Paa næste AarsMøde i Svendborg«fastholdtFællesrepræsentationen Nødvendighedenaftvungne », — d. v. s. dens Flertal; et ikke saa ganske ringe Mindretal blandt Haandværkernevistesig være stemte for Frivilligheden. Strax efter viste det sig, at Regeringen vilde være villig til

Side 121

at bidrage Sit til Opfyldelsen af Ønsket om en Lærlingelov,ogFællesrepræsentationen af Indenrigsministerietopfordrettil erklære sig over det af RegeringenudarbejdedeForslag. Opfordring blev ogsaa fulgt, og i en længere Skrivelse udtalte Bestyrelsensigom Række af Forhold. 81. A. udtalte den den Formening, at Lærekontrakten burde kunne lyde paa indtil 6 Aar, og at den for en Umyndig indgaaede Kontrakt skulde være «bindende for ham indtil dens Udløb», — at der altsaa ganske skulde ses bort fra Spørgsmaalet om Aldersgrænse. Landstinget derimod, mente (ligesom Regeringen), at Kontrakten ikke bør være forbindende for Lærlingen længere end til han har opnaaet en Alder af 20 Aar, samt at Læretideniintet burde sættes til over 5 Aar. — Tanken, der ligger til Grund for Arbejderkommissionens og Regeringens Forslag om, at «den Næringsbruger, som kun udfører en enkelt mindre væsenlig Del af det, der hører til Færdiggjøreisen eller Tilvirkningen af et Fabrikat eller Haandværksarbejde, maa ikke antage Lærlinge»,anerkjendteBestyrelsen som «i flere Henseenderrigtig»,men dog ikke at gjøre opmærksompaade Vanskeligheder ved Tankens Gjennemførelse,somØvrigheden, jo i Almindelighed vil savne de tekniske Forudsætninger, næppe vil kunne løse. Som mere kompetente Tilsynshavende vilde Fællesrepræsentationenbetragteenten i Henhold til Næringsloven§27, særlige Regulativer nedsatte KommissionerforAflæggelse frivillige Svendeprøver ellerdeaf foreslaaede Arbejderretter.MedHensyn de foreslaaede Bestemmelser om, at Mesteren i Læretiden efterhaanden bør lære

Side 122

Lærlingen det Fag, i hvilket han er antagen til at oplæres,saafuldstændigt muligt, og at dette bør konstateres derved, at Lærlingen ved Læretidens Udløb kan aflægge frivillig Svendeprøve efter Næringsloven (§ 27), eller, saafremt han ikke aflægger Svendeprøve, ved et af Mesteren udstedt Lærebrev, hvori han bevidner,hvorlænge har staaet i Lære, og hvilken Dygtighed han har opnaaet, — vil Fællesrepræsentationen«foreløbigblive ved dem» , uagtet den maa betragte «en absolut tvungen Prøve» som den «fuldstændigt rationelle Afslutning af Læreforholdet«.PaaRepræsentantmødet Kjøbenhavn, 1881, blev Lærlingelovforslaget i den Skikkelse, hvori Landstingethavdebragt underkastet en Drøftelse, der ganske vist konstaterede visse Meningsforskjelligheder mellem Haandværkerne, men som dog i Hovedsagen førte til Godkjendelse af den Skikkelse, hvori Forslaget sidst var bragt. Af mere mærkelige Ændringer, som Flertallet ønskede gjennemført, nævne vi den: «Haandværkere,somerholde efter 1. Jan. 1886, ere kun berettigede til at holde Lærlinge, forsaavidtdeselv aflagt Duelighedsprøve eller holde en Bestyrer, der har aflagt saadan Prøve i vedkommende Fag.»

Et andet Emne, som mange Industridrivende ligeledes ønske gjort til Gjenstand for Lovgivning, er: Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere.

Her er der at skjelne imellem: de egenlige Retsspørgsmaal—

Side 123

spørgsmaal—Spørgsmaal om Forstaaelsen af den indgaaedeOverenskomst, Brud paa Kontrakter, om retsstridig Skadestilføjelse — og paa den anden Side Spørgsmaal om Lønnens Størrelse, om Arbejdstidens Længde, om Arbejdernes Stilling i Henseende til Lokaler,Behandling

At disse sidste Stridigheder kunde finde en voldgi Afgjørelse, anses almindeligt som ønskeligt; der er Meningsforskjel med Hensyn til Dannelsen Indretningen af de for denne Afgjørelse nødvendige om de skulle paabydes ved Lov, eller om deres Dannelse skal være en frivillig Sag; om deres Afgjørelsers Rækkevidde; om deres Sammensætning I Arbejderkommissionen (Bet. S. 35 flg.) var det ovenomtalte lavsvenlige Mindretal stemt for, at Afgjøreisen overlodes de af dette Mindretal foreslaaede tvungne Lavsforeninger, medens Flertallet holdt paa at følge Frivillighedens Vej.

I Danmark er der i den sidste halve Snes Aar gjort nogle faa Forsøg paa ad Frivillighedens Vej at skabe Voldgiftsretter*). Grovsmedenes Forening af 1873 udtalteisine (§ 2), at den vilde virke til, at der dannedes en Voldgiftsret (Arbejdsraad), bestaaende af baade Arbejdsgivere og Arbejdere, og der indlededes Forhandlingerherommed men disse erklærede, «at Nedsættelsen af en Voldgiftsret ikke vilde være ønskeligellergavnlig, ingen Arbejdsgiver vilde indtræde som Medlem af denne Ret, og at ingen Arbejdsgiver vilde underkaste sig dens Dom», — og Forsøget maatte følgelig strande (Juli 1874). Omvendt erklærede Foreningenafdanske

*) Jfr. Fællesrepresentationens »Meddelelser« p. 142 flg.

Side 124

eningenafdanskeBogtrykkere i sine Loves § 5: «Foreningenudvælgersin af en Voldgiftsret, der har at afgjøre de mellem Typografer og Principaler opstaaede Stridsspørgsmaal; Foreningens Medlemmer ere forpligtede til uvægerligen at efterkomme den samlede Voldgiftsrets Kjendelse.» I Avgust 1875 bragtes da en typografisk Voldgiftsret til Live, bestaaende af 2 Principaler og 2 Typografer. Eetten fik imidlertid aldrig stor praktisk Betydning, afsagde kun Kjendelse i 6 å 8 Sager, havde valgt en udenfor staaende Opmand, der aldrig kom til at fungere, og ved Sætternes Strike i 1876 ophørte den fuldstændigt. Nogen større Betydning havde BygningssnedkernesVoldgiftsret,bestaaende 3 Mestre og 3 Svende, der i sin Virketid (Okt. 1875 til Juli 1877) afsagdeKjendelseri Sager. Den skal have virket meget gavnlig, men ophørte paa Grund af Opsigelse af Fagets Priskurant. Den eneste Voldgift, der for Tiden finder Sted her ved et Apparat, der stadig er tilrede, er den, der udøves i Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri. Under 12. April 1875 vedtogForeningensRepræsentantskab Regulativ for ForholdetmellemArbejdsgiver Lærling, hvori det hedder, «at saavel Arbejdsgiveren som Lærlingen eller dennes Forældre eller Værge med Hensyn til deres indbyrdes Forhold i Tilfælde af Klager eller Uenighed ere underkastedeenaf og Repræsentantskabet nedsat Voldgiftsrets Afgjørelse», og en Bestemmelse herom indføresialle ved Foreningens Hjælp oprettede Lærekontrakter.Deallerfleste de Sager, der i Aarenes Løb ere indtrufne (omtrent et Par hundrede,) ere blevne bilagte eller ordnede paa Foreningens Kontor af BestyrelsensMedlemmer;men — der bestaar

Side 125

af to fast Valgte af Bestyrelsen, en fast Valgt af Repræsentantskabet,enValgt dette under Hensyn til det Fag, vedkommende Parter høre til, samt endelig- Foreningens juridiske Konsulent som Præses —, har rigtignokingenlundei Tilfælde set sine Kjendelser respekterede, og Foreningen vilde, i Betragtning af de mindre glædelige Erfaringer, den har gjort, gjerne have Voldgiftsretterne «avtoriserede af Øvrigheden, saaledes at deres Kjendelser kunne fuldbyrdes uden forudgaaet Stadfæstelse af Domstolene», —et Ønske, der dog næppe bliver opfyldt.

Egenlige Retsstridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere finde deres Afgjørelse ved de almindelige Domstole, og saaledes maa det efter Manges Mening fremdeles vedblive, medens Andre mene, at Oprettelsen af Arbejdsretter eller Tilførelsen til Domstolene af et Lægmandselement ved Arbejderspørgsmaals Afgjørelse vilde være at anbefale. Arbejderkommissionen (Bet. S. 38-44) henviste til, at, saaledes som Forholdene nu ere, kunne Spørgsmaal om Arbejderkontrakter m. m. kun gjøres til Gjenstand for privat Søgsmaal, og at saadant privat Søgsmaal ved den nuværende Rettergangsmaade medfører betydelige Ulemper for Arbejdsgiver og Arbejder. Arbejderen bliver utilbøjelig til at henvende sig til Domstolenemed over den Uret, han har lidt, da Procedurener og tager Tid. Dertil kommer for Arbejdsgiverens Vedkommende, at denne i mangfoldige Tilfælde enten ikke.vil kunne faa fat paa Arbejderen, eller dog ikke vil kunne faa nogen Fyldestgjørelse af ham paa Grund af hans Mangel paa Evne til at udrede Erstatning. Endelig kommer dertil, at Striden ofte kan

Side 126

angaa Fordringer, der mere ere begrundede i fagmæssig Sædvane end i egenlige Retsregler, og som den retskyndigeDommer vil savne den fornødne Indsigt til at bedømme. Fem af Arbejderkommissionens Medlemmerfremsatte et Udkast til en Lov om Arbejdsretter,hvorved nu tilstedeværende Mangler i Afgjørelsesmaaden af Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere søgtes fjernede, idet der 1) til de nuværende Politiretter skulde føjes et sagkyndigt Element i tvende Meddommere, den ene valgt mellem Arbejdsgivere,den mellem Arbejdere i det Fag, hvortil Sagens Parter henhøre; idet der 2) ved en summarisk Procesform med mundlig Forhandling skulde opnaas, at den paagjældende Sag med stor Hurtighed kan endelig paakjendes, og uden at der derved paadrages Parterne Omkostninger; idet der 3) ved at fastsætte Straffe for Brud paa lovbestemteForpligtelser indgaaede Overenskomsterskulde en større Samvittighedsfuldhedi af Arbejderkontrakterend der nu er den sædvanlige.

Fællesrepræsentationen har baade paa Repræsentantmødeti 1881, og paa det i Silkeborg, 1882, diskuteret Spørgsmaalet om Arbejdsretter, og betegnetdet «ønskeligt, at der saa hurtigt som Omstændighedernemaatte det, fremkommer et Lovforslagom dog saaledes at der, forinden Lovforslaget indbringes i Rigsdagen, af Indenrigsministerietgives Lejlighed til at udtalesig det. Forøvrigt har det under Forhandlingernevist at endel af de under Repræsentationen

Side 127

hørende Foreninger ønske Sagen stillet i Bero, i alt
Fald indtil Lærlingesagen er bleven expederet *).

*) I Norge er der under 15. Juni 1881 udkommet en Lov om Forandringer i Haandværkslovgivningen, hvortil Fællesrepræsentationen har henvist. Den omhandler Lærlingeforhold, Haandværksretter m. m., og dens vigtigere ere disse: § 1: Haandværksmester skal oprette skriftlig Kontrakt Lærling. Lærekontrakten maa ikke lyde paa over o Aar, og den for en Umyndig indgaaede Lærekontrakt er ikke bindende for Lærlingen længere, end til han har opnaaet en Alder af 20 Aar. Lærlingen erholder Kost og Logis i Mesterens Hus, forsaavidt ikke anderledes i Kontrakten er bestemt. § 2: Det paaligger Mesteren: a. at sørge saaledes for Lærlingens Uddannelse i Faget, at han ved Læretidens Udløb kan aflægge den i § 11 omhandlede Prøve; b. at tilholde Lærlingen i det Omfang, som af vedkommende Bestyrelse bestemmes, at søge offenlig Tegneskole og teknisk Aftenskole, forsaavidt saadanne Skoler findes paa Stedet, samt at betale alle de for Lærlingen til Skolen henhørende Udgifter, og c. omhyggelig at vaage over Lærlingens Vandel, samt , forsaavidt bor udenfor Mesterens Hus hos andre end Forældre og Foresatte, at paase, at hans Logis og Kosthold er forsvarlig ordnet. § 3: Mesteren maa ikke uden Nødvendighed bruge Lærlingen Arbejde, der ikke vedkommer Faget, medmindre det i Lærekontrakten udtrykkelig er betinget. §§ 4—7:4_—7: Bestemmelser om Forhold, der kunne medføre at Lærlingeforhold ophører. §§ B—9:8^—9: Lærlingen kan forlade Læren, naar han bestemmer til at vælge en anden Livsstilling, men maa i saa Fald erstatte Mesteren det Tab, han lider ved Kontraktsforholdets før den fastsatte Tid. § 10 om Erstatning og Straf, naar Læreforholdet ulovlig hæves. § 11: Ved Læretidens Udløb paaligger det Mesteren, forsaavidt Prøve for Faget er anordnet, at give Lærlingen Adgang til at aflægge Prøve paa, at han har erhvervet den for en Svend fornødne Duelighed i sit Haandværk. Denne Prøve aflægges for tre dertil af Magistrat og Formandskab opnævnte Mænd, blandt hvilke to, saavidt muligt, skulle hen- høre til vedkommende Fag-. . . . Naar Prøven paa tilfredsstillende er aflagt, udstedes af de nævnte tre Mænd Svendebrev for Lærlingen. § 12: Eefindes Lærlingen at mangle Kundskab og Færdighed, at han ikke bestaar Prøven, og Mesteren ikke tilfredsstillende godtgjøre, at han har haft tilbørlig Omsorg for Lærlingens Uddannelse, pligter Mesteren at give Lærlingen og kan efter Omstændighederne tillige straffes efter § 31. Lige Ansvar er Mesteren undergivet, naar det i Fag, for hvilke Prøve ikke er anordnet, paa anden Maade bevises, at Lærlingen ved Læretidens Udløb mangler den for en Svend fornødne Duelighed. § 13 om Adgang for hvem der ikke er Lærling til at aflægge Prøven. § 14 om Mesterens skriftlige Bevidnelse af, at Kontraktsforholdet opfyldt. § 15: Haandværksmester eller Fabrikbestyrer, der i sit Arbejde antager nogen, som ham vitterlig har staaet i Haandværkslære, som ikke er forsynet med saadan Bevidnelse, som i foregaaende §§ er nævnt, bliver, forsaavidt Vedkommende brudt en i Overensstemmelse med § 1 oprettet Lærekontrakt, som Selvskj'idner ansvarlig for den Erstatning. Lærlingen maatte være eller blive tilpligtet at udrede, hvorhos kan straffes efter § 31. Samme Ansvar paahviler ham, om han beholder nogen i sit Arbejde efter at være bleven underrettet om. at denne uden Mesterens Samtykke har forladt sin Lære og hverken har erholdt eller har Krav paa at erholde den omhandlede Bevidnelse. § 16: Naar Overenskomst om L^dførelse af et bestemt Arbejde er sluttet mellem Mester og Svend eller Arbejder, kan Kontraktsforholdet ikke ensidig hæves, forinden Arbejdet er udført. løvrigt er mellem Mester og Svend Opsigelsesfristen Dage, forsaavidt ikke anden Frist særskilt er vedtagen. §§ 17 og 18 om Tilfælde, hvor en Mester strax kan afskedige en Svend eller Arbejder, og hvor en Svend eller Arbejder strax kan forlade Arbejdet. § 19: Mesteren er pligtig til at give sine Svende eller Arbejdere, naar de lovligen forlade ham, skriftlig Bevidnelse herom. § 20: Bortviser Mesteren ulovligen Svend eller Arbejder, eller forlader Svend eller Arbejder ulovligen sit Arbejde, bør den Skyldige udrede Erstatning til den Forurettede og kan derhos straffes efter § 31. § 21: I enhver Kjøbstad, for hvilken Kongen efter indhentet fra Kornrnunebestyrelsen ikke anderledes bestemmer, skal der oprettes en Haandværksret, bestaaende den almindelige Underdommer eller det Medlem af Politiretten, der af Kongen dertil beskikkes som Formand, samt af en Haandværksborger og en Haandværkssvend eller Haandværksarbejder som Bisiddere. Politirettens Skriver er tillige Skriver i Haandværksretten. § 22: Denne Eet har at afgive Skjøn i og paadømme alle Sager mellem Mestere og deres Svende, Arbejdere eller Lærlinge, rejse sig fra det mellem dem værende Arbejdsog saavelsom Sager angaaende de i nærværende § 15 omhandlede Forseelser. § 23: Inden hvert Aars Udgang har Magistrat og Formandskab Kjøbstad, som har Haandværksret, blandt de Skattepligtige udvælge mindst fire Haandværksborgere og et lige Antal Haandværkssvende eller Haandværksarbejdere, der efter Opnævnelse af Eettens Formand skulle tiltræde Haandværksretten. sker efter Omgang; dog skulle de engang Mænd forrette i samme Sag, indtil Sagen er afsluttet. Mændene forblive staaende i Udvalget i to Aar, hvorefter de kunne i lige lang Tid undslaa sig for at vælges paany. Ved hvert Aars Udgang udtræder Halvdelen af hver Klasse, første Gang ved Lodtrækning. Ved Tiltrædelsen af sit Hverv aflægge Mændene Lagrettesed, forsaavidt de ikke tidligere have aflagt saadan Ed. § 24: Haandværksretten holdes ikke til bestemte Tider, men sammentræder, naar nogen Sag eller Forretning forefalder. . . § 25: Ved Haandværksretten gjælder samme Kegler som for private Politisager. § 26 og § 27: Om Overskjøn og Appel (lige til højeste Eet). § 28: I de Kjøbstæder, hvor Haandværksret ikke er oprettet de i § 22 omhandlede Sager at behandle som private Politisager. . . . § 29: Crodtgjørelse til Haandværksrettens Medlemmer gives ikke, ej heller Gebyrer. § 30: Overtrædelse af Bestemmelsen i § 1 om Oprettelsen skriftlig Lærekontrakt paatales politiretsvis af det Offenlige. Findes Haandværksret paa Stedet, behandles ogsaa saadanne Sager ved den. § 31: Mester, der forsømmer Oprettelse af skriftlig Lærekontrakt, fire Kroner for hver Uge, saadant forsømmes (jfr. § 1), dog saa at Bøderne ikke maa overstige to hundrede Kroner. Bøderne tilfalde Fattigkassen. § 32: Erstatningskrav præskriberes efter 6 Ugers Forløb. § 33: Loven træder i Kraft ved Udgangen af 1882.

Side 128

— Fasthed i de industrielle Forhold vilde, mente
Arbejderkommissionen (Bet. S. 11 fg.), fremmes, naar

Side 129

der indførtes Arbejdskontraktsbøger. «Ikke blot»,
erklærede alle Kommissionens Medlemmer paa ét nær,

Side 130

vil der derigjennem blive givet enhver Arbejder en saare nyttig Hjælp til overalt at legitimere sig, men der vil navnlig derigjennem kunne udvikle sig et fast og ordnet Forhold mellem Mester og Svende, som hidtilkunaltformeget Arbejderkontraktsbogen vil ligesom Skudsmaalsbogen være en Betryggelse for den bedre Del af den paagjældende Samfundsklasse; den vil være en Betryggelse for Svende ikke mindre end for Mestre, og vil navnlig i Kjøbstæderne være en nødvendigBetingelseforen Organisation af Haandværksstanden. ... Skal en virkelig Betryggelse naas, maa Paalæget [om at være i Besiddelse af Arbejdskontraktsbog]givesikkeblot egenlige Svende i Haandværket, men ogsaa alle, der som Arbejdere tage Del i Fabriksvirksomhed. For Svendenes Vedkommende maa Kontraktsbog leveres dem samtidig med Svendebrevet.Fabrikarbejdernemaavære til at skaffe sig Kontraktsbøger hos Øvrigheden. Der betales for Bogen en billig Kjendelse. Bogen bør være saaledesindrettet,atpaa Side indskrives af ØvrighedenBoghaverensNavn,Alder, dernæst følger Afskrift af de vigtigste Lovbestemmelser for ArbejdernesretsligeForhold;og

Side 131

bejdernesretsligeForhold;ogderpaa de Blade, hvorpaaPaategnelsenskalgives. Paategnelser maa kun indeholde Angivelsen af Antagelsen og senere af Fratrædelsen, men der maa ikke i Bogen indføres noget Skudsmaal. . . . Forsømmelse af at have Bog, Undladelseafdefornødne i Bøger, Udrivning af Blade, Forfalskninger o. s. fr. bør straffes efter lignende Bestemmelser som de, der ere trufne for Forseelser med Tyendes Skudsmaalsbøger, og Straf altsaa i saa Maader fastsættes baade for Arbejder og Arbejdsgiver. — Jevnsides med denne Forskrift er det sædvanligt i fremmedeLovgivningerat den Fordring, at ogsaa enhver Arbejdsgiver bør føre Bog over de hos ham arbejdende Svende og andre Personer, hvilken Bog skal indeholde den Paagjældendes Navn, Alder, Fødselssted, Bopæl, Angivelse af det Arbejde, hvortil han er antaget, Antagelses- eller Tiltrædelses-Tiden, Fratrædelsestiden, samt andre mulige Bemærkninger. Disse Bøger ere under Kontrol af det Offenlige. og skulle altid være tilgængelige for dette. At saadanne Bøger i mange Tilfælde kunne være af Betydning, er indlysende, og Kommissionen tilraader derfor et Paabud herom, som Forudsætning for Kontraktsbøgers Indførelse.» — Det enkelte Medlem i Kommissionen, der ikke kunde slutte sig til det af de øvrige udarbejdede Forslag til Lov om Indførelse af Arbejdskontraktsbøger, bemærkede bl. A., at det er «betegnende for Kontraktsbogen, at der intetstedsforeliggernogenUdtalelse Arbejdernes Side, der taler til Gunst for den, men at det kun er fra Arbejdsgiverne,atsaadanneUdtalelser Imidlertidmaadetdog de danske Arbejdsgivere siges, at de i denne Sag have holdt sig meget tilbage.

Side 132

Først gjennem Arbejdskontraktsbøgerne vilde det, efter Arbejderkommissionens Mening (Bet. S. 13 fg.), «muliggjøres at indføre den Regel, hvorpaa der fra mange Sider lægges Vægt, at det under Straf forbydes antage nogen Svend eller Arbejder, som ikke er løst fra sit tidligere Kontraktsforhold. «Med lige Straf [som den, der skulde idømmes skulde anses den Svend eller Arbejder, paatager sig Arbejde« hos nogen anden Arbejdsgiver, saalænge han ikke lovlig er løst fra sit tidligere Forhold. «Kjendskab hertil antages altid at være tilstede, hvor Kontraktsbogen indeholder Paategning Antagelse paa et bestemt Sted, uden at det senere er afskrevet, at Virksomheden der er ophørt.» Naar den for Forholdets Varighed fastsatte Frist brydes, burde der idømmes Bøde og paalægges Skadeserstatning. ¦ Bøderne i disse Forhold bør helst tilfalde Formaal, der komme Haandværksklassen tilgode.»

Foruden de i det Foregaaende nævnte Punkter vedrørendeKontraktsforholdet Arbejdsgiver og Arbejderer adskillige andre, hvor der har været rejst Spørgsmaal, om de ikke burde gjøres til Gjenstand for Lovgivningens Omsorg. Her er saaledes Spørgsmaalet om en Udvidelse af Fabrikloven af 23. Maj 1873, om Indførelsen af en Normalarbejdsdag, om Forbudmod arbejde*) m. fl. Hertil kommer Spørgsmaalene om Arbejdsherrernes Erstatningspligt,om

*) Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. VIII.

Side 133

pligt,omhvilket Nationaløkonomisk Tidsskrift ifjor gav udførlige Oplysninger*), om Forsikring af Arbejdereimod — dette navnlig i Tyskland saa levende behandlede Spørgsmaal, som NationaløkonomiskTidsskrift vil behandle — overhovedetom for sikring *¦*). Men de danske Industridrivendes, særlig Fællesrepræsentationens, Bidrag til Diskussionen af disse Punkter have hidtil hverken været talrige eller særdeles betydelige, og vi ville formentliguden gjøre os skyldige i nogen større Ufuldstændighedkunne at gaa ind paa en nærmere Behandling af dem i denne Oversigt over de af den danske Industri stillede Krav til Staten. Disse Spørgsmaal,i Hele særdeles vigtige sociale og økonomiske Spørgsmaal, synes for Størstedelen for den danske Industriendnu at være — Fremtidsspørgsmaal. Men at de i en nærmere eller fjernere Fremtid ville blive satte ogsaa paa de danske Industridrivendes Dagsorden,og ogsaa «Fællesrepræsentationen*, de industrielleArbejdsgiveres Haandværksmestrenes Repræsentation,maa dem til Diskussion — uagtet denne ganske vist ikke i alle Eetninger vil blive saa behagelig for de Herrer Arbejdsgivere — derom kan der dog neppe være nogen Tvivl.

*) Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. XVII, XIX.

**) 1. c. Bd. XII, XIII, XVII.

Side 134

V. Industriel Uddannelse.

Blandt de Tillægslove til Næringsloven, som de Industridrivende forlange, nævnte vi Lærlingeloven. Derved Spørgsmaalet om den industrielle Uddannelse men ingenlunde udtømt; thi dels angaar en Lærlingelov i alt Fald kun «Lærlingenes* og ikke de andre under Industrien hørende Personers Uddannelse, udtømmer den ikke engang for Lærlingenes Sagen.

For en Del af de i den store Industri med den stærkt gjennemførte Arbejdsdeling og den omfattende Brug af Maskiner beskjæftigede Personer ere Fordringerne Uddannelsen ganske vist blevne indskrænkede til det mindst Mulige. Men for en anden Del af disse Personer og for den hele Haandværkerstand — altsaa dog for det store Flertal af dem, der arbejde i Industrien ere disse Fordringer fremdeles af stor Vægt. De søges efterkomne dels ved den Uddannelse, der gives under Udøvelsen af det praktiske Arbejde, i Værksted Fabrik, dels ved den, der gives i særlige Skoler. Den praktiske Uddannelse, der for de Fleste er Hovedsagen, skal man fremme bl. a. ved en Del af de Bestemmelser, der ville blive optagne i en event. Lærlingelov. theoretiske Uddannelse, der i høj Grad trænger til Udvikling, gives i de særlige Skoler, som vi i det Følgende skulle omhandle.

I Spidsen for de tekniske Skoler staa de polytekniskeHøjskoler; med den væsenlig videnskabeligeDannelse, dér gives, agte vi ikke at beskjæftigeos. holde os til de Skoler, der efter den

Side 135

sædvanlige Sprogbrug, gaa ind under Betegnelsen «tekniskeSkoler

Et af de af «Fællesrepræsentationen for dansk Industri Haandværk» udgivne Hefter er optaget af «Nogle Oplysninger om Danmarks tekniske Skoler» udarbejdede Fællesrepræsentationens Sekretær, cand. jur. C. Nyrop. Vi meddele her et Resumé af Hr. Nyrops baade omfangsrige (S. 251^—95) og interessante Arbejde.

Hr. Nyrops historiske Oversigt rækker over lidt over hundrede Aar. Han tager sit Udgangspunkt i det Struensee'ske Reglement for Kunstakademiet af 21. Juni 1771, «der ved et Magtbud bragte den kjøbenhavnske tand ind under Kunstens opdragende Indflydelse.* I Reglementet hedder det bl. A.:

«Alle vore Undersaatter skal være berettigede til uden Betaling at lade sig undervise paa Akademiet, og saa længe Rummet i Skolerne det tillader, maa ikke Nogen, af hvad Stand han og maatte være, afvises. — Paa det og den gode Smag og de rigtige Grundsætningeri ikke alene blandt Kunstnerne, men endog iblandt Haandværkerne, som udkræve Kundskab i Tegning, kunde vorde udbredet, ville vi, at alle i vores kongelige Residensstad værende Professionister og Haandværkere, som ikke kan undvære Tegning, skal tilholdederes flittigen at besøge Akademiet.» (3. Afd. § 1). Og: «Til saa meget desmere at beordre den gode Smag skal Alle, som paa Professioner og Haandværker, hvortil behøves Tegning, sig udi vor kongelige Residensstad Kjøbenhavn som Mester ville nedsætte,forelægge

Side 136

sætte,forelæggeAkademiet Ridset af deres Mesterstykke og endelig Mesterstykket selv til Approbation, som skriftligog Betaling af Akademiet skal meddeles dem, og derhen ses, at nyttige og ingen kostbare Stykker bliver forfærdigede. Magistraten maa ikke tillade nogen saadanne Professionister, som ikke kan forevise forskrevneBevis, indskrives som Mestre.» (4. Afd. § 3).

Struensee saa ikke idealt paa Kunsten; den skulde gjøre Nytte; ... og hans Reglement var et tungt Aag, som lagdes paa Kunsten. Den sørgede og maatte sørge herover; men Haandværksstanden blev det til Gavn. Flere og Flere fik Del i Akademiets Undervisning

og i tfaandværkets Kredse lærte man lidt.efter lidt, at
der ved Siden af det praktisk Holdbare, var Noget, som
hed Skjønhed.

Der var Fremgang, ¦_— men kun langsom. Tredive Aar efter de Struensee'ske Bestræbelser skete et nyt, vigtigt Skridt fremad: Søndagsskolernes Indretning. I Aaret 1800, d. 4. Maj, fik Præsten ved Frederiks tyske Kirke paa Kristianshavn, N. H. Massmann, den første Søndagsskole aabnet. Undervisningsfagene var oprindeligSkrivning Regning; senere tillige Sang, Geografi, Danmarkshistorie, Tegning osv., og ikke alene Lærlinge, ogsaaadskillige (og enkelte Mestre) strømmede til. Nogle Aar senere, i 18] 1, fik den Rejersenske Fond en udelukkende Søndags-Tegneskole sat i Gang. Fire Aar tidligere, d. 11. Marts 1807, havde Kobbersmed Jørgen Conradt oprettet et Institut for Metalarbejdere, der hver Aften i Vintermaanedernegav Personer Undervisning i Drejning, Gravering,Drivning Ciselering. Ogsaa i Provinserne fulgtes Pastor Massmanns Exempel: i flere Kjøbstæder

Side 137

oprettedes i Aarhundredets første Decennium Søndagsskoler,for af Præster. Først henimod Aar 1830 begynde Haandværkerne selv at tage fat paa Sagen.

I 1838 fik Snedkermester (senere Krigsraad) Lassenius stiftet Snedkernes Tegneskole i Kjøbenhavn, og i 1843 skabtes det tekniske Institut. tilsigtede at give «Undervisning i Tegning og Modellering, ordnet og afpasset efter ethvert Haandværks ogTarv», idet der samtidig skulde «foranstaltes afholdte i Mathematik, Fysik, Teknologi m. v.». Det var en »Industriskole«, saaledes som man allerede fyrretyve Aar tidligere havde tænkt sig den, der her bragtes til Udførelse. Tekniske Skoler stiftedes nu rundt om i Kjøbstæderne, og Oprettelsen af det kjøbenhavnske Institut kan betragtes som et Yendepunkt i den danske Haandværkerundervisning. Haandværkerstanden selv traadte nu op for at fremme den «tekniske» Undervisning. Undervisningen koncentreredes Tegning og lignende mere tekniske Fag; Undervisningstiden forlængedes og forlagdes fra den ene Dag om Ugen (Søndagen) til samtlige Søgnedages Aftener; Undervisningen var ikke, som i Søndagsskolerne gratis, men fordredes i alt Fald tildels betalt; «det var ikke længer forsømte Lærlinge, som skulde undervises i de almindelige elementære Fag, men fremadstræbende unge Haandværkere, som skulde tilegne sig de Theorier, hvorpaa deres praktiske Arbejder hvilede.»

Imidlertid lod de her antydede Forandringer sig ikke gjennemføre i et Nu. Flere af de ny Skoler maatte af Hensyn til Udgifterne, begynde som Søndagsskoler. Af de tidligere Søndagsskoler bestaa, foruden de Massmann'ske,endnu

Side 138

mann'ske,endnuSkolerne i Helsingør og Horsens. Men de Skoler, der begyndte som Søndagsskoler, udvidede sig lidt efter lidt til at blive Aftenskoler. Undervisningenskiftede og heraf fulgte, at Udgifterne maatte voxe. Derfor maatte der i alt Fald tildels forlangesBetaling. var denne dog overmaade moderat;for 2 Sk. for en Aften, ca. 2 Timers Undervisning; andre Steder dog 6 Sk. Men til de Industri og Haandværkerforeninger, der efterhaanden opstod rundt om i Landet, knyttedes Undervisningssagen stedse mere, og de allerfleste af de tekniske Skoler ere oprettedeaf «Haandværkernes Søndagsundervisning havde fra Begyndelsen været i private Hænder; nu gik det paa samme Maade med den tekniske Undervisning, der efterhaanden konsolideredes som en privat Institutionunder af de paa Haandværkets og IndustriensOmraade private Organisationer (Haandværker og Industriforeninger). Der er formentlig noget for Danmark Ejendommeligt i denne Udvikling, som sikkert maa hilses med Glæde; thi medens Undervisningenherved den ene Side er kommen til inderligtat sig efter det praktiske Livs Krav, ere Forholdene paa den anden Side ikke blevne anderledes, end at ønskelige Reformer hurtigt og let kunne gj_{ennemføres.»Til} tekniske Institut overgik fra 1851 af den paa Kunstakademiet etablerede Undervisning for Haandværkslærlinge, og Institutet for Metalarbejdere, der fra 1833 havde været knyttet til den polytekniske Læreanstalt, overgik i 1859 ligeledes til det tekniske Institut, der altsaa nu dimitterede til Kunstakademiet. «Det private Institut var officielt anerkjendt.»

Efter en skematisk Oversigt, som cand. Nyrop har

Side 139

vedføjet sin Afhandling, har Danmark mindst 72 tekniskeSkoler,— udtømmende er Fortegnelsen ikke, men den mangler vel ikke meget i at være det. Af disse Skoler ere 4 kjøbenhavnske (det tekniske Selskabs,SnedkernesTegneforenings TegneskolenforKvinder de Massmann'ske Søndagsskoler samt de Eejersenske Tegneskoler); de øvrige 68 ere spredte rundt om over hele Landet. De allerfleste af Skolerne ere Aftenskoler, kun enkelte tillige Dagskoler. Elevantallet i det (kjøbenhavnske) tekniske Selskabs Skole er (—(^— Oplysningerne referere sig gjennemgaaende til Skoleaaret 1880—81—) 1432, i Aalborgs tekniske Skole 486, i de Massmannske Skoler 412, i Odense tekniskeSkole409, 298, Randers 283 og Horsens 247; 7 Skoler havde under 200 og over 100, men den store Rest kun under 100 Blever. Det aarlige Timetal varierer imellem 21,000 (det tekniske Selskabs Skole) og 90 (Nexø Haandværker og Industriforenings Aftenskole). Med det største aarlige Timetal (næsten det tekniske Selskabs Skole) figurerer Odense tekniske Skole (4400), Prins Ferdinands tekniske Skole i Aarhus (3680), RandersHaandværkerforeningsSkole og Aalborgs tekniske Skole (2499). I de øvrige Skoler var det under 2000, og et Timetal paa 500, 400, 300, 200 osv. er ikke usædvanligt. Skolerne med det store Timetal er naturligvis dem, der baade ere Dag og Aftenskoler, og hvor Undervisningsfagene ligeledes ere mange. I det tekniske Selskabs Skole ere Undervisningsfagene: Dansk, Regning, Skrivning, Bogføring, Mathematik, Naturlære, Frihaandstegning, geometr. Tegning, Fagtegning, Statik, borgerlig Bygningskunst, Maskinisere, Maling, Pussering, Drejning, Optrykning, Gravering, Cisellering, Modellering,Kompositionsøvelser,Landmaaling,

Side 140

ing,Kompositionsøvelser,Landmaaling,Nivelering m. m. Ellers ere de sædvanlige Fag: Dansk, Regning, Skrivning, forskjellige Arter af Tegning, af og tillige Bogføring, Tysk, Historie, Geografi, Naturlære, Sang og endnu andre Fag, — alt med store Forskjelligheder mellem de forskjellige Skoler. Til disse Forskjelligheder svare Forskellighederne i Lærerpersonalets Talrighed (det tekniske Selskabs Skole 60 Lærere, de andre Skolerfærre,enkelte endog kun 1), og navnlig Forskellighederne i de pekuniære Forhold, — Forskjelligheder,derbaade sig i Indtægts- og UdgiftssummernesStørrelse(det Selskabs Skole med 84,000 Kr., andre Skoler med 14-, 13-, 11,000 Kr., men de allerfleste med kun nogle faa hundrede Kroner i Indtægt) og i den Maade, hvorpaa Indtægterne fremkomme,omgjennem eller gjennem Tilskud af den Forening, hvorunder Skolen hører, eller gjennem Tilskud fra Fonds som det Rejersen'ske, Classen'ske, Raben-Levetzau'ske,ellergjennem og Stats-Tilskudellerpaa Maader.

Skolerne have kraftigt udviklet sig; — men samtidigt Kravene stegne. De bestandigt voxende Udgifter tilsidst voxede de private Foreninger over Hovedet, og Andre, navnlig Staten, have maattethjælpe til. Statens Tilskud var oprindelig kun særdeles smaa; men mere og mere paakalde de tekniske Skoler nu Statens Understøttelse.

I 1849 havde Industriforeningen i Kjøbenhavn i et Andragende til Regeringen udtalt Ønsket om, at Regeringen vilde medvirke til G-jennemføreisen af en fyldigere tekniskUndervisning.Fra Side fremkom et lignendeAndragende,og blev nu Tid efter anden af

Side 141

Regeringen nedsat forskjellige Kommissioner, der skulde tage Sagen under Overvejelse; men Kultusministeriet viste sig langt om langt dog betænkelig ved at træde til endog ved Oprettelsen af en Hoved-Dagskole med tilhørende Aftenskole. I 1859 blev Resultatet kun, at Institutet for Metalarbejdere forenedes med teknisk Institut,ogat aarlige Understøttelse til dette fra tidligere at have været 1000 Kr., forøgedes til 4000 Kr. Som Vederlag betingedes, at Staten fik et vist Tilsyn, — idet Regeringen ved Siden af de af det tekniskeSelskabvalgte Medlemmer, valgte 2 til en af 5 bestaaende Skolebestyrelse; — thi «et saadant Bidrag fra Statens Side betragtedes som noget Særdeles.« Paa Finanslovenfor186 _—63 opførtes der ved «Yenstres» Bestræbelser 8000 Kr. »som Tilskud til Udstillinger eller til tekniske Skoler i de enkelte Kjøbsfæder paa den Betingelse, at Statens Tilskud til en Kjøbstad ikke overskrider det Bidrag, som den selv yder til dette Formaal.»«Detvar Gang, at der fra Statens Side fremkom Ytring om, at den kunde være villig til at støtte den tekniske Undervisnig i Almindelighed; Principetslogesfast, endnu skulde der hengaa nogen Tid, inden det kommer til fuld Virksomhed i Praxis. ForeløbigstodRegeringen kjølig overfor Sagen. Paa næste Rigsdag meddelte Indenrigsministeren, at Bevillingenhavdegivet til «ganske overordenlig omfattende Forhandlinger» med de forskjellige Kjøbstæder uden at Resultatet svarede til Forventningerne. Han forlangte ikke Beløbet igjen. Desuagtet blev det ham givet», men kun lidt over Halvdelen af det benyttedes, og 4000 Kr. blev nu i en Række af Aar den normale Understøttelse fra Statens Side til Udstillinger og tekniskeSkoleri

Side 142

niskeSkoleriProvinserne. Af de 12,000 Kr., der paa Finansloven 1871—72 findes opført »til Industriens Fremme« skulde 4000 Kr. anvendes til teknisk Institut, 4000 Kr. til Udstillinger og tekniske Skoler i Provinserne og 4000 Kr. til Kejseunderstøttelser.

Et vigtigt Skridt fremad skete, da den Industri- og Haandværkerskole, som Industriforeningen i Kjøbenhavn i 1872 havde begyndt at arbejde for, gjennemførtes. En d. 4. Decbr. 1875 dateret «Grundplan for en samletIndustri og Haandværkerskole i Kjøbenhavn» vedtoges;Bidragyderne det tekniske Institut og til den (i 1868 paa Arkitekt V. Kleins Initiativ stiftede) ny Haandværkerskole «gik ind paa at danne et nyt samlet teknisk Selskab, ud af hvis Skjød den ny Skole skulde voxe, og paa en konstituerende Generalforsamling den 24. Marts 1876 valgtes en første midlertidig Bestyrelse. Sagen var dermed i Gang og skred nu hurtigt og godt fremad, idet Gehejmekonferensraad Hall overtog Postensom Formand. Nu som før vedblev Undervisningen at være i et privat Selskabs Hænder, men Staten saa med stadig voxende Velvilje paa det tekniske Selskabs Skole. Tiden var kommen, da Statsmagten fuldt erkjendte, at den havde store Pligter overfor den tekniske Undervisning. I Skolens første Aarsregnskab (1876 — 77) er Staten da ogsaa opført med et Bidrag paa ikke mindre end 15,000 Kr., og for 1876 findes paa de aarlige Finanslove ved Siden af Posten til Industriens Fremme», hvoraf Bidragene til de tekniskeSkoler endnu en anden Post «til videre gaaende tekniske Skoler i Provinserne», og disse Poster ere efterhaanden i de forskjellige Finansaar voxede ikke übetydeligt.» Den første Post udgjorde i 1874_—75

Side 143

22,000 Kr., i 1878—79 38,000 Kr. og i 1881—82 53,000 Kr., den anden udgjorde i tre nævnte Finansaar henholdsvis 0, 10,000 Kr. og 15,000 Kr.; det samlede Beløb altsaa resp. 22,000 Kr., 48,000 Kr. og 68,000 Kr. Dette er, som man ser, en overordenlig Stigning i faa Aar; men de anførte Tal angive dog langt fra Alt, hvad Staten har tilskudt den tekniske Undervisning.Finansloven _—81 bevilgede saaledes 100,000 Kroner som Bidrag til Opførelsen af en Skolebygning ii Ahlefeldtsgade) for det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn (til hvilken Bygning Kjøbenhavns Kommunedesforuden 94,000 Kr.), og paa Finanslovforslaget1881—82 der opført 15,000 Kr. til Dækningaf Gjæld, som den tekniske Skole i Odense havde paadraget sig ved Anskaffelsen af en egen Skolebygning;kun Omstændighed, at de politiske Forholdikke Tilvejebringelsen af en ordinær Finanslov for det nævnte Aar, gjorde, at denne Sum ikke kom til Udbetaling.

De Understøttelser, Staten (o: Indenrigsministeriet) bevilger de tekniske Skoler, ere i de fleste Tilfælde kun nogle hundrede Kroner. Enkelte Skoler faa dog nogle tusinde; Skolerne i Roskilde, Slagelse og Svendborg saaledes hver mellem 1200 og 1600 Kr.; Skolerne i Horsens, Randers og Aalborg mellem 2- og 3000 Kr. og Arveprins Ferdinands Tegneskole i Aarhus 3050 Kr.; Odense tekniske Skole 4400 Kr., og endelig det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn 20,000 Kr. (Finansaaret1881—82), omtrent en Tredjedel af det Beløb, Staten i det Hele yder den tekniske Undervisning,tilfalder Skole, der jo ganske vist ogsaa staar som «Centrum for hele Landets tekniske Undervisning,*ikke

Side 144

visning,*ikkeblot fordi den samler sine Elever fra alle Egne af Landet, men ogsaa ved dens Bestræbelser for Uddannelsen af Lærerkræfter, Tilvejebringelsen af Læremidler,ved Vejledning og Udvexling af Anskuelserog ved den meget betydelige Virksomhed,den saa mange Retninger udfolder. I 1880 og 81 fik denne Skole desforuden fra Kultusministeriet 3000 Kr. (medens dette Ministerium til Tegneskolen for Kvinder gav 4000 Kr. og nogle Smaabidrag til enkelteandre Endvidere gav Kommunen det tekniske Selskabs Skole et Tilskud paa 10,000 Kr., medensde Indtægter fremkom gjennem Tilskud fra Industriforeningen, Eejersenske Fond, Classen'ske Fideikommis,Sparekassen, m. m.

Naar Fællesrepræsentationens Sekretær i det ovenforresumerede har gjort Danmarks tekniske Skoler til Gjenstand for udførligere Undersøgelser, har han valgt netop et af de Spørgsmaal, der i stærkest Grad har lagt Beslag paa Fællesrepræsentationens Opmærksomhed;thi Spørgsmaalet om den tekniskeUndervisning været for paa de danske Industrimøder,saaledes ogsaa Fællesrepræsentationen behandlet det ved alle Sammenkomster. Allerede paa det «Centralmøde» i Kjøbenhavn i Juli 1879, hvor Fællesrepræsentationen stiftes, forhandledes det. Diskussionen,der ved et interessant Foredrag af Arkitekt Klein, afsluttedes med en Resolution, hvori det hed: «Ligeoverfor de store Anstrængelser, der i de senere Aar gjøres i næsten alle andre evropæiske Lande for at hæve Kunstindustrien, er der Fare for, at Danmark vil blive fuldstændigt overfløjet;

Side 145

en af Grundene hertil er navnlig den, at der i Danmark endnu ikke meddeles nogen speciel kunstindustriel Undervisning. Da det tekniskeSelskabs kun ved Erhvervelse af "betydeligeLokaler, bestemte til Undervisning, vil have overvundet den væsenligste Vanskelighed, der hidtil har forhindret Optagelsen af en fyldig Undervisning i den her nævnte Retning, saa opfordresStaten i Erkjendelse af denne Skoles store Betydning for hele Landet kraftigt at støtte det tekniske Selskab ....» Og denne Opfordring har Staten, som vi ovenfor saa, ogsaa fulgt. Men tillige udtales i Resolutionen Ønsket om en fyldigere Undervisningved tekniske Skoler, afpasset efter HaandværkernesTarv, at der kan «uddannes en intelligentog Haandværksstand i Danmark», samt om at der «virkes hen til, at dygtige og særligt godt begavedeElever de tekniske Skoler i Provinserne kunne faa Statsund er støttelse og derved blive satte i Stand til at kunne gjennemgaa et Kursus og erholde en videregaaende Undervisning ved det tekniske SelskabsSkole Kjøbenhavn.» Endelig hedder det: «Da vore tekniske Skoler i høj Grad rekruteres fra Almueskolen,beslutter hver for sig i sin Kreds at virke for, at den elementære Tegneundervisningsaa muligt optages som Fag i Kjøbstadalmueskolensøverste i Erkjendelse af at de tekniske Skolers Virksomhed derved vilde fremmes.»

Paa det næste Aars Repræsentantskabsmøde i Svendborg, Juli 1880, opfordredes Staten endnu yderligeretilat den tekniske Undervisning. Foruden to Resolutioner til det tekniske Selskab om en samlet

Side 146

Udstilling af de tekniske Skolers Elevarbejderogangaaende almindelig Plan for den tekniskeUndervisning,opfordredes til, foruden hvad den alt yder til de tekniske Skoler, tillige at stille en Sum til Raadighed til Underhold for unge begavede,flittigemen Elever, der ønske en videregaaende teknisk Uddannelse. Og «da den dygtige Industridrivendes tekniske Uddannelse ikke er endt med Skolen», da «han trænger til praktisk Uddannelse i Udlandets store Kørelser», opfordredes endelig Staten til i større Omfang end hidtil at yde Kejsestipendiertilvidere for dygtige Haandværkere. Paa det næste Aars Kepræsentantmøde, Kjøbenhavn, Juli 1881, udtaltes Ønsket om yderligere Statsbidrag til Uddannelse af Lærere ved de tekniske Skoler, samt om at de stedlige Myndigheder varmt vilde interesseresigfor af egne Skolebygninger for de tekniske Skoler i Provinserne, navnlig ved at tilskydePengebidrag.Ligeoverfor idelige ForlangenderomStatsbidrag, den Umættelighed — havde vi nær sagt — der her kommer til Syne, er det interessant at lægge Mærke til Forstanderen for det tekniske Selskabs Skole, Kapt. Thalbitzers Advarsler. «Han troede ikke» — hedder det i det officielle ReferatiFællesrepræsentationens —, «at det nu var den rette Tid til i Almindelighed at søge en større Understøttelse til de tekniske Skoler. Statens Bidrag var ide senere Aar steget ganske betydeligt ... Vilde man anmode om større Statsunderstøttelse i Almindelighed,maatteder en Trang, men en væsenlig Trang vilde næppe for Tiden kunne paavises.» Imidlertidsynesdet, disse Advarsler ikke ret ville frugte.

Side 147

Paa Dagsordenen for Repræsentantmødet i Aar, Silkeborg,Juli1882, atter de tekniske Skoler opførte, og her udtaltes vel en Tak for den hidtil modtagne betydelige Statsunderstøttelse; men det tilføjedes, at «endnu i lang Tid vil der stadig være stor Trang til forøget Hjælp» til de tekniske Skoler. Dette betvivle vi nu egenlig ikke, og vi, der ikke kunne billige, at der forlanges Statshjælp til Foretagender, der netop kun have deres Berettigelse, forsaavidt de kunne bære sig selv, ere meget rede til at indrømme Berettigelsen og Nødvendigheden af offenlig Understøttelse til Skoleformaal;menalligevel det dog være, at de ovenciteredeAdvarslerhave gode Grund. Praktiske Grunde og Klogskabshensyn tilraade at følge dem.

VI. Haandværkssvende-Vandringen.

Understøttelseskasser for rejsende Haandværkssvende. Svendborg- Eeglerne. Fællesregler. Svendeherberger. Uvilje i Kjøbenhavn. Politiavtoriteternes Stilling til Sagen. Statistiske Oplysninger om Vagabonderingen. Dennes Ulemper. Lovbestemmelser om Vandringen. paa Horsens-Mødet vedtagne Forslag.

Ved PI. 11. Avg. 1794 blev al Forpligtelse for Haandværkssvendene til at rejse paa Haandværket hævet; men selve Vandringen ophørte ikke dermed, og Skik og Brug var det fremdeles, at Svendene vandrede. Disse Vandringer antog imidlertid efterhaanden en betænkeligKarakter,idet oprindelige Formaal med dem — at lære og at arbejde paa forskjellige Steder — trængtes tilbage, medens Tiggeri, Vagabondering og alskensUordenantog

Side 148

skensUordenantogstore Dimensioner. For at bøde paa Ulemperne herved foreskrev Fr. 10. Decbr. 1828 de vandrende Svende at være forsynede med Vandrebog,der Oplysning om Svendens Navn, Udseende,Fagog og indeholder Paategning af de Mestre hos hvem han har arbejdet, medens den i enhver Kjøbstad, Svenden passerer, viseres af Politiet, der overhovedetfikTilsyn de rejsende Svende. Betleri forbødes vel, men Forordningen formente dog ikke de rejsende Haandværkssvende «at søge eller modtage den ved Lavene sædvanlige Understøttelse». Men i Lov 15. Maj 1875 § 18 bestemmes: «Den rejsende Haandværkeretidligerehjemlede til at søge og modtage den ved Lavene sædvanlige Understøttelse (G-eschenk) ophæves.» Dette Forbud har imidlertid slet ikke haft nogen Aftagen af Haandværker-Vagabonderingen til Følge; tværtimod er denne og det dermed følgende Betleri og andre Ulemper efter 1875 taget betydeligt til, — og ligeoverfor dette Faktum er der i de senere Aar i en Mængde Byer blevet dannet (oftest af IndustriogHåndværkerforeningerne,med ogsaa af de ikke-industridrivende Borgere) Understøttelseskasser,derpaa Steder optræde som Fa g-Foreninger,mendog fleste Steder omfatte hele Byen. De fleste af de nuværende Foreninger, der i Reglen understøtte ved — oftest gjennem Politiet — at give den gjennemrejsende Svend et Kort*), mod hvis Afleveringhanfaar

*) I Kingsted lyder det f. Ex. saaledes: «Hr. Værtshusholder N. N. vil behage at udlevere Overbringeren dette Kort et Maaltid varm Mad, Nattelogis og 1 Kop Kaffe med Smørrebrød, saa meget at Vedkommende mættes. (Politikontorets Stempel) (Datum) NB. Betleri forbydes strengelig, og nyt Kort kan ej erholdes end 1 Gang hveranden Maaned.»

Side 149

leveringhanfaaret å to Maaltider, Nattelogis for en Nat og enkelte Steder ved sin Afrejse et mindre Beløb (25 Øre å 17₂Kr.), virke kun i Vinterhalvaaret. ForeningeniSvendborg en af de faa, der virke hele Aaret rundt. Foreningerne have ofte mødt Uvilje hos Svendene,der— de ikke ere solide, arbejdssøgende, men vagabonderende Svende — ved dem forhindres i at tilbetle sig et ofte større Beløb end det, hvormedForeningerneunderstøtte; have endvidere haft at kæmpe med Bidragydernes Lunkenhed og ØvrighedernesMangelpaa idet det befrygtes, at Foreningerne—naar ikke skarpt sondre mellem Vagabonderogarbejdssøgende — let kunne gjøre mere Skade end Gavn, og i Stedet for at hindre Omvandringentværtimodfremme «Derom turde imidlertid Alle være enige, at skulle Foreningerne gjøre virkelig Nytte, maa de findes overalt, og overalt i alt Væsenligt følge de samme Principer, og paa at opnaadetteer da, at Fællesrepræsentationen for Tiden arbejder» *).

I Svendborg stiftedes d. 5. November 1879 den Forening, til hvilken ovenfor hentydes. Dens Regler ere under Forhandlingerne om Understøttelseskasser for rejsende Haandværkssvende jævnlig blevne opstillede

*) Nyrop: Nogle Oplysninger om vandrende Haandværkssvende og den dem ydede Understøttelse (i Fællesrepræsentationens «Meddelelser» S. 113—129).

Side 150

som en Art Mønsterregler. Vi meddele her Hovedbestemmelserne:

A. Der oprettes en Svendekasse, til hvilken de i Byen arbejdende
opfordres at yde et ugenligt Bidrag af 10 Øre.

B. Byens Beboere opfordres til ved deres Underskrift at forpligte til ikke at give Almisse til rejsende Svende, men derimod et lille aarligt Bidrag til Hjælp til Bestridelsen af de Udgifter, Foreningens Virksomhed medfører.

C. Foreningen antager en lønnet Forretningsfører, hos hvem de rejsende Svende, som begjære Understøttelse, maa melde sig. Han udbetaler til enhver Svend, som dertil findes kvalificeret, et Bidrag af 1% Kr. i Vintermaanederne (fra Iste Oktober til Iste Maj og 75 Øre i den øvrige Tid af Aaret, samt giver Svenden Anvisning paa et anstændigt Herberg, hvis Vært man søger at formaa til at overholde de Forskrifter, som man med Hensyn til Orden og Sædelighed anser for nødvendige. Forretningsføreren holder Bog over, hvilke Svende der erholde Understøttelse m. m.

D. For at erholde den ovennævnte Understøttelse maa den paagjældende Svend (hvis han har udlært efter 1878) præstere Bevis for, at han har aflagt Svendeprøve, samt godtgjøre, at han, hvis han har arbejdet i Byer, hvor saadanne Svendekasser findes. i den Tid har ydet sit Bidrag til disse. Der maa ikke være forløbet end 4 Maaneder, siden han sidst har været i Arbejde, og han maa have været mindst 14 Dage hos sidste Arbejdsgiver. Der maa desuden ligge 6 Maaneder mellem hver Gang, en Svend kan modtage Hjælp af Kassen.

E. Foreningen søger ved at sætte sig i Forbindelse med Arbejdsgivere, som ønske Arbejdere, at forskaffe de rejsende Svende Arbejde, og forsaavidt saadant kan anvises dem, ydes der dem intet Bidrag af Foreningens Kasse.

I adskillige Industri- og Haandværkerforeninger blev Spørgsmaalet om de rejsende Haandværkssvende og om Foranstaltninger af samme Art som Svendborg- Foreningens snart optaget til Diskussion. Paa Dagsordenenfor Møde i Svendborg, 1880, var det et af de vigtigste. Det sagdes her, at ved Foranstaltninger som Svendborg-Foreningens «udskiltesde der leve af at rejse, fra dem, der rejse for at finde Arbejde.- «Vi tog», bemærkede en

Side 151

Taler, «Lærlingene under Armen, men saasnart de vare udlærte, slap vi dem ud blandt Vagabonder. Dette maatte forandres. Mod Vagabonderne maatte man være streng; men de rejsende Svende skulde man tage sig af. Saadanne Foreninger som Svendborgs vare nyttige ». Sluttelig opfordrede Forsamlingen, «med den Betragtning for Øje, at den nuværende Rejsemaade for Haandværkssvendeni Henseender er uheldig», Bestyrelsen til at «drage Omsorg for, at der i forskjellige Byer oprettesUnderstøttelseskasser», den anbefalede «som Mønster Vedtægterne for den i Svendborg oprettede Forening*. Med Hensyn til det samtidigt forhandlede Spørgsmaal om Vandrebøger opnaaedes ikke nogen Enighed, idet det ene Parti holdt paa, at disse Vandrebøgerere uretfærdige», «ikke tidssvarende«, «nedværdigende» Svendene, medens andre Haandværkere bestemtgjorde at de for de hæderlige Svende vare en «god Støtte», og «kun de daarlige Elementer følte sig besværede af dem».

Paa det næste Aars Repræsentantskabsmøde, Kjøbenhavn , vedtoges der (for Provinserne) nogle »Fællesregler for Danmarks Rejseunderstøttelseskasser Haandværkssvende», dersom »almindelige Regler for Adkomst til Understøttelse*

a. at Vedkommende kan legitimere sig som Haandværkssvend
eller med en saadan i Klasse stillet Fabrikarbejder;

b. at han bevislig ikke kan faa Arbejde i sit Fag paa vedkommende

c. at han selv har ydet Bidrag til en Understøttelses kasse i
det Mindste i de tre sidste Maaneder af den Tid, han har haft
Arbejde (se e);

d. at han ikke i de sidste tre forudgaaende Maaneder har
søgt Understøttelse samme Sted;

Side 152

e. at han har arbejdet mindst 14 Dage hos den Arbejdsgiver,
han sidst var hos, og ikke været uden Arbejde i 4 Maaneder;

f. at han medbringer Bevis fra Mesteren for ikke at have
forladt sin Plads uden efter 14 Dages Opsigelse eller efter mindelig

g. at han fremstiller sig anstændig og paa passende Maade.

Fra Bestemmelserne i b, c, e og f kan der dispenseres, naar
særlige Omstændigheder tale derfor.

Enhver Haandværkssvend, der opfylder de ovenfor under c nævnte Betingelser, eller som afskediges fra sit Arbejde umiddelbart Læretidens Ophør, forsynes af Foreningens Bestyrelse med en Kejsebog, hvori findes saadanne Oplysninger, der kunne tjene ham til Legitimation andetsteds.

Understøttelseskassernes Bestyrelse føre ensartede Protokoller
over de Svende, som henvende sig til dem om Understøttelse;
Protokollerne rekvireres fra Fællesrepræsentationens Hovedkontor.

Til Fællesrepræsentationen skal der indgives halvaarlige Beretninger
Understøttelsernes Virksomhed.

Efter Bestemmelsen skulde der i enhver Kjøbstad og Handelsplads oprettes en Forening til Understøttelse af rejsende Haandværkssvende, og — naar Forholdene tillade det — skal der stræbes hen til at tilvejebringe gode kontrollerede Herberger for de rejsende Svende.

I de fleste af de under Fællesrepræsentationens «sjællandske Afdeling* hørende Byer (kun med Undtagelse Korsør og Nykjøbing) er der allerede eller agtes der dog oprettet Understøttelseskasser for rejsende Svende, hvorhos der arbejdes for Oprettelsen af Herberger. Ogsaa i de andre Landsdele arbejdes der i denne Retning. Kun i Kjøbenhavn har Sagen stødt paa større Hindringer.

Et Udvalg, der i Juli 1881 nedsattes af Fællesrepræsentationen,forat Forslag til, hvorledesenUnderstøttelseskasse rejsende Svende lod sig ordne i Hovedstaden, kom snart til den Overbevisning,atskulde realiseres paa en nogenlunde fyldestgjørendeMaade,maatte ske ved Oprettelsen af

Side 153

et Svende-Herberge, der stod i Forbindelse med et Arbejdsanvisningskontor. Det ikke übetydelige Beløb (efter løst Overslag c. 15,000 Kr. aarlig), der vilde medgaa til Bestridelsen af de dermed forbundne Udgifter, formentes indkomne først og fremmest ved bestemte Bidrag fra Mester- og Svendeforeninger i de forskjellige Arbejdsfag og dernæst ved Tilskud eller Gaver fra Avtoriteter og udenfor Haandværket staaende Velgjørere. Nu viste det sig imidlertid, at den InteresseforSagen, Sagens G-jennemførelse var betinget,ikkevar i den kjøbenhavnske Haandværkerverden.Afhundrede og Svendeforeninger,tilhvilke henvendte sig, gav over en Tredjedel slet intet Svar; kun en Fjerdedel af Foreningengavimødekommende, dog for Størstedelen betingede Svar; Resten interesserede sig ikke for Sagen eller var endog imod den, enten fordi de (Mestrene) vare tilfredse med det alt organiserede Understøttelsessystem,ellerfordi (Svendene) frygtede at skaffe sig en større Konkurrence, eller af andre G-runde. Manglen paa Sympathi hos de kjøbenhavnske Haandværkere for en Understøttelseskasse i Overensstemmelse med de for Provinserne vedtagne Fællesregler viste sig at være saa stor, «at et Forsøg paa at realisere Tanken ikke for Tiden lader sig gjøre med mindste Udsigt til et heldigt Resultat», og Udvalget nedlagde derfor — i Juni 1882 — sit Hverv og indstillede til Fællesrepræsentationen,«atdenne indtil videre stilles i Bero.» Paa Repræsentantskabsmødet i Silkeborg i Juli d. A. indskrænkedemansig for Kjøbenhavns Vedkommende til at «forvente, at Bestyrelsen vil foranledige, at Sagen kan blive fremmet der paa bedste Maade». Forøvrigt

Side 154

opfordredes «indtrængende de forskjellige Foreninger [i Provinserne] til at fremme Understøttelsessagen for rejsende Haandværkssvende paa Grundlag af de allerede tidligere vedtagne ensartede Fællesregler», og tillige anbefaledesvarmt:«Oprettelsen Svendehjem, hvor saa vel tilrejsende Svende kunne erholde et ordenligt Logis, som ogsaa de i Arbejde værende ugifte Svende et passende Tilholdssted.*

Dette er altsaa den Stilling, vore Haandværkere, særligt de i Fællesrepræsentationen repræsenterede, indtage Spørgsmaalet om rejsende Svende. Men det er af Interesse hermed at sammenholde Politiavtoriteternes af denne ikke blot i industriel men ogsaa i Politi-Henseende saa vigtige Sag.

Yed det nordiske Juristmøde, der i afvigte Aars Avgust Maaned afholdtes i Kjøbenhavn, optog endel af de dér tilstedeværende Retsbetjente paa Forslag af Borgmester Sager i Rudkjøbing en Debat af Spørgsmaalet hvad der lod sig gjøre for at modvirke den tiltagende Vagabondering, og anmodede dHrr. Birkedommer Brun i Bregentved-Gisselfeld Birk, Borgmester Briicker i Nakskov, Politimester Oldenbur i Odense og Borgmester Schjørring i Kolding om som Udvalg at tage Spørgsmaalet under nærmere Overvejelse. En (26 Sider stor) Betænkning (dateret Maj 1882) har dette Udvalg nu afgivet, og paa et almindeligt af Retsbetjente, der d. 18. og 19. Avgust A. afholdtes i Horsens, var Sagen til ForhandliDg.

Et Tal af c. 46,000 — bortset fra 16 (af Landets
183) Jurisdiktioner udenfor Kjøbenhavn, fra hvilke Oplysningermangle—

Side 155

lysningermangle—blev af det nævnte Udvalg opgivetsom»nogenlunde med det samlede Antal af ankomne Haandværkssvende i Aaret 1. Septbr. 1880 til 31. Avg. 1881.» Af disse 46,000 vandrende Svende «have kun c. 7000 opnaaet Arbejde; alle de andre have maattet vandre videre eller ere afgivne til Fattigvæsenet.» I samme Tidsrum blev der i Hovedstadentilmeldt4669 hvoraf dog kun en Brøkdel synes at søge den faglige Uddannelse. Udvalget anfører nogen Statistik for Aarene 1870, 1875 og 1880, der bl. A. viser, »hvorledes Haandværkssvendeneudgjøredet overvejende Antal ikke alene af de Omvandrende men ogsaa af de for Løsgængeri og Betleri Anholdte.« De fleste Viseringer finde naturligvisStedi Kjøbstæder, som ligge paa Hovedruterne; «men et Fingerpeg i Henseende til, at Vandringen ikke i nogen fremtrædende Grad staar i Forbindelse med rimelig Udsigt til at finde Arbejde, turde det være, at ogsaa flere mindre Kjøbstæder, som ligge udenfor Hovedruterne og hvor Sandsynligheden for at kunne faa Arbejde dog maa antages for at være overmaade ringe, fremvise paafaldende mange Viseringer.» NaturligviserTallet Viseringer flere Gange større end Tallet paa omvankende Individer; de fleste af disse blive viserede tildels endog paa mange Steder. Udvalget antager,atgjennemsnitlig hver Person viseret mindst 23 eller 24 Gange, saa at der altsaa i 1880, da der udenfor Hovedstaden mindst foretoges 50,000 Viseringer,omvankedeomtrent Personer, mest Haandværkssvende.Herier ikke indbefattet «de Mange, der drive om uden Forpligtelse til at melde sig for Politiet, og hvis Antal, der omfatter mange ihærdige

Side 156

Vagabonder, ingenlunde er ringe.» Endelig synes den
meddelte Statistik at vise, at Vagabonderingen er tagen
betydelig til i den sidste Halvdel af det forløbne Tiaar.

Naar der i Vagabonderings - Betænkningen «væsenlig tales om Haandværkssvende, er det kun fordi Vagabondklassen — saaledes som de statistiske Meddelelser tilstrækkeligt vise — væsenligt rekrutteres af disse; men det overses ingenlunde, hverken at der er mange andre Vagabonder end Haandværkssvende, eller at mange af disse paa ingen Maade kunne henregnes til hin sørgelige Klasse.» Udvalget undersøger ikke Omvandringensmulige for enkelte agtbare Svende; men det «konstaterer det som en utvivlsom og ved det foreliggende Materiale end mere godtgjort Sandhed, at den medfører overordenlig stor Fare for den Enkelte. Det er muligt, at Arbejde paa forskjellige Steder for Enkelte kan fremme Dygtigheden, men for langt Flere fører det vistnok til det modsatte Resultat, og naar henses til, hvor overmaade mange Vandrebøger, der udvise, at Ejeren har vandret i lange Tider uden at have Arbejdeeller kun med ganske kort Tids Arbejde paa enkelte Steder, er derved ført Bevis for Meget, som ikke er af det Gode. Med al Agtelse altsaa for den agtbare og stræbsomme Svend, der vandrer om uden at forse sig mod Loven, frygter Udvalget dog ikke Modsigelse, naar det udtaler, at Omvandringen — ved Siden af enkelte gode Sider — i betydeligt Omfang fører til Betleri, Løsgængeri og andre Lovovertrædelser og dermedStraf, Drikfældighed og anden Ødelæggelse for de Paagjældende selv, til Retsusikkerhed og til Plageri og Ulempe for Befolkningen. Det tør uden Risiko paastaas,at langt overvejende Antal af de Vandrende gjør

Side 157

sig skyldig i Betleri, i alt Fald i at søge og modtage «Geschenk», thi de have saa godt som intet Andet at leve af; et sørgeligt stort Antal hliver Bytte for Brændevinen,og maaske allermest paa Landet, plages af Tiggere, som der ofte hører et vist Mod, navnligfor og ældre Folk, til at give Afslag. Udvalgeter om, at det er lavt anslaaet, naar det antages, at Omstrejfningen koster Befolkningen gjennemsnitlig1000 daglig Aaret rundt; rimeligvis koster den adskilligt Mere, i alt Fald naar alle Udgifter medregnes.»

I Lavsvæsenets Dage kunde Omvandringen have sin Nytte eller var i alt Fald uden større Fare paa Grund af den med Lavene følgende Kontrol, Disciplin, Solidaritet. Nutiden, efter at Haandværkerforbindelserne ere opløste, er den «en Anakronisme og vil vistnok kun kunne bringes i Overensstemmelse med de nu bestaaende Tilstande og med Lovgivningen ved faglige Foreninger og Understøttelseskasser for hele Landet, som imidlertid nu kun ere tilstede i meget ringe Grad, og som det i alt Fald maa være Haandværksfagenes egen Sag, og ikke Statens eller Politiets at søge oprettede.« I sin dybere Grundvold lader Ondet sig kun angribe ved Foranstaltninger moralsk eller omfattende social Betydning. disse omtaler Udvalget ikke nøjere; det har villet indskrænke sig til at henpege paa Midler, som selve den bestaaende Lovgivning frembyder.

De Lovbestemmelser, der omhandle det foreliggendeEmne,ere: 10. Decbr. 1828, L. 15. Kaj 1875 og tildels Lov om Hjemsendelse af 14. Marts 1867, jfr. Indenrigsm. Cirk. 6. Jan. 1868. Tillige kan nævnes Justitsm. Cirk. 18. Spt. 1874 om omrejsende Musikanter

Side 158

m. FL, der dog kun er af begrænset Betydning. De væsenligste af disse Bestemmelser angaar Haandværkssvende,medHensyn hvilke Hovedbestemmelserne i Fr. 10. Decbr. 1828 ere: at de for at kunne søge Erhverv ved Rejser skulle være forsynede med en af Politiet udstedt Vandrebog; at denne kan nægtes, naar der er Tvivl om, at den Paagjældende vil kunne ernære sig; at han kun maa bevæge sig i en vis Rute og skal have Vandrebogen viseret af Politiet paa hvert Sted; og at han kun maa forblive 24 Timer paa Stedet, naar Arbejde ikke forinden er fundet. Regeringsforslaget,derligger Grund for L. 15. Maj 1875, gik ud paa, at Vandrebogen skulde afskaffes, hvilket dog ikke fandt Bifald hos Rigsdagen, som derimod forøvrigt sluttede sig til Lovforslaget, der indfører OpholdsbøgerforUdlændinge i §§ 18 og 19 dels ophæver den Haandværkssvende tidligere tilkommende Ret til at søge og modtage Lavsunderstøttelsen (Geschenk), dels indfører Bestemmelser om Politiets Tilsyn med Personer,somtage Ophold paa et Sted. Dernæstgjælderom de særegne Regler om Hjemskrivning i Vandrebogen med Tærepenge.Allede omvandrende Personer, der dog kun omfatte en mindre Del af den hele Masse, ere derimodfaktiskikke nogen speciel Lovgivning og maa altsaa behandles efter de almindelige Love. De kunne rejse som Arbejdssøgende fra Sted til Sted uden særlig Legitimation og ere ikke Hjemskrivningsreglerne undergivne, jfr. Cirk. 6. Jan. 1868. I sidstnævnte Henseendebliveraltsaa den, at den Rejsende, der ikke er Haandværkssvend, i Tilfælde af Trang oftere er udsat for Afgivelse til Fattigvæsenet end Haandværkssvenden,somPolitiet

Side 159

værkssvenden,somPolitietkan indskrænke sig til at
hjemskrive med Tærepenge, uden at dette er at regne
som Fattigunderstøttelse.

Efter Udvalgets Mening giver L. 15. Maj 1875 tilstrækkelige (naar de blot anvendes med Alvor, særlig §§ 5 og 7) ligeoverfor Udlændinge, og Hovedspørgsmaalet sig altsaa om Indlændinge.

Efter en kort, noget kølig, Omtale af Fællesrepræsentationens Rejseunderstøttelseskasse Udvalget over til at fremsætte sine Forslag, idet det dog erkjender, at disse ikke indeholde noget egenligt Nyt eller Andet end, hvad der mulig alt nu iagttages i flere Jurisdiktioner, og at de ikke ville være af indgribende Betydning; men Midler af større social eller moralsk Betydning eller blot større Lovændringer har Udvalget ikke villet foreslaa. Udvalget foreslaar

1. Vandrebog eller Visering bør negtea, naar det ikke godtgjøres, vedkommende Haandværkssvend har bestemt Tilsagn om Arbejde paa Bestemmelsesstedet, og naar han, i Mangel heraf, efter Politiets Skjøn ikke er forsynet med de fornødne Klæder til Eejsen og med Midler til, foruden Eejseomkostninger, at skaffe sig tarveligt Ophold i 8 Dage paa Bestemmelsesstedet [eller til Eejsen derfra til Hjemstedet].

2. Yed hver Forevisningspaategning i Vandrebogen skal anføres,
hvormange Penge den Paagjældende er funden i Besiddelse.

3. Den Haandværkssvend, som har vandret i 6 Uger uden at have haft Arbejde, skal uvægerlig hjemsendes, medmindre han godtgjør, at han ad extraordinær og lovlig Vej har erhvervet Midler til fortsat Omrejsen.

4. En kraftig Styrkelse af Landpolitiet paa mange Steder i
Landet er i høj Grad ønskelig.

5. Ensartede Pasjournaler efter et af Justitsministeriet fastsat bør indføres paa alle Politikamre, i alt Fald i Kjøbstadsjurisdiktionerne. særlig Eubrik bør opføres Forsørgelsesstedet, det kjendes. Herom bør ogsaa Vandrebogen saavidt muligt give Oplysning.

Side 160

6. I ethvert Tilfælde, i hvilket der haves grundet Anledning til at befrygte, at anden Hjemsendelsesmaade vil blive misbrugt til Betleri eller Løsgængeri, bør i Overensstemmelse med Cirkul. 6. Jan. 1868 Hjemsendelsen ske med formelig Transport.

7. Af flere Grunde, særligt for derved paa virksom Maade at modvirke den omfattende Vagabondering, er det særdeles ønskeligt, Lov om Fattiges m. Fl.'s Hjemsendelse af 14. Marts 1867 § 2 maatte blive forandret saaledes, at samtlige Udgifter ved alle Trængendes Hjemsendelse ved Fattigvæsenets Foranstaltning, med eller uden Politiets Bistand, skulle afholdes af Forsørgelseskommunen.

8. Tærepenge til hjemskrevne Haandværkssvende bør udgjøre
et saadant Beløb, som det virkelig er denPaagjældende muligt at
leve af paa den Eejse, hvorfor de gives.

Disse nøjere motiverede Forslag ville imidlertid «kun kunne faa nogen kjendelig Betydning, naar der i Overensstemmelse med dem følges en fast og ensartet Fremgangsmaade overalt i Landets Jurisdiktioner. Hvad der vedtages, bør med andre Ord blive en administrativ Eegel i vort Land», og af denne Grund formente Udvalget, Resolutionerne skulde bringes til Justitsministeriets med Henstilling om at indskærpe de under Punkt 1 til 3 og 6 anbefalede Foranstaltninger og at udfærdige et Skema for Pasjournalerne. Men om en saadan Henstilling til Justitsministeriet vedtog Retsbetjentmødet Horsens ingen Resolution; de øvrige af Udvalget foreslaaede Resolutioner vedtoges derimod (med den til Nr. 1 i [] anførte lille Tilføjelse).

Side 161

VII. Toldloven.

Betydningen af Toldlovforslagets Fremlæggelse. Tolddiskussionen. De Industridrivendes Indlæg. Cementproducenter og Cementforhandlere. mod Industri. Fællesrepræsentationens vanskelige Tolden paa Raastoffer, Kul, Metal, Træ. Tolden paa færdige Varer. Beskyttelse af «Industrien i Almindelighed«. De enkelte Industriers Krav. Gjødningsfabrikerne og Sækketolden. Kemiske Industrier. Sodafabrikationen. Apothekerne. Svovlsyrefabrikanterne. Medicinflasker, Glasværker og Apothekere. Stearinfabrikanten. Saltværkerne. Papirfabrikanterne. Tapetfabrikanterne. Bogbinderne. Tobaksfabrikanterne. Manufakturvarer. Haandværkere.

Da Finansminister Estrup i sidste Rigsdagssamling forelagde tre store, med hverandre sammenhængende Told- og Skattelove*), var der intet med vore politiske Forhold nogenlunde fortroligt Menneske, der kunde være i Tvivl om, hvad der vilde blive bragt ud af disse Forslag. Man kunde vel nære større ellejr mindre Forhaabningermed til det, som Landstinget, i hvilket de forelagdes, vilde gjøre med dem; men man maatte med fuld Sikkerhed vide, at hvis Landstinget naaede saa vidt at faa dem sendt over til Folketinget, saa vilde de i ethvert Fald aldrig forlade dette Ting paa en efter Finansministerens Opfattelse akceptabel Maade. Men naar det var givet, at Lovforslageneumuligt blive til Lov, og naar det var givet, at den Behandling, de i det heldigste Tilfælde kunde faa i Folketinget, af Eegering og Landsting aldelesikke befindes at være tilfredsstillende, saa kunde man vel ikke forlange mere Arbejde paa denne Sag af Landstinget end en udførlig første Behandling,

*) Jfr. Prof. Scharling: Beskatningsreformen, Nationaløkonomisk Tidsskrift Bd. XIX.

Side 162

Udvalgsbehandling og Udvalgsbetænkning samt anden Behandling. Snarere er der vel dem, der mene, at der næsten er sat for meget Arbejde i Tilvejebringelsen af og Forhandlingen om Lovforslag, der vidstes at være haabløse. Imidlertid har alt dette Arbejde dog ikke været formaalsløst.

Da Finansministeren selvfølgelig umulig har kunnet gjøre sig Illusioner med Hensyn til Lovforslagenes Skjæbne, maa hans Formaal, da han lod dem udarbejde, vel have været enten gjennem Forelæggelsen af dem at give et Svar paa de fra forskjellige Sider fremkomne Anker over den mindre høje Grad af Aktivitet, han hidtil havde lagt for Dagen paa den økonomiske ReformsOmraade, at fremskaffe et Materiale, hvortilDiskussionen Told- og Skattereformen med Nytte kunde knytte sig. Det kan her bringes i Erindring, at i adskillige Kredse — Kredse væsenlig bestaaende af Højremænd, vel at mærke — var en vis Misstemning over Ministerens Passivitet paa det nævnte Omraade kommet lydelig til Orde; vi minde om Børsmøderne og Børsudvalget, og hvad dertil knytter sig, og om at endog Medlemmer af Landstingets Højre havde peget paa de ogsaa for Ministeriet uheldige Følger, der kunde flyde af en fortsat Passivitet. Ved sine Forslag kom nu Finansministeren Børsudvalget i langt højere Grad imøde, end man af tidligere Udtalelser skulde have antaget ham tilbøjelig til. Hans Imødekommen stoppedeimidlertid ved et Punkt af afgjørende Betydning — Kompensationspunktet. Her vægrede han sig ved enhver Indrømmelse, og om ikke andre Ting vilde gjøre det, saa vilde i alt Fald denne Vægring gjøre det til en given Sag, at Reformforslagene umulig lod sig føre igjennem. Deres Forelæggelse vilde derfor

Side 163

— forsaavidt den var et Svar paa de ovenantydede Anker— alt Fald ikke kunne betegnes som et ganske fy ldestgj ørende Svar, og ejheller som en ganske tilstrækkeligImødekommen almindelig nærede Ønsker. Dette skal dog ikke her nøjere undersøges; vi ville hellere holde os til det andet af de to ovennævnte Alternativer, og altsaa antage, at Ministeren, i fuld Erkjendelseaf under de nubestaaende Forhold Haabløsei økonomiske Reformer, gjennem Fremskaffelsen af et omfattende Diskussionsmaterialeønskede forberede Reformen. Hvis Formaaletmed store Lovforslags Indbringelse var at levere et Diskussionsstof, maa det siges at være naaet.

Man har diskuteret og interesseret sig for de store Lovforslag, uagtet man vidste, at de ikke vilde blive Lov, og fordi man føler, at økonomiske Reformer ville blive gjennemførte, saasnart vort politiske Maskineri er blevet bragt i Orden. Saalænge dette ikke er sket, maa alt Haab lades ude; men de nuværende abnorme Tilstande kunne ikke fortsættes i en længere Aarrække endnu, og saasnart vi ere bragte lykkelig ud af dem, vil den økonomiske Reform melde sig til Gjennemførelse. gjælder det at være forberedt, at have gjennemtænkt og gjennemdrøftet Reformen. Under denne Forudsætning — men ogsaa kun under den — er der Mening, god Mening i den meget omfattende Sagen har været Gjenstand for. Og fra denne Forudsætning, maa man antage, * ere de talrige Industridrivende, der have givet Bidrag til Toldspørgsmaalets gaaede ud.

De Indlæg i Toldsagen, der ere fremkomne fra de
Industridrivende, ere for den allerstørste Del blevne til—

Side 164

stillede Landstingets Toldudvalg, og af dette optaget som Bilag til dets Betænkniug. De optog her en saa stor Plads, at medens den egenlige Betænkning kun udgjør33 optage Bilagene 112 Kvartsider. Fem eller sex af dem skyldes Handlende, — og de forlangeToldfrihed Toldnedsættelse; men den store Kest, omtrent et halvt hundrede Stykker, skyldes Haandværkereog — og de forlange Told, vel at mærke ikke Told overhovedet, men Told paa d e Tarer, som Vedkommende producerer.

I Forlangendernes Omfang kan der være nogen Forskjel: nogle forlange blot den "bestaaende Beskyttelse uforandret bevaret; andre forlange den «meget betydeligt forhøjet». I Argumentationen kan der ogsaa være nogen Forskjel: nogle henvise til den Interesse, det Offenlige maa have i, at vedkommende Industrigren uforstyrret kan fortsætte sin Udvikling; andre henvise, mere ærligt, til deres Privatinteresser. Men Tankegangen er overalt den samme. Det staar for Skomagerne som noget übegribeligt,om Alle ville betragte høje Priser paa Skotøj som Idealet. I Hattemagernes Øjne maa det være Statsmagtens Hovedopgave at garantere dem høje Priser for deres Hatte. Men Hattemagerne foretrække sikkert at faa deres Skotøj til moderate Priser, og Skomagerneholde af at betale deres Hatte i dyre Domme. Porcellænsfabrikanterne vilde betragte det som en Nationalulykke, om danske Borgere kjøbte tysk Porcellæn,og derfor Udlandets billige Varer holdt ude ved en tilstrækkelig Told. I lige Maade oprøres vore patriotiske Guldsmede over, at «Tyskerne« tilføre os deres billige Varer, og de forlange, at Statsmagten skal skride ind herimod og ved en «meget betydelig Forhøjelse af Indførselstolden for Guld- og Sølvvarer»

Side 165

sætte en Stopper herfor. Men mangen en Guldsmed kjøber hellere billigt Porcellæn end dyrt, selv om hint er fabrikeret af Tyskere, og blandt Porcellænsfabrikanternefindes maaske dem, der foretrække billige Guldsmedvarer fremfor dyre. Saaledes helt igjennem: den ene Industridrivende kritiserer den anden, og denne Kritik foretages saa eftertrykkelig, at andre ikke behøve at ulejlige sig i den Retning.

Kun et Exempel.

Spørgsmaalet om Beskyttelsen af den indenlandske Cement fabrikation er Gjenstand for sex Andragender. skyldes de fire Cementproducenter, de to derimod en Samling af Cementforhandlere.

Cementproducenterne, Aktieselskabet «Cimbria»,
«Hertha» og »Rødvig»
Cementfabrik, anføre i Hovedsagen Følgende:

Forbruget af Cement er særdeles stort i Danmark, snarere over end under 180,000 Tønder aarligt. De tre ovennævnte Fabriker, der ere de eneste, der her i Landet producere Portland-Cement, tilvirke tilsammen c. 50,000 Tønder; altsaa maa der fra Udlandet, især Tyskland og England, tildels Sverig, indføres c. 130,000 Tønder. Og dog — «findes der neppe noget Land, hvor Cementindustrien har den Berettigelse som i vort. Vi ere i Besiddelse af de f ortrinligste RaamaterialiertilCement nogetsteds, og den danske Cementindustrihar,dels Hjælp af disse, dels ved at benytteallenye og Forbedringer paa Cementteknikens Omraade, opnaaet at tilvirkeetProdukt, Kvalitet staar i Højde med det allerbedste, som paa dette Omraade tilvirkes i Udlandet.»Underdisse maa man ganske

Side 166

vist undre sig over den store Cementindførsel til Danmark.VorUndren ikke mindre, naar Cementfabrikerne,forat «vore Eaamaterialiers Fortrinlighed»,anføre,at Masser dansk Kridt udføres til tyske, russiske og finske Cementfabriker, der da tildels atter sende det tilbage til Danmark i forarbejdet TilstandsomCement. ser mærkeligt ud, naar man betænker den tekniske Fuldkommenhed, som de danske Fabriker sige sig at være i Besiddelse af. Ulykken er imidlertid den, forklare disse, at om de end producere de «allerbedste» Varer, saa kunne de dog ikke levere dem til saa billige Priser som de Priser, de tyske Fabrikerforlangeher Landet; disse sidste sælge nemlig til latterligt billige Priser, til «Priser, der neppe nok repræsentere Produktionsomkostningerne.* «Som Forholdenenuere», det videre, «er den danske Cementindustri endog prægraveret ved en Told paa de til Fabrikationen henhørende Raastoffer som Kul, Staver, Tøndebaand, Maskindele m. m. m., Toldafgifter, som omtrent beløbe sig til 5 pCt. af Produktionsomkostningerne.Selvom paa Kul vil blive hævet og Tolden paa Træ nedsat, ville disse Afgifter dog endnu repræsentere c. 212¹/₂ pCt. af Produktionsomkostningerne, medens udenlandske Cementfabriker ikke ere betyngede med lignende Afgifter, altsaa ere ligefrem begunstigede paa den danske Industris Bekostning. Hertil kommer, at de tyske og svenske Cementfabrikers nære Beliggenhed stille disse med Hensyn til Varens Transport lige med vore Fabriker, i mange Tilfælde endog gunstigere, og at England for sin Export til Danmark opnaar meget billige Fragter, idet Kreaturskibene til meget lave Satser hjemføre Cement som en Del af deres Returlast.» Af

Side 167

disse Grunde anbefale Fabrikanterne Indførelsen af en Toldbeskyttelse for den indenlandske Cementindustri, f. Ex. en Told af 25 Øre pr. 100 Pund Cement. Som «en yderligere Støtte» for dette Forslag anføres sluttelig, «at Cement, forinden Toldloven af 4. Juli 1863 traadte i Kraft, var belagt med en Indførselstold af 48 Skill. pr. Tønde, men at denne Told ved nævnte Toldlov hævedes, formentlig begrundet i, at der paa dette Tidspunktaldelesingen fandtes her i Landet.»

Dette er Hovedargumenterne. En af de Herrer Cementfabrikanter henviser endvidere til, at den af ham forpagtede Cementfabrik tilhører et af Regeringens Medlemmer. ville dog antage, at dette mere anføres som en i og for sig interessant Oplysning, end som et Moment, der skulde have væsenlig Betydning ligeoverfor Spørgsmaalet om Indførelsen af en Toldbeskyttelse.

De ovenciterede Andragender ere nu, mene vi, ret mærkelige. De gjøre gjældende, at de danske Cementfabrikerere Besiddelse af de vigtigste Betingelser for at trives, kun at en Hovedvanskelighed stikker deri, at de maa svare Told af Kul og Hjælpestoffer. I Stedet for nu at forlange det logisk Rigtige, nemlig denne Tolds Afskaffelse, forlange de Told lagt paa en Industri, der har udviklet sig uden nogen Toldbeskyttelse. De fremføredet et Argument for Indførelse af Toldbeskyttelse,at ikke fremstod dengang, da Cement var toldbeskattet, men at den er fremstaaet efter at Toldfriheden blev indført. Vi tilstaa, at vi ere ude af Stand til at forstaa denne Argumentation. Vi forstaa ejheller, hvorledes vi «indirekte tabe» «de store Summer, som nu aarlig gaa ud af Landet som Betaling for indført Cement», naar vi, vel at mærke,

Side 168

faa dette fremmede Cement for Røverkjøb, for Priser, der i Virkeligheden (efter hvad der siges i Andragenderne)ikke til Varens Værdi.» I Almindelighed betragter man ikke Kjøb paa saadanne Betingelser som «Tab», hverken direkte eller indirekte.

Det er dog ikke alene os, der finde CementproducenternesArgumentation ogsaa Cementforhandlerne,til vi nu komme, vægre sig ved at godkjende den. Henved hundrede Cementforhandlere bestride saaledes Bigtigheden af de af Fabrikanterne anførteTalstørrelser Hensyn til Import og Produktion,Told og Fragtforhold osv. De vægre sig ved at godkjende Eigtigheden af de rent faktiske Angivelser, og om de end «fra et merkantilt Standpunkt* kunne forstaa, at Producenterne selv betegne deres Produkt som det «allerbedste«, saa kan Producenternes egen Vurdering dog ikke afholde Cementforhandlerne og Forbrugernefra og til at maatte give udenlandske FabrikataFortrinet. mene, at naar det (efter hvad Fabrikanterne oplyse) kan betale sig for udenlandske Fabriker at hente et Materiale som Raakridt i Danmark,deraf svare forholdsvis meget høje Fragter, forarbejde det til Cement, og saa sende det i denne Skikkelse tilbage til Danmark, atter besværet med Fragt og Assurance, saa maa de danske Fabriker, der ligge umiddelbart ved de bedste Kridtlejer, og altsaa slippe for denne dobbelte Fragt, være saa gunstigt stillede, ligeoverfor den udenlandske Konkurrence, at de maatte kunne udholde denne uden Toldbeskyttelse. Endelig henvise de — og med god Grund — til det store Cementforbrug i Bygningsindustrien, en Industri, der vistnok snarere trænger til Lettelse end til Bebyrdelse,

Side 169

da saamange Haandværkere og Arbejdere netop i højeste
Grad ere interesserede i dens Trivsel.

Her staar da den ene Industri imod den anden! Og ikke blot er den enes Ønsker og Forlangender den andens stik modsatte; men heller ikke om rent faktiske Forhold, om Produktionens og Importens Størrelse, om Fragtforholdene osv. kunne de blive enige. Dette er unegteligt meget uheldigt. Vi savne al officiel Oplysning vor Industris Forhold. Denne Mangel er, særlig i Toldspørgsmaal, meget følelig. De Industridrivende ere i de fleste Tilfælde ikke saa overordenligt til at afhjælpe den. Af og til fremkommer der vel nogle Oplysninger om en eller anden Branche fra de i den særligt Interesserede; men Andre, der ogsaa ere interesserede i den, dog paa en anden Maade, paastaa, at Oplysningerne ere upaalidelige. De i Sagen direkte Interesserede se paa den gjennem farvede Briller. Farven er snart en, snart en anden; alt efter Forholdet; men Farve er der altid. Det er Vanskeligheden.

Industri staar imod Industri. Det er det, der gjør Stillingen vanskelig for en Institution som »Fællesrepræsentationenfor og Haandværk.» I sin Egenskab af «Fæll es repræsentation* er den forpligtet til at træde i Skranken for alle de forskjellige Industrigrene; i Toldspørgsmaalet er dette ikke saa let, naar Kollisioner skulle undgaas. Den kan ganske vist uden videre Risiko forlange Toldbeskyttelse for et übestemtBegreb «Industrien i Almindelighed«; men naar vi komme til det Specielle, til de enkelte Positioner—

Side 170

tioner—og derpaa er det, at det kommer an — ville
Kollisionerne ikke udeblive.

»Fællesrepræsentationen* har aabenhart selv følt det; eller vel rettere: Forfatteren til den Skrivelse, Fællesrepræsentationen tilsendte Landstingets Toldudvalg, følt det. Skrivelsen er affattet med en vis Varsomhed, og adskillige af Vanskelighederne ere med Forsigtighed søgte fjernede; men andre ere blevne tilbage.

Den Side af Toldreformen, der angaar Ophævelsen af Tolden paa industrielle Raa- og Hjælpestoffer,frembyder færre Vanskeligheder. Vel kommer det ogsaa her ofte til Sammenstød, fordi det, der for den ene Industri er Raastof, og derfor forlangesfritaget Told, for andre Industrier kan være Fabrikat, og derfor forlanges toldbeskyttet. Men der er dog visse Positioner, som de fleste her kunne enes om. Naar Statskassen kan finde sig i at opgive Tolden paaKul, ville næsten alle glæde sig overat slippe for den Byrde. Men der er Forskjel i Glædens Styrke, og Fællesrepræsentationenudtaler, for Industrien i det Hele er Kultolden vel «en Faktor, men kun en underordnet Faktor.» Nej, der er andre Lettelser, for hvilke Industrienvil langt mere taknemmelig end for Fritagelsenfor svare Told af KuL Den ønsker saaledes Tolden ophævet paa «en Kække af mere eller mindre forarbejdede Gjenstande af Jern og andet Metal, der, da de ikke tilvirkes her i Landet, maa betragtes som Raaemner.» De Ønsker, der i denne Retning næres med Hensyn til Metalgjenstande, overgaas imidlertid langt af, hvad der ønskes i Henseende til Raastoffet Træ. Hvad Finansministeren foreslog i denne Retning,

Side 171

kan Industriens Fællesorgan ikke tillægge nogen «afgjørendeBetydning». betragter tværtimod de af ham foreslaaede Toldnedsættelser som aldeles utilstrækkelige,og her fuld Toldfrihed. Ogsaa nogle af Landstingsudvalgets Medlemmer foreslog Ophævelse af Tolden paa alt uforarbejdet eller raat forarbejdet Træ, indbefattende Tømmer og Brædder; men deres Kolleger kunde «i Særdeleshed af finansielle Grunde» ikke tiltræde dette Forslag. Vedtoges hint Forslag om Toldfrihed for Træ, vilde det, bemærker Fællesrepræsentationen,være virkelig Hjælp for Industrien.» I ethvert Fald bør Industrien have yderligere Lettelser, hvis Tabene ved Beskyttelsens Formindskelse blot nogenlundeskulde De af Finansministeren foreslaaedeLettelser «hvor kjærkomne de end ere», «ikke have fuldt saa stor en Betydning for Industrien, som man paa Forhaand har været tilbøjelig til at antage.»

Medens Fællesrepræsentation med en vis Lethed klarer Spørgsmaalet om den af finansielle Grunde bestaaendeToldpaa kommer den ind paa et langt delikatere Omraade, naar den skal til at klare ToldreformensandenSide: om den af industrielleGrundebestaaende paa færdige Varer. Vi staa her, bemærker den, ved Reformens «betydningsfuldesteDel»;men bringer den — og meget klogelig — kun liden Detail til Belysning heraf. Nogen Detail maa den dog selvfølgelig give. Den henviser saaledestil,at i Rønne i 3 med smaa Midler arbejdendeTerrakottafabrikerog 8 Fajancefabriker beskjæftiges 162 Arbejdere, for hvem en Nedsættelse af Tolden paa Fajance og Terrakotta vilde være i høj Grad

Side 172

truende. Den gjør en lignende Bemærkning med Hensyntil«Danmarks Stearinfabrik», der beskjæftigermellem40 50 Mennesker. Fællesrepræsentationenharimidlertid gjort et mindre heldigt Valg, forsaavidt de to Smaaindustrier neppe ville lægge Beslag paa Maximum af Interesse. Den dvæler da heller ikke videre ved dem, men skynder sig med at pege paa to andre Brancher, Handskesyningen og Skomagerhaandværket,—og Gang har den grebet rigtigt. Her drejer det sig om ganske andre Interesser end i Fajance- og Stearinindustrien. Man kunde vel sige, at er det überettiget til Fordel for en enkelt Fabrikattvinge til at betale unaturligt høje Priser for deres Lys, saa er det ogsaa überettiget gj_{ennemenBeskyttelsestold} fremtvinge unaturligt høje Priser paa Fodtøj, en almindelig Forbrugsartikel, en Nødvendighedsgjenstand for Fattige saa vel som for Eige. Alligevel er der her særlige Hensyn at tage. Sociale Hensyn! Det følger af sig selv, at hverken HandskesyerskerellerSkomagere noget Krav paa, at den bestaaende Beskyttelsestold enten forhøjes eller i det mindste bevares uforandret til Dagenes Ende; men de kunne med Grund forlange en varsom Behandling. Der er da egenlig heller ikke Nogen, der vil nægte dem den. Det kjøbenhavnske Skomagerlav forlanger imidlertid adskilligtmere;det have den nuværende Told (66²/₃ Øre pr. Pd.) sat op til over det dobbelte Beløb, til 1 Kr. 35 Øre pr. Pd. af alt Læderfodtøj, eller til den Told, der gjaldt, før Toldloven af 1863 traadte i Kraft. Eller der forlanges en Told af 1 Kr., 2 Kr. og 3 Kr. pr. Pd. henholdsvis af grovere Læderfodtøj, af finere Læderfodtøj og af FodtøjafLæder Forbindelse med vævede Stoffer (Silke,

Side 173

Fløjl, Brunel osv.) samt Fodtøj af finere farvede Skindsorter.SaadanneToldsatser ved Henvisning til, «at den stadig tiltagende Indførsel af udenlandsk, maskinsyet Fodtøj har trykket de danske Skomagere endog særdeles haardt: gifte Smaamestre ere blevne reduceredetilat som Svende, og Svende have maattet friste Livet ved al Slags tilfældigt Arbejde.» At Toldsatser som de ovenanførte skulde blive bevilgede af Lovgivningsmagten, er dog kun mindre sandsynligt.

Efter at have dvælet ved Spørgsmaalet om Tolden paa Handsker og Fodtøj, bemærker Fællesrepræsentationen,at «paa lignende Maade» kunde «gaa alle Lovforslagets Positioner igjennem, forsaavidt de angaa Industri og Haandværk»; «men dette vil dog,» siger den, «formentlig ikke være nødvendigt.» Tilvisse ikke! og vi kunne tilføje: det vilde ejheller være klogt, da de oven berørte Kollisionstilfælde i saa Fald umulig vilde udeblive. Fællesrepræsentationen indskrænker sig da i det Væsenlige til blot at henvise til de forskjellige særligeUdtalelser, ere fremkomne fra de vedkommende Fag og Fabriker, og til i al Almindelighed at anbefale dem til «velvillig Undersøgelse og Prøvelse.» Det er et Brud paa denne kloge Tilbageholdenhed, naar Fællesrepræsentationenalligevel omtaler den Gruppe Positioner, der gaa ind under Titelen «Metaller». Det er ganske naturligt, at Smedene i Aarhus og de i Kjøbenhavn enes om at forlange en meget anselig Beskyttelsestold for de af dem tilvirkede Varer; men det er noget tvivlsomt, om al den Industri, der konsumererMetalvarer, sætte særlig Pris paa disses Fordyrelse,og er, tro vi, ikke korrekt, at det industrielleFællesorgan Parti for den metalvareproducerende,og

Side 174

rende,ogaltsaa for saa vidt Parti imod den metalvarekonsumerendeIndustri. er ganske forstaaeligt, at Maskin fabrikanterne nedlægge Indsigelse imod en Nedsættelse af Tolden paa Maskiner; men det forekommeros, Fællesorganet ikke burde lade sig blænde af sin Iver for at værne om den «unge, fremblomstrende Stand af Maskinfabrikanter», at det altsaa ikke burde have overset, at billige Maskiner ikke blot spille en Rolle for «Landbruget.» Og naar Fællesrepræsentationen blandt Maskiner særlig udhæver Symaskiner og anbefaler Tolden for dem forhøjet fra 5 Øre til 35 Øre pr. Pund, saa kan det neppe siges, at den af Regeringen her foreslaaedeToldsats er motiveret ved Hensynet til Landbruget«, men det er her vistnok snarere adskillige Haandværkere, der ere interesserede i en billig Told. Fællesrepræsentationen interesserer sig for «de talrige Syersker» og vil gjerne se dem toldbeskyttede og saaledesgive noget med den ene Haand; men den interesserer sig ikke mindre varmt for Symaskinefabrikanterne,der skulle have Toldbeskyttelse, hvorved der rigtignok med den anden Haand tages noget fra de fattige Syersker. Det er ganske sikkert i den allerbedste Mening, naar Fællesrepræsentationen fører Ordet for den almindelige Toldbeskyttelses System; men alligevel staar det fast, at hvad dette giver med den ene Haand, tager det med den anden, — og derved bliver Profiten noget problematisk.

De af de forskjellige Fag udtalte særlige Ønsker ere for en stor Del ligefrem modstridende, og Lovgivningenkan uden at komme i Modsigelse med sig selv gjennemgaaende opfylde dem. Naar Industriens og Haandværkets Fællesorgan gjør sig til Talsmand for

Side 175

alle disse Ønsker, maa det i selve den Stand, som det repræsenterer, faa lige saa mange Fjender som Venner. Paa den anden Side vil det heller ikke kunne vove ligefremat imod bestemte Fag. Repræsentationen indrømmer ganske vist — men med stor Varsomhed —, at «der selvfølgelig kan være Industrier, der spille en saa ringe Eolle, at det muligvis vil kunne forsvares, hvis det endelige Resultat bliver, at de af dem udtalte Ønsker ikke blive opfyldte». Det vilde have været interessant,om for dansk Industri og Haandværk havde nævnt nogle af disse Industrier. Den gjør det imidlertid ikke, — og det maa erkjendes, at den heller ikke kunde gjøre det uden at vække Forargelse.Det ikke dens Sag at hjælpe med at udfinde,hvilke Industrier ere, der «med eller uden Kamp ville gaa til Grunde.»

For et Par Aar siden, da Bismarck for Alvor begyndte at kaste sig over Toldpolitiken, gjorde han sig, omtrent saaledes som nu Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk — men rigtignok tildels af andre Grunde — til Prokurator for den almindelige Toldpligts System. Han lagde ikke Skjul paa, at Beskyttelsestoldengiver beskyttede Industri et Privilegium,der vække Uvilje hos alle dem, der ikke tage Del i det, fordi Privilegier altid ere forhadte af de Ikke-Privilegerede; men han mente, at naar «den almindelige Toldpligt» indførtes, naar Beskyttelsen ligeligudstraktes alle Industrier («Industrien i Almindelighed»som udtrykker sig), vilde

Side 176

Privilegiet tabe sin odiøse Karakter, idet der jo saa ikke mere vilde være nogen Ikke-Privilegeret. Et Privilegium, der gives til Alle, er imidlertid — noget Nonsens, og en ligelig Beskyttelse af «Industrien i Almindelighed» har man, uagtet Toldhistorien dog heretter om de vidunderligsteTing, set, og vil aldrig komme til at se, — fordi den er en Umulighed.

Derimod hører det paa den mest afgjørende Maade hjemme i Mulighedernes Verden, at der i større eller mindre Omfang tages Hensyn til de af enkelte Industrier Krav, — i nogle Tilfælde med utvivlsom, i andre med mildest talt tvivlsom Berettigelse. I det Følgende ville vi sammenstille nogle af de forskjellige Industriers Krav og Ønsker, og tillige ville vi gjengive nogle af de faktiske Oplysninger om Industriernes Produktionsforhold, det, da den officielle Statistik paa dette Omraade lader os fuldstændigt i Stikken, kan have sin Interesse at notere.

Vi begynde med Krav, hvis Berettigelse forekommer os aldeles utvivlsom, og nævne da, at der for Gjødningsfabrikerne(somdet af Giissefeld & Kée) bestaar det Forhold, at de af dem fremstilledeProdukterindføres medens de maa svare Told af de af dem benyttede Raa- og Hjælpestoffer. Ikke blot maa de finde sig i Kultolden,menChilisalpeter, er et uundværligt RaaproduktvedFremstillingen Gjødningsstoffer, maa de fortolde, og de Sække, der benyttes som Emballage om danske Gjødningsstoffer, maa ligeledes fortoldes, medensdenudenlandske der indføres til Danmark, ikke svarer Told af de Sække, der tjene den som Emballage.Herer en ligefrem Begunstigelse af den

Side 177

udenlandske Industri paa den danskes Bekostning, og vi have her etExempelpaa, at Industrien ingenlunde kan ønske, at «de hyppige Forsøg paa at forandre en bestaaende forholdsvis ung Toldlov* maa opgives, men at netop Industrien tværtimod er interesseret i, at Revisionen af Toldloven nu endelig en G-ang kan blive ført igjennem. At Told af Sække nu paa ingen Maade er nogen Bagatel, skulle vi oplysemedet faktiske Data. I Giissefeld & Eées Fabrik tilvirkes der aarlig c. 150,000 Sække Gjødningsstof;hverSæk en Vægt af omtrent 2 Pund og koster i Told c. 8 Øre pr. Stk., hvilket altsaa for denne Fabrik alene andrager en Udgift af omtrent 12,000 Kr. aarlig. Paa Fredens Mølles Fabriker falder der et lignendeBeløb,og Tuborg Fabriker er der hidtil faldet omtrent 8000 Kr. paa denne Udgiftspost. Forudendeher tre store Fabriker findes saavel i Kjøbenhavn som rundt om i Provinserne endel mindre Fabriker, der tilsammen importere en stor Mængde Sække til Forbrug som Emballage, og som i den Anledningmaaerlægge betydelig Toldudgift. Yel bringes denne adskilligt ned derved, at endel Sække mod Toldgodtgjørelseigjenudføres Emballage til Udlandet, samt derved at der for nogen Del til Emballage for den hertillands tilvirkede Gjødning benyttes indførte brugte Sække og saadanne nye Sække, der som EmballageforGjødningsfabrikationens for Kaffe, Eis og andre Varer indføres toldfrit; men at Gjødningsfabrikerne,forat Toldudgiften, paa denne Maade foranlediges til at benytte gamle Sække og overhovedetmindrebrugbar er aabenbart et lidet heldigt Forhold. Andre Industrier, f. Ex. Saltværkerne,kunnepaa

Side 178

værkerne,kunnepaaen ganske tilsvarende Maade beklage sig over Sækketolden, og naar Børsudvalget i sin Tid foreslog Tolden af Sække og Sækkelærred afskaffet var dette, mene vi, med fuld Føje. Finansministeren var dog lidet tilbøjelig til at lade den falde, og i hans Toldlovforslagvarder en virkelig saare uheldig Position. Imidlertid lykkedes det Landstingets Toldudvalg, efter Samraad med Ministeren, at stille et Forslag om Toldfrihedfor«raat af Jute eller Gunny, under 24 Traade paa 1/₂ Tomme Q og uden Mønster eller Farve samt Sække deraf.» Men fra at foreslaa en Toldreform og til at føre Forslaget igjennem er der unegteiig en lang Vej, og kun Guderne vide, naar denne Vej endelig vil blive tilbagelagt. At Posten har sin finansielle Betydning, kan tilvisse ikke bestrides; men det turde dog være, at Industrien ved den nu bestaaendeOrdningtaber mere, end det ret betydeligeBeløb,som vinder. Nogen nøjagtig Opgjørelse af Tab og Vinding lader sig ikke gjennemføre.

Ogsaa fra andre Fabriker er der fremkommet det rimelige Forlangende, at de, naar de ikke nyde nogen Toldbeskyttelse for de af dem fremstillede Varer, da heller ikke forpligtes til at svare Told af de Raastoffer, de benytte. I en Artikel i «Teknisk Tidsskrift* paavisesdetsaaledes,hvorledes kemiske Industrier,deringenBeskyttelse i høj Grad forulempesveddenTold, maa betales for Maskiner, Kul, det Bygningstømmer og andre Materialier, der medgaa til Fabrikers Anlæg, mange forskjellige Raastoffer,Emballageetc.etc. er kun rimeligt, at disse Byrder forlanges fjernede; men det er ikke beskedent,naarder,som «Øresunds kemiske Fabriker«,

Side 179

samtidigt forlanges Told indført paa deres Fabrikata. Ved deres Forlangende om Told paa Soda ville de komme i Kollision med andre Interesser. Der er da heller ikke Udsigt til, at det vil blive bevilget. Soda har siden 1863 været toldfrit, og der er slet ingen Stemning for her at vende tilbage. Henvisningen til at ikke blot forskjellige Fabrikata, der tilvirkes i et større Antal Fabriker, men ogsaa nogle, der kun fremstilles i en enkelt Fabrik, f. Ex. Stearinlys og Segllak, ere i Besiddelse af Toldbeskyttelse, kan — især naar denne Toldbeskyttelse er ilde anbragt — ingenlunde motivere, at der indføres en ny Beskyttelse for en Vare som Soda. Den Maade, hvorpaa Sodafabrikationen har udvikletsighosos, i Virkeligheden heller ikke for Indførelsen af en ny Toldbeskyttelse; men den er i og for sig ganske interessant. Vel for nogle og tyve Aar siden, da Kryolithlagene i Grønland vare blevne nøjere undersøgte, og da Kryolithens Anvendelighed til deraf at fremstille Soda og Lerjord (Alun) var bleven godtgjort,vardet, Fabriken «Øresund» anlagdes til BearbejdelseafKryolithen,efter Regeringen havde meddeltKoncessionpaaMinedrift Grønland. De Mænd — hedder det i dHrr. G. A. Hagemann og Vilh. JørgensensSkrivelsetilToldudvalget de Mænd, som satte dette Foretagende i Gang, havde overordenligt store Vanskeligheder at overvinde dels i Grønland, dels ved Fabrikationen her, og meget betydelige Kapitaler tabtes i Løbet af adskillige Aar, indtil man vandt tilstrækkeligErfaringiBehandlingen det hidtil ukjendte Materiale. Først efter at Fabriken gjentagne Gange var ombygget, og efter at man havde tabt Penge i6å 7 Aar, lykkedes det at fremstille brugelige Fabrikater paa

Side 180

en saadan Maade, at Arbejdet blev lønnende. HovedprodukterneafKryolithere og Lerjord, og AfsætningennavnligafLerjord, da var et übekjendt Stof, voldte i mange Aar store Vanskeligheder, der dog lidt efter lidt tildels overvandtes. Da de ovennævnte to Mænd i 1869 overtoge Fabriken, anlagde de en SvovlsyrefabrikforvedHjælp billig Svovlsyre at kunne oparbejde Lerjorden til Alun. Det gik ogsaa nu ganske godt med Afsætningen; men efterhaanden fremkom forskjelligenyMetnodertil af Lerjord af andre Kaaemner, og endelig afskares hele Udførslen til Tyskland, der var Fabrikens Hovedmarked, ved den ny tyske Toldlov af 1879. Til Rusland — det eneste Sted, hvor antagelige Priser kunde paaregnes — søgtes Lerjordennuafsat,og Moskov anlagde de to nævnte Mænd en Alunfabrik. I Begyndelsen gik alt godt; men i 1881 fik de russiske Alunfabrikanter sat igjennem, at Lerjorden skulde svare en Toldafgift, der er lig HalvdelenafVarensVærdi, denne Told gjorde en Ende paa Afsætningen til Rusland. Hvad Sodaen angaar, dalede Prisen fra 7 Kr. pr. 100 Pd. i 1873 til 3 å 4 Kr. i de følgende Aar, navnlig paa Grund af den store engelske Produktion, og i et Par Aar stillede Forholdenesigendogsaa at Fabrikationen maatte standse (1876^—78). Senere optoges den dog igjen, — bl. A. fordi det lykkedes at skaffe Afsætning for nogle Biprodukter,navnligrensetKryolith Flusspath, der tidligere ingen Værdi havde haft —, og for Tiden beskjæftigerdenomtreut150 og kvindelige Arbejdere og forbruger Kryolith til en Værdi af omtr. 250,000 Kr. aarlig. Fabriken «Øresund» er ModerfabrikenforheleKryolith-Industrien, den har været

Side 181

Mønsteret for de senere anlagte Fabriker i Harburg og Amerika. De tyske og amerikanske Fabriker nyde Beskyttelse,og«Øresund»forlanger ogsaa Beskyttelse, vel ikke for Alun, der er et vigtigt Raastof i andre Industrigrene, men for Krystalsoda, der er en meget brugt Forbrugsartikel. Imidlertid kunne vi paa ingen Maade indrømme, at dette skulde kunne motivere en Toldbeskyttelse paa 50 Øre pr. 100 Pund Krystalsoda. Man maa selvfølgelig være Fabriken «Øresund» taknemmelig,fordidenhar noget Nyt frem paa det ellers saa magre industrielle Omraade i Danmark; men Belønningen herfor tør ikke træde frem under ToldbeskyttelsensForm.

Imod en Told paa krystalliseret Soda vilde der hæve sig Indsigelser, og ikke blot fra de almindelige Husholdninger, men fra selve Industrien. En Industri, der staar den nysomtalte meget nær, nemlig den kemisk-farmaceutiske, udtaler netop udtrykkelig (gjennem Apothekerne Alfred Benzon og Gustav Lotze), at Soda bør være toldfri. Forøvrigt forlanger den for sit Vedkommende paa den ene Side Toldbeskyttelse for sine Fabrikater, paa den anden Side Toldfrihed for sine Raastoffer. Og for Apothekere ere Raastoffer ikke blot adskillige toldfri, men ogsaa toldpligtige Sager, saasomOljer, saa at sige findes i alle Plastre og Salver, Silke, Linned, Bomuldstøj og Papir, der anvendes til mange strøgne Plastre, Farver, Malervarer og flere Stoffer — der rigtignok for andre Industrier netop ere færdigt Fabrikat. De Herrer Apothekere erklære, at naar de af dem opstillede Fordringer ikke opfyldes, vil — «Dødsdommen» over den kemisk-farmaceutiske Industri

Side 182

i Danmark dermed være udtalt. Skulde de ikke have
stillet Sagen noget paa Spidsen?

I Motiverne til Toldlovforslaget hedder det i Anledning den for kemiske Præparater, deriblandt Syrer, foreslaaede Toldfrihed: «Ligesom disse Stoffers mangfoldige Anvendelse som Raa- og Hjælpestoffer i Industri og Haandværk gjøre sammes Toldfrihed i Almindelighed ville ogsaa derved forskjellige, visse Industrigrene særligt forulempende Misforhold blive fjernede, Ex. hvad den indenlandske Gjødningsfabrikation at kunstig Gjødning indgaar toldfrit, medens Svovlsyre er toldpligtig osv., og paa den anden Side antages intet Væsenligt at kunne indvendes imod hin Toldfrihed, naar de ved Tilvirkningen af kemiske Præparater benyttede vigtige Raa- og Hjælpestoffer blive toldfri, hvilket Udkastet tilsigter.» Meget rigtigt! ville alle de Industridrivende, der forbruge Præparater, sige, medens de, der producere f. Ex. Svovlsyrefabrikanterne, rigtignok mene, at der netop kan indvendes noget meget Væsenligt herimod.

«Vi formene», hedder det i en Skrivelse fra »FredensMølles », «at der ved en saadan Fremgangsmaade[Opgivelsen Tolden paa Svovlsyre] vilde blire begaaet en ligefrem Uret imod os, som ere de eneste Fabrikanter her i Landet af koncentreret Svovlsyre, og som fra Aaret 1833 og til Dato have opført kostbare Anlæg, de saakaldte Blykamre med .tilhørendePlatinakjedler stort Gavn for en Mængde forskjellige Industridrivende, der bruge den omhandlede Syre.» Ja, at Svovlsyren har været til stort Gavn, betvivlevi men naar, som det oplyses, den bestaaendeIndførselstold

Side 183

staaendeIndførselstold(V 2 Skill. pr. Pund) har fordyret Varen med 14 pCt., har de Industrivendes Glæde over den indenlandske Svovlsyreproduktion dog sikkert lidt et Skaar.

Saafremt Svovlsyretolden bortfalder, maa «Fredens Mølles Fabriker» (paastaar Direktionen) ophøre med at producere koncentreret Svovlsyre. «Det indenlandske Marked for denne Artikel er nemlig kun forholdsvis lille, og da vi som en Følge deraf kun sælge 5 å 6000 Ballons om Aaret, bliver Fabrikationen langt dyrere for os end for de store Fabriker i Tyskland, Belgien, Frankrig England, af hvilke mange aarligt afsætte 30—40,000 Ballons og følgelig, hvis Toldbeskyttelsen berøves os, let kunne oversvømme vort lille Land med deres Fabrikata.» Forlangendet gaar derfor ud paa, tit der bibeholdes en Told paa Svovlsyre af 1 Øre pr. Pund. Opfyldes dette Forlangende, vil det imidlertid komme til en Kollision med den «Mængde forskjellige Industridrivende», der med Misnøje maa se paa, at et for dem vigtigt Eaa- og Hjælpestof fordyres med en Told «svarende til omtrent 14 pCt. af det færdige Produkts

Man kunde imidlertid tænke sig, at Toldlovgivningen, den fjerner Svovlsyretolden, ved kvivalenter alt Fald tildels kunde forsone Svovlsyrefabrikanterne. finde nemlig Tanken om Svovlsyretoldens særlig übillig, fordi de maa svare Told af Raa- og Hjælpestoffer, som de benytte i deres Fabrikation. de Ækvivalenter, Toldlovforslaget bød

— navnlig Toldfrihed for Kul og Salpeter — vare aldelesutilstrækkelige.
Mølle beregner nemlig,
at dens Svovlsyreproduktion ved Opgivelsen af Kul- og

Side 184

Salpetertolden kun vilde lettes med omtrent 5 Øre pr. 100 Pund Svovlsyre. Men den foreslaaede Told (2 Øre pr. Pund) af de Glasballons, der benyttes til Svovlsyre, vil svare til en Udgift af 18 Øre pr. 100 Pund. I det mindste maatte Svovlsyreproducenterne altsaa forlange Toldfrihed for Glasballons. Men vilde en Indrømmelse heraf ikke bringe dem i Kollision med Glasproducenterne?

Fra tre Glasværker (Holmegaards, Kastrup og Odense) er der fremkommet en Skrivelse, der netop blandt meget andet forlanger en Told af 3 Øre (ikke kun 2 Øre) pr. Pund. Endvidere forlanges her — og det er Hovedsagen — en Told af 15 Øre pr. Pund af Medicinflasker (med flere Varer), medens Toldlovforslaget vilde indrømme Medicinflasker en Told af 2 Øre pr. Pund. Tarif udkastet gik dels ud paa at gjennemføre en væsenlig Omordning af de forskjellige Glaspositioner, dels paa at lempe Tolden ret betydeligt. Men Glasværkerne ere i høj Grad misfornøjede med de ny Forslag, og Landstingsudvalget gav dem Ret i, at den foreslaaede Toldnedsættelse for Medicinglas og -flasker (nemlig fra 7 Skilling til 2 Øre pr. Pd.) var for stærk. Landstingsudvalget var rede til at følge et Stykke med Glasværkerne, dog ikke helt op til 15 Øre; 12 Øre mente Udvalget kunde være nok.

Tolden paa Medicinglas og -flasker er, som nævnt, Hovedsagen for de tre Glasværker. Ved Glasvarer af saa ringe Vægt, hedder det i deres Skrivelse, spiller aabenbart Materiale og Brændsel kun en übetydelig Kolle; det er Arbejdslønnen, der bestemmer Prisen. Men de danske Glasfabrikanter maa betale en højere Løn end de udenlandske, navnlig de tyske, og hvad der er særligt übehagelig for dem, er Fabrikloven. I denne

Side 185

Branche af Glasfabrikationen spiller Anvendelsen af Børnearbejde en usædvanlig stor Kolle; men nu har Fabrikloven af 1873 tvunget Fabrikanterne til enten at anvende flere Børn — fordi hvert enkelt Barn ikke maa anvendes udover en vis begrænset Tid —, eller til at anvende unge Mennesker dér, hvor tidligere benyttedes Børn. I Tyskland skildres Forholdene som langt behageligerefor om de ogsaa ere det for Børnene, oplyses ikke. Paa flere Steder i Tyskland f. Ex. i Thuringen, drives Fabrikationen som en Slags Familie- Industri, og Glasmageren benytter her sine Børn efter Behag. Gjentagne Gange indskærpes det, at Fabriklovenaf neppe har rammet nogen anden Industri saa haardt som Hvidtglasfabrikationen. Under Henvisningtil Udgifter, Fabrikloven har paaført denne Fabrikation, forlanges da nu en mere fordelagtig Told end den af Finansministeren foreslaaede.

Blev Finansministerens Forslag ført igjennem, ville Medicinflaskerne «kunne leveres fra Udlandet 10—12 pCt. billigere, end den indenlandske Fabrikation kan levere dem.» Det er Glasværkernes Beregning. De forlange nu 15 Øre pr. Pd., i Stedet for Finansministerens2 pr. Pd. i Told af Medicinflaskerne. Og hvorfor ville de ikke have, at Varerne skulle blive 10 å 12 pCt. billigere? Fordi denne billigere Pris paa den ene Side vil være ødelæggende eller i høj Grad truende for de danske Fabrikanter (der nu levere 1,2 å 1,5 Mill. Medicinflasker og -glas til en Værdi af henved 50,000 Kr.), og paa den anden Side ikke vil skaffe Forbrugerne nogen Prislettelse. For det enkelteGlas den nævnte Toldforskjel kun en saa ringe Rolle, at Forbrugerne ikke for den Sags Skyld

Side 186

ville faa deres Medicinflasker billigere. Men hvor bliver den da af? Den gaar i Mellemhandlernes, d. v. s. Apothekernes Lommer! Nu er det interessant at bemærke, at Hr. Alfred Benzon, der i sin Egenskab af Apotheker protesterer imod Toldfrihed for sammensatte Apothekervarer m. m., og forlanger Toldfrihed for ApothekernesKaastoffer, sin Egenskab af Formand i Kontrolkomiteen for Kastrup Glasværk forlanger høj Told paa Medicinflasker. Men hans Medbrødre der kun ere Apothekere, og ikke G-lasværksejere, — hvad sige de til, at han ikke vil unde dem denne Profit paa 10—12 pCt.?

I Apothekernes Skrivelse fandtes en lille Hentydning at Raastoffer, der ere vigtige for Apothekere (og for Andre da ogsaa), forExempel forskjellige 01 jer, ikke ere toldfri. Vi ville nu høre, hvad de Herrer Oljemøllere mene om den Sag.

Toldloven af 1863 gav om 01 jer følgende Bestemmelser:Hampeolje saaledes som af Kongen 1 Henhold til traktatmæssig Overenskomst bestemmes (Hampeolje erklæredes ved kgl. Resol. af 20. Fbr. 1864 derefter at være toldfri, da den ifølge en med Rusland bestaaende Traktat indgaar toldfrit derfra); vellugtende Oljer, se: Parfumerier; alle andre Oljer svare i Told 2 SMIL pr. Pund. Det i sidste Rigsdagssamling behandledeTarifudkast følgende: vellugtende Oljer henvises til Parfumerier (ligesom Belysningsvædsker af Spiritus til Spiritus); Hampeolje, Kultjæreoljer, Stenoljeafifaldsamt lignende tjæreagtige Affaldsprodukter skulle være toldfrie, medens andre Oljer svare 2 Øre pr. Pund i Told. Ligeoverfor disse Forslag komme nu fem kjøbenhavnske Oljemøller (Fredens Mølle, L. P.

Side 187

Holmblad, Jacob Holm & Sønner, P. C. Olsen og Carl Petersen) samt to provinsielle (Chr. Bang & Søn i Aarhusog Oljemølle) med deres Modforslag, der gaa ud paa, at Tolden paa «andre Oljer» bliver 4 Øre, samt at Tolden paa Hampeolje fra alle de Lande, hvor ikke som med Rusland en traktatmæssig Overenskomst træder hindrende i Vejen derfor, bliver den samme som paa «andre Oljer».

Med Hensyn til Hampeolje bemærke Oljemøllerne, at da Toldfrihed for denne Vare bestemtes ved kgl. Resolutionaf Fbr. 1864, var Forholdet det, at Hampeoljefra traktatmæssig skulde være toldfri, medens Hampeolje fra andre Lande dengang slet ikke indførtes; altsaa har man i 1864 «antagelig ment, at naar man ikke vilde søge ovennævnte Traktat hævet, vilde det være ensbetydende, hvad enten man satte Hampeolje toldfri fra Rusland eller i det hele taget.» «Forholdene» fortsætte Oljemøllerne, «have imidlertid forandret sig saaledes, at medens der i flere Aar ingen' Hampeolje er indført hertil fra Rusland, er saadan Indførseli sidste Aar sket i stor Maalestok fra Frankrig.«Men Udvalg erklærer, at denne faktiske Angivelse «neppe er rigtig», da Forholdet ifølge Statistisk Bureau tværtimod er det, at den langt overvejendeDel Hampeoljen er bleven indført fra Rusland. Naar Oljemøllerne endvidere for at anbefale, at Hampeoljeni for at være toldfri, beskattes med 4 Øre pr. Pund, naar den indføres fra andre Lande end Rusland,henvise at den kan være vanskelig at skjeine fra andre Oljer, saa har ejheller denne Henvisning gjort noget Indtryk paa Landstingsudvalget. løvrigt bemærke Oljemøllerne, at den foreslaaede Nedsættelse af Tolden

Side 188

paa andre Oljer (navnlig Linolje, Eaps-, Roe-, KokosogPalmeolje) 2 Skill. til 2 Øre pr. Pund, vilde «være ensbetydende med en fuldstændig Ødelæggelse af den indenlandske Oljemølle-Industri.» Men de have — erklærer Landstingsudvalgets Flertal — ikke i deres Andragende anført nogen Omstændighed, der kunde gjøre det rimeligt at antage, at den foreslaaede Told paa 2 Øre pr. Pund «ikke skulde kunne afgive en tilstrækkeligBeskyttelse dem.» Med den faa de da nøje sig.»

Ikke bedre gaar det Stearinfabrikationen. Hidtil har Tolden paa Stearin og Stearinlys været resp. 3 Skill. og 6 Skill. pr. Pund; nu foreslaas den nedsat til 2 Øre og 4 Øre. Men en saadan Nedsættelse vilde, paastaar vor eneste Stearinfabrikant (L. Holmblad), rimeligvis bevirke den danske Stearinfabrikations «fuldstændigeOphør». bemærker, at i hans Fabrik ere alle ham bekjendte Forbedringer indførte, og henvisertil «Opofrelse af Tid og Penge, det har kostet mig at bringe mit Fabrikat op til det Standpunkt, som det nu indtager.« Mon han ikke har faaet sine pekuniære»Opofrelser* og dækkede med en ganske net Avance? At Raamaterialet Talg og at Kul frigives, for Told, tillægger han ingen Yægt. Han forlanger den bestaaende Beskyttelse uforandret bevaret; ellers bliver der «for mig intet Andet at gjøre end at ophøre med Driften af min nye og efter min Mening vel holdte og vel drevne Fabrik.» Ulykken er: Konkurrencen fra de udenlandske, navnlig hollandske Fabriker, der til Danmarksende «Overproduktion, som skal realiseres til hvilkensomhelst Pris». Det danske Publikum kjøber ganske kritikløst de daarligere udenlandske Lys, hvorimod

Side 189

det «af det danske Fabrikat forlanger en særlig fortrinlig Kvalitet*; men hvorfor det overfor de udenlandske Lys er saa facilt, og overfor de danske saa nøjeregnende, forklares ikke. Derimod siges det om den danske Fabrik,der c. 20 Mænd og nogle og tyve Kvinder, og som «af Humanitets Hensyn og med Opofrelseaf Fordele^ kun arbejder om Dagen, at den «er indrettet paa en aarlig Produktion af 7 å 800,000 Pund, hvilken jeg imidlertid, paa Grund af den stærke Indførsel af fremmede Lys, har været nødsagettil indskrænke til det Halve, — jeg tvivler ikke om, at jeg med en mindre Forøgelse af ovennævnte Arbejdsstyrke vilde kunne fordoble min nuværende Produktioni Tilfælde, at jeg havde tilstrækkelig Afsætning,og vilde jeg finde her i Landet, naar dette ikke oversvømmedes af Afløbet fra den fornævnte Overproduktion fra de udenlandske Fabriker.» Men ligeoverfor disse Angivelser henviser Landstingsudvalget til, at ifølge Statistisk Tabelværk indførtes der i 1880 til Forbrug her i Landet kun 83,701 Pd., «og denne ringe Indførsel kan umulig have foraarsaget en Indskrænkningaf med 3 å 400,000 Pund.» Landstingsudvalgethar ikke kunnet lade sig overbeviseaf Udviklinger, og dets Flertal «har ikke kunnet skjønne rettere, end at den hidtilværende Told har ydet Fabrikanten en ufornøden høj Beskyttelse»,og at en Told paa 20g4 Øre pr. Pund af Stearin og Stearinlys maa være fuldstændig tilstrækkelig.Udvalgets foreslog vel henholdsvis4 8 Øre; men det erkjendte fuldtvel, at den nubestaaendeBeskyttelse for glubsk.

Side 190

Det Eneste, der har kunnet motivere, at Salt indtil er blevet bevaret som toldpligtig Vare, er finansielle Toldindtægten af Salt er henved 400,000 Kr. (i 1876—80 gjennemsnitligt 373,000 Kr., hvoraf 157,000 Kr. falder paa det raa, urensede Stensalt, 216,000 Kr. paa det andet Kogsalt). Men Alle, eller dog næsten Alle, have været enige om, at, naar de finansielle Hensyn maatte tillade det, maatte Salttolden være en af de første, der skulde falde. Saltets Egenskab som uundværlig Livsfornødenhedsartikel og som uundværligt i Industri og Agerbrug gjorde det klart, at Toldfrihed her var det eneste Rette. Den Told af 0,4 Skill. og Os Skill. pr. Pund, som Toldloven af 1863 lagde henholdsvis paa raat, urenset Stensalt og paa andet Kogsalt, have baade tidligere og det sidst forelagte Lovforslag foreslaaet fjernet. Og disse Forslag have (bortset fra et lille Mindretal i Landstinget, der ønskede, at renset Salt endnu «i ti Aar» skal nyde en Beskyttelse af 0,2 o 0.) kunnet glæde sig over almindelig Saltværkerne og Saltraffinadørerne naturligvis

Endel af vore 18 Saltværker have indsendt et
Par Andragender til Toldudvalget. Ræsonnementet er
dette:

Den engang «bestaaende Beskyttelse» bør aldrig formindskes «ud over, hvad Produktionsvirksomhederne kunne taale», — det har Finansministeren selv sagt. Ifølge den bestaaende Tarif nyde Saltværkerne en Beskyttelseaf Skill. pr. Pd. Konkurrencen fra forskjelligeaf Stater, der har langt bedre naturligeBetingelser Saltproduktion og -industri end Danmark,er en saadan Beskaffenhed, at «vore Fabriker*

Side 191

ikke kunne taale nogen Nedsættelse af Beskyttelsen. Altsaa bør denne forblive uforandret. Saltværkernes Eaastof, det raa, urensede Stensalt, kan vel indgaa toldfrit;men andet Kogsalt bør der hvile en moderat Told, lig den nuværende Beskyttelse, altsaa 021 0. pr. Pd. Fastsættes der ikke en saadan Told, vil den udenlandskeSaltindustri ligefrem blive favoriseret paa derr indenlandskes Bekostning, idet det udenlandske Salt ikke svarer Told af sin Emballage, Sækkene, hvorimodde Fabriker maa erlægge en ret betydeligSækketold.

Ræsonnementet har været overbevisende for det lille Mindretal i Landstingsudvalget, hvortil ovenfor hentydedes; Flertallet har «ikke kunnet erkjende, at Saltværkerne ifølge deres økonomiske Betydning have Krav paa en Beskyttelse, og den foreslaaede Beskyttelsestold bevirker, de af Sondringen mellem toldpligtigt og toldfrit flydende Ulemper vedligeholdes«, medens Toldfriheden Salt netop ogsaa skulde have det Formaal at fjerne dem. «Endelig er der ydet Saltværkerne en Lettelse ved Kultoldens Ophævelse» (— men Saltværkerne betegne naturligvis den som kun lidet vægtig), «og den Übillighed, hvorover de klage, at de maa fortolde medens de udenlandske Fabrikanter indføre frit», vilde hæves, naar de af Landstinget foreslaaede Ændringer gjennemførtes.

Ved Papir stiller Forholdet sig væsenlig anderledes.De der i Ly af Fortidens tilvisse uforstandige Beskyttelse af Papirindustrien ere voxede frem, ere af en saadan Beskaffenhed og af et saadant Omfang, at Lovgivningen ikke med ét Ryk kan gjøre det godt, som den tidligere har gjort galt. Her maa

Side 192

tages Hensyn, selv om Hensynene kunne være mindre
behagelige for Papirforbrugernes store Mængde.

Fra Papirproducenterne foreligge to Andragender, det ene udarbejdet kort før Toldlovforslagets Forelæggelse i December .1881, det andet kort efter at det havde været til første Behandling i Landstinget. Det første er undertegnet af Drewsen & Sønner, M. Drewsen & Søn, Dalum Papirfabrik, Magle Mølle og Træmasse- & Papirfabriken ved Vejle; det andet af de Samme, paa den sidstnævnte Fabrik nær.

I det første Andragende gives nogen «Oplysning om den indenlandske Papirindustris Stilling». Papirfabrikanterneskjuleikke:at af den meget betydelige Beskyttelse, Papirindustrien nød qjennem UdførselstoldenpaaKlude,og Nedsættelserne af Papirtoldeni1863— af et betydeligt Opsving i den danske Papirindustri. «Ved Indførelse af forbedrede Methoder, ved Anbringelse af betydelig Kapital til OmdannelseogForbedringaf og Bygninger lykkedes det de indenlandske Papirfabriker at møde denne NedsættelseafToldensamt optage Konkurrencen med Udlandet, og det indenlandske Markeds Behov blev fuldstændigtilfredsstilletvedAnlægget flere nye betydeligePapirfabriker.»Detgik ganske saaledes som Tilhængerne af en liberalere Toldpolitik havde sagt, at det vilde gaa, naar Fabrikerne ved Borttageisen af noget af den overdrevne Beskyttelse opfordredes til at tage sig sammen. Men Toldloven af 1863 havde ikke været mange Aar i Kraft, før de store Spekulationsaar indtraf. Der blev under dem — tildels fordi BeskyttelsenogsaaefterToldloven 1863 var for stor — sat for megen Kapital fast i Papirindustrien, og deraf

Side 193

fulgte ganske naturligt den «Overproduktion», der klages over, og som førte til saa lave Papirpriser, at Virksomlieden ikke blev saa lønnende som beregnet. «Af de aarlige Regnskaber og Beretninger, der have været afgivne paa de offenlige Generalforsamlinger i de Aktieselskaber, som eje Papirfabriker, vil det være noksom bekjendt, at disse Fabriker ikke i noget Aar siden deres Anlæggelse have været i Stand til at give paagjældende Aktionærer nogetsomhelst Udbytte, ja at de endog have arbejdet med en saa betydelig Tilsætning, at der til sine Tider har været Pare for deres Existens, og at de kun ved Imødekommenhed fra deres Kreditorers Side have kunnet fortsætte deres Virksomhed.» Heri kan der ligge en Anklage for den letsindige Maade, hvorpaa AktieselskabernesattesiScene, i ethvert Pald ikke noget Argument til Bedste for de bestaaende Toldsatser. I de senere Aar have Forholdene vel bedret sig; men Tabene i de daarlige Aar ere dog ikke forvundne, og Overproduktionen har gjort det nødvendigt at indskrænke Fabrikationen. «J)er er sikkert endnu lange Udsigter til, at den indenlandske Forbrug vil kunne optage Alt, hvad de indenlandske Fabriker kunne producere, hvorveddetfortjenerat at der i 1880 paa Grund af ganske særlige Forhold er blevet anlagt en betydelig ny Papirfabrik her i Landet.» Det udvikles nu videre, at det «ikke med Føje kan paastaas, at Papirfabrikationenoverhovedetskuldevære for Danmark unaturlig industriel Virksomhed.« Naturligvis ikke; men det er der da vel heller Ingen, der vil paastaa. Derimod er der vel dem, der ville mene, at det paa den anden Side heller «ikke med Føje kan paastaas» at være unaturligt»,omPapirforbrugernemaatte billigere

Side 194

Frisér end dem, som Beskyttelsen tvinger frem. Og naar det herimod bemærkes, at det «maa erkjendes at ville være uheldigt, om en saa almindelig ForbrugsgjenstandsomPapirikke endog i alt Væsenligt kunne tilvirkes i selve Landet», saa tro vi, at det ikke staar klart for Forbrugerne, hvorfor det skulde være heldigere for dem at skrive paa dyrt dansk Papir end paa billigt (men ligesaa godt. eller maaske bedre) udenlandsk Papir. I den Slags Sager pleje Forbrugerne,naardetkommer Stykket, at være Kosmopoliter.Nej,hvadder at der er Stemning for ikke med ét Eyk at fjerne Papirbeskyttelsen, er ikke Patriotismen, men Hensynet til de betydelige ArbejderkræfterogforskjelligeInteresser, nu engang ere blevne forledte til at knytte sig til Papirfabrikationen, og som i alt Fald maa behandles med Lempe. Fabrikanterneberegne,atde Papirfabriker (med Grund, Bygninger, Maskiner og Inventarium) repræsentereenKapitalaf 6 å 7 Mill. Kr., og deres aarlige Omsætning udgjør mindst 4 Mill. Kr., medens den aarlige Arbejdslønning alene ved de ovennævnte fem Fabriker løber op til over x/₂ Mill. Kr. løvrigt søge de at vise, at den efter deres Mening høje Arbejdsløn, der betales i Danmark, og den efter deres Mening bestandigeOverproduktion,dergaar sig i Udlandet, sætter den danske Papirproduktion i en vanskelig Stilling;ogsvarerman at ogsaa de danske Papirforbrugereereienübehagelig , idet den høje Beskyttelsestold fratvinger dem høje Priser, saa gaar Gjensvaret ud paa, at en Nedsættelse af Beskyttelsen vel vilde ødelægge den danske Papirindustri, — men dog i Længden ikke skaffe Forbrugerne billige Priser.

Side 195

fabrikanterne synes at antage, at det store papirforbrugendePublikumiethvert ikke vil faa nogen Glæde af de lavere Papirpriser, som Beskyttelsens Bortfjernelsemuligvisforen kunde medføre; det er Mellemhandlerne, Grossisterne, Avisudgiverne og Boghandlerne,dervilleinkassere Af disse og lignendeGrundeanbefalede, en eventuel Tarifreform i ethvert Fald ikke stiller den danske Papirindustri under mindre gunstige Forhold end de, hvorunder den alt befinder sig.

Imidlertid foreslog Finansministeren nogen Nedsættelse,
dog en mindre end, hvad de tidligere
Tarifudkast havde bragt i Forslag.

Toldloven af 1863, der for Papirets Vedkommende baade i en betydelig Grad formindskede Beskyttelsen og simplificerede den tidligere meget sammensatte Tarif,indeholder tre Positioner: groveste, til Skrivning, Tegning eller Trykning übrugelig Papir svarer 0,5 Sk. pr. Pd.; andet Papir, ogsaa med Farve tilsat i Massen, hvorunder falder Tryk-, Skrive- og Tegnepapir, Kalker-, Silke- og Pergamentspapir m. v. svarer 2,5 Sk. pr. Pd.; Papir med Farve, som ikke er tilsat i Massen, med Forgyldning, Forsølvning, Presning eller andre Sirater, Billeder o. desl. svarer 8 Sk. pr. Pd. For de simpleste Papirsorter foreslog nu Tarifudkasteten af 1 Øre, medens Tolden for andet ufarvet eller i Massen farvet Papir foresloges sat til 4 Øre. Her var altsaa en lille Nedsættelse, der bl. A. motivere des ved den foreslaaede Ophævelse af Tolden paa adskillige af Papirindustriens Hjælpemidler. Men samtidig foresloges (bl. A. for at undgaa TJsikkerhed i Toldbehandlingen) en Omredaktion af de to Positioner,

Side 196

hvoraf vilde følge, at en Del (vel omtrent en Femtedel)
af det Papir, der nu indgaar til Tolden 0,5 Sk., fremtidigvilde
til at svare 4 Øre i Told.

Trods denne sidste Indrømmelse erklærede Papirfabrikanterne dog for utilfredse med Forslaget. Medens de i deres første Andragende stærkt havde anket over Kultolden og Tolden paa Papirindustriens Hjælpestoffer, de nu i deres andet Andragende — der fremkom efter at Finansministeren havde foreslaaet Ophævelsen Kultolden og Nedsættelsen af Tolden paa de andre Hjælpestoffer — ikke tillægge de Lettelser, der bydes dem derigjennem, nogen videre Vægt. <For en Papirfabrik, der tilvirker 2 Mill. Pund Papir om Aaret, maa Tabet ved den af den foreslaaede Toldnedsættelse Prisnedgang anslaas til ca. 24,000 Kr. om Aaret, medens Besparelsen i Fabrikationen som en Følge af de ovennævnte Toldnedsættelser m. v. paa Eaa- og Hjælpestoffer neppe kan anslaas til mere end 5 å 6000 Kr. om Aaret.«

Blandt disse Toldnedsættelser var Nedsættelsen af Tolden paa Træmasse. «Vi havde», skrive Papirfabrikanterne(medUndtagelse Træmasse- og PapirfabrikenvedVejle), havde ventet, at dette vigtige Raastof fremtidig skulde kunne indgaa toldfrit. Ifølge Udkastet skal der imidlertid i Stedet for den nuværendeVærditold(10 svares en Vægttold af denne Vare (nemlig 0,25 Øre pr. Pd.). I Betragtning af den Maade, hvorpaa denne Vare gaar i Handelen, forekommerdetos, allerede Forandringen af Tolden fra Værditold til Vægttold frembyder store Betænkeligheder. Træmasse fremstilles i de paagjældende Fabriker i vaad Tilstand og anvendes i Papirfabrikerne ligeledes kun

Side 197

opløst i Vand. En Indtørring af denne Vare er derfor i og for sig en overflødig og tabbringende Proces og anbefalersigkun Hensyn til Transportbesparelser. De danske Papirfabriker, som ikke selv tilvirke Træmasse, ere med Hensyn til dette vigtige Raastof betydelig ringere stillede end mangfoldige udenlandske Papirfabriker,dertillige Træsliberi og kunne benytte Træmassen uden nogensomhelst Indtørring eller Transportudgift.MedensTræmassen og til kjøbes i fuldstændigtørTilstand, det dog det Almindeligste, at denne Vare indføres her til Landet i en Tilstand, hvori den indeholder et betydeligt Kvantum Vand, i Reglen 50 pCt. Denne faktureres da som «tørtænkt», d. v. s. Prisen fastsættes pr. Pd. efter den Vægt af lufttør Masse, som Varen antages at indeholde. Naar Tolden beregnes efter Værdien, er det selvfølgelig nden Betydning,hvormeget Varen indeholder; men naar Varen skal fortoldes efter Vægt, er det klart, at Toldens Størrelse afhænger af Procentforholdet mellem den virkeligeMasseog Fugtighed, der findes i den paagjældendeVare,naar fremkommer til Fortoldning. For Træmasse, der indeholder 50 pCt. Fugtighed, vil den foreslaaede Told i Virkeligheden blive 1/₂ 0. pr. Pd.» Indførelsen af Vægttold for Træmasse viser sig da herefter at være uhensigtsmæssig for Papirfabrikanterne,ogdisse ikke se rettere, end at det eneste Fornuftige er: «helt at hæve Tolden paa Træmasse til Papirfabrikationen», hvorved man vilde «komme ud oyer alle Vanskeligheder* og tillige komme «i Overensstemmelsemeddet Udkastet til Grund liggende Princip:atIndustriens i videst mulige Omfang skulle være toldfri«, medens det endelig siges: at «for

Side 198

de indenlandske Træmassefabriker vil en Toldbeskyttelse ikke have nogen Betydning, da de enten selv benytte deres Træmasse til deraf at fabrikere Papir eller arbejdefordet Forbrug, hvorved de i Følge ForholdetsNaturhave tilstrækkelig gunstig Stilling ligeoverfor Udlandets Konkurrence.»

Men denne Opfattelse deles rigtignok slet ikke af Træmassefabrikanterne, H. v. Deurs (Grlentholm), H. Holst (Kloster Mølle og Vilholdt) og J. R. Tams (Lerbæk Mølle). De forlange tvertimod den bestaaende Beskyttelsestold uforandret bevaret. De vide ikke af, at deres «Stilling ligeoverfor Udlandets Konkurrence» er utilstrækkelig gunstig». De finde tvertimod, at Konkurrencen Sverig og Norge allerede nu er «i høj Grad trykkende*, og tro, at den vilde blive ødelæggende, Beskyttelsen nedsattes, saaledes som foreslaaet Finansministeren. Om Træmassens Egenskab som vigtigt Raastof for en stor Industri kan anbefale den til Toldfrihed, undersøge de ikke; men de tro, at da vore Træmassefabriker «benytte nogle af Landets største Vandkrafte», «beskjæftige mange Arbejderfamilier», forbruge store Kvanta Træ, navnlig Gran, der leveres af Landets egne Skove», og «producere omtrent 4 Millioner Pund tør Træmasse aarlig», — ere de værdige til at nyde Toldbeskyttelse. Træmasse er for dem det færdige Produkt, for Papirfabrikerne derimod Raastof. Derfra Kollisionen! Hvorledes vil den industrielle klare den?

Argumentationen pro og contra Træmasse-Tolden synes imidlertid ikke at have gjort noget Indtryk paa Landstinget. Derimod var et Flertal her tilbøjeligt til at komme Papirfabrikerne imøde ved at foreslaa den

Side 199

Papirtold, der nu er 2,5 Sk. (altsaa en lille Smule over
5 Øre), og som Finansministeren foreslog nedsat til 4
Øre, sat til 4,5 Øre. Det er den gyldne Middelvej.

Sammen med Papir hører Tapeter. Papirstapeter fortoldes efter Toldloven af 1863 med 8 Sk. pr. Pd. Men Regeringen har nu, alt efter deres større eller mindre Kostbarhed, foreslaaet dem henførte dels til en Position, hvis Told foreslaas sat til 12 Øre, dels en Position med 16 Øre i Told pr. Pund. Sex Tapetfabrikanter gjenneni en detailleret Udvikling at paavise disse Toldsatsers Utilstrækkelighed, og anbefale deres Sted henholdsvis 16 og 25 Øre. Det dog meget beskyttelsesvenlige Landsting fandt imidlertid ingen Anledning til at ændre Regeringsforslaget paa dette Punkt.

Under Gruppen Papir hører ogsaa Bøger. Trykte og skrevne Bøger ere og skulle forblive toldfrie; —¦ men en karakteristisk lille Tilføjelse findes der dog i Toldlovforslaget. Det er Bogbinderne, der have faat sat den igjennem. Ifjor henvendte endel kjøbenhavnskeBogbindere til Finansministeren med en Besværing over, at der er Told paa Materialet til Bøgers Indbinding, men derimod ikke paa indbundne, trykte og skrevne Bøger. Hvad der kunde følge heraf, søgtes tydeliggjort ved at fortælle, om «et tysk Bogbinderfirma,der sin Agentur havde ladet opkjøbe Exemplarer i tusindvis af danske Psalmebøger i Raamateriale»,hvilke indførtes indbundne til Danmark.Sligt ikke blot skadeligt for «vore Interesser*,men «uforeneligt med Statens». Og denne Opfattelse deltes af Finansministeren, der derefter foreslog indført i en af Papirgruppens Positioner en

Side 200

Passus saalydende: »indbundne eller indhæftede Bøger
med dansk Text, naar de indføres i Partier» . . . fortoldesmed
Øre pr. Pund.

Porcellænsindustrien, tidligere en af den danske Regerings mest udprægede Kjæledægger, nyder ifølge den bestaaende Tarif den meget betydelige Beskyttelse af en Told paa 8 og 16 Sk. pr. Pd., henholdsvis for hvidt og for dekoreret Porcellæn. Ogsaa Finansminister Estrup finder denne Told «altfor høj», og foreslaar den nedsat til henholdsvis 10 og 20 Øre pr. Pd. Men hermedere Bing & Grøndahlog A. Falck, naturligvis meget misfornøjede. De spaa de værste Følger af en saadan Nedsættelse. Medens de ved Kultoldens Frigivelse kun mene at ville tjene hver 1000 Kr., heregne de ved Porcellæntoldens Nedsættelse at ville tabe henholdsvis 29,300 Kr. og 20,800 Kr. De indrømme dog, at Exportproduktionens og de fineste Luxusvarers Priser ikke ville blive berørte af Toldnedsættelsen, — og deraf følger, at den ovenciteredeTabsberegning mindre afgjørende. Men selv om den var rigtig, vilde Toldnedsættelsens Forkastelighedjo ikke dermed være bevist. Den bestaaendeBeskyttelse da have indbragt de to Fabrikanter 50,000 Kr. mere, end den foreslaaede Told vilde gjøre det. Men Spørgsmaalet er, om der for Lovgivningsmagten er Grund til fremdeles at sørge for. at disse 50,000 Kr. føres fra de mange PorcellænsforbrugeresLommer i de to Fabrikanters. Naar Lovgivningsmagtenændrer tager den altid Penge ud af den ene Mands Lomme og lægger dem i den andens;men Mand, fra hvem Pengene blive tagne,

Side 201

vil aldrig indrømme Forandringens Berettigelse, hvorimodModparten Reglen vil være meget villig hertil, og Porcellænfabrikanter ville aldrig blive enige med Porcellænforbrugerne om Porcellæntolden. Hvad Fabrikanterneanføre de mange Arbejderfamilier, der leve af Fabrikationen, om den høje Arbejdsløn i Danmarkog lave i Udlandet, de smaa Forhold i Danmark,den Adgang til Eaastof, de gode, smagfuldedanske og de smagløse udenlandske, — ere Argumenter, der ogsaa fremføres af de andre Industridrivende.De positive Oplysninger af særlig Interesseere Bing & Grøndahls Produktion i 1881 var 300,000 Pd., hvoraf 140,000 dekoreredes. Den kgl. Porcellænsfabriksgjennemsnitlige Produktion er 250,000 Pd., hvoraf omtrent en Fjerdedel dekoreres. En Assistance have de to Fabrikanter faaet fra adskilligeMalere, Drejere, Brændere, Forglødere, Slibere, Slemmere, Lerrullere, Kapseldrejere, Formbærere, Guldpolerere, Oljeglasurere m. fl. Porc ellæn arbejdere,der anmode om Beskyttelsens uforandredeBevarelse, de maaske ellers maatte miste «vort Erhverv; dette vilde for os være en fuldstændig Ulykke, eftersom vort Arbejde for Størstedelen er af speciel Natur, og der derfor ikke vilde blive Anvendelse for vore Kræfter i nogen anden beslægtet Retning, i alt Fald her i Landet».

Tolden af Tobaksblade og Stilke er efter Toldlovenaf1863 Sk., med Krigsskatforhøjelsen af 1864 7 Sk. pr. Pd. Indførselen heraf er meget stor (omtrent 6 Mill. Pd.), og ved at forhøje hin Told til 25 Øre (en yderligere Forhøjelse fandtes «betænkelig*), ville adskilligeafde de foreslaaede Toldnedsættelser vilde

Side 202

medføre, blive «kompenserede*. Tolden paa Cigarerer 32 Sk., med Krigsskatforhøjelsen 40 Sk. pr. Pd. Indførselenherafer (omtr. 60,000 Pd.), og under Hensyn hertil er Tolden paa Cigarer ikke foreslaaet forhøjet(menendog til 80 Øre), samtidigt med Tolden paa Tobaksblade, da den ringe og ikke stigende Indførsel af Cigarer ligeoverfor den stærke og stigende Indførsel af Tobaksblade «turde tyde paa, at Varen i Forhold til Raamaterialet allerede er belagt med en høj Afgift.» Endelig svarer anden Tobak — Røg-, SkraaogSnustobak— Loven af 1863 8 Sk., med Krigsskatforhøjelsen10Sk. Pd., og «da den forholdsvis ringe Indførsel af disse Tobakssorter synes at tyde paa, at det nuværende Beskatningsforhold mellem disse Varer og raa Tobak med en Afgiftsforskjel af 3 Sk. pr. Pd. turde være vel meget til Gunst for den raa Tobak», foreslog Finansministeren Forskjellen reduceret til 5 Øre, altsaa Tolden paa anden Tobak sat 30 Øre pr. Pd. Men disse Forslag have en Mængde Tobaksf abrikanter underkastet en Kritik, der ganske vist gjør det sandsynligt,atdet Forhold mellem Tolden paa raa TobakogTolden fabrikeret Tobak ikke er det rette. Naar den foreslaaede Told af 25 Øre for Raatobak akcepteres (der kunde vel være Grund til at sætte den endnu højere),børTolden Cigarer næppe være lavere end 1 Kr., og Tolden paa andre Fabrikata 35 Øre. Dette er Tobaksfabrikanternes Opfattelse, og Landstinget har tiltraadtden.Men Tobakstolden forhøjes som foreslaaet,harLandstingsudvalgets anset Forholdsregler,snarestForbud, den indenlandske Tobaksdyrkning som nødvendige og opfordrer Finansministerentilat et Forslag i den Retning.

Side 203

Ministeren, der tidligere selv var af denne Mening og i sin Tid har forelagt Lovforslag derom, maa imidlertid nu have forandret sin Opfattelse. Det siges i Motiverne, at den indenlandske Tobaksdyrkning «rettest hør lades übeskattetogtilladt hidtil»; thi «Tobaksdyrkningen her i Landet er af saa lidet Omfang, og synes dertil snarest at være i Aftagende, at dens Beskatning og den dermed nødvendiggjorte minutiøse og besværende Kontrol,elleret imod denne Dyrkning, vilde staa i et urimeligt Forhold til dens Betydning.» Tobaksdyrkningeneraf Omfang; men Spørgsmaalet er jo netop, om den større Told ikke skulde kunne foranledigeenmere Dyrkning. I 1871 var i Danmark228Tdr. i 1876 kun 148 Tdr. beplantet med Tobak, deraf 75 Tdr. i Egnen omkring Fredericia og 71 Tdr. omkring Middelfart.

De vidtløftige Manufaktur vare positioner ere Gjenstand for flere forskelligartede Udtalelser. Medens Manufakturhandlerforeningen underkaster den bestaaende Tarif en begrundet Kritik og forlanger Toldnedsættelserogperiodiske forlange adskilligeManufak fabrikanter Beskyttelse. De ledsagesafen Vævere, der —med ført Pen — forsøge en Art Kritik af Børsudvalgets Forslag, — en Kritik, der mere udmærker sig ved sin ejendommelige Tone end ved sin overbevisende Kraft. Skræddere, Hattemagere,Bundtmagere,Rebslagere Tovværksfabrikanterforlangeligeledes hvorimodenFiskenetforhandler Toldophævelseeller-nedsættelse. andre Haandværkere kunne nævnes Guldsmedene, Bødkerne, Handskemagerne, Stenhuggerne,Drejerne,Kobbersmedene, Forgylderneogendnu

Side 204

gylderneogendnuflere, der alle, hver for sit Fag, forlangeBeskyttelse.Om , Farvefabriker, Chokoladefabriker og adskillige flere Fabriker gjælder det Samme. Men de fra dem fremsendte Aktstykker indeholde ikke Meget af Interesse. Hist og her har Landstinget ment at burde tage Hensyn til Beskyttelses- Andragenderne; men paa andre Punkter har det ikke kunnet opfylde Ønskerne. Saaledes har det ikke fundet Anledning til at bevare Tolden paa Jordfarver til Beskyttelseforet Fabrikanlæg, Silkeborg Farvefabrik,«tilmedda Told af 2 Øre ifølge den i selve Andragendet angivne Pris paa disse Farver vilde være uforholdsmæssig høj.» Og kun et Mindretal har ment i Overenstemmelse med Skrædderforeningens Andragende at burde foreslaa, at Klædningsstykker i alLe Tilfælde fortoldes som Ydertøjets Hovedstof med et Tillæg til dettes Told af 100 pCt. Derimod har et Flertal af Hensyn til de indenlandske Rebslagerier ment at burde blive staaende ved en Told af 1,3 i Stedet for 1 Øre pr. Pd. At den nuværende høje Told paa Fiskenetidet bør nedsættes, indrømmer Udvalget den Fiskenets-Grosserer, der derom har tilskrevet det, og efter Samraad med Finansministeren foreslaas, at de skulle fortoldes efter Stoffet. Væverhaandværket har hele Udvalget ønsket at beskytte, og har akcepteret Regeringens Forslag i den Retning. Ogsaa KobbersmedenesØnskerhar søgt at imødekomme. Derimodhardet fundet sig foranlediget til at imødekommeGuldsmedenesØnske «en meget betydelig Forhøjelse af Beskyttelsen»; men i Anledning af en Indstillingfratre opfordrer det Finansmininisterentilat Spørgsmaalet om Udstrækningen af

Side 205

Statskontrollen til indført Guld- og Sølvarbejde under Overvejelse. Handskemagerne har Landstingets Flertal indrømmet, at Nedsættelsen af Handsketolden fra 72 Skill. til 70 Øre, saaledes som foreslaaet af Regeringen, er for stærk, og at den neppe bør sættes lavere end til 1 Kr. 20 0. Skomagerne vil Flertallet endog indrømme en yderligere Beskyttelse: 1 Kr. pr. Pd. imod den nuværendeToldaf Skill. I Særdeleshed af finansielle Grunde har Flertallet ikke kunnet følge Mindretallet, naar det foreslaar Ophævelsen af Tolden paa alt uforarbejdetellerraat Træ, indbefattende TømmerogTræ, en Forholdsregel, der i høj Grad vilde lette Stillingen for adskillige Haandværkere og gjøre en tilsvarende Nedsættelse i Beskyttelsestolden for indenlandskTømmer og Træarbejde fuldt forsvarlig.

De foregaaende Afsnit af denne Oversigt have vist, at de Industridrivende ikke blot have kunnet forene sig i det Negative i Klager og Misfornøjelse, men at de ogsaa have afgivet positive Fællesudtalelser om en betydeligRække Spørgsmaal, om Organisationen af industrielle Organer, Tilvejebringelsen af en In dustrist i stik, Forandringer i og Tillæg til Næringsloven,Statstilskud de tekniske Skoler, Forholdsreglermod m. m. Vor Oversigts sidste Afsnit giver derimod at forstaa, hvad en Fællesudtalelse om To Id sagen vil have at betyde. En Udtalelse som den paa Silkeborg- Mødet i Juli d. A. vedtagne om »Tilslutning i det Væsenlige»er

Side 206

senlige»erenten en Misforstaaelse eller noget ganske Intetsigende. De Industridrivende X, T, Z udtale i Fællesskab deres «Tilslutning«, — men paa visse Betingelser.X at Tolden paa T-'s og Z's Produkterreduceres, den forhøjes for X's Yarer. Y mener, at Tolden i en utilladelig G-rad begunstiger baade X og Z, medens den træder Y alt for nær. Og Z er meget rede til i Fællesskab med X og Y at udtale sin «Tilslutnings, naar Lovgivningsmagten blot vil være saa venlig at vedtage nogle Smaaændringer, hvorved Z for en billig Pris kan faa, hvad X og Y producere, og for en høj Pris kan sælge til X og Y, hvad Z producerer.Bortset disse Smaadifferenser ere X, Y og Z «i det Væsenlige» enige.

Rettelse.

S. 139 L. 18 f. o. «næsten» læs «næst».

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 20 (1882)